- Jeg har en nabo, der bor lige ved siden af os, som opdagede den døde kalv. Da jeg kom frem, kunne jeg godt se, det var noget af en lemlæstelse, fortæller Svenning Christensen, der bor ved Vennebjerg Kirke ved Hjørring.

Forrige weekend var ellers startet rigtig godt ud for dyrejeren Svenning Christensen, der om lørdagen havde budt en nyfødt kalv velkommen til sin flok af køer. Men allerede søndag morgen måtte han sande, at kalven ikke levede længere.

- Jeg er jo vant til, at dyr lever og dør, men det der var brutalt. Moren rendte rundt omkring den, og det var en førstegangsmor, så derfor var hun meget stresset, fortæller han.

Er det en ræv eller ulv?

Svenning Christensen kontaktede Naturstyrelsen ved Skagen om mandagen, der dengang formodede, at angrebet kunne være forårsaget af en ræv, men her til morgen fik Svenning Christensen sin tanke bekræftet af en nabo.

- Hun stod op til, at ulven gik og patruljerede samme sted, som kalven havde ligget om søndagen. Det er jo meget belejligt for den at vende tilbage til der, hvor den sidst fik gratis mad, forklarer Svenning Christensen.

Selvom synet var barskt, er det ikke vrede eller frustration over ulven, som Svenning Christensen går rundt med.

- Det er sommetider vilkårene, når der kommer fremmede dyr. At ulven er her igen gør jo bare, at jeg skal føre mere tilsyn, men jeg er ikke helt tryg ved det, siger Svenning Christensen.

EU har netop fjernet ulvens status som særligt fredet dyr, hvilket kan føre til regulering af rovdyret.

Se hele indslaget her:

Søndag var Søren Vestergaard Sørensen ude og køre en tur omkring Aars, da han stødte på et farligt syn.

For på en grusvej lidt uden for Aars, så han, at der var smidt en stor mængde eternit tagplader med asbest.

- Det måtte jo ske. Når kommunen tager penge for, at man kan komme af med det, er det her, hvad der sker, siger Søren Vestergaard Sørensen og fortæller, at der ikke bor nogle i de to landejendomme, som grusvejen fører ned til, og at dumperen måske derfor har set sit snit til at komme af med det farlige affald.

Søren Vestergaard Sørensen mener, det er noget svineri. Men han er ikke chokeret over synet. Mandag lagde han et billede af fundet op på sin Facebookprofil.

- Det går kun en vej, og vi kommer til at se mere af det her. Det er et samfundsproblem, da alle nærmest - helt uforskyldt - har været, eller er i kontakt med for eksempel asbestplader, og derfor burde det ikke koste penge at komme af med det, siger han.

Fra 1. januar træder en ny lovgivning i kraft, som betyder, at private ikke selv må håndtere asbest. For eksempel nedrive asbestholdige tagplader, som ellers hidtil har været lovligt.

Smidt tre gange i naturen

Siden august er der tre gange blevet smidt asbestaffald i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Og det ærgrer formanden for Vesthimmerlands Forsyning.

- Der er jo nogle, der skal fjerne det, og det bliver kommunens folk. Det er en dårlig løsning at smide det, for vi har et system, der er sat i værk til, at det kan fjernes på en sikker og forsvarlig måde, siger Lars Andresen, der, foruden at være formand for Vesthimmerlands Forsyning, er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og sidder i byrådet for Venstre.

Se TV2 Nords indslag 'Når støv dræber':

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning, er det mest fair, at det er 'forureneren', der betaler, og derfor mener Lars Andresen, at det for nu er den bedste løsning, at det koster penge af komme af med det farlige affald.

- Det er vores vurdering, at hvis man har farligt affald, man skal af med, skal man selv betale. Vi tjener ikke penge på det, det går i nul. Det koster jo også penge at få renoveret sit hus, og så må man indregne en omkostning til det farlige affald også, siger han og påpeger, at det ville være uretfærdigt, hvis det var en omkostning for alle borgere i kommunen istedet.

