Efter nytår slukkes Isabella Hornbech Jensens drøm om at få svendebrev, hvis ikke hun har fundet en læreplads.
20-årige Isabella Hornbech Jensens smil er stort, når hun kører truck. Hun elsker det, og hun elsker systemer. Derfor er drømmen at blive lager- og logistikoperatør.
Og hun er da også godt på vej. For grundforløbet er færdiggjort, og i sidste uge modtog hun et legat for sit særlige engagement i sin uddannelse på AMU Nordjylland.
Når man brænder for det, man laver, så gør man det også ekstra godt
Isabella Hornbech Jensen
Alligevel kan hun være nødsaget til at droppe den uddannelse, hun brænder for efter nytår. For mens politikerne kalder på erhvervsuddannede, kan Isabella ikke finde en læreplads.
- Det gør mig lidt bekymret og ked af det. Jeg har søgt over 50 stillinger og bliver ved med tage kontakt til virksomheder, siger Isabella Hornbech Jensen.
Hun oplever, at det er hendes ADD-diagnose, der skræmmer virksomhederne.
- De bliver lidt bekymrede for min diagnose. Om det kan give nogle problemer for, hvordan deres firma kommer til at gå, eller om der skal særbehandling på.
Se indslaget med Isabella her:
Hun har været under skoleoplæring på AMU Nordjylland i et år, fordi det ikke er lykkedes hende at finde en læreplads efter grundforløbet. Men efter nytår er det slut. Hvis hun ikke finder en plads, må hun opgive drømmen om at få sit svendebrev.
Diagnosen
For Isabella Hornbech Jensen betyder ADD-diagnosen, at hun sommetider kan virke mere træt, og nogle gange spørger om ting en ekstra gang. På trods af det har hun gjort sig så positivt bemærket på skolen, at hun altså modtog et legat på 20.000 kroner.
- Vi har mulighed for at indstille elever, som har flyttet sig ekstraordinært i deres uddannelse. Og det har vi oplevet, at Isabella har. Hun er gået fra at være usikker og have brug for meget tryghed, til at hun går i skoleoplæringen og styrer lageret, siger Eva Bach Christiansen, der er uddannelseschef for transport og logistik på AMU Nordjylland.
Isabella gik på det første forløb på AMU Nordjylland, der var særligt tilrettelagt til elever, der har brug for lidt ekstra tid. Holdet endte med højere karakterer på grundforløbet end det almindelige hold.
- Med nogle diagnoser er det jo et typisk noget med, at man gerne vil have struktur og styr på det hele, og der er ting, der skal lidt i kasser. Det passer meget godt ind på en lageruddannelse, siger Eva Bach Christiansen.
En tredjedel af AMU Nordjyllands erhvervselever på grundforløb har brug for socialpædagogisk støtte, og det lykkes for de fleste at finde læreplads, hvilket ifølge den uddannelsesansvarlige er helt afgørende for, at uddannelserne kan gennemføres.
Viden om ADD
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, det vil sige forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.
Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”.
Der diagnosticeres klart flest drenge og mænd med ADHD, men der er en mere ligelig fordeling mellem de to køn, når det handler om ADD – med et lille flertal af piger og kvinder.
Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med ADHD og hyperaktivitet/impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrer måske ikke undervisningen, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder. Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD, før de er unge eller voksne.
Det betyder imidlertid ikke, at de ikke har haft vanskeligheder allerede som børn. De fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, de har bare ikke vidst hvorfor. Folk omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte. Derfor kæmper mange med en uopdaget ADD med en negativ selvfølelse af at være uduelige og med et ofte lavt selvværd.
Kilde: ADHD-foreningen.
Hos ADHD-foreningen har de ingen statistik på, om det er sværere at få en elevplads eller et arbejde med en ADHD- eller ADD-diagnose, men de oplever, at deres medlemmer kan være bekymrede for det og er i tvivl om, hvorvidt de skal fortælle om diagnosen, når de søger.
- Jeg råder dem til at gøre det, de selv har det bedst med. Diagnosen i sig selv er ikke særligt beskrivende, for det kan betyde vidt forskellige ting, for forskellige personer. Det er i virkeligheden bedre, hvis de er tydelige omkring deres behov og ønsker til arbejdet, siger Tine Hedegaard, der er fagchef ved ADHD-foreningen.
Isabella Hornbech Jensen oplyser altid om sin diagnose, og hun håber fortsat, at det lykkes at finde en plads i 11. time.
- Jeg drømmer om et sted, der ikke ser nogen nedtur over min diagnose, men også et sted, hvor jeg kan føle mig hjemme og snakke med folk. I skolepraktikken spiller vi billard hver fredag sammen, og vi har et megagodt sammenhold, og det vil jeg jo også gerne have ude på arbejdspladsen, siger Isabella Hornbech Jensen.
Hun mener ikke, at virksomhederne skal være bange for hendes diagnose. For ud over, at hun stiller et ekstra spørgsmål en gang imellem, har hun ikke brug for særbehandling.
- Jeg mener, jeg er rimelig god til det, jeg gør. Når man brænder for det, man laver, så gør man det også ekstra godt.
