I Danmark slår antallet af pesticidefund i det danske drikkevand rekord.

Det gælder blandet andet i Nordjylland. 75 procent af Aalborg Forsynings drikkevandsboringer indeholder nemlig spor af pesticider.

Men selvom de fleste fund ikke overstiger grænseværdierne, viser tallene, at problemet er udbredt – og det kan få konsekvenser, hvis der ikke handles i tide. Det fastslår direktør for forsyningsselskabet, Søren Geis Kjeldsen.

Han tilføjer, at forsyningen dagligt arbejder for at holde øje med drikkevandskvaliteten og sikre, at vandet forbliver sundt og sikkert.

- Man kan stadig trygt drikke vandet, understreger han.

Ingen grund til panik – men behov for handling

Ifølge Søren Geis Kjeldsen er det dog nødvendigt, at politikerne tænker grundvandsparker ind som en del af den grønne trepart.

- Når man snakker om skovrejsning og andre gode ting, så skal grundvandsparkerne tænkes ind som førsteprioritet. Vi kan ikke flytte på de arealer, hvor vi indvinder drikkevand, lyder opfordringen.

Han understreger, at der er behov for hurtig handling, hvis Danmark også i fremtiden skal kunne hente rent drikkevand direkte fra grundvandet.

- Hvis vi fortsat skal have rent drikkevand fra urenset grundvand, er vi nødt til at beskytte områderne langt bedre. Vi har arbejdet med det her i mange år, men nu kræver det handling på politisk niveau, afslutter han.

Et velkendt problem, der kræver handling

Forurenet grundvand er langt fra et nyt problem.

I mange år har vandværker landet over jævnligt måttet lukke boringer, fordi der er fundet pesticidrester.

Tidligere i dag kunne TV 2 fortælle, at der sidste år blev fundet pesticider i over halvdelen af de boringer, danske vandværker bruger, når de leverer drikkevand til danskerne, viser en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland – i daglig tale GEUS.

Ifølge Søren Geis Kjeldsen skyldes de mange fund både, at man i dag har fået bedre teknologi til at opdage selv små mængder pesticider, og at reglerne for brug af sprøjtemidler tidligere ikke har været gode nok.

- Det er jo også et spørgsmål om, at de ordninger, der har håndteret stofferne, måske ikke har været tilstrækkeligt gode, forklarer han.

Men uanset årsagerne, så mener direktøren, at det er nødvendigt at sætte ind for at beskytte de områder, hvor drikkevandet bliver dannet.

En af de løsninger kunne ifølge ham lyde på at oprette grundvandsparker. Områder, hvor vandforsyningen har fuld kontrol over jorden.

På den måde sikrer man, at der ikke bruges pesticider eller andre skadelige stoffer, som kan sive ned og forurene grundvandet.

- Vi siger jo i Danmark, at vi skal have rent drikkevand på baggrund af urenset grundvand. Og for at sikre det i fremtiden, så er vi simpelthen nødt til at sikre os, at de arealer, hvor vi indvinder drikkevandet fra grundvand, er langt bedre beskyttet.

For et år siden skabte en ny lov fri konkurrence på brevmarkedet.

Nu er det muligt at få leveret breve på alle årets dage. Selvom mange må gå tomhændet tilbage til bopælen, efter de er spadseret ud til postkassen, så er der større chance for at modtage et brev, hvis du bor i Nordjylland.

Det viser en undersøgelse fra Dao i hvert fald.

Nordjyderne er både dem, der sender og modtager flest breve i Danmark. Faktisk modtager de nordjyske husstande tæt på dobbelt så mange breve som i landets øvrige regioner, viser undersøgelsen.

– Vi lever i et af verdens mest digitaliserede lande, og for den moderne forbruger er en fleksibel og hurtig service helt essentiel for at kunne opretholde interessen i det fysiske brevmedie. Generelt set falder brevmængden i landet otte til ti procent hvert år, men der er stadig behov for, at breve når frem, siger Lars Balsby, der er salgsdirektør hos dao, der har haft en fordobling i brevmængden i 2024.

Nordjyderne modtager endda også omkring dobbelt så mange breve, som de sender.

Ikke ved at uddø

Cirka hver 20. dansker over 15 år - nærmere bestemt 273.700 borgere - er fritaget for digital post, viser Digitaliseringsstyrelsens opgørelse for tredje kvartal af 2024.

Ifølge livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg er det både unge såvel som gamle, der benytter sig af breve.

