Krammere mens modstanderen angreb, en fest større end mesterskabsfejring og Lynge Jakobsen på banen.
Tim Jansen-dag.
29. maj 2011.
Den måske mest bizarre kamp i dansk fodbolds historie. Alle 22 spillere jublede, måske allermest taberne af kampen.
AaB var blevet skilt ad, men i Randers spillede hjemmeholdet 2-2 med Esbjerg, og Tim Jansens udligning sendte begge klubber i 1. Division.
Lørdag kan det gentages i en altafgørende sidste runde, når AaB klokken 14 skal have point mod Silkeborg.
TV2 Nord har talt med to af aktørerne fra for 12 år siden - om hvordan den kamp kan sammenlignes med lørdagens kamp, der kan gå hen og blive den vigtigste i AaBs nyere historie.
Skjorter pakket væk
I midterforsvaret i 2011 spillede Kenneth Emil Petersen. Og han var ikke ligefrem i feststemning – modsat ugen før.
- ’Duncan’ (Morten "Duncan" Rasmussen , red.) og jeg havde pakket skjorterne ugen inden, husker han om hjemmekampen mod Sønderjyske, der gik forud for kampen i Parken.
- Men Nathan Coe (Sønderjyske-målmand, red.) står en af de mest vanvittige kampe nogensinde på Aalborg Stadion. Så skjorten blev pakket væk og medbringes ikke til København.
En af dem, der blev skiftet ind dengang, var en purung Lucas Andersen på 16 år.
Han kom på banen i stedet for Mathias Wichmann, der i dag er anfører i den norske klub Jerv.
- Det kan godt være Lucas var ung, men det var vi jo også. Det var en presset dag, husker Mathias Wichmann.
Legende og landsholdsspiller smadrede AaB
Både den daværende forsvarskrumptap og nuværende fodboldekspert, Kenneth Emil Petersen og Mathias Wichmann, husker hvordan, de håbede FCK ville slappe af og ’bare’ fejre det allerede sikrede mesterskab.
- På vej på banen står de gamle og snakker med Grønkjær og prøver at sige: ”I tager det roligt, ik'?” og prøvede at spille på hans AaB-hjerte, husker Wichmann om den tidligere AaB-stjerne.
Men efter en halv time klaskede thyboen den op i krogen – og var generelt ond ved sin gamle klub.
- Han forsikrede os ellers om, at de bare skulle fejre – men så kører de os over, fortsætter Wichmann og kalder det en af sine hårdeste kampe nogensinde.
Jubel før slutfløjt
Ikke kun den hårdeste, men også den mest bizarre kamp var det for Mathias Wichmann, der tre år senere – ligesom Kenneth Emil Petersen – også blev The Double-vinder for klubben.
Men 2011 var på mange måder vildere, erkender midtbanespilleren.
- Et af de øjeblikke jeg husker allertydeligst, er da mig og ’Duncan’ skiftes ud. Man sidder bare med hovedet mellem knæene og tænker: ’Hvad fanden, har jeg spillet AaB i første division?’
Men så skete der ’noget’ i Randers. Og rygtet løb til Parken. Udligning, ude af AaB's hænder og kontrol.
- Og så lige pludselig fornemmer vi én, der kommer løbende fra tribunen, og så kommer Lynge (Jakobsen, red.), ser jeg over venstre skulder. Han råber bare: ”Tim Jansen! Tim Jansen! Tim Jansen!”
- Han løber jo næsten ind på banen, husker en chokeret Mathias Wichmann.
Netop på banen – midt under kampen, der stadig var i gang – stoppede den ene halvdel også deres gøremål.
- Det billede kan jeg stadig se for mig. Folk er fuldstændig ligeglade og nærmest krammer på banen, mens FCK er i angreb, siger Mathias Wichmann og bakkes op af det andet øjenvidne, Kenneth Emil Petersen.
De var med for AaB den dag
Karim Zaza
Lasse Nielsen - Kenneth Emil Petersen - Kjetil Wæhler - Michael Lumb;
Anders Due - Mathias Wichmann (Ud: 60') - Rasmus Würtz - Thomas Augustinussen;
Morten 'Duncan' Rasmussen (Ud: 64') - Jeppe Curth (Ud: 46')
46': Nicklas Helenius
60': Lucas Andersen
64': Kayke Rodrigues
Træner: Kent Nielsen
- Alle fester, alle er glade, husker han om FCKs mesterskabsfest oveni AaB's absurde redning.
- De har brugt alle udskiftninger. Men ender med at bruge to mere for at hylde deres spillere.
Men fordi vi reddede os, klapper vi jo dem ud og siger: ”Fedt, mand!” griner han i dag, 12 år senere.
Selv var kampen også ekstraordinær. Petersen var i karrieren notorisk kendt for at have udestående med dommerne, der gav ham en del advarsler.
Kampen i Parken var karrierens sidste for dommer Nicolai Vollquartz.
- Og for første gang nogensinde siger jeg tak for kampen.
- Jeg havde så meget overskud efter kampen, selvom vi blev blæst ud af banen. Lettelsen, euforien, lyder det fra Kenneth Emil Petersen.
Forfærdeligt – ligesom nu
Også op til dengangs altafgørende kamp er der mange lighedstræk med i dag.
Gennem meget af sæsonen huserede AaB under nedrykningsstregen.
Kenneth Emil Petersen kan levende sætte sig ind i hvor ”forfærdeligt” det var – og er.
- Det var et kæmpe, kæmpe pres. Du føler alle kigger efter en. Man er også lidt pinlig – det var jeg. Det var bare ikke sjovt at gå udenfor en dør, for det fylder jo ekstremt meget – jeg havde ingen børn, så det var alt.
- Bare tanken om at skulle ned og ”spilde” et år i 1. Division, tilføjer han.
I Norge kommer den tidligere B52-ungdomsspiller Mathias Wichmann til at følge med fra sædet af en bus på vej til kamp.
- Jeg har været AaB-fan hele livet og har spillet med en del af dem, der stadig er der. Så jeg skal se den. Jeg kan næsten ikke bære hvis ikke ..., siger han uden at færdiggøre sætningen.
Den eksisterer ikke: AaB i 1. Division.
AaB skal selv lave et resultat på lørdag, da Horsens og Lyngby spiller indbyrdes og dermed er ét af de hold sikre på point.
To hold af de tre rykker ud.
Alle hold har 27 point, men AaB har en klart bedre målscore.
