Landmænd klar til at bytte jord
Landmand Jesper Clausen fra Sejerslev har taget forskud på kravene i den grønne trepartsaftale, skriver TV MIDTVEST.
Han er en af 12 landmænd på Mors, som nu i et år har forberedt sig på, at de skal stoppe med at dyrke nogle af deres marker. Og at de skal bytte jord med hinanden.
- Vi har nogle udfordringer, vi skal i mål med. Hvis vi hjælpes ad, er det rigtigt meget nemmere, end hvis hver skal svare sit, siger natur- og miljøchef Anna Worm fra rådgivningsselskabet Fjordland.