 – Mange ældre benytter naturligt ikke Digital Post, men det er værd at bemærke, at den analoge trend i høj grad drives frem af yngre generationer. Unge søger et modspil til den digitale overmætning, hvor handlinger som at sende et håndskrevet brev eller fordybe sig i et printmagasin bliver bevidste valg. Det handler om nærvær og fordybelse i en ellers hektisk og skærmdrevet hverdag, siger han.

Over 80 procent af post i konvolutter åbnes, fremgår det af en undersøgelse i 2023, som er udført af analyseorganisationen WARC og Royal Mail Marketreach.

Til sammenligning ligger den gennemsnitlige åbningsrate for emails på 21 procent ifølge en rapport fra dataleverandøren Campaign Monitors. Hos Dao mener de ikke, at brevet er ved at uddø.

 - Selvom digitaliseringen reducerer brevmængden, er breve stadig relevante – for eksempel til dankort, sygesikringskort og bryllupsinvitationer. For blinde og svagtseende kan de være uundværlige, og vi leverer op mod 600.000 blindeforsendelser om året, siger Lars Balsby.

Sociale medier er fulde af det.

'Perfekte' kroppe i den 'perfekte' bikini på den helt rigtige strand. 'Perfekt' i situationstegn, for hvad er det?

Perfekt aftensmad? Lavet fra bunden med de rette ingredienser, naturligvis. Perfekt make-up, der løfter de rigtige steder og toner på den rette måde. Perfekte børn. Perfekt surdej... ja, man kunne blive ved.

Men det er et glansbillede og et tabu, som Muskelsvindfonden nu vil gøre op med i et kommende arrangement på Aalborg Teater.

'I virkeligheden kan ingen genkende sig selv eller deres omgivelser i det glansbillede, de selv er med til at tegne. Ingen er kun smukke, lykkelige og lever snorlige liv. Ingen er perfekte. Alle har vi ”fejl”,' lyder det i et manifest fra organisationen.

Uperfekthed er en del af livet

Til arrangementet kan man tegne nøgne kroppe - såkaldt croquis - i alle former og størrelser, fordi de gerne vil hylde det unikke og gøre op med, hvad der er perfekt.

Derfor er det lavet i samarbejde med Børns Vilkår, fordi unges mistrivsel til dels bunder i negative selvbilleder og utilfredshed med krop og udseende - båret delvist af sociale medier.

'Pærfekt' er derfor forbeholdt unge og ungdomsuddannelser, og det er ganske gratis for dem at deltage.

Stavefejlen i 'pærfekt' er med vilje. For fejl og rynker er en del af livet, og det er perfekt uperfekte kroppe også, lyder det fra organisationen.

- Med ‘Pærfekt Croquis’ viser, tegner og taler vi om kroppen, som den er. Unge har brug for at se de deller, ar og skævheder, der er en del af livet, siger Simon Toftgaard Jespersen, der er formand for Muskelsvindfonden.

Normalt forbinder man et stort og flot rovdyr som tigeren som en sulten sag, der godt kan tage for sig af naturens buffet.

Derfor vakte det også mere en almindeligt opsigt at Pasai, Aalborgs Zoos hantiger, pludselig ikke var sulten.

Overhovedet.

Det endte med at kræve en operation i maven på det store kattedyr, melder Aalborg Zoo på sin Facebook. Se den vilde video nederst.

Da Pasai oveni sultestrejken var begyndt at ændre adfærd måtte Aalborgs Zoos dyrelæge tage affære. Men det var trods undersøgelser ikke nok, . Derfor endte det med en tur til dyrelægen.

Årsagen?

En hel klov fra et rådyr havde placeret sig ganske ubehændigt i tarmene på tigeren. Det kan give mavekneb for de fleste og således også Aalborg Zoos tiger.

Aktionen blev ifølge Facebook-opslaget en bedøvelse, en tur på Aalborg Dyrehospital, en ultralydsscanning og røntgen inden kloven kunne fjernes og tigeren kunne komme retur til dyreparken.

Velbekomme.

Politihunden Thor er med sin hundefører Karsten Hav ude og træne i en skov et sted i Nordjylland.

Sammen med kollegaen Rasmus Mellergaard træner Karsten Hav denne dag forskellige spor, som Thor skal finde i skovbunden.

Thor skal finde et 9 mm hylster, en bloddråbe og et hår fra et menneske.

En helt normal form for daglig træning for en politihund som Thor. Men hvad Thor kan snuse sig frem til i skovbunden, det er nærmest ikke til at begribe.

