Dårligt har den ophedede debat om skolelukninger i Thisted lagt sig, før en ny omgang besparelser har ramt børn og unge i kommunen.

Sparekniven rammer en række klubtilbud i den kommunale ungdomsskole, som må se hele 20 procent af det samlede budget forsvinde. En beslutning, der har rystet et medlem af ungdomsskolens bestyrelse.

- Jeg synes det er en stor besparelse, siger Steffen Kjær Thiesen. Jeg finder der også besynderligt, at vi som bestyrelse ikke er blevet hørt, og heller ikke har været i dialog med kommunens børne- og familieudvalg, inden beslutningen blev truffet.

Rammer skateklub

Besparelserne går blandt andet ud over ungdomsskolens skateklub, som står bag en lang række aktiviteter i den lokale skatehal i Thisted.

- Det er brandærgerligt, og ingen ved endnu hvad der kommer til at ske med hallen fremover. Og hvad med brugerne - de meget dedikerede unge, som bruger masser af timer i miljøet, spørger Steffen Kjær Thiesen.

Bekymringen har også bredt sig til de forældre, som nu må se de aktiviteter deres børn har gået til i årevis blive sparet væk.

- Vi kan frygte, at mange af de unger kommer til at hænge ud på gadehjørnerne, eller falde i miljøer, som vi forældre slet ikke er interesserede i, siger formanden for Skole og Forældre, Thy-Hannæs, Michael Riber Jørgensen.

Men formanden for Børne- og familieudvalget, Peter Larsen, fra Venstre, maner til besindighed og siger, at der er behov for at tænke nyt i forhold til ungdomsskolens tilbud.

- Vi har tilbud i dag, som der er meget få brugere til. Under ti brugere i gennemsnit, og helt ned til tre brugere i nogle klubtilbud. Derfor er vi nødt til at kigge ind i, om der er noget vi skal gøre anderledes.

På spørgsmålet om udvalgsformanden ikke er bange for at tabe en gruppe unge på gulvet, når ellers velfungerende klubtilbud forsvinder, siger han.

- Nej det er jeg faktisk ikke. Jeg tror, at de tilbud der virkelig betyder noget for de unge mennesker, dem genrejser vi. Det er det, der virker, og det kommer det også til i fremtiden. Det vi skal have kigget ind i er, om vi bruger vores penge klogt nok, slutter udvalgsformanden.   

Søndag er det nøjagtig seks uger siden, at Johnny Haugaard satte sine fødder i den gamle svømmehal i Aars første gang.

I de uger, der siden er gået, har han forvandlet en gammel forladt svømmehal til et juleeventyr. Eller det vil sige, at projektet fortsat er i gang.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Johnny Haugaard kort før åbning:

Søndag klokken 12 åbner kunstner Johnny Haugaard dørene for publikum, men kort før åbning er der stadig mange løse ender. Idémanden er dog fortsat optimistisk.

Der er under to døgn til åbning. Er det realistisk at nå?

- Hvis du ikke tror på det her, skal du ikke gøre det. Man må aldrig sige aldrig. Aldrig, siger Johnny Haugaard.

Og Johnny Haugaard tror da også så meget på det, at udstillingen er hans liv i al den tid, den står på.

- Jeg sover jo også her. Jeg kommer ikke hjem i min seng. Jeg ligger og sover i udstillingen, siger kunstneren.

TV2 Nord besøgte svømmehallen sammen med Johnny Haugaard i start oktober. Her var det kun idéerne, der var skabt, for svømmehallen emmede endnu ikke af juleeventyr.

Og kunstneren er da også nået langt, men det kræver frivillige kræfter lige til sidste øjeblik.

Et af flere hængepartier

Et af de mange hængepartier fem minutter i lukketid er de tomme bassiner.

- Vi skal have vand i vores pools, og det tager to døgn. Vi skulle være have startet i går. Derfor vil jeg se, om man kan bruge Falck til sådan noget.

Hvad gør du så, hvis Falck ikke kommer?

- Så skal alle gæsterne have en spand med vand med ind, griner han.

Selvom hængepartierne er mange, er der meget, der er lykkedes. Omklædningsrummene i den gamle svømmehal er forvandlet til eventyrlige rum, der ikke ligner steder, der før har rummet våde svømmehalsgæster. Og hvor end du kigger hen, kræver det fantasi at tro, at der inde bag tusindvis af blade, flere hundrede kilo mos og et hav af blomster er en gammel svømmehal.

Frivillige kræfter

Sammen med 400 frivillige har han arbejdet fra morgen til aften. Og det er et projekt, der har skabt et helt særligt sammenhold blandt de frivillige.

- Nogle af de andre er blevet som familie, siger Marianne Pedersen, der har været frivillig på projektet.

- Det er svært snart ikke at skulle herop mere. Det er sørgeligt, at det snart slutter, siger Elinor Rasmussen der har været med siden starten.

Johnnys drøm har da heller ikke kunnet lade sig gøre uden de mange frivillige. Hver dag møder mellem 100 og 130 frivillige fra nær og fjern op.

- Hele byen bakker op. Og de tager så godt imod de frivillige, der kommer langvejs fra. De kommer fra Sverige, Sjælland - alle mulige steder i Danmark, siger kunstneren.

Hvad er det, du kan, der får 400 frivillige til at melde sig?

- Jeg tror på, at det drejer sig om at være gæstfri. Det drejer sig om at turde gå ud i noget og sige: 'Kom med mig. Det her er ikke farligt.'

Og den er der tilsyneladende mange, der hopper på.

- Man føler sig helt uundværlig heroppe. Man har næsten ikke tid til at være derhjemme, fordi 'ej, vi skal lige videre med det her. Vi skal lige have lavet den her væg og så videre', siger Elinor Rasmussen.

En tom kistebund

Det er ønsket om at skabe noget kreativt og anderledes, der driver Johnny Haugaard, for det er ikke noget, han gør for pengenes skyld.

- Projektet kommer til at koste mig 1,3 millioner kroner, siger han.

Og hvor mange billetter har I solgt indtil videre?

- Lige nu har vi solgt 1500 billetter, så det er nok til at dække noget oasis, siger kunstneren og griner.

Selvom der endnu ikke er solgt nok billetter til at få forretningen til at løbe rundt, er Johnny Haugaard meget fortrøstningsfuld.

- De første par uger plejer der at være stille, og så har det altid eskaleret til sidst. Jeg tror på, at skaber du noget godt, så får du god omtale, og så vil folk gerne komme, siger han.

Juleudstillingen i den gamle svømmehal i Aars er åben fra 17. november til 30. december. Og det betyder, at svømmehallen den næste måneds tid synger sit sidste vers. For efter udstillingen skal den gamle forladte svømmehal i Aars rives ned.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte svømmehallen i oktober:

En ny lukkelov skal ifølge politikerne på Christiansborg gøre det nemmere for de mindre byer at skabe liv og tiltrække turister, men i flere af de byer, som lovændringen kommer til at gælde, jubler de ikke.

Faktisk mener handelslivet i både Aars og Hobro, at forslaget til en ny lukkelov er tæt på ubrugeligt.

- For mig at se - i bedste fald - er det kun tidsspilde, siger Peter Møller, formand for Hobro Handel, om det lovforslag, politikerne i Folketinget i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.

- For mig at se er det symbolpolitik. Vi vil aldrig nogensinde komme til at udnytte den, siger formanden for Aars Handel, Mogens Kristensen.

Se indslaget her:

Svært at skaffe personale

Regeringen foreslår, at butikker i bymidten af byer med mindre end 15.000 indbyggere fremover skal have lov til at holde åbent året rundt modsat i dag, hvor detailbutikkerne skal holde lukket 12,5 dage årligt.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det dermed i Nordjylland fremover kun være detailbutikker i Aalborg, Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn, der er omfattet af bestemmerne om at holde lukket på eksempelvis helligdage.

- Hvis vi åbner noget mere i Hobro for eksempel, så er der ikke flere kunder af den årsag. Vi har åbent fra klokken 10 om formiddagen til klokken 17.30 hver dag og hver lørdag til klokken 14, og det dækker behovet, siger Peter Møller.

Hans formandskollega i Aars er enig.

- Det vil kræve, at vi får flere på arbejde i weekender, og det er i forvejen svært nok at skaffe personale om lørdagen. Det kan vi ikke bruge til noget, siger Mogens Kristensen.

Vigtigt at skabe liv

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere på kritikken fra handelslivet i Hobro og Aars, så længe forhandlingerne om den nye lukkelov stadig er i gang.

I forhold til, hvorfor der i det hele taget er brug for en ny lukkelov, siger ministeren i et skriftligt citat:

'Mange af os, der enten er vokset op i eller nu bor i Danmarks små byer og mindre lokalsamfund kender det: Lukker købmanden, bageren eller skobutikken mister lokalsamfundet livsnerve og arbejdspladser. Det skal vi undgå. Derfor vil regeringen give vores lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle et handelsliv, der kan skabe liv, flere arbejdspladser og styrke turismen i mindre byer og lokalsamfund.'

Både i Aars og Hobro har de samme ønsker til fremtiden. Drop den nye lukkelov og brug pengene på at udvikle de mindre byer i stedet for.

- Lav nogle puljer til, at de enkelte kommuner kan udvikle deres bymidter, siger Mogens Kristensen.

En sådan pulje blev faktisk lanceret tidligere i år.

- Jeg tror ikke, der kommer flere turister, fordi vi holder længere åbent. Der skal helt andre ting til. Gågaden skal syne helt anderledes. Det er det, der er væsentligt, siger Peter Møller.

'Der er mangel på læger.'

Den sætning har alle efterhånden hørt, men det skal vi muligvis høre mindre i fremtiden.

Med regeringens nye sundhedsreform, som fredag formiddag blev præsenteret, åbnes der op for markant flere studiepladser på medicinstudiet - især i Aalborg.

- Det er en god dag for Nordjylland, det nordjyske sundhedsvæsen og for patienterne i Nordjylland.

Sådan lyder begejstringen fra rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Aalborg Universitet vil fremover kunne tilbyde 70 ekstra studiepladser på medicinuddannelsen, som i alt giver plads til omkring 250 studerende.

De nye pladser falder ifølge rektoren på et meget tørt sted.

- For hver studerende, vi optager, er der mellem tre og fire, der søger pladsen. Så der er masser af dygtige unge mennesker derude, der gerne vil være læger, fortæller Per Michael Johansen.

Læger vil blive i Nordjylland

Det er ikke meget værd at uddanne flere læger i Nordjylland, hvis ikke de bliver i Nordjylland. Ifølge regionsrådsformanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl ()V, vælger en stor procentdel dog at blive.

- Vi kan se, at når man bliver uddannet på Aalborg Universitet i medicin og får sin lægeuddannelse i Nordjylland, så er det op mod 80 procent, der faktisk bliver her bagefter og nedsætter sig som praktiserende læge, siger han.

Han fortæller videre, at fremtiden ser meget lys ud for nordjyderne.

- I fremtiden kan vi se, at kurven for første gang i mange år knækker. Der er faktisk flere unge læger, der går ind på arbejdsmarkedet, end der går på pension. Så vi står det helt rigtige sted. Med de nyuddannede på medicinstudiet, kan vi se ind i, at der bare kommer flere og flere læger til gavn og glæde for Nordjylland, siger Mads Duedahl.

Rektoren mener, at netop de studerendes ønske om at blive i regionen, vil gavne yderområderne.

- De studerende, vi har her, vil helst blive i regionen og gennemføre deres videre uddannelse. Derfor vil der også være rigtig mange af dem, der ender som praktiserende læger, og som kan overtage de ydernumre, som der er så hårdt brug for, at nogen overtager i Nordjylland, fortæller Per Michael Johansen.

Regionsrådsformanden mener, at lægerne i fremtiden vil komme tættere på borgerne, men det vil tage tid.

- Hvis man spørger, om det løser sig i morgen, så er svaret 'nej'. Det tager jo tid, men nu sætter man gang i nogle tandhjul, der gør, at vi får flere læger på uddannelsen, og jeg er sikker på, at det også betyder, at vi får mange flere læger tæt på nordjyderne i fremtiden.

Men er det nok?

Men selvom de 70 ekstra pladser ifølge både rektoren og regionsrådsformanden er en meget positiv udvikling, er spørgsmålet om det er tilstrækkeligt.

- 70 nye er det, man fra politisk hold mener, er det rigtige nu. Hvad der er behov for fremadrettet, det må de fremtidige prognoser jo vise, siger Per Michael Johansen og fortsætter:

- Men jeg tror, at de 70, vi får nu, i hvert fald vil gøre os i stand til at imødekomme den største del af den efterspørgsel, der er i Region Nordjylland.

Radioværten og komikeren Anders Wortmann har normalt altid et friskt svar klar oppe i ærmet.

Men han blev anderledes fåmælt, da han blev inviteret med på spøgelsesjagt på Børglum Kloster med spøgelsesjæger Mikkel Egelund.

Her ender Anders Wortmann nemlig med at sidde alene i et rum i kælderen i et forsøg på at komme i kontakt med ånder.

Og det går ikke stille for sig!

Se seneste afsnit af 'Er der nogen?' her:

Og spørger man den erfarne spøgelsesjæger Mikkel Egelund, så er netop Børglum Kloster et sted, hvor der er masser af spøgelser på spil.

- Der er steder her, hvor jeg ikke vil være alene. Det sted her, det er hjernedødt, fortæller Mikkel Egelund.

Faktisk har Anders Wortmann fra start sagt, at han ikke skal være alene under spøgelsesjagten. Men han lader sig alligevel overtale til sidst.

Sengen rykkede sig

Selv om det er Anders Wortmanns første spøgelsesjagt, så er det ikke hans første oplevelse med det overnaturlige.

For 14 år siden boede Anders Wortmann sammen med en kammerat i en lejlighed af ældre dato.

I den lejlighed - i hans soveværelse - oplevede han flere gange uforklarlige hændelser, når han lå og sov.

Det skete ved, at hans seng bevægede sig. Og det skete flere gange.

- Det føltes simpelthen som om, at nogen sad og rykkede i den, forklarer Anders Wortmann.

Komikeren oplevede det flere gange, og han blev også vækket af det.

Og det er ikke eneste uforklarlige oplevelse, Anders Wortmann har haft.

Datter fortæller om mand i hjørnet

I tiden op mod, at Anders Wortmann skal deltage i optagelserne til 'Er der nogen?' på Børglum Kloster oplever han flere gange, at datteren Nellie på fem år vågner om aftenen, efter hun er blevet puttet.

Datteren kalder på sine forældre og råber, at der er nogen inde på hendes værelse.

Senest sker det et par dage før optagelserne på Børglum Kloster.

- Så siger hun igen: 'Far, der er en oppe i hjørnet.' Som om der er en eller anden, der lige stikker hovedet ned fra loftet, fortæller Anders Wortmann.

Han fornemmer ikke, datteren er bange. Han spørger nysgerrigt ind til, hvad datteren ser, og hun fortæller, at det er en gammel, skaldet mand med runde briller, som hun ser inde på værelset.

Datteren fortæller, manden ikke siger noget, men at han bevæger munden, som om han taler.

Anders Wortmann deler efterfølgende sin oplevelse på Instagram og får mange beskeder omkring opslaget.

- Jeg overvejede faktisk, om jeg selv lige skulle tage en nat inde på Nellies værelse sammen med Nellie. Bare lige for at se. Men så kan jeg godt mærke, efter at jeg allerede har været med her i dag, det kan godt være, jeg trækker lidt i land igen på det, siger Anders Wortmann.

Du kan høre mere om Anders Wortmanns oplevelser i videoen her:

Find alle afsnit af 'Er der nogen?' på www.tv2nord.dk/play