Lovens lange snude: Ivan skal være politihund
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
Ivan sammen med hundefører Casper Jacobsen fra Nordjyllands Politi
Den sorte schäferhvalp Ivan er Nordjyllands Politis seneste våben i kampen mod de kriminelle. Og den er ret nuttet. Endnu i hvert fald.
- Han har allerede smadret en lampe, lyder det fra hundefører Casper Jacobsen, da TV2 Nord besøger Ivan for første gang. På det tidspunkt har hvalpen, der kommer fra en kennel på Falster, været i Nordjylland i mindre end et døgn.
Ivan er en såkaldt sort schäfer og hvalpen, der blot er otte uger gammel, skal efter planen arbejde de næste mange år som politihund ved Nordjyllands Politi.
TV2 Nord har fået lov til at følge hvalpen helt tæt, fra den starter på arbejde og indtil den forhåbentlig kan godkendes som politihund.
Men inden Ivan når så langt er der masser af faldgruber, hvor det kan gå galt.
Allerførst er der hvalpetesten, som foregår på kennelen, hvor hvalpene opdrættes. Her undersøger politiet, hvilke hvalpe der har modet, nysgerrigheden og mentaliteten til at blive patruljehund. Den første test klarede Ivan i fin stil.
Den næste test foregår, når hvalpen er cirka et halvt år gammel. Det er den såkaldte "mentaltest", hvor hvalpen skal vise, at den er både modig, klog, velopdragen og tør arbejde i fremmede miljøer.
Klarer Ivan den test, går han direkte videre til dyrlægekontrollen. Klarer han ikke mentaltesten slutter drømmen om at arbejde for politiet med det samme.
Den efterfølgende dyrlægetest er også en stop-prøve. Klarer Ivan ikke røntgenbilleder, blodprøver og test af knogler og led er det også slut.
Fakta om politiets patruljehunde
Hvad bruges en patruljehund til?
Politiet i Danmark har siden 1907 brugt hunde til forskellige opgaver. I dag bruges hundene til at søge efter savnede eller eftersøgte personer, og til at lede efter blod, spyt, sæd, hår og andre spor, som mennesker efterlader på skades- eller gerningssteder.
Hundene bruges også, når en gerningsmand skal standses og ikke efterkommer politiets ordre om at stoppe.
Hvilke racer anvendes?
En patruljehund er oftest af racen schæfer, men der er også set eksempler på, at blandt andre rottweiler, dobermann, riesenschnauzer og malinois er blevet godkendt.
Alle patruljehunde er hanhunde. Årsagen er, at hanhunde ofte ”puster sig op” overfor hinanden, hvis der kommer en tæve ind i flokken, og det kan forstyrre arbejdet.
Hvordan udvælges hvalpen?
Det er hundeføreren selv, der, sammen med en erfaren kollega, vælger sin hvalp og forhåbentligt kommende kollega for de næste mange år. Føreren kigger især efter hvalpens byttedrift, nysgerrighed og selvstændighed. Derudover skal den være meget aktiv. Hvalpen observeres, og der laves nogle øvelser med en klud og en bold, som hvalpen skal have lyst til at lege med.
Hvordan foregår træningen?
Hundeførerne skal selv træne deres hunde til daglig. I løbet af tjenestetiden skal hund og fører hvert andet år 14 dage forbi Politihundeskolen i Farum, hvor deres træning bliver udbygget, og hvor nye metoder kan tages i brug.
I Danmark trænes patruljehundene med såkaldt operant indlæring. Det betyder, at hunden lærer gennem positiv forstærkning. Gør hunden det, man vil have den til, får den ros, så den gerne vil gøre det igen. Laver den fejl, bliver den ignoreret.
Hvordan bliver hundene testet?
Det tager flere år at træne en politihund, men tidligst efter et halvt år skal den mentaltestes. Her skal den vise mentalt overskud, robusthed, nysgerrighed og evnen til at stresse af hurtigt, hvis den er blevet forskrækket. Under testen udsættes hunden blandt andet for pludselig støj samt synsindtryk og personer, der for en hund virker truende. Den bliver bedømt som egnet eller ikke egnet. Er hunden ikke egnet, kan den i nogle tilfælde leveres tilbage til opdrætteren, eller også kan den blive ganske almindelig familiehund i en anden familie end politimandens.
