Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kæmper for legendarisk spillested: - En dødsdom for vores kreative legeplads

Kulturhuset er i dialog med Aalborg Kommune i håbet om at finde en løsning - ellers lukker 1000Fryd for altid.

Se hele programmet Indblik med bestyrer af kulturhuset 1000Fryd Troels Højgaard Sørensen mandag klokken 19.55 på TV2 Nord Salto, tv2nord.dk eller nederst i artiklen.

Lukker det lille spillested 1000Fryd i Aalborg, vil det være katastrofalt for både musikerne og brugerne. Intet andet sted kan nemlig give dem dét, de får i det snart 40 år gamle aktivitetshus.

Det mener 1000Fryds ene bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

- Mange har lært meget om sig selv, når de er kommet på Tusindfryd. Her finder de ud af, at de er noget værd. Og lukker vi, sender man bare dén regning videre i det kommunale, for mange vil blive tabt på gulvet, hvis de ikke kan komme hos os, mener han.

Bestyreren henviser til, at gæsterne omtaler sig selv som "1000Fryder", hvis man jævnligt kommer på stedet og en en del af dets ånd.

- Det er meget unikt og noget, man finder meget få steder i Danmark - hvis nogen steder, overhovedet.

Vigtigt sted for store og små

Mange store danske og udenlandske navne har spillet på 1000Fryd - blandt andet Green Day, Volbeat og Mø.

- Tusindfryd er en enorm vigtig del af deres tourplan rundt i Europa. Og der er ofte bands, der decideret efterspørger at få lov at spille på Tusindfryd, selv om de kunne spille meget større steder. Så det er et sted, man gerne vil associeres med - uanset hvilken slags musik, man spiller, siger Troels Højgaard Sørensen.

Green Day har tidligere udtalt, at "Tusindfryd er det bedste sted i verden, vi har spillet" - lang tid efter, de var blevet et af verdens største bands, husker bestyreren.

Hvis vi får det her påbud, kan vi ikke afholde koncerter, og så går stedet i sig selv

Troels Højgaard Sørensen, bestyrer, 1000Fryd

Men alt det kan altså være forbi snart.

Balladen om det legendariske spillested på Kattesundet 10 handler om et omstridt påbud om ikke at overskride et lydniveau på 74 db - hvilket svarer til en højrystet samtale.

En lejer i nabobygningen har klaget over støjen fra de mange koncerter. Et problem, der er opstået, fordi bygningen er opført for tæt på 1000Fryd, så larmen forplanter sig.

Kreativitet til vores børn

I skrivende stund har frivillige indsamlet 11.000 underskrifter i håbet om at bevare 1000Fryd. En gestus, Troels Højgaard Sørensen er ualmindelig glad for.

- Den kærlighed og opbakning, der er strømmet ind, er meget overvældende. Det er jo vores andet hjem for dem, der kommer der og spiller der, fortæller han - og magter ikke engang tanken om, at stedet må lukke og DNA'en smuldre.

- Hvis vi får det her påbud, kan vi ikke afholde koncerter, og så går stedet i sig selv. For vi kan ikke flytte fra Kattesundet 10, der har været den røde tråd gennem hele vores eksistens, lyder det opgivende.

Kampen for at bevare det snart 40 år gamle aktivitetshus tages også af hensyn til hans egne børn og deres generation, lader bestyreren forstå.

- Dét, kampen i virkeligheden handler om, er at sikre, at Aalborg har det her sted til de kommende generationer. Så mine børn, når de bliver gamle nok, kan komme derind. For det har Aalborg brug for, siger Troels Højgaard Sørensen.

Det er et sted, man gerne vil associeres med - uanset hvilken slags musik, man spiller

Troels Højgaard Sørensen, bestyrer, 1000Fryd

Svært at finde en løsning

I forsøget på at løse problemet, har man på 1000Fryd forsøgt at gøre db-frekvenserne mindre og overveje at sætte en ekstra væg op for at dæmpe lyden. 

- Men det kan vi bare ikke, for så vil der ingen plads være tilbage til musikerne. I forvejen er der meget trangt på scenen, lyder det fra bestyreren.

Aalborg Kommune er i dialog med 1000Fryds bestyrelse for at finde en løsning og drøfte mulighederne for anden støjdæmpning, så koncerterne kan fortsætte på trods af påbuddet.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Nirvana har spillet på 1000Fryd. Dette er ikke korrekt. TV2 Nord beklager fejlen.

Se hele programmet Indblik med bestyreren af kulturhuset 1000Fryd mandag klokken 19.55 på TV2 Nord Salto, tv2nord.dk eller herunder.


