Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (08.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af søndagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Rikke er blind - svømmer i iskoldt vand til lyden af klokker

- Jeg har sagt, at det ikke skal være kedeligt at være blind.

Siden hun var 10 år gammel, har Rikke Hjortnæs været synshandicappet, men først for 3,5 år siden blev hun blind.

Det stopper hende dog ikke fra at leve sit liv til fulde.

Hun rider, løber orienteringsløb og svømmer issvømning.

Sidstnævnte kom først på listen i oktober for to år siden, da en ledsager foreslog, om de ikke skulle prøve det.

Hertil var svaret ikke svært, for Rikke Hjortnæs har altid været glad for koldt vand og er ikke bange for en udfordring.

- Jeg vil virkelig leve mit liv og få nogle udfordringer. De udfordringer er også det, som bliver til små sejre, som gør det sjovt at leve.

Hvad er issvømning?

  • Issvømning er svømning i vand under 5 grader

  • Det anbefales, at du ALTID svømmer med en havtaske eller et andet flydemiddel, når du træner

  • Til stævner svømmes der som regel på 25 m baner, hvor man ikke har havtaske på

  • Enhver der kan tage 10 svømmetag i koldt vand under 5 grader, kan kalde sig issvømmer

  • Enhver der kan svømme 25 m i koldt vand svarende til distancen i en almindelig svømmehal kan deltage i et VM eller DM i issvømning.

Kilde: Iceswimmer.com

Da helårsbadeklubben Vikingeklubben Isbjørnen inviterede udenfor til et svømmejuleevent i Vestre Fjordpark i Aalborg for at hjælpe uøvede i vandet i trygge omgivelser, kunne hun ikke sige nej.

Men det kan være svært at svømme i et havnebassin, når man er blind.

- Jeg har nogle klokker, jeg svømmer efter, så jeg har noget lyd at forholde mig til, så jeg ved, hvilken retning jeg skal i. Det kan jeg af gode grunde ikke se.

- Nogle gange kan vandet drive lidt. Det er ikke fedt at blive væk i et havnebassin. Det har jeg prøvet før, fortæller Rikke med et smil på læben.

Se indslaget herunder:

Omkring 50 øvede og uøvede issvømmere mødte op til juleeventet i Vestre Fjordpark, som ud over at hjælpe nybegyndere også var et forsøg på at skabe mere viden om issvømning.

- Der er ikke mange, der kender til issvømning. For at promovere det, bliver vi nødt til at lave det her. Vi håber, det kan blive en officiel sport, det er det ikke nu, fortæller Helle Nygaard, som er ansvarlig for juleeventet og suppleant i Vikingeklubben Isbjørnen.

Helle Nygaard svømmer selv issvømning, men i dagens anledning blev hun på land som ansvarlig. Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Længere end forventet

Modsat Rikke Hjortnæs, var Jane Dons helt ny til at hoppe i det kolde vand. Men hun kom med et mål.

- Egentlig var mit mål 25 meter, men så sagde min mand "det kan du ikke", der tænkte jeg, at det kan jeg godt. Jeg vil gerne på 50 meter, men 25 er det, jeg skal nå.

Mens Rikke Hjortnæs svømmede omkring 100 meter mod lyden af klokker, overraskede Jane Dons både sig selv og dem omkring.

For Jane Dons var oplevelsen bedre, end hun havde forventet. Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Det blev ikke bare til en tur i vandet, og det blev heller ikke kun til 25 meter.

Tværtimod hoppede hun i to gange, og endte med samlet at svømme omkring 120 meter.

- Det var bare fedt og super koldt, men det hele værd, lyder det fra Jane Dons.


Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

2. søndag i advent blev fejret i stor stil på Nørregaarden ved Løgstør. 25 boder med alt fra julepynt til noget godt til ganen. En gårdsplads fyldt med juletræer, en dansende elg og en tur bag traktoren.

Alt sammen for at skabe vaskeægte julestemning.

- Det handler lidt om at skabe juleglæde og noget stemning herude og se alle de glade ansigter, der kommer herude. Det er det, der er det fede ved det, siger Kenneth Baand, indehaver af Nørregaarden.

Boder med køer i nakken

Gården rummer til dagligt mange forskellige dyr. Den har derfor været udsat for lidt af en makeover for at blive klar til weekendens julemarked. Det har dog været vigtigt for gårdejeren, at dens daglige formål også skinnede igennem.

- For ti dage siden gik der dyr, hvor der nu er boder, så vi har været ved at muge ud, siger gårdejeren.

TV2 Nord besøgte gården søndag:

25 sælgere er nemlig kommet fra nær og fjern for at opstille sin bod. En af dem er Grethe Jensen.

- Jeg synes, at det lød spændende, og det er jo sjovt, fordi der kommer en masse mennesker. Man kommer til at snakke med dem, man står omkring. Det er hyggeligt. Det er det, jeg godt kan lide, siger Grethe Jensen.

Grethe Jensen har de sidste 18 år lavet såkaldte strømpenisser, som hun laver ud af nylonstrømper, kartet uld og en masse ting.

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Gårdejeren anslår, at omkring 1.000 mennesker har lagt vejen forbi, når weekenden er omme. Nogle af dem er familien Thomsen fra Vestbjerg.

- Vi går utrolig meget op i jul, og sådan en tur her på et marked er bare det bedste, vi ved. Især fordi der er en masse boder, så der er ikke et sted, vi hellere vil være i hvert fald, siger Maria Thomsen.


Her er prammen, der skal sejle gigatransport videre

Foto: Tronds Marine Service

Prammen bliver sejlet ind fra Norge. Trukket af en slæbebåd.

En norsk pram har sammen med en slæbebåd en stor opgave langs Vestkysten i den kommende uge.

Når Siemens Gamesas tre store vindmølledele forventeligt når Hvide Sande Havn mandag morgen, skal norske Tronds Marine Service fragte dem til Hanstholm.

Det er en pram - som er en særlig flydende platform, der bliver trukket af en slæbebåd - som ad vandvejen skal få de tonstunge elementer frem.

Prammen hedder Tronds Barge 30 og bliver trukket af en slæbebåd ved navn Tronds Lax.

Fakta om Tronds Barge 30

Tronds Barge 30 er en pram, der er specialdesignet til tung transport.

Den må læsse 25 tons per kvadratmeter på et 2326 kvadratmeter stort dæk.

Prammen har et stort ankersystem. Ankeret er en særlig type anker - et såkaldt pool-anker,  der vejer 4000 kilo. Det er forbundet til en 610 meter lang, 38 mm tyk wire, som gør det muligt at holde prammen sikkert på plads i vandet - selv under udfordrende forhold.

Den har en neddykningsdybde på op til syv meter vand over dækket. Det betyder, at prammen kan sænke sig i vandet, så dækket kommer under overfladen. Det bruges ofte til at gøre det nemmere at laste eller losse store og tunge komponenter som eksempelvis vindmøller.

To dage til at læsse

Ifølge MarineTraffic er Tronds Lax og Tronds Barge 30 sejlet fra Høylandsbygd i Norge lørdag klokken 17.02 og er forventeligt fremme i Hvide Sande klokken 9 tirsdag.

Projektleder Lasse Digranes fra Tronds Marine Service oplyser til TV MIDTVEST, at der er sat to dage af til at læsse vindmølledelene i Hvide Sande, inden der er afgang mod Hanstholm. Vindmølletransporten vil køre ombord på prammen.

Slæbebåden Tronds Lax på en tidligere opgave. Foto: Tronds Marine Service

Ifølge Mogens Pedersen, der er havnedirektør i Hvide Sande, er det norske transportmiddel forsinket på grund af storm i England.


Klamt kræ hærger: Truer patientsikkerheden på hospital

Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.

Skadedyrene er blandt andet set på en operationsstue.

På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.

- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.

I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.

Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.

Men netop det er de også.

Skadedyr på operationsstue

Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.

- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.

Se indslag her:

Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.

Har I overhovedet styr på situationen?

- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.

Sådan undgår du skægkræ:

1: Undgå fugt.

2: Luft ud.

3: Få varmet dit hjem op.

4: Støvsug og gør rent.

5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.

6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.

Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.

Fælder smidt ud af personale

Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:

- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:

- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.

Region Nordjylland har sendt dette dokument ud til medarbejderne, som indholder information om, hvordan man får bugt med de små skadedyr.

For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.

Håber at komme problem til livs

Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.

Men en ting er sikkert for Mette Vinther.

- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.