- Jeg ville ønske, at Birthe kunne have oplevet, at have fået oprejsning i den her sag.

Sådan lyder det fra Jette Okholm, der er svigerinde til Birthe Okholm.

For efter Birthe Okholm blev slemt hjerneskadet og hjælpeløs efter en faldulykke i sin lejlighed i København, valgte hendes bror og svigerinde for snart tre år siden at få hende flyttet til et plejehjem i Aalborg.

Men Birthes tidligere værge sendte hende til Nordjylland helt uden ejendele - hendes indbo blev smidt væk - og hendes sølvtøj og porcelæn blev solgt, uden at hendes tidligere værge har kunnet gøre rede for pengene.

Derfor valgte Birthes svigerinde, Jette, at politianmelde sagen.

Nu er Birthe altså død inden sagen blev afsluttet.

- Jeg ville rigtig gerne kunne have fortalt hende, at hendes tidligere værge blev stillet til regnskab. Jeg ved ikke, om hun ville have opfattet det, men hun havde fortjent det, siger Jette Okholm, der blev værge for sin svigerinde, efter at TV2 Nord gik ind i sagen.

Politi vil fortsat vurdere sagen

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har fulgt Birthe Okholms sag fra starten. Han er forarget over, at politiet efter næsten halvandet års efterforskning stadig ikke har afsluttet sagen 

- Det er jo ikke en sag, der er kompliceret på nogen måde at efterforske, og den er heller ikke kompliceret at vurdere, så jeg fatter simpelthen ikke, at det kan lade sig gøre, siger Preben Bang Henriksen. 

Det er Københavns Politi, der har modtaget anmeldelsen. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar til TV2 Nord. 

'Vi er kede af at høre, at den forurettede kvinde er afgået ved døden, og vi forstår godt frustrationen hos de efterladte. Københavns Politi vil dog fortsat vurdere, om der er grundlag for at rejst tiltale i sagen.

Der er ikke tale om en simpel sag, og vi har gennemført en række efterforskningsskridt, blandt andet afhøring af en række vidner og indsamling af oplysninger om de bortkomne genstande. Anklagemyndigheden skal nu vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale. Vi har længere sagsbehandlingstider i øjeblikket, og dem arbejder vi målrettet på at nedbringe.'

Jette Okholm håber, at der snart kommer en afslutning på sagen.

- Jeg er ked af det på Birthes vegne. Hun blev behandlet helt uværdigt af sin tidligere værge – og jeg mener det er bevist sort på hvidt, at han har solgt Birthes værdigenstande uden at kunne dokumentere, hvor pengene er endt siger Jette Okhom og fortsætter:

- Det har også tæret på min mand Flemming (Birthes bror, red.) og mig i al den tid der er gået, for vi tænker jo på det hver eneste dag, siger Jette Okholm.

Den nye CO2-afgift er mildest talt ikke populær i lastbilbranchen. Lastbiler på mindst 12 tons skal betale 1,2 kroner per kørte kilometer. Og det koster de berørte i branchen flere millioner kroner.

Det har affødt masser af kritik, heriblandt fra kloakmester Verner H. Kristiansen, der på trods af at slippe billigere end de fleste lastbilchauffører, stadig synes, at afgiften ikke helt giver mening.

Ifølge Folketingsmedlem Per Husted (S), er den nye afgift en nødvendighed.

- Når vi kigger på det samlede regnskab, så skal transportsektoren være med til at betale den forurening, de laver, plus at de også skal være med til at betale de vejnet, som de jo også slider på, forklarer han.

Se indslaget herunder.

Ingen afgift på diesel

Et af Verner H. Kristiansens kritikpunkter er, at der er det forkerte, der bliver betalt afgift af. I stedet for antal kørte kilometer, mener han, at det er hele dieselforbruget, der skal sættes en afgift på.

For humlen er, at Verner H. Kristiansen slipper billigere end sine kollegaer, fordi hans slamsluger står stille og bruger diesel og ikke kører land og rige rundt.

- Det forurener jo fuldstændig lige så meget som ham, der fylder bilerne med papkasser og kører ned af motorvejen. Vi skal bare ikke betale for det. Det er som om, forureningen ikke er den samme, lyder det fra kloakmesteren.

Men ifølge Per Husted giver det dog stadig mest mening, at afgiften er på kørslen frem for det samlede dieselforbrug.

- Det gode ved CO2-afgiften er netop at vi kan differentiere den alt efter hvor man er. Omkring de større byer har vi miljøzoner, hvor afgiften er højere. Det vil sige, lavede man det rent som en diesel afgift, så ville det faktisk være en stor ulempe for landdistrikterne og de områder hvor de kører længere, fortæller folketingsmedlemmet.

For i tallene fylder charterturisterne mere og mere.

Passagertallet i Aalborg Lufthavn, der søndag danner rammen om en rejsefestival, har været stigende siden corona-tiden, men stigningen skyldes primært charterturisterne.

Mens tallet for passagerer i rutefly kun steg med knap en procent fra 2023 til 2024, så er antallet af charterturisterne steget med over syv procent i den samme periode.

25 procent af Bravo Tours rejsende rejser fra Aalborg

Den tendens fortsætter i 2025, hvor blandt andet Bravo Tours øger deres brug af lufthavnen, så de i 2025 regner med at omkring 30.000 af deres rejsende vil flyve fra Aalborg Lufthavn.

Det svarer til omkring 25 procent af deres samlede gæster.

- Det er meget. Vi har aldrig været på det niveau før, siger direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.

Og hvis man kigger på, hvor mange der lagde vejen forbi rejsemessen, ser det ud til, at lufthavnen også i 2025 kan sikre sig en passagerfremgang - trafikken til messen skabte i hvert fald kø på en nærliggende vej i sådan en grad, at biler stod stille.

