Seneste nyt

fra Nordjylland

Landsholdet er udtaget til VM - NHL-nordjyde mangler

Det danske ishockeylandshold tager hul på VM-turneringen i Tjekkiet 11. maj, og med på holdet er flere nordjyske hockeyspillere. 

Først og fremmest er Anders Koch fra Aalborg Pirates udtaget. Han er den eneste spiller, der stadig spiller i det nordjyske, som er udtaget - han skifter dog snart Aalborg ud med Finland. 

Men der er mange spillere med opvækst i Nordjylland, som skal med til Tjekkiet.  

Fra Aalborg Pirates finder man Oliver Joakim Larsen, men der er en hel del, der har skøjtet i Frederikshavn som ung. 

Her kommer Oscar Fisker Mølgaard, Joachim Blichfeld, Mikkel Aagaard, Mathias From og Nick Olesen fra.

Der mangler dog den største af alle nordjyske ishockeyspillere fra holdet. Det er Nikolaj Ehlers, som spiller for Winnipeg Jets i NHL. 

Holdet blev slået ud af slutspillet onsdag i den nordamerikanske turnering, men Ehlers har døjet med en skade i nakken hele sæsonen, som får ham til at melde afbud til landsholdet.

Nikolaj Ehlers har dog givet tilsagn til at være med i truppen til OL-kvalifikationen i august.

Danmark begynder turneringen mod Østrig.