Hvordan bliver hundene godkendt?
Tidligst når hunden er 12 måneder, kan den godkendes endeligt. Her bliver den testet i lydighed, rundering, sporsøgning og magtanvendelse. Hunden kan enten bestå eller ikke bestå. Består den ikke, får den én chance til.
Er hundene på forskellige niveauer?
De danske patruljehunde er inddelt i tre grupper.
I Gruppe 1 er de mest rutinerede hunde og hundeførere, og det kræver meget træning og en hund med de rette evner at komme hertil. Hundene er typisk mellem fire et halvt og otte år gamle, når de kommer op i Gruppe 1, men langt fra alle patruljehunde når dertil. Hundene i denne gruppe anvendes især på gerningssteder efter alvorlige forbrydelser, hvor de søger efter biologiske spor og andre spor.
Gruppe 2-hundene er ”basishundene” i politiet. De må løse alle opgaver på nær søgning efter alvorlige forbrydelser. De må altså deltage i patruljearbejde, søge efter gerningsmænd og effekter efter forbrydelser, og lave humanitære eftersøgninger.
Alle hunde begynder i Gruppe 3, og må her bruges til patruljeopgaver men ikke til eftersøgninger.
Hvor bor hundene, når de har fri?
Alle politiets hunde bor hjemme hos hundeføreren, hvor de fungerer som almindelige familiehunde, når de har fri.
For de fleste hundeførere er det en livsstil at være hundefører. Meget af træningen foregår i fritiden, så hunden bor i hjemmet og er ofte med, når familien tager på ferie, og arbejdet kan foregå på skæve tidspunkter. Derfor kræver jobbet, at familien også er indstillet på det.
Hvad sker der med hunden, når den går på pension?
De fleste patruljehunde bliver pensioneret i otte-ni års alderen.
Mange hundeførere har på forhånd lavet aftaler med venner og familie om, at deres pensionerede patruljehund kan tilbringe sit otium hos dem. Det er synd at beholde den gamle hund, hvis hundeføreren anskaffer sig en ny hvalp, der skal med på arbejde hver dag, mens den gamle må blive hjemme.
I nogle tilfælde er det mest humant at aflive hunden, hvis den er træt og slidt efter mange års politiarbejde.
Hvilke andre hunde bruger politiet?
Politiet bruger også hunde til at lede efter narkotika og sprængstoffer. Blandt narkotikahundene er der flest af racen labrador, men også visse terriertyper er blevet godkendt. Sprængstofhundene er også oftest labrador, men her er der også mange engelske springer spaniels.
Senest har politiet også fået såkaldte "vandhunde", der er i stand til at lokalisere lig under vandet. Lighunde fra Sverige så man blandt andet indsat under den såkaldte "Kim Wahl sag".
Kilde: politi.dk
- Der er meget arbejde i at lave en politihund, så det vil være rigtigt trist, hvis Ivan ikke bliver godkendt, men lige nu er der intet der tyder på, at han ikke kan blive politihund. Tværtimod, forklarer hans hundefører Casper Jacobsen.
Casper Jacobsen er til dagligt leder af hundeafdelingen ved Nordjyllands Politi, så udover at træne den lille hvalp, har han også det daglige ansvar for de nordjyske politihunde og deres førere. Til dagligt bor han i Frederikshavn, så det gør Ivan også. Når altså han ikke er med sin "far" på arbejde.
- Det er rigtigt fint at have hund selv, når man er leder af hundeafdelingen. Jeg har været hundefører i mange år og ved, at det gør en forskel i dagligdagen, når man selv oplever de udfordringer som kollegerne og deres hunde kommer ud for, forklarer Casper Jacobsen.
Indtil Ivan bliver godkendt som politihund, kører han med på patrulje sammen med en uddannet hund. På den måde kan han træne realistisk, mens det er den godkendte politihund, der løser det egentlige arbejde. Udover patruljerne skal Ivan igennem en masse træning. Som helt lille i lydighed og det at arbejde i forskellige miljøer. Senere kommer træningen i at gå spor og stoppe forbrydere der forsøger at flygte. Og hvis alt går vel, kan Ivan bestå prøven til patruljehund inden han bliver et år gammel.
Serien hvor TV2 Nord følger Ivan forventes at komme på TV2 Nord SALTO til efteråret.