De nordjyder TV2 Nord mødte på til rejsefestivalen, bruger da også helst Aalborg Lufthavn, når de skal på ferie.

- Jeg bruger udelukkende Aalborg Lufthavn. Jeg gider ikke Billund eller København mere. Hvis jeg ikke kan rejse fra Aalborg, så skal jeg ikke nogen steder, siger Lillian Ellinor Mathiasen fra Aalborg, der er pensionist.

Sådan lyder det fra Alzheimersforeningen efter TV2 Nord har fortalt om 72-årige Jan Tranberg der for to år siden blev diagnosticeret med demens, efter han pludseligt ikke længere kunne finde ud af at tænde en computer.

En handling, han som pensioneret IT-mand burde være endog meget fortrolig med.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Træningen, han får, er en del af Rebild Kommunes demensstrategi.

Men der er ikke nok af den type tilbud til borgere, der har demens, lyder det fra Alzheimerforeningen.

For selvom den medicinske behandling er begrænset, kan ting som hård træning, kognitiv træning og musikterapi have en gavnlig effekt og være med til at mindske symptomerne.

- Vi ser heldigvis, at flere og flere kommuner går til opgaven med et etablere den form for tilbud. Men i vores optik er der simpelthen brug for, at der er nogle bindende nationale krav til, hvad det er for en type behandlingstilbud, man skal kunne modtage, når man har en demenssygdom, siger politisk chef i foreningen, Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- For mange er det den eneste reelle behandling, de kan få, og det synes vi jo, man har krav på, uanset om man bor i Rebild eller en af de 97 andre kommuner.

Demens er ikke 'bare' alderdom

Hvad betyder det, at der ikke er den her ensartning på tværs af kommunegrænser?

- Det betyder, at der er mennesker med demens derude, som simpelthen ikke får den behandling, som faktisk kunne bidrage til, at de kunne have det bedre i længere tid. Det bliver jo også dyrere for samfundet, fordi de hurtigere bliver plejekrævende, siger den politiske chef.

Hun mener også, at det skal starte med en simpel forståelse af, at demens ikke bare er en naturlig følge af alderdommen.

- Demens skylde meget alvorlige, dødelige hjernesygdomme. Og derfor skal vi selvfølgelig behandle de hjernesygdomme, siger Anja Bihl-Nielsen.

Men hvad vil det, som I ser det, kræve, at vi når derhen?

- Jeg tror, det vil kræve, at man også politisk har en vilje til at lave nogle bindende mål for kommunerne og for regionerne omkring, hvad er det for nogle tilbud, der skal være på hylderne for mennesker med demens. Så man har en klar forventning til kommunerne om, at de kan levere det, og som patient og pårørende ved, hvad man kan forvente, når man får en alvorlig demenssygdom, siger Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:

- Og det kræver, at der er nogle klare krav, så kommunerne også ved, hvad de forventes at leve op til.

Simon Hald og Magnus Sagstrup som begge spiller med på det danske herrelandshold, der i øjeblikket spiller om verdensmesterskabet i håndbold, har begge startet deres karriere med at spille ungdomshåndbold i den lille klub Nøvling IF.

Og det glemmer man ikke i klubben. Derfor er det blevet en fast tradition, at når Danmark spiller i EM og VM-slutrunder, så sender klubben nogle medlemmer afsted med et helt specielt Dannebrogsflag.

- Det startede, da vi for to år siden var i Stockholm til finalen deroppe. Der blev vi enige om, at for at lave lidt sjovt for klubben, så ville vi havde det her flag. Vi havde været i Malmø inden, og der havde vi bare haft et hjemmelavet flag med, og vi kunne godt se, at standarden var rigeligt høj, siger Tanja Esko, der er træner i klubben.

Sidste år var flaget med til EM-finalen i Køln, hvor de to tidligere spillere satte deres autografer. Derfor pryder de nu Dannebrogsflaget, og på lørdag går turen til Oslo.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at de lægger mærke til det. Der er faktisk også autografer på det fra dem begge, siger Tanja Esko, der helt bestemt regner med, at Danmark skal spille VM-finale søndag den 3. februar i Oslo.

Kunne ikke undgås at blive set under kampen

Det er Tanja Esko, der også selv har spillet i klubben, der søger for hver gang at medbringe flaget, og selvfølgelig var flaget også med i går, da Danmark spillede den sidste kamp i Jyske Bank Boxen, hvor de som bekendt vandt over Tjekkiet. 

Omkring middagstid samledes cirka 50 medlemmer fra klubben foran Klarup Hallen hvorfra man satte kursen mod Herning i højt humør, og de fleste iført røde landskampstrøjer.

Vel ankommet til Jyske Bank Boxen var der lige tid til en tur ind i fanzonen, inden flaget blev rullet ud, og da de danske spillere kom ind til opvarmning tog Tanja og sin egen søn blandt andre opstilling helt nede ved banden i håb om at Magnus Sagstrup og Simon Hald skulle få øje på det, og det lykkedes faktisk.

Magnus Sagstrup vinkede under opvarmningen ud til Tanja og børnene, og Simon Hald sagde efter kampen, at han selvfølgelig også havde lagt mærke til, at de var der.

Og under kampen kunne man ikke undgå at se 'Nøvling-flaget', da det røg i vejret, hver gang Danmark scorede og det gjorde de 28 gange

Det blev sent, inden Nøvling bussen igen var tilbage i Klarup, men flaget skal ikke pakkes for langt væk.

Lørdag morgen tager Tanja Esko og flere andre Nøvling-medlemmer afsted mod Oslo, og kommer forhåbentlig hjem med endnu en guldmedalje.