Lange behandlingstider, tvivl om håndtering og afslag på afslag. Det er, hvad flere familier med handicappede børn oplever i Brønderslev Kommune.

En af dem er familien Lyngvig, hvor treårige Palle, der er svært udviklingshæmmet, nu har ventet svar siden foråret på, om han kan få en ny specialklapvogn og -seng. De gamle er han for længst vokset ud af, og det har blandt andet den konsekvens, at han om natten kan komme til at selvskade.

- Vi oplever bare, at vores sagsbehandling tager alt for lang tid, og så oplever vi, at vi bliver kastet rundt mellem kasserne hele tiden, fordi de ikke kan finde ud af, hvem der skal betale for de forskellige ting, siger Palles mor, Ida Lyngvig.

Og de er ikke alene. I samme kommune bor Mariann og Lars Munkholm. Begge deres børn har også brug for hjælpemidler i hverdagen, noget de oplevede at få uden større besvær, hvis der var gode begrundelser for behovet, dengang de boede i Skive Kommune.

I Brønderslev er historien en anden.

- Efter vi flyttede hertil, har vi ikke fået noget som helst, siger Mariann Munkholm, der bliver suppleret af sin mand.

- Jo, det har vi... afslag, siger Lars Munkholm.

Som at slå i en stor pude

At det er vanskeligere at få hjælp i Brønderslev Kommune end andre, har også Morten Fuglsang Nielsen oplevet.

Han flyttede for seks år siden med sin familie, som blandt andet inkluderer hans multihandicappede søn, fra København til Brønderslev.

- Vi oplevede fra dag et, at vi skulle kæmpe for at få den rette hjælp. Det var både i forhold til hjælpemidler, at få bevilget hjemmetræning og det rette skoletilbud, siger Morten Fuglsang Nielsen.

 Udfordringerne var så store, at Morten selv kastede sig ind i kampen.

- Belært af min egen personlige erfaring, så tænkte jeg, at det skal være løgn, at familier skal udsættes for det, og så valgte jeg at stille op til handicaprådet i Brønderslev Kommune for ligesom at prøve at gøre en forskel for andre.

Han blev formand for kommunens handicapråd, men måtte efter et par år kaste håndklædet i ringen.

- Jeg måtte konstatere efter knap to år, at det var som at slå i en stor pude. Jeg oplevede ikke, at der var lydhørhed overfor den kritik, jeg kom med.

Brønderslev Kommunes borgmester, Mikael Klitgaard (V), er bekendt med i hvert fald Ida Lyngvigs situation. Her erkender han, at der er sket fejl i kommunikationen i sagsbehandlingen.

Er Brønderslev Kommune besværlig, langsom og nærig i handicapsager?

- Jeg synes, vi forsøger at løse opgaver, når vi hører om dem, men der er sket en fejl her (i Ida Lyngvigs sagsbehandling, red.), siger Mikael Klitgaard.

- Serviceniveauet er politisk bestemt, og det kan godt være forskelligt fra kommune til kommune, og jeg skal ikke stå her og sige, om vores ligger lidt ringere end nogen kommuner – det tror jeg såmænd nok, det gør. Der må vi nok erkende, at vi en gang imellem gange mangler lidt penge i vores kommune, siger borgmesteren.

Morten Fuglsang Nielsen er ikke sikker på, at Brønderslev skiller sig markant ud.

- Det er jo et bredt problem i alle landets kommuner, så jeg tror ikke, man kan sige, at der er en kommune, det bare spiller. Men min klare oplevelse er, at Brønderslev Kommune ikke er en af de bedre, siger Morten Fuglsang Nielsen.

Han håber, at sagsbehandlingen omkring handicappede børn vil være bedre i fremtiden, selvom han nu ikke selv sidder i Handicaprådet mere.

Hvor mange timer bruger du om ugen på Instagram? For Sofie Starcke fra Saltum var det lidt af en åbenbaring at tjekke sin skærmtid på sin smartphone.

- Uh! Jeg er seks timer på Instagram på en uge, siger hun overrasket.

Manden Mark Larsen bruger fem timer om ugen på Facebook, kan han konstatere.

I alt er Sofies daglige skærmtid på telefonen 3 timer og 9 minutter, mens Marks daglige gennemsnit er 2 timer og 11 minutter.

Se ”Vores anbefalede liv” her – artiklen fortsætter under programmet.

Familien har sagt ja til at være forsøgskaniner i fire uger i TV2 Nords nye eksperiment, som tester de officielle råd og anbefalinger fra myndighederne.

Tredje uge af eksperimentet handler blandt andet om skærmtid.

- Jeg er glad for den her udfordring, siger Mark Larsen.

- Ja, det skal nok blive godt, supplerer Sofie Starcke.

30 minutter om dagen

Et af rådene fra Sundhedsstyrelsen er at lave aftaler om skærmbrug i familien.

I hjemmet i Saltum er der allerede regler for børnene, som må bruge skærmen i 30 minutter om dagen, men som noget nyt beslutter Sofie Starcke og Mark Larsen sig for, at de voksne også max må bruge 30 minutter i hverdage på underholdning fra skærme.

Praktiske ting som Aula, opskrifter og telefonsamtaler tæller ikke med i de 30 minutter – men det gør serier på Netflix og fodboldkampe i fjernsynet.

En aftale om skærmtid for både børn og voksne er en god idé, siger Maja Bæksgård Jørgensen, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

- Børnene gør tit, som forældrene gør. Hvis vi beder dem om at lægge skærmen væk, og vi selv sidder med den, kan det være svært for dem at efterleve, siger hun.

Savner skærmtid i sofaen

Det viser sig hurtigt for familien, der også har testet råd om kost og motion, at netop skærmforbrug kan være svært at skrue på.

- Jeg savner oprigtigt at sætte mig i sofaen om aftenen, når ungerne sover, og bare koble af, siger Sofie Starcke halvvejs gennem ugen.

Mark Larsen savner at se fodboldkampe, og i løbet af ugen må han nøjes med at tjekke resultater på LiveScore.

Og lykkes det så for familien at holde sig under de 30 minutter om dagen på underholdning fra skærmen?

Det kan du se i tredje afsnit af "Vores anbefalede liv" længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

I Klokkerholm bor treårige Palle, og han er ret sjælden. Han er svært udviklingshæmmet, og kun tre danskere er registreret med samme syndrom som ham.

Hans kognitive og fysiske udfordringer betyder, at han har brug for en del forskellige hjælpemidler. Han har for eksempel en helt speciel seng og særlig klapvogn, der støtter hans krop. Men både sengen og klapvognen er han desværre vokset ud af, og han kan ikke bare få nye.

Det er nemlig kommunen, der skal bevilge hjælpemidler, og de må ikke købes, før kommunen har behandlet ansøgningen. Derfor har Palle siden foråret, hvor ansøgningerne blev sendt, måttet klare sig med dem, han allerede er vokset ud af.

Og det kan have store konsekvenser.

Palle er nemlig så høj, at han om natten, hvis han vågner, kommer til at banke hovedet i sengekanten og selvskader, inden hans mor kan nå at reagere på hans bevægelsesalarm og få ham stoppet. Derudover frygter hans mor, Ida Lyngvig, at Palle kan falde ud af sengen.

- Det er ting (hjælpemidlerne de har søgt om, red.), som fagfolk mener, Palle vil få gavn af at have. Det vil vi selvfølgelig gerne have, så vi kan give ham de bedste forudsætninger i livet, siger Ida Lyngvig.

På Ida Lyngvigs Instagram-profil kan man se, hvordan det ser ud, når Palle selvskader, i en video fra hans natkamera.

Borgmester lægger sig fladt ned

Ifølge kommunens borgmester, Mikael Klitgaard (V), er behandlingsfristen på sådanne hjælpemidler otte uger. Så selvom klapvognen endelig blev bevilget i sidste uge, er fristerne altså for længst overskredet for begge ting.

Se indslaget med Palle her:

Det er ikke bare ventetiden, der er problemet i familien Lyngvig. Sagerne har også været besværlige og kostet en del opfølgningstid for mor Ida, fordi kommunen ikke var sikker på, hvilken afdeling der skulle behandle dem.

- Jeg synes, det er frustrerende. Vi oplever bare, at vores sagsbehandling tager alt for lang tid, og så oplever vi, at vi bliver kastet rundt mellem kasserne hele tiden, fordi de ikke kan finde ud af, hvem der skal betale for de forskellige ting, siger Ida Lyngvig.

Borgmesteren forstår godt frustrationen og erkender, at sagen skulle være behandlet tidligere.

- Vi har været ret langsomme, og det er jo sådan, at der er sket en fejl. Det vil sige, at man skulle have haft et svar. Der er sket en kommunikationsbrist mellem nogle afdelinger, og så har der været en henvendelse til en politiker, og så behandler vi sagen nu, siger Mikael Klitgaard.

Borgmesteren er ærgerlig over, at Ida Lyngvig ikke har taget direkte kontakt til ham tidligere.

- Jeg synes, vi forsøger at løse opgaver, når vi hører om dem, men der er sket en fejl her, siger Mikael Klitgaard.

Ida Lyngvig forstår godt, at kommunen er nødt til at undersøge, hvor tingene skal betales fra. Hun er bare træt af, at familien skal vente så længe på et svar. I tilfælde af, at sengen ikke bliver bevilget, kan sagen efterfølgende ankes, og det betyder yderligere lang ventetid.

Andre børnefamilier skal jo også ud at investere i ting. Kan I ikke bare købe tingene selv?

- Altså jo, men nu er der jo faktisk en paragraf, der siger, at det ikke må være dyrere at have et handicappet barn end at have et almindeligt barn. En almindelig børneseng koster måske 2000 kroner. Palles koster op mod 90.000 kroner, siger Ida Lyngvig.

Om Palles sagsbehandling er blevet yderligere vanskeliggjort af, at han er så sjælden, som han er, vides ikke. Men hos foreningen Sjældne Diagnoser oplever de, at det kan have en betydning.

- Så er det jo familierne, som kommer til at sidde og være vidensbærere og skal overbevise og fortælle, hvad det betyder at leve med sådan en sjælden diagnose. Og de bliver ikke altid troet, fordi sagsbehandleren på den anden side af bordet har svært ved at finde dokumentationen, fordi den er sjælden, siger Liselotte Wesley Andersen, der er konstitueret formand for Sjældne Diagnoser.

DMI udkom lørdag eftermiddag med et varsel om tæt tåge, der gælder frem til søndag middag i langt størstedelen af landet.

Og her er Sæby ikke nogen undtagelse. Lørdag aften bredte der sig hurtigt et tæt slør over havnebyen, hvor kun skorstene og de aller højeste træer formår at række op over tågen.

Det samme gør sig formentlig gældende for mange andre nordjyske byer.

Men selvom det kan se ganske eventyrligt ud, så skal man altså huske at være særligt opmærksom på den reducerede sigtbarhed, når man bevæger sig ud i trafikken.

I dag blev der holdt danske mesterskaber i BMX i Hadsund.

Partileder og formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg holdt åbningstalen. Det betød også, at den lokale BMX-bane for første gang nogensinde havde besøg af Politiets Efterretningstjeneste, for ikke engang i sin hjemby går Inger Støjberg rundt uden livvagter.

- Det er sådan, det er, og man må jo bare sige, at vi lever i en urolig verden. Nu tror jeg jo ikke lige, at BMX herude er det mest farlige sted i Danmark i øjeblikket, smiler Inger Støjberg, og hun bliver bakket op af et af de lokale bestyrelsesmedlemmer.

- Vi er nogle fredelige mennesker i BMX-branchen. Der er ikke nogen, der er ude på at gøre hende ondt, så det går nok, konstaterer Johnny Madsen fra Dragon BMX i Hadsund.

Bestyrelsen i Dragon BMX Hadsund havde inviteret Inger Støjberg, der bor i Hadsund, til at holde åbningstalen til de danske mesterskaber. Det gav flere uventede telefonopkald.

- Lige pludselig ringer PET til en et par gange for lige at høre hvordan og hvorledes, og møder op lidt før lige for at tjekke, forklarer Johnny Madsen.

- Frister på ingen måde

Faktisk troede bestyrelsesmedlem Johnny Madsen ikke helt på det, da PET ringede første gang.

- Man kigger på telefonen. Det var fra PET. Ja goddag, hvad for et forsikringsselskab var det, tænker man så, siger Johnny Madsen, inden han slår over i et stort grin.

Mens PET's livvagter kiggede på, forsøgte flere at lokke Inger Støjberg op på en BMX cykel.

- Det frister på ingen måde at få en tur, men det frister at kigge på det. Jeg ville brække samtlige knogler

Al sikkerheden omkring partilederen gjorde mere indtryk på arrangørklubben end på Inger Støjberg, der lever med det til dagligt.

- Det er jo skrækkeligt, at det i dagens Danmark er nødvendigt. Fordi man er et kendt ansigt, så skal nogen med på tur, siger Johnny Madsen fra Dragon BMX i Hadsund.

Inger Støjberg nåede at opleve en masse BMX.

Og livvagterne er kommet for at blive.

- Det er jo ikke mig, der vurderer det og tager stilling til det, men det har jeg det rigtig fint med. Det gør, at jeg kan færdes alle steder, fordi der er nogen, der har valgt at bruge deres liv på at passe på mig. Det, synes jeg jo, er flot, konstaterer Inger Støjberg.