Se programmet ”Thor – Danmarks bedste politihund” her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Thors lugtesans er 2,4 millioner gange bedre end din

De fleste danskere er godt klar over, at en hund som Thor har en væsentligt bedre lugtesans end et menneske.

Men de færreste er måske klar over, netop hvor meget bedre hundens lugtesans er.

- Hunden kan det hele. Vi skal bare vise hunden, hvad det er, vi gerne vil have den til at finde, for den har altså en helt unik lugtesans, fortæller Karsten Hav.

Karsten Hav forklarer, at hvis man folder et menneskes lugtesans ud, så den fylder et frimærke, så vil en hundesnudes lugtesans til sammenligning fylde hele to fodboldbaner.

Politihunden Thors lugtesans er altså 2,4 millioner gange bedre end et menneskes.

Samtidig er hundens snude så vild, at den på samme tid søger på tre forskellige dufte:

Menneskets individuelle duft. Duften af de hudceller som mennesket har tabt på sin vej. Og til sidst forrådnelse i det underlag, mennesket har trådt på, for eksempel et græsstrå.

- Bare det, at du træder i det og løfter foden igen, så bøjer du det græsstrå, og så sker der en forrådnelse. Det kan hunden lugte. Og det er vanvittigt imponerende. Man tror, det er løgn, men det er rigtigt, siger Karsten Hav.

En nål i en høstak er ingen sag

Det er oftest spor efter mennesker, politihundene skal finde.

Spor efter gerningsmænd, spor efter ofre for forbrydelser eller spor efter personer, der er forsvundet.

Det er derfor, det er biologiske spor efter mennesker, Thor er sendt afsted for at snuse frem denne dag i skoven.

Og det tager da heller ikke den erfarne politihund mange øjeblikke, før den markerer først ved blodpletten og siden ved et enkelt hårstrå, der er lagt ud i skoven en time før træningen.

Thor kan simpelthen finde en nål i en høstak. Eller i hvert fald et lille bitte hår i en skovbund fuld af jord og blade.

Danmarks bedste politihund

I november 2024 blev den snart 12 år gamle politihund Thor kåret til Danmarks bedste politihund.

I otte år har Thor også arbejdet som såkaldt gruppe 1-hund.

Og dem er der ganske få af i Danmark. Omkring 30-35 af de 350 tjenestehunde, der findes i Danmark, er gruppe 1-hunde.

Det er de hunde, politiet sætter ind, når der er tale om særligt grove forbrydelser, som drabssager, voldtægtssager og andre alvorlige sager.

Og i arbejdet for Nordjyllands Politi har Thor og hundefører været med til at finde afgørende spor i en række store sager, både på almindelige vagter på patrulje, og når Thor er blevet tilkaldt til særlige gerningssteder som gruppe 1-hund.

Opgaver, der har været med til at sikre Thor titlen som Danmarks bedste politihund.

Thor reddede kvindes liv

Særligt husker Kasten Hav en dag på patrulje, hvor han og Thor skal hjælpe med at finde en hjerneskadet kvinde, der er blevet væk i Frederikshavn.

Thor finder kvinden forkommen på den kolde jord bag et skur på en nedlagt ejendom, og kvinden var ikke i stand til at råbe efter hjælp.

Da ambulancen kom og hentede kvinden, fik Karsten Hav forklaret, at kvinden var så nedkølet, at hun formentlig ikke havde overlevet, hvis hun ikke var blevet fundet af Thor.

- Det var en god dag på arbejde. Der gjorde han virkelig en forskel. Hende havde vi ikke fundet i live uden en hund. Det er en af de dage, men husker, og jeg er glad og stolt over, at de mange tusind timers træning, vi har lavet, også kan redde menneskeliv, fortæller Karsten Hav.

En anden stor sag, som de fleste nordjyder kender til, er drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Her var Thor på arbejde, netop fordi han som gruppe 1-hund kan blive kaldt ud til de allergroveste sager, hvor der er brug for de absolut dygtigste hunde.

I den sag var Thor og Karsten Hav med til at finde afgørende beviser på såvel gerningsstedet i Flauenskjold som på findestedet for den tragiske forbrydelse i Dronninglund Storskov.

- Selv om Thor var med, så var der mange andre kollegaer og hunde, der også gjorde det godt. Det er en holdindsats at løse en så stor sag, siger Karsten Hav.

Du kan se Thor i aktion i TV2 Nords nye program ”Thor – Danmarks bedste politihund” på tv2nord.dk/play eller på TV 2 Play.