Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Skagen slår de rekorder, men Aalborg kan og vil ikke følge med

Tirsdag slog Skagen rekord med flest antal gæster, der kommer fra et krydstogtskib. I Aalborg er de ikke i nærheden af de tal.

Hvis man kommer gående ved Honnørkajen i Aalborg, kan man synes, at det er nogle ganske store skibe, der er på krydstogt i byen. 

Men det er intet sammenlignet med Skagen, hvor de helt store af slagsen lægger til kaj. 

Tirsdag kom hele 6650 gæster ind til Skagen fra krydstogtskibet Aidanova, mens det største krydstogtskib i Aalborg i 2024 maksimalt kan have 1260 passagerer med. 

- Limfjorden er for smal og ikke dyb nok til at kunne få de store skibe igennem. Det kan ikke lade sig gøre. Samtidig tager det en del tid at komme igennem Limfjorden og ud videre for krydstogtskibene, fortæller Tonny Thorup, direktør hos Destination Nord. 

Det er en af grundene til, at turistorganisationen og Port of Aalborg har valgt, at de ikke længere aktivt vil gå ud og tiltrække krydstogtskibe til Aalborg. 

- Grundlæggende er der ikke nok forretning i det. Vi skal investere en del ressourcer for at markedsføre os overfor krydstogtsrederierne, men skibene kan ikke være alt for store, når de kommer ind, og gæsterne er her ikke i særlig lang tid. Når de skal sejle i Limfjorden, har de ikke meget tid i Aalborg, spiser på skibet og bruger ikke så mange penge i byen, siger Tonny Thorup. 

Stadig god behandling

Hos Port of Aalborg har de haft et setup, hvor de brugte penge rundt om i verden for at tiltrække krydstogtskibene.

- Men det er ikke rigtig en kerneforretning for os, fortæller direktør hos Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

- Vi tror, at der er en god forståelse for, hvordan vi håndterer krydstogtskibe i Aalborg, og det er nu sådan, at vi aktivt ikke vil forsøge at øge antallet. På den anden side skal alle de skibe, der kommer have en god behandling, og vi skal tage godt imod vores gæster. 

På havnen i Aalborg har de desuden modtagerpligt, hvilket betyder, at havnen skal tage imod krydstogtskibe, hvis de vil lægge til kaj. 

Økonomien bag for havnen er dog ikke stor, når der kommer skibe.

- Det er mere en vinkel for Destination Nord, at gæsterne ikke bruger så mange penge her, men der bliver lagt en afgift hos os, når de lægger sig til. Det er bare mere et spørgsmål om, at det ikke er vores kerneforretning, siger Kristian Thulesen Dahl. 

Ikke misundelige

Hverken hos Port of Aalborg eller hos Destination Nord kigger de med misundelse mod Skagen og de helt store krydstogtskibe.

- De skibe, der kommer til Aalborg, er også ganske fine, selvom de er mindre - de er dog stadigvæk store, siger direktøren hos Port of Aalborg.

- Det er fint at sænke indsatsen, da det simpelthen giver bedre mening i Skagen, hvor de har bedre forudsætninger med mere plads og bedre sejlruter for skibene, siger Tonny Thorup fra Destination Nord.

I Aalborg er det nu en anden slags turister, der bliver fokuseret på, tilføjer han. 

- Det er erhvervsturister for Aalborg, der er mere perspektiv i her. Det lægger bedre til byen med store konferencesteder og stor hotelkapacitet, slutter han.


Johnny Madsens søn retter hård kritik af forfatter

Foto: Jimmy Bro Støvring

Johnny Madsen døde 4. november, 73 år gammel.

Rasmus Madsen siger, at hans far ikke ønskede Henrik Røde Jensens bog udgivet. Forfatteren afviser kritikken.

Bogen Johnny Madsen - Uden Filter bliver udgivet direkte i strid med musikerens eget ønske.

Sådan lyder det fra Johnny Madsens søn Rasmus Madsen, der er rystet over den måde, som bogens forfatter Henrik Røde Jensen udlægger tingene på.

- Han har haft snablen helt nede i kisten, inden jorden over ham er hærdet, siger Rasmus Madsen.

Johnny Madsen - Uden Filter bygger på samtaler mellem vennerne Johnny Madsen og Henrik Røde Jensen, men ifølge Rasmus Madsen var hans far ikke indforstået med, at Jensen skulle bruge samtalerne til en bog.

Da Henrik Røde Jensen i søndags gæstede studiet forklarede han, at Johnny Madsen havde sagt nej til at medvirke i tv-programmet Det sidste ord - og i stedet bad Jensen om at fortælle sin historie.

- Han sagde til mig: "Jeg vil ikke sidde med en tilfældig journalist, der stiller dumme spørgsmål. Det skal være en fortrolig samtale mellem dig og mig", forklarede Henrik Røde Jensen.

Rasmus Madsen, der omtaler sin far som Johnny, siger, at det var enormt svært for ham at høre den udlægning.

- Det er så forrykt. Jeg har givet min side af sagen, og den har jeg direkte fra Johnny. Derfor ved jeg, at Rødes udlægning ikke er sand. Det her handler om Johnnys eftermæle, siger Rasmus Madsen.

Henrik Røde Jensen fortalte søndag om bogen i indslaget her.

- Jeg lavede en aftale med Johnny

Sønnen fortæller, at de videooptagelser, der nu bliver udgivet sammen med Henrik Røde Jensens bog, skulle bruges til promovering af Johnny Madsens egen bog Tilværelsen blev min skæbne, der udkom sidste år. Og at Johnny Madsen allerede på det tidspunkt var godt i gang med at skrive en efterfølger til Tilværelsen blev min skæbne som "på ingen måde skulle involvere Røde efter deres kontroverser", som sønnen formulerer det.

- Johnny fortrød, at han havde været med og bad Røde om at aflevere al råmateriale. Han følte sig usikker på mandens intentioner, siger Rasmus Madsen.

Han understreger, at han ikke selv har nogle interesser i konflikten - ud over at beskytte sin fars eftermæle, som "Røde så behændigt er ved at tage patent på".

- Jeg ved bare, at det her ikke var Johnnys vilje.

Det er ikke lykkedes at få et interview med Henrik Røde Jensen, men han skriver i en SMS, at han ikke er enig i kritikken.

- Jeg lavede en aftale med Johnny Madsen, som jeg loyalt følger. Han ønskede det sidste ord i denne bog, som ingen skulle vide noget om, før Johnny Madsen ikke længere var her. De påstande, der er fremsat, er jeg ikke enig i, og de må stå for afsenderens egen regning, skriver Henrik Røde Jensen.

Rasmus Madsen vil nu vurdere om der skal tages retslige skridt, hvad der videre skal ske.

73-årige Johnny Madsen døde 4. november og er begravet på kirkegården i Thyborøn.


Igen i år er telefonerne rødglødende hos nordjysk virksomhed

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkiv.

Da indehaveren mødt ind onsdag morgen ringede telefonen på liv og løs.

Har du glemt at give bilen vinterstøvler på, inden sæsonens første sne faldt?

De pludselige frostgrader har i hvert i fald overrasket en del nordjyder, og det giver autoværkstederne ekstra travlhed i butikken.

- Vi gør alt hvad vi kan for at servicere så mange som muligt, fortæller Richard Larsen, der er indehaver af Sindal Auto-center.

Udover det åbenlyse ved at se sne på jorden onsdag morgen, så var ejeren ikke i tvivl om, at det ville blive en travlt dag, da han mødte på arbejde.

- Telefonen ringede helt vildt og har ringet hele tiden, forklarer han og tilføjer.

- Så siger vi; 'kom med bilen og sæt den, så skal vi nok få det gjort'.

Tror ikke det ændre sig

Det er efterhånden det samme problem hvert eneste år, og igen onsdag mærkede man det hos Sindal Auto-center.

- Det er det samme hvert år, der er altid nogen, der kommer i sidste øjeblik, men det, tror jeg aldrig, ændrer sig.

Autoværkstedet tager dog forbehold, og derfor varskoer de sine kunder.

- Men det er svært, det er jo nok lidt det samme, som at købe julegaven, det er der også mange, der gør lige inden den 24, siger Richard Larsen.

Hvad betyder det for en forretning som jeres, at der lige pludselig kommer en masse ekstra bestillinger?

- Jeg har heldigvis nogle gode medarbejdere, der alle sammen tager en tørn, og ellers er det op til mig og min kompagnon, så vi tager et par ekstra timer for at få det hele til at hænge sammen.

Det tager cirka en halv time at skifte vinterdæk på en bil, dog går der en time, hvis det er fire nye dæk, der skal på.

- Alle de dæk vi kan nå, dem tager vi, og lidt mere til, afslutter Indehaveren.


Kendte nordjyder offentliggør atypisk julesang: Se musikvideoen her

Støttesangen skal være med til at samle ind til Kirkens Korshærs julehjælp.

Det er ikke længe siden, at TV2 Nord kunne løfte sløret for et nyt og anderledes samarbejde mellem flere nordjyske kunstnere.

Heriblandt Sussi, Zjakalen, Jonny Hefty, Ib Grønbech, Jesper Sørensen og mange flere.

De havde nemlig fået til opgave at lave en støttesang til Nord-JUL-land Løbet, der løber af stablen 1. december i Aabybro.

Nu løfter vi sløret for den anderledes og kække julesang. Se den her:

Formålet med juleløbet er at indsamle penge til Kirkens Korshærs julehjælp, og det skal støttesangen være med til.

Flere af de kendte vil også være at finde til løbet, heriblandt den nye verdensrekordholder Stine Rex, Zjakalen og Jonny Hefty.

Du kan læse mere om deres forventninger til løber herunder:


1000 dage med krig: Manden kæmper for Ukraine, mens Elena holder vejret

'Vi har svært ved at tro på, at tingene bliver, som de var engang,' siger hun.

Fem måneder.

Så længe nåede Elena Slobodianiuks mand at være Nordjylland, inden han tog tilbage for at kæmpe for Ukraine.

Det var en bombe, efterfølgende operationer, og genoptræning, der bandt ham til en seng, men nu er han tilbage i slagmarken.

- Det er forfærdeligt at tænke på det, der sker. Ukrainerne er titaner på slagmarken, men jeg har svært ved at forudse, hvordan det ender, fortæller hun.

Den ukrainske mor kom til Danmark ved krigens udbrud, og i dag tvivler hun ikke på, at det var den rigtige beslutning.

- Det er forfærdeligt at tænke på, hvad der stadig sker i Ukraine. Men her i landet frygter jeg ikke for hverken mit eller mine børns liv, siger Elena Slobodianiuks.

Tror ikke på en god løsning

Det er i dag mere end 1000 dage siden, at Rusland invaderede Ukraine. Og selvom Ukraine i starten fik presset Rusland tilbage, så er landet nu på tilbagetog.

- Mit hjerte er i Ukraine, så det er svært. Rusland har en fordel med både våben og antal, men jeg håber, at krigen ender med, at vi får landegrænserne fra 1991 tilbage, lyder det fra Elena Slobodianiuks.

I samme åndedrag siger hun, at det nok ikke er sandsynligt.

- Det må bare stoppe. Men det er svært for os ukrainere at tro på, tingene bliver, som de var engang. Putin er ikke en mand af sine ord, så jeg er ikke på, at der kan findes en løsning, mener hun.


Skole bygger om for 300 millioner efter kæmpe donation

Foto: Morten Pedholt / TV2 Nord

Ombygning skal gøre Techcollege til et endnu mere attraktivt uddannelsesvalg.

Techcollege i Aalborg står over for en kæmpe ombygning.

Takket være en donation på 108 millioner fra A. P. Møller Fonden og 200 millioner kroner fra erhvervsskolens egen kasse skal området på Øster Uttrup Vej i Aalborg, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemme, forvandles til en moderne campus med bedre plads til sociale og faglige fællesskaber.

Det skriver Techcollege i en pressemeddelelse.

- Med den flotte donation fra A. P. Møller Fonden får eleverne optimale rammer til at dyrke både de faglige og sociale fællesskaber, og vi har store forventninger til, at det vil styrke skolens position som et attraktivt uddannelsesvalg, siger Søren Samuelsen, der er direktør for Techcollege.

Projektets arbejdstitel er 'Techvillage'. Titlen afspejler, hvordan det nye byggeri skal skabe nye muligheder for at bringe eleverne sammen i både store og små fællesskaber på tværs af de 11 forskellige erhvervsuddannelser, der findes på adressen. Idéen er at skabe et fællesskab, som i en landsby.

- Vi har brug for, at flere unge vælger en fremtid som faglærte, men det kræver, at vi tager de unges ønske om at være en del af et attraktivt studiemiljø alvorligt, og dette er et kæmpe skridt i den retning, siger Søren Samuelsen.

Om Techcollege

Techcollege blev grundlagt i 1805 og er i dag en af de største erhvervsskoler i Danmark og den største i Region Nordjylland.

Techcollege er placeret på seks forskellige adresser i Aalborg og Nørresundby, hvor cirka halvdelen af skolens samlede uddannelsesaktiviteter er placeret på Øster Uttrup Vej, mens de øvrige uddannelser er jævnt fordelt på de øvrige fem adresser.

Techcollege udbyder i alt 31 forskellige erhvervsuddannelser.

Mellem 6000 og 7000 elever har hvert år deres gang på Techcollege på Øster Uttrup Vej.

Kilde: Techcollege

'Bringer os helt op i superligaen'

Projektet vil give skolen nye udendørsområder, et nyt centralt indgangsparti samt en række nye undervisnings- og værkstedsfaciliteter.

- Med ’Techvillage’ skaber vi et signaturbyggeri - både for skolen og for erhvervsuddannelserne i Danmark. Byggeriet bringer os helt op i superligaen over studiemiljøer, og vi giver nye unikke muligheder til vores elever. Techcollege skal være et sted, hvor man er stolt af at gå, og det kan de nye bygninger bidrage til, siger Techcolleges bestyrelsesformand Jan O. Gregersen.

Den forberedende proces skydes i gang i nærmeste fremtid og byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2030, oplyser Techcollege i pressemeddelelsen.

Foto: Morten Pedholt / TV2 Nord