Er det ulven? Svenning fandt sin nyfødte kalv flået i stykker

Kalven havde kun levet i én dag før angrebet.

- Jeg har en nabo, der bor lige ved siden af os, som opdagede den døde kalv. Da jeg kom frem, kunne jeg godt se, det var noget af en lemlæstelse, fortæller Svenning Christensen, der bor ved Vennebjerg Kirke ved Hjørring.

Forrige weekend var ellers startet rigtig godt ud for dyrejeren Svenning Christensen, der om lørdagen havde budt en nyfødt kalv velkommen til sin flok af køer. Men allerede søndag morgen måtte han sande, at kalven ikke levede længere.

- Jeg er jo vant til, at dyr lever og dør, men det der var brutalt. Moren rendte rundt omkring den, og det var en førstegangsmor, så derfor var hun meget stresset, fortæller han.

Svenning Christensen kalv var blevet ædt i bagpartiet og ansigtet. Foto: Svenning Christensen

Er det en ræv eller ulv?

Svenning Christensen kontaktede Naturstyrelsen ved Skagen om mandagen, der dengang formodede, at angrebet kunne være forårsaget af en ræv, men her til morgen fik Svenning Christensen sin tanke bekræftet af en nabo.

- Hun stod op til, at ulven gik og patruljerede samme sted, som kalven havde ligget om søndagen. Det er jo meget belejligt for den at vende tilbage til der, hvor den sidst fik gratis mad, forklarer Svenning Christensen.

Selvom synet var barskt, er det ikke vrede eller frustration over ulven, som Svenning Christensen går rundt med.

- Det er sommetider vilkårene, når der kommer fremmede dyr. At ulven er her igen gør jo bare, at jeg skal føre mere tilsyn, men jeg er ikke helt tryg ved det, siger Svenning Christensen.

EU har netop fjernet ulvens status som særligt fredet dyr, hvilket kan føre til regulering af rovdyret.

Se hele indslaget her:


Søren fandt asbestplader i naturen: Frygter problem vil eksplodere

Foto: (Privatfoto)

Siden august er der fundet tre asbest-dumpinger i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen holder fast i, at det skal koste penge at aflevere det farlige affald.

Søndag var Søren Vestergaard Sørensen ude og køre en tur omkring Aars, da han stødte på et farligt syn.

For på en grusvej lidt uden for Aars, så han, at der var smidt en stor mængde eternit tagplader med asbest.

- Det måtte jo ske. Når kommunen tager penge for, at man kan komme af med det, er det her, hvad der sker, siger Søren Vestergaard Sørensen og fortæller, at der ikke bor nogle i de to landejendomme, som grusvejen fører ned til, og at dumperen måske derfor har set sit snit til at komme af med det farlige affald.

Søren Vestergaard Sørensen fra Aars, tror på, at så længe det koster penge at komme af med sit asbestaffald, så vil flere og flere dumpe det i naturen. Foto: (Privatfoto)

Søren Vestergaard Sørensen mener, det er noget svineri. Men han er ikke chokeret over synet. Mandag lagde han et billede af fundet op på sin Facebookprofil.

- Det går kun en vej, og vi kommer til at se mere af det her. Det er et samfundsproblem, da alle nærmest - helt uforskyldt - har været, eller er i kontakt med for eksempel asbestplader, og derfor burde det ikke koste penge at komme af med det, siger han.

Fra 1. januar træder en ny lovgivning i kraft, som betyder, at private ikke selv må håndtere asbest. For eksempel nedrive asbestholdige tagplader, som ellers hidtil har været lovligt.

Det koster det at komme af med asbest i Vesthimmerlands Kommune

Siden august har Vesthimmerlands Kommune ændret i måden, de håndterer asbest på.

Du kan kun komme af med dit asbestaffald på Stengårdsvej i Løgstør, og det er indeholdt i genbrugspladsgebyret, at komme af med 50 kilo, svarende til tre hele plader.

Større mængder, over 50 kilo, skal afleveres på samme adresse, men det koster 1275 kroner per ton.

Derudover kan man bestille afhentning af affaldet, men det koster også 1400 kroner per bigbag.

Smidt tre gange i naturen

Siden august er der tre gange blevet smidt asbestaffald i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Og det ærgrer formanden for Vesthimmerlands Forsyning.

- Der er jo nogle, der skal fjerne det, og det bliver kommunens folk. Det er en dårlig løsning at smide det, for vi har et system, der er sat i værk til, at det kan fjernes på en sikker og forsvarlig måde, siger Lars Andresen, der, foruden at være formand for Vesthimmerlands Forsyning, er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og sidder i byrådet for Venstre.

Se TV2 Nords indslag 'Når støv dræber':

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning, er det mest fair, at det er 'forureneren', der betaler, og derfor mener Lars Andresen, at det for nu er den bedste løsning, at det koster penge af komme af med det farlige affald.

- Det er vores vurdering, at hvis man har farligt affald, man skal af med, skal man selv betale. Vi tjener ikke penge på det, det går i nul. Det koster jo også penge at få renoveret sit hus, og så må man indregne en omkostning til det farlige affald også, siger han og påpeger, at det ville være uretfærdigt, hvis det var en omkostning for alle borgere i kommunen istedet.

Men hvad hvis det så betyder, at flere dumper affaldet i naturen?

- Vi følger situationen tæt, og vi vurderer hele tiden, om vi bliver nødt til at gribe ind. Hvis problemet eksploderer, må vi tage det op til vurdering igen, men som det er nu, holder vi fast i den løsning vi har, siger Lars Andresen.

Lars Andresen, formand for Vesthimmerlands Forsyning, oplever flere dumpinger af asbestaffald i naturen end tidligere.

Stigende problem

Vesthimmerlands Forsyning har fra august indført en ny ordning, hvor asbestaffald kan blive hentet direkte hos ejeren for et gebyr.

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning er det stødt stigende, hvor mange, der benytter sig af den ordning. Og det kan måske knyttes til den nye lovgivning, som betyder, at private fra 1. januar ikke selv med nedrive eller håndtere asbestmateriale mere.

- Folk vil af med det nu, inden lovgivningen træder i kraft, det kan vi mærke. Især ved de flere dumpinger, vi ser i naturen. Det kan godt være, den nye lovgivning skaber et pres, siger Lars Andresen, der den kommende periode vil holde ekstra øje med dumpinger i naturen.

Og dem vil der blive flere af, hvis man spørger Søren Vestergaard Sørensen.

- Når man kører rundt, kan man se, der bliver ordnet tag flere steder, og når folk så skal af med det, bliver det nok med dumpinger, fordi det koster penge. Jeg tror hvert fald ikke, det er det sidste, vi har set til det, siger han.


Undsluppen lemur hjemme igen: - Han har fået lidt skrammer

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Det er en træt lemur, der nu er vendt hjem til Aalborg Zoo.

Tirsdag formiddag lykkedes det endelig Aalborg Zoo at fange han-lemuren, der slap ud lørdag ved middagstid.

Han blev fundet på Magnoliavej i Aalborg, hvor han sad på en bil, det kunne TV2 Nord som de første fortælle.

Sådan så det ud, da lemuren blev fundet. Foto: (Privatfoto)

Det var dyrepasser Michella Schrøder, der fik fanget lemuren i samarbejde med sine kollegaer.

- Jeg kunne komme tæt på ham med et stykke banen, som han rigtig gerne vil have, og så kunne jeg få fat i ham, hvorefter mine kollegaer kom og hjalp med at få ham i en transportkasse i bilen, forklarer hun.

Nu er lemuren tilbage i Aalborg Zoo og i vante omgivelser. Dog er han lukket inde for sig selv, så han kan komme sig efter eventyret.

- Han har fået lidt skrammer på fødderne, men han har det godt og spiser og springer rundt. Han er dog træt, kan vi se, forklarer dyrepasseren, der tilføjer:  

- Nu skal han have lov til at komme sig for sig selv, og så ligger vi en plan for at introducere ham igen til flokken.

Sådan kom han ud

Han-lemuren var blevet introduceret for nyligt, og det kan altså være svært at være manden i den verden.

Hunnerne kan nemlig kun bruge hanen til at parre sig med en gang om måneden, og når man introducerer en ny han, kan det ifølge dyrepasseren blive voldsomt.

- Hunnerne bestemmer, og de er ret stride, så han var simpelthen hoppet ud i stedet for at blive inde ved flokken, forklarer Michella Schrøder.

Efter lemuren forsvandt, var Aalborg Zoo hurtigt ude og lede efter ham samt fortælle borgerne, at de ikke måtte nærme sig ham, da han kunne og ville bide i pressede situationer.

- Vi har løbende haft kontakt med ham, så vi vidste, at han havde det godt, og vi kunne se, at han havde en del mad i haverne. Det er selvfølgelig træls, at han var væk, og man er bekymret, men vi har også været overbevist om, at han har haft det godt, konstaterer Michella Schrøder.

Dyrepasser fortæller desuden, at lemuren godt kunne have holdt til at være ude i nogle dage endnu, selvom der er begyndt at være koldt.


Stalking, seksuelle og fysiske overgreb: Mand nægter sig skyldig i brutal sag

Der er tale om i alt 13 lovbrud, mener anklagemyndigheden.

Opdateret 12:58

Sigtelserne mod en mand, der af anklager beskyldes for at have kædevoldtaget, stalket og begået voldeligt overgreb på en kvinde fra Løkken, faldt i dag hos retten i Hjørring.

Den anklagede blev den 14. oktober anholdt omkring klokken 11:00 af politiet.

Af anklageskriftet fremgår det, at den formodede gerningsmand har begået forbrydelserne mod kvinden fra 1. april i år helt frem til, anholdelsen fandt sted.

Slår dig ihjel

I alt sigtes den anklagede for at have begået 13 forbrydelser mod den forurettede, herunder også stalking og trusler. Truslerne blev fremsat til kvinden, hvis hun anmeldte den anklagede til politiet.

'Jeg slår dig ihjel, jeg slår din familie ihjel. Jeg slår dem alle sammen ihjel for at finde dig. Hvem end, der går i vejen for mig, jeg er ligeglad', lyder det blandt andet i en tekstbesked til den forurettede.

Retssagen foregår bag lukkede døre, men TV2 Nord forsøger at få en udtalelse fra anklager senere på dagen.

Den sigtede nægter sig skyldig i sagen, men er her til middag blevet varetægtsfængslet i fire uger.


Hjem til Tversted: Nu puster Emma liv i barndomshjemmet

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Efter mange år i udlandet har Emma fundet tilbage til sit barndomshjem i Tversted, hvor hun nu driver glaspusteri i den gamle stald.

Det har været en lang og spændende rejse for Emma Mercedes Friis, som første gang flyttede hjemmefra som 14-årig for at studere i England.

Siden da har hun kun været hjemme på korte visitter, indtil hun igen tog afsted som 17-årig for at forfølge sin store om at blive glaspuster.

I dag, efter 15 år på farten, har hun fundet hjem i barndommens staldbygning på en gammel gård fra slutningen af 1800-tallet, hvor hun voksede op med sin far. 

Med ophold i Paris, USA og senest Nordengland har Emma Mercedes Friis set og oplevet meget, men der var noget særligt ved tanken om at vende tilbage til rødderne.

- Det var hårdt og gråt, og selvom folk var søde, begyndte jeg at længes efter Danmark, fortæller hun.

For Emma er glaspusteri meget mere end en passion. Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Glaspusteriet begynder

Passionen for glaspustning begyndte allerede i barndommen, da hun sammen med sin farmor besøgte den lokale glaspuster i Tversted.

- Jeg husker stadig, hvor magisk det var at se ham stå og forme glasset, siger hun.

Efter at have haft praktik hos glaspusteren under sin uddannelse, var der ingen tvivl om, at det var denne vej, hun skulle følge. Han hjalp hende med at finde uddannelsen i Sverige, og det var herfra, hun begyndte at finpudse sit håndværk.

I dag driver hun sit eget glaspusteri, Ena Strand, opkaldt efter hendes to bedsteforældre, Ena og Strand, som begge har været en stor del af hendes liv.

- Det er en hyldest til dem begge og en måde at have dem med i alt, hvad jeg skaber, siger hun.

Emma Mercedes Friis finder stor ro i sit værksted. Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Fra stald til kreativt værksted

Nu har hun omdannet barndommens staldbygning til sit værksted.

- Vi er i fuld gang med at ombygge laden til et arbejdslokale, hvor jeg kan puste glas og skabe nye værker. Der skal være ovne, en maskinvæg og masser af plads til udstillinger, fortæller Emma Friis .

Planen er at lave et kombineret glaspusteri og galleri, hvor folk kan komme og opleve både processen og de færdige værker.

Hun fortæller, at glaspusteriet ikke kun er en passion, men også en livsstil.

- Det kræver stor præcision og tålmodighed, men samtidig er det utroligt meditativt at arbejde med det varme glas og forme det til noget smukt. Jeg elsker, at mit værksted er omgivet af naturen. Det giver ro og inspiration.

Fremtiden Ena Strand

For Emma er drømmen at kunne leve af sit glaskunstværk, og hun har allerede flere spændende projekter i støbeskeen.

- Jeg vil gerne kombinere traditionelt glashåndværk med moderne design, og jeg har planer om at lave en serie, der integrerer min fars sømandsknob, som han har lært gennem sit liv på havet. Det bliver en måde at kombinere vores historie med mit arbejde, forklarer hun.

Med værkstedet i fuld gang og en fremtid fuld af kreative projekter, føler Emma, at hun har fundet hjem igen – både fysisk og mentalt.

- Jeg har rejst meget, men her i mit glaspusteri, omgivet af naturen og min familie, føler jeg mig fuldstændig på rette plads.

Se ’Puster liv i barndomshjemmet’ her: