Der er ting, som journalist Thomas Uhrskov aldrig gør mere.

I tre uger i træk lå han på knæ og sleb og sleb.

11 timer om dagen.

Han skulle slibe 20 gange. Første gang tog det 56 timer at nå hele vejen rundt. Anden gang gik det hurtigere, og sådan fortsatte det.

140 meter indervæg og 328 hjørner af beton.

Målet var at skabe et terrazzogulv til familiens nye beton-sommerhus i Klitmøller.

De store flader sleb en mand, der hedder Ole, men hjørnerne og kanterne stod Thomas Uhrskov for.

Og han gør det aldrig igen.

- Det er de værste tre uger, vi har haft, tror jeg. I hvert fald fysisk, forklarer Thomas Uhrskov, der blandt andet er kendt fra sine skiprogrammer på TV 2.

Se hele huset i 'Særlige boliger' herunder:

En lille krebs som signatur

Thomas Uhrskov og familien har selv stået for 90 procent af byggeriet.

Projektet startede under corona, hvor Thomas Uhrskovs foredrag blev aflyst. Og familien brugte omkring tre år på at bygge det færdigt.

- Det er vores betondrøm, som indimellem var lidt et mareridt. Men nu er det en drøm, siger Thomas Uhrskov

Huset indeholder flere særlige detaljer, som man ikke ser i et klassisk sommerhus, blandt andet har huset sit eget navn og sin egen signatur.

- Huset hedder kokkolit. Det er sådan et lille krebsdyr, som svømmede rundt 200 meter over Aalborg for 200 millioner år siden, hvor der var masser af vand, forklarer Thomas Uhrskov.

Dyrene var ifølge Thomas Uhrskov med til at danne det kridtlag, der ligger under Aalborg, som man i dag bruger til at lave cement.

Boret ned i klitterne

Familien er kommet i Klitmøller igennem 30 år.

Først som lidt ubudne surfere, der brugte havet som legeplads i stedet for arbejdsplads.

Men nu har de bogstaveligt talt boret sig ned i landskabet og er blevet en del af Cold Hawaii.

Thomas Uhrskovs hus endte med at blive en del af et forskningsprojekt, som forskere fra Aalborg Universitet stod bag.

De var ved at undersøge nogle særlige skruer, og hvor meget de kunne holde til, og de skruer er nu blevet brugt til at skrue familiens hus fast i Klitmøller.

- Det var enormt spændende at se virkelige videnskabsmænd lave test på alle mulige måder. Og så fik vi den fordel, at vi kun skulle bruge halvt så mange skruer, siger Thomas Uhrskov.

Se hele programmet om den særlige bolig i videoen længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Natten mellem den 9.- og 10. november 1938 var en særdeles grusom en af slagsen, hvor der blev begået brutale overgreb jøder, synagoger og forretninger ejet af jøder.

Den kendes som Krystalnatten, og det er den, de markerer i Aalborg lørdag aften.

- Jeg har valgt at komme i dag, fordi at Europa er ved at svigte det løfte, vi gav til jøderne efter Anden Verdenskrig, som handler om, at jøder skal have lov at leve i sikkerhed og tryghed i Europa, siger Magnus Lasthein og fortsætter:

- Det er et kæmpe problem, at antisemitismen er stigende, og det er fuldstændig afgørende, at vi gør et oprør mod det.

Magnus Lasthein går fredag aften sammen med omtrent 50 personer i Aalborgs gader for at minde ofrene ved Krystalnatten.

Han er glad for opbakningen, men der mangler stadig noget.

- Jeg synes det er vigtigt, at vi er her, men jeg synes også, at det er utroligt, at man ikke kan samle større opbakning omkring det rimelig banale budskab, lyder det fra ham.

Forventede ikke uroligheder

Set i lyset af de seneste hændelser i både Mellemøsten, men også de voldelige uroligheder i Amsterdam torsdag i forbindelse med en fodboldkamp med et israelsk hold, gjorde, at Nordjyllands Politi var ekstra opmærksomme på, at mindeoptoget ville finde sted.

Det bekræftede vagtchef Torben Arendrup, som fortalte, at patruljerne ville have et ekstra øje på det.

Hans Hüttel, der er medarrangør for Amnesty International, deltog i optoget, men han forventede dog ikke, der ville blive nogen former for uroligheder i forbindelse med det - og det kom der heller ikke.

Han har været medarrangør i cirka 15 år og gør det, fordi de vil markerer Krystalnatten og gøre opmærksom på de hadforbrydelser og diskriminering, der sker rundt om i Europa.

- Det vigtige budskab er, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, hele tiden. Og der er ikke nogen situationer, hvor de ikke gælder, og civilbefolkningen skal beskyttes mod had. Og det gælder både i fred og i krig, siger han og fortsætter:

- Alle myndigheders opgave er at sikre, at civilbefolkningen bliver beskyttet mod had og forfølgelse.

- Jo, der er mange.

Sådan lyder det fra Peter Juul, der besvarer spørgsmålet på, om der er mange ude foran parrets hoveddør. Og det er der som sagt.

Peter Juul, der er formidlingschef, og Kenneth Bøye, som er forlagsredaktør, har nemlig lavet en særlig udstilling, der foregår i deres eget hjem.

Her har de udvalgt 13 forskellige kunstnere værker, som hænger rundt om på væggene i hjemmet.

- Jeg tænker faktisk ikke over, at de går i mit soveværelse, på badeværelset og ude på gæstetoilettet, siger Kenneth Bøye, inden Peter Juul supplerer:

- Jeg sad faktisk lige i går aftes og tænkte på, hvad er det her for noget? Det er jo ikke mit hjem. Det er jo ikke noget, jeg har købt eller har et forhold til, siger han.

- Jeg ved ikke, hvor mange vi sælger

Men udstillingen tiltrækker ganske mange mennesker, og hos en af gæsterne er det til stor fornøjelse at blive inviteret indenfor i parrets hjem.

- Det er utroligt spændende at komme i et privat hjem og se kunsten udstillet på en helt anden måde, end hvis man nødvendigvis går på et galleri, hvor det jo kan være utroligt smukt - men også lidt mere sterilt i tilgangen, siger Hanne Hosbond.

Formålet med udstillingen er at vise, at kunst kan man have i alle husets rum, og initiativet viser sig igennem små grønne mærker, som viser, at værkerne er solgt.

- Jeg ved ikke, hvor mange vi sælger. Men lige nu er der jo rigtig mange interesserede, siger Kenneth Bøye.

Udstillingen løber til og med søndag, men der kommer også til at blive arbejde med at få hjemmet klar til privat brug efter.

- Vi går i gang med at spartle og finde vores egen værker frem, og så ligner hjemmet igen vores eget hjem i næste weekend, slutter Peter Juul.

- Du er ikke velkommen i den her bydel længere. Det hærværk, du går og laver, vil blive straffet med døden.

Sådan lyder det i nogle af de mange beskeder, kunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer har modtaget fra en fremmed mand, efter hun flyttede til Aalborg for et år siden.

- Jeg kan jo ikke vide, hvor konkrete det her menneskes trusler er, men jeg ved, at det er over en lang periode, han har haft brug for at udtrykke det her ønske om at slå mig ihjel, og det skræmmer mig, siger Ibi-Pippi.

Hun er vant til modtage mange beskeder og kritik, for de ting, hun er kendt for, provokerer mange.

- Jeg har modtaget mange beskeder fra folk, der siger, jeg er en stor idiot, eller at jeg skal spærres inde i lang tid, eller ikke kan finde ud af mit job, eller at jeg er et dumt svin, siger Ibi-Pippi.

Hun er blandt andet kendt for at have samleje med en IPhone i Føtex for at sætte fokus på materialisme, for sit kønsskifte fra mand til kvinde og en fængselsdom for hærværk mod et Asger Jorn maleri.

- Altså jeg er helt med på, når du stiller dig frem og gør de ting, jeg har gjort, så har det nogle konsekvenser, og det må du finde dig i. Du må stå på mål for, at der er nogle personer, der har brug for at udtrykke deres mishag med dig, men direkte dødstrusler over en længere periode, det, synes jeg, er over stregen, siger kunstneren.

Hør de nogle af de ubehagelige lydbeskeder i indslaget her:

Konkrete steder og børn i beskederne

For Ibi-Pippi er grænsen nået for, hvad hun mener, hun som kendt person skal stå på mål for. Det skyldes især, at beskederne indeholder trusler mod at opholde sig konkrete steder i Aalborg, hvor hun har været og at hendes børn også bliver nævnt i beskederne.

- Det gør mig utryg, det gør mig meget utryg. Det er steder, der aldrig har været fremme på sociale medier eller andre steder, siger Ibi-Pippi.

Når trusler bliver så konkrete, er det netop noget af det, der får fokus hos politiet.

- Jo mere konkrete sagerne bliver, og jo mere konkret en gerningsperson bliver i forhold til truslerne, jo mere alvorligt tager vi dem også, siger Preben Klitgaard, der er leder af Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi bekræfter, at sagen er anmeldt og efterforskes hos dem, men de kan ikke kommentere på en igangværende sag.

- Der er ingen tvivl om, at når man kommer herind og anmelder trusler, så tager vi det alvorligt, og vi forsøger at efterforske os frem til, hvem modparten er. Og ud fra det må vi sige, at man skal være klar på, når man anmelder det, at det potentielt kan ende i en retssag, siger Preben Klitgaard.

Strafferammen for at fremkalde alvorlig frygt hos andre med trusler er bøde eller op til to års fængsel.

Under coronapandemien var antallet af anmeldte trusler på sit højeste, men det er siden faldet, og i 2023 blev der registreret 362 sager om trusler i Nordjylland ifølge Danmarks Statistik.

Hvis du er i tvivl om, om du skal anmelde en trussel, kan du høre Nordjyllands Politis tommelfingerregel her:

Ibi-Pippi har ikke lavet kunst på offentlige steder i Aalborg og ved ikke, om det er noget bestemt, der har gjort den nordjyske mand bag beskederne vred. I mandags begyndte Ibi-Pippi at afsone sin fængselsstraf - TV2 Nord besøgte hende i hjemmet i Aalborg inden da.

TV2 Nord har taget kontakt til manden bag truslerne, men har ikke fået svar. Derfor er stemmen sløret.

Bortkomne borgere, at finde afgørende spor i store kriminalsager og stoppe farlige gerningsmænd på flugt.

Det er nogle af de ord, som sættes på den 11-årige Schäfer og politihund Thor til Dansk Kennel Klubs arrangement i Herning.

Her skulle Årets Politihund 2024 også kåret, og det blev nordjyske Thor.

- Jeg er utroligt glad og stolt. Det er en pris, der betyder rigtig meget for mig og Thor, siger Thors fører, Karsten Hav, der arbejder for Nordjyllands Politi som politiassistent og hundefører, og fortsætter:

- Han er jo en erfaren herre, og han har oplevet det meste, så det betyder meget, at hundeafdelingerne i Dansk Politi peger på netop ham. 

Thor arbejder til dagligt som en såkaldt Gruppe-1 hund ved Nordjyllands Politi. Gruppe-1 hundene er de allerdygtigste og bruges primært ved drabssager, forsvindingssager og grove voldssager.

Thor gjorde blandt andet en afgørende forskel i Mia-sagen, og den nordjyske hund har flere gange reddet menneskeliv i sager med forsvundne demente.

Også Casper Jakobsen, der er politikommissær og hundeleder hos Nordjyllands Politi, sætter ord på, hvorfor det netop er Thor - og Karsten Hav - som kåres til vinder.

- Karsten og Thor har fuld plade. De har prøvet det hele, lige fra at redde menneskeliv på eftersøgning af bortkomne borgere, over at finde afgørende spor i store kriminalsager til at stoppe farlige gerningsmænd på flugt. Thor er i en særlig liga, men også Karsten bruger al sin tid på hele tiden at blive dygtigere. De er et rigtig godt makkerpar, fortæller han.