Men hvad hvis det så betyder, at flere dumper affaldet i naturen?

- Vi følger situationen tæt, og vi vurderer hele tiden, om vi bliver nødt til at gribe ind. Hvis problemet eksploderer, må vi tage det op til vurdering igen, men som det er nu, holder vi fast i den løsning vi har, siger Lars Andresen.

Stigende problem

Vesthimmerlands Forsyning har fra maj indført en ny ordning, hvor asbestaffald kan blive hentet direkte hos ejeren for et gebyr. I alt har de afhentet 173 tons asbest hos privatpersoner.

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning er det stigende, hvor mange, der benytter sig af den ordning. Og det kan måske knyttes til den nye lovgivning, som betyder, at private fra 1. januar ikke selv med nedrive eller håndtere asbestmateriale mere.

- Folk vil af med det nu, inden lovgivningen træder i kraft, det kan vi mærke. Især ved de flere dumpinger, vi ser i naturen. Det kan godt være, den nye lovgivning skaber et pres, siger Lars Andresen, der den kommende periode vil holde ekstra øje med dumpinger i naturen.

Og dem vil der blive flere af, hvis man spørger Søren Vestergaard Sørensen.

- Når man kører rundt, kan man se, der bliver ordnet tag flere steder, og når folk så skal af med det, bliver det nok med dumpinger, fordi det koster penge. Jeg tror hvert fald ikke, det er det sidste, vi har set til det, siger han.

Tirsdag formiddag lykkedes det endelig Aalborg Zoo at fange han-lemuren, der slap ud lørdag ved middagstid.

Han blev fundet på Magnoliavej i Aalborg, hvor han sad på en bil, det kunne TV2 Nord som de første fortælle.

Det var dyrepasser Michella Schrøder, der fik fanget lemuren i samarbejde med sine kollegaer.

- Jeg kunne komme tæt på ham med et stykke banen, som han rigtig gerne vil have, og så kunne jeg få fat i ham, hvorefter mine kollegaer kom og hjalp med at få ham i en transportkasse i bilen, forklarer hun.

Nu er lemuren tilbage i Aalborg Zoo og i vante omgivelser. Dog er han lukket inde for sig selv, så han kan komme sig efter eventyret.

- Han har fået lidt skrammer på fødderne, men han har det godt og spiser og springer rundt. Han er dog træt, kan vi se, forklarer dyrepasseren, der tilføjer:  

- Nu skal han have lov til at komme sig for sig selv, og så ligger vi en plan for at introducere ham igen til flokken.

Sådan kom han ud

Han-lemuren var blevet introduceret for nyligt, og det kan altså være svært at være manden i den verden.

Hunnerne kan nemlig kun bruge hanen til at parre sig med en gang om måneden, og når man introducerer en ny han, kan det ifølge dyrepasseren blive voldsomt.

- Hunnerne bestemmer, og de er ret stride, så han var simpelthen hoppet ud i stedet for at blive inde ved flokken, forklarer Michella Schrøder.

Efter lemuren forsvandt, var Aalborg Zoo hurtigt ude og lede efter ham samt fortælle borgerne, at de ikke måtte nærme sig ham, da han kunne og ville bide i pressede situationer.

- Vi har løbende haft kontakt med ham, så vi vidste, at han havde det godt, og vi kunne se, at han havde en del mad i haverne. Det er selvfølgelig træls, at han var væk, og man er bekymret, men vi har også været overbevist om, at han har haft det godt, konstaterer Michella Schrøder.

Dyrepasser fortæller desuden, at lemuren godt kunne have holdt til at være ude i nogle dage endnu, selvom der er begyndt at være koldt.

Opdateret 12:58

Sigtelserne mod en mand, der af anklager beskyldes for at have kædevoldtaget, stalket og begået voldeligt overgreb på en kvinde fra Løkken, faldt i dag hos retten i Hjørring.

Den anklagede blev den 14. oktober anholdt omkring klokken 11:00 af politiet.

Af anklageskriftet fremgår det, at den formodede gerningsmand har begået forbrydelserne mod kvinden fra 1. april i år helt frem til, anholdelsen fandt sted.

Slår dig ihjel

I alt sigtes den anklagede for at have begået 13 forbrydelser mod den forurettede, herunder også stalking og trusler. Truslerne blev fremsat til kvinden, hvis hun anmeldte den anklagede til politiet.

'Jeg slår dig ihjel, jeg slår din familie ihjel. Jeg slår dem alle sammen ihjel for at finde dig. Hvem end, der går i vejen for mig, jeg er ligeglad', lyder det blandt andet i en tekstbesked til den forurettede.

Retssagen foregår bag lukkede døre, men TV2 Nord forsøger at få en udtalelse fra anklager senere på dagen.

Den sigtede nægter sig skyldig i sagen, men er her til middag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det har været en lang og spændende rejse for Emma Mercedes Friis, som første gang flyttede hjemmefra som 14-årig for at studere i England.

Siden da har hun kun været hjemme på korte visitter, indtil hun igen tog afsted som 17-årig for at forfølge sin store om at blive glaspuster.

I dag, efter 15 år på farten, har hun fundet hjem i barndommens staldbygning på en gammel gård fra slutningen af 1800-tallet, hvor hun voksede op med sin far. 

Med ophold i Paris, USA og senest Nordengland har Emma Mercedes Friis set og oplevet meget, men der var noget særligt ved tanken om at vende tilbage til rødderne.

- Det var hårdt og gråt, og selvom folk var søde, begyndte jeg at længes efter Danmark, fortæller hun.

Glaspusteriet begynder

Passionen for glaspustning begyndte allerede i barndommen, da hun sammen med sin farmor besøgte den lokale glaspuster i Tversted.

- Jeg husker stadig, hvor magisk det var at se ham stå og forme glasset, siger hun.

Efter at have haft praktik hos glaspusteren under sin uddannelse, var der ingen tvivl om, at det var denne vej, hun skulle følge. Han hjalp hende med at finde uddannelsen i Sverige, og det var herfra, hun begyndte at finpudse sit håndværk.

I dag driver hun sit eget glaspusteri, Ena Strand, opkaldt efter hendes to bedsteforældre, Ena og Strand, som begge har været en stor del af hendes liv.

- Det er en hyldest til dem begge og en måde at have dem med i alt, hvad jeg skaber, siger hun.

Fra stald til kreativt værksted

Nu har hun omdannet barndommens staldbygning til sit værksted.

- Vi er i fuld gang med at ombygge laden til et arbejdslokale, hvor jeg kan puste glas og skabe nye værker. Der skal være ovne, en maskinvæg og masser af plads til udstillinger, fortæller Emma Friis .

Planen er at lave et kombineret glaspusteri og galleri, hvor folk kan komme og opleve både processen og de færdige værker.

Hun fortæller, at glaspusteriet ikke kun er en passion, men også en livsstil.

- Det kræver stor præcision og tålmodighed, men samtidig er det utroligt meditativt at arbejde med det varme glas og forme det til noget smukt. Jeg elsker, at mit værksted er omgivet af naturen. Det giver ro og inspiration.

Fremtiden Ena Strand

For Emma er drømmen at kunne leve af sit glaskunstværk, og hun har allerede flere spændende projekter i støbeskeen.

- Jeg vil gerne kombinere traditionelt glashåndværk med moderne design, og jeg har planer om at lave en serie, der integrerer min fars sømandsknob, som han har lært gennem sit liv på havet. Det bliver en måde at kombinere vores historie med mit arbejde, forklarer hun.

Med værkstedet i fuld gang og en fremtid fuld af kreative projekter, føler Emma, at hun har fundet hjem igen – både fysisk og mentalt.

- Jeg har rejst meget, men her i mit glaspusteri, omgivet af naturen og min familie, føler jeg mig fuldstændig på rette plads.

Se ’Puster liv i barndomshjemmet’ her: