Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonathan kalder kunderne ”terrorist” og ”missekat” – se, hvordan de reagerer

Kan man leve et nogenlunde normalt liv, hvis man konstant kommer til at sige fornærmende og upassende ting? Det undersøger Jonathan Christensen, der har Tourettes Syndrom.

Se ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” nederst i artiklen.

Forestil dig, at du konstant kommer med ufrivillige udbrud som ”jeg har en bombe” og ”du ligner en and”.

Udbrud, der får folk til at vende sig om for at kigge på dig, og som gør, at folk smider røret på, når du ringer til dem, fordi de tror, du laver telefonfis.

Sådan er tilværelsen for 20-årige Jonathan Christensen.

Jonathan prøver forskellige jobs i serien. Foto: Michael Andersen

Han har Tourettes Syndrom i svær grad, og han har ingen kontrol over sine tics. Det betyder, at han konstant kaster sit hoved til den ene side og siger ting, som han ikke har lyst til at sige.

- Det er vildt anstrengende og pinligt, siger han, mens der i hver sætning sniger sig et par ekstra ord ind som ”gulerødder” og ”luder”.

Tourettes, social angst og ordblindhed

I et år har TV2 Nord fulgt Jonathan Christensen, der har en mission. Det er blevet til serien ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes”.

Foto: Michael Andersen

Jonathan kæmper med en række udfordringer. Udover Tourettes Syndrom har han social angst og er stærkt ordblind – og så blev han mobbet i skolen.

En kombination, der nok vil få de fleste til at svede alene ved tanken om at stille sig op på en scene eller sætte sig bag kassen i Fakta.

Og lige præcis derfor gør Jonathan netop dé ting. Hans mission er at vise, at selvom man har udfordringer eller diagnoser, så kan man mere, end man tror.

- Mange med Tourettes gemmer sig, fordi de er flove. Jeg forsøger at vende det til noget positivt, selvom det er svært, når min hjerne fucker med mig, siger han.

Praktik i Fakta

I ”Pipfugl og Gulerødder – Mit liv med Tourettes” er Jonathan blandt andet i praktik som kassemedarbejder i Fakta. For at få kundernes ægte reaktion, bliver det hele filmet med skjult kamera.

Se klippet fra Fakta her:

- Der var ikke nogen, der blev sure på mig, men nogle af dem blev overraskede. Det forstår jeg virkelig godt, konstaterer Jonathan Christensen bagefter.

Han er glad for kundernes reaktion på ham.

- Min mission lykkedes. Jeg har ikke skræmt en eneste kunde væk, og nogen har ovenikøbet fået sig et godt grin, siger han.

Angst var en trigger

Jonathan Christensen begyndte at få tics, da han gik i tredje klasse. Han blinkede ukontrolleret og havde ryk i nakken. Sådan var det i mange år.

Jonathan sammen med sine trillingesøskende på deres 20 års fødselsdag. Foto: Michael Andersen

Så kom coronanedlukningen i marts 2020, og her eskalerede det. Jonathan begyndte at få vokale tics og sige ufrivillige ord og sætninger. Hans læge har sagt, at det formentlig skyldes angst, som Jonathan oplevede under nedlukningen.

Angsten vækkede den Tourettes, der ”sov” i hans krop.

TOURETTES SYNDROM

  • Folk med Tourettes Syndrom har ufrivillige, motoriske bevægelser og ufrivillige lyde

  • Ved Tourettes Syndrom har man forskellige tics gennem flere år

  • For at få stillet diagnosen Tourettes Syndrom skal man have flere motoriske tics, have mindst et vokalt tic, have haft tics i mindst et år og have fået tics, inden man fylder 18 år

  • Man kan godt have tics uden at have Tourettes Syndrom

  • Drenge har Tourettes syndrom fire til fem gange oftere end piger

  • Mange mennesker med Tourettes Syndrom har andre udfordringer så som ADHD, OCD, søvnvanskeligheder eller lignende, som kan være mere belastende end ticsene.

Kilde: Herlev Hospital og sundhed.dk

Jonathans tics påvirker ham både fysisk og psykisk. Selvom han får medicin, der virker beroligende på kroppen, kaster han hele tiden hovedet til den ene side, og det medfører konstante smerter.

- Det gør mega ondt i nakken, men det må jeg lære at leve med. Så må jeg tage nogle Panodiler, siger han.

Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt

Jonathan Christensen

Social angst fylder også en del for Jonathan, der har oplevet at få angstanfald i større forsamlinger. Det får ham dog ikke til at trække sig tilbage.

- Nogle gange får jeg angst for mennesker. Men jeg vil hellere være sammen med en hel masse mennesker og have det hyggeligt, end at være alene, siger han.

Succes som komiker

I serien følger vi også Jonathans drøm om at blive succesfuld stand up-komiker. En karriere, der hurtigt har taget fart - for på scenen formår han at bruge sin Tourettes til noget positivt.

- Jeg øver mig i at lave en joke, når der kommer et tic. Publikum kan åbenbart godt lide det, siger han.

Indtil videre går det godt, og gennem de seneste måneder er han blevet booket til så mange jobs, at han har kunnet leve af det.

Jonathan om drømmen om at blive stand up-komiker.

Den næste store drøm er at komme med til DM i Stand up. En konkurrence, hvor talrige succesfulde komikere har deltaget gennem årene.

- Hvis jeg når med til DM, så vil jeg have nået det største, siger Jonathan Christensen.

Jonathan arbejder i Elgiganten ved siden af jobbet som komiker. Foto: Michael Andersen

At tage en uddannelse har endnu ikke været muligt for ham. 

Han blev smidt ud af gymnasiet, fordi han forstyrrede undervisningen for meget, og da han forsøgte for anden gang på en særligt tilrettelagt HF-uddannelse, fik han stress.

Bliver genkendt

Tilstedeværelsen på stand up-scenen, på TikTok – hvor han har knap 72.000 følgere - og som medvirkende i programmet "Stand up med Tourettes" på TV2 Nord i 2022 har gjort, at han ofte bliver genkendt.

Tit spørger folk, om de må tage et billede med ham. Noget, der i øvrigt kan være lidt svært, fordi hans nakke hele tiden rykker til den ene side og gør motivet sløret.

- Jeg synes, at det er vildt, at folk genkender mig og endda gerne vil have et billede af mig. Jeg er så taknemmelig for opbakningen, siger Jonathan.

Han bliver især stolt, når folk roser hans stand up.

- Det bliver jeg utroligt glad for. Alt den søde feedback fra folk får mig til at tænke, at alt er muligt, hvis man vil arbejde for det, siger han.

Et helt særligt dilemma

Med tiden håber Jonathan, at han kan træne sin Tourettes væk. Træningen går dog ikke så godt for tiden, og det gør ondt på ham, når han skal forsøge at holde tics inde.

TICS

  • 15-25 % af alle børn har forbigående tics

  • 0,5-1 % af alle børn har kroniske tics

  • Tics er pludselige, hurtige og ufrivillige lyde eller bevægelser som øjenblinken, næserynken, snøften eller hosten

  • En mindre del af børn med kroniske tics har Tourettes syndrom

Kilde: sundhed.dk

At være fri for Tourettes indeholder desuden et helt særligt dilemma for Jonathan. For selvom hans tics er opslidende, pinlige og ubehagelige, er de også medvirkende til, at han har opnået succes.

- Den dag, jeg måske kommer til at styre det, er der nok mange, der ikke gider se på, hvad jeg laver, for så er jeg måske ikke interessant mere, siger Jonathan Christensen.

Jonathan Christensen har fået til opgave at være vært ved et stand up-show. Foto: Michael Andersen

Som seere af ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” vil opdage, har Jonathan dog meget på hjerte, og han har ingen intentioner om at stoppe, selvom hans tics skulle forsvinde.

- Hvis det sker, så vil jeg begynde forfra og bevise, at jeg godt kan være komiker eller foredragsholder, uden at der er en eller anden åndssvag diagnose, der skal stå i vejen for mig. Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt, siger han.

Se, om Jonathans mission lykkedes, i ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” lige her:

AFSNIT 1

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E1)

AFSNIT 2

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E2)

AFSNIT 3

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E3)

Konference for kvinder sætter fokus på ligestilling i erhvervslivet; - Der er ikke rørt en skid i 40 år

Lørdag afholdes der konference i Aalborg med fokus på ligestilling i erhvervslivet.

Ligestillingen i Danmark er nået langt, men forskellen på mænd og kvinder i erhvervslivet er fortsat tydelig at få øje på ifølge initiativtagerne bag.

Derfor mødes en række af Danmarks erhvervskvinder i dag i Aalborg for at snakke om, hvordan man som kvinde kan opnå succes i ellers mandsdominerede erhverv.

- Det er vigtigt at holde den her konference, fordi der er kæmpe forskel på mænds og kvinders ligestilling i erhvervslivet. For eksempel på løn og på topledelse og bestyrelsesposter. Så derfor er det vigtigt, at vi får den her diskussion og samtale om, hvad gør vi ved det? Der er ikke rørt en skid i 40 år, så nu skal der ske noget, konstaterer Karen Melchior Jensen, der er forperson for erhvervskvinder i Aalborg.

Det er stadig under en procent af alle investeringer, der går til virksomheder stiftet af kvinder.

Konferencen sætter derfor fokus på kvinders magt og muligheder i erhvervslivet.

- I dag snakker jeg om kvindekammerateri, og det er sådan et buzzword for mig. Jeg håber rigtig meget på, at kvinder kan bakke hinanden op, og de kan støtte hinanden. For det er i hvert fald en af de keywords, jeg tror på, at vi kan få øget diversitet igen, fortæller Anne Stampe Olesen, der er Co-founder af Nordic Female Founders.

Derudover var socialdemokrat Pernille Rosenkrantz Theil også blandt de fremmødte for at tale om, hvordan hun lykkedes på trods.


Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

- Kommer der en storm, ser det ikke godt ud.

Sådan konstaterer Leif Poulsen, der er der er bestyrelsesmedlem i Hune-Blokhus Borgerforening.

Det er vartegnet Sømærket i Blokhus, som han refererer til.

De seneste år har han og flere borgere nemlig frygtet for, at det ville styrte sammen. Især efter stormen Malik tilbage i 2022, som åd flere meter af skrænten. Det fik kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til at give et tilskud til at flytte sømærket.

Problemet er bare, at det endnu ikke er sket, selvom det er over to år siden. Nu viser nye billeder, som er taget af Leif Poulsen, at det ene ben faretruende tæt på at hænge dinglende ud over kanten.

- Soklen er blevet fri nu, så de er nødt til at komme i gang, konstaterer Leif Poulsen.

Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

Nyeste status

I februar i år fortalte borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), at man kunne have en lokalplan klar til sommer, hvis ikke der kom indsigelser, og at man så ville kunne flytte sømærket her til efteråret, som vi er påbegyndt.

Det ender dog ikke helt sådan alligevel.

- Vi har lokalplanen i 14 dages ekstra høring, og så må vi se, om der kommer nogle indsigelser, fortæller borgmesteren.

Kommunen ønsker, at flytte sømærket 30 meter ind mod land, så det kan stå mere stabilt. Pengene, entreprenøren og samarbejdet med Kystdirektoratet er alt sammen på plads ifølge borgmesteren, som håber på, at de sidste detaljer også snart er på plads.

- Går alt efter planen, så vil vi kunne etablere det i foråret, oplyser han og tilføjer.

- Vi holder hele tiden øje med sømærket, og jeg forstår godt, at der er nogle, som er bekymret, men vurderingen er, at det sagtens kan stå her en vinter mere.

Kommunen har de seneste år foretaget et stykke arbejde med at sikre klitterne med granris og andet.


Lang næse? Nordjysk band i fare for at miste millioner

Foto: Torben Hedemose

Nordkraft Big Band fik godt og vel tre millioner kroner i støtte i 2023.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, siger folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Det betyder rent ud sagt, at mens man prioriterer at give penge til orkestre i Hovedstadsområdet, står Nordjylland bagerst i køen.

Årets taber igen, igen

Hos Nordkraft Big Band mærker de konsekvensen af netop det, fordi bandet står til at blive sløjfet fra næste års finanslov. Det ellers succesfulde band, der tager hele Nordjylland rundt og spiller, har ellers de seneste to år modtaget støtte, men d. Det vil sige, at Nordkraft Big Band fra 2025 igen er afhængig af midler fra fonde, der vil støtte projektet om en pendant til Aalborg Symfoniorkester.

- Det er ligesom at sammenligne håndbold og fodbold. Begge spiller med en bold, men alligevel er det ret forskelligt, siger Peter Lund Paulsen, manager og trommeslager i Nordkraft Big Band, om forskellen mellem Aalborg Symfoniorkester og hans eget band.

Men når I år efter år ikke prioriteres på finansloven, er det så ikke et tegn på, at der bare ikke er efterspørgsel efter et band som jeres?

- Nej, det oplever jeg ikke. Jeg har det faktisk lige modsat. Der er ret stor efterspørgsel på det, vi laver, og vi har mange gode samarbejder i stort set alle nordjyske kommuner. Jeg mener derimod, at der ikke er en velvillighed fra politikerne på Christiansborg om at sende penge til Nordjylland, svarer Peter Lund Paulsen.

Se indslaget om Nordkraft Big Band her:

International anerkendelse

Bandet har da også - trods en evig kamp om statslig støtte - formået at tiltrække den anerkendte jazzsaxofonist Remy Le Boeuf fra USA. Han har de sidste par år været chefdirigent for Nordkraft Big Band og ser et stort potentiale i orkestret.

- Det her band udvider sig, og det får mere og mere anerkendelse globalt, så jeg tænker, at hvis man fjerner støtten til bandet nu, vil det være forfærdeligt. Ikke kun for Danmark, men for resten af jazzindustrien.

Bandets opråb har da også nået nordjyske politikere på Christiansborg.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, siger Bjarne Laustsen.


Lisbeth Østergaard om Årets Nordjyde: Det har givet håb

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Lisbeth Østergaard er en af fire dommere, der har udvalgt vinderne til Årets Nordjyde, og hun har selv fået stor inspiration med fra arbejdet.

Søndag er det igen blevet tid til Årets Nordjyde.

Prisuddelingen hvor TV2 Nord fejrer nordjyder med hjertet på rette sted, med et særligt talent og som går den ekstra mil.  

Nordjyderne har indstillet 192 personer til i alt fire priser.

Et dommerpanel har herefter udvalgt 12 nominerede personer og efterfølgende fire vindere af priserne; Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Dommergerningen har inspireret 

Lisbeth Østergaard er en af de fire dommere, og hun er selv blevet inspireret af at læse de mange indstillinger fra nordjyderne. 

Det fortalte hun, umiddelbart inden Årets Nordjyde blev optaget i Nibe onsdag. Et show, som kan ses på tv2nord.dk, TV2 Play og TV2 Nord Salto søndag den 6. oktober.

- Særligt i kategorien Ildsjæl kan man se, hvor meget mange gør. Hvor meget de sætter sig selv bagud. Altså det er altid dem selv sidst, og det giver virkelig meget at tænke over og virkelig meget inspiration, siger Lisbeth Østergaard i forbindelse med optagelsen af prisuddelingen i Støberiet i Nibe. 

Lisbeth Østergaard fortæller, hvordan det har givet håb at læse de mange nomineringer til Årets Nordjyde.

Og spørger man dommeren, der selv er tilflytter til Nordjylland, så er der måske særligt i denne region brug for et skulderklap til de mange mennesker, der gør en særlig indsats. 

- Man er ikke så god til at sige; “Det her har jeg gjort. Det her fortjener jeg.” Man gør det bare, siger Lisbeth Østergaard. 

Det giver håb 

Dommerpanelet tæller desuden tidligere fodboldspiller Allan Gaarde, jurist Nicoline Houmann Thuesen og TV2 Nords administrerende direktør Mikael Justesen. 

Sammen har de fire læst de mange indstillinger og diskuteret sig frem til, hvem der fortjener de fire priser. 

- Det har givet håb i en verden, hvor der sker alt muligt skidt. Død, ødelæggelse, krig og alt muligt. Så har det faktisk givet håb at kigge alle de her indstillinger igennem, fordi hold op hvor er der bare rigtig mange gode, hjælpsomme, kærlige, venlige og helt igennem bare gode mennesker heroppe i Nordjylland. Det har virkelig givet håb og glæde at læse alle de her indstillinger, siger Lisbeth Østergaard.  

Showet kan ses fra søndag morgen på tv2nord.dk og TV2 Play og søndag aften klokken 19.45 på TV2 Nord SALTO. 

Du kan allerede nu møde de nominerede i de fire kategorier. Læs om dem her: 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.