Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Nordjysk brandskole lukker: - Det er en rigtig ærgerlig situation

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandstationen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På Brandstationen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

TV2 Nord lavede i 2005 programmet 'Havariskolen' fra brandskolen i Hvims. Se programmet herunder:

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på Brandstationen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandstationen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”


'Fis, parodi og katastrofe': Fiskeriformænd revser nyt forbud

Stenbiderfiskeriet bliver midlertidigt sat på pause, og grundlaget for den beslutning er 'en omgang fis' ifølge fiskeriforening.

Fra nytår er det ikke længere tilladt at indfange stenbidere, fordi bestanden af stenbidere i de danske farvande har været stærkt nedadgående de senere år, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fiskeriministeriet.

Grundlaget for den beslutning er dog helt ude i hampen, ifølge formanden for Hirtshals Fiskeriforening.

- Det er en parodi, lyder det indledningsvist fra formanden, Niels Kristian Nielsen.

Han mener ikke, at det er sandt, når bestanden beskrives som 'stærkt nedadgående'.

- Det er en omgang fis. Der er nogle år, hvor der er mange, og andre år hvor der er få, siger Niels Kristian Nielsen.

Ifølge ham er der færre fiskere, som fisker efter stenbideren, og derfor er fangsten ikke lige så stor som ellers, og det er så grunden til, at biologer siger, at der er færre fisk.

- Det er dårlig biologisk rådgivning, konstaterer formanden for Hirtshals Fiskeriforening.

- Katastrofe for de små fiskere

Forbuddet mod stenbiderfiskeri kommer efter, at der tidligere på året blev udstukket en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande.

Den første stenbiderkvote nogensinde vel at mærke, men det var altså ikke nok.

- Jeg tager udviklingen i stenbyderbestanden meget alvorligt. Derfor satte jeg for første gang i Danmark en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiske i danske farvande i 2024. Nu tager jeg, som den første fiskeriminister i Danmark, beslutningen om, at stenbiderfiskeriet sættes på pause, lyder det i pressemeddelelsen fra Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

TV2 Nord har tidligere sendt dokumentaren - 'Mysteriet om stenbideren'.

Lidt længere nord for Hirtshals Fiskeriforening findes Skagen Fiskeriforening, og her er formanden også forundret over beslutningen om at sætte stenbiderfiskeri på pause.

- Det er underligt, men det må vi acceptere, pointerer formanden, John Jakobsen.

- Det er ud fra falske forudsætninger at sige, at fiskeriet er gået ned, og det er en katastrofe for de små fiskere i de indre farvande.

Han forklarer, at bestanden altid er gået op og ned, og at den nedadgående fangst af stenbider blandt andet skyldes, at der ikke er mange fartøjer, som fisker efter netop stenbidere.


Stenbiderfiskeri sat på pause: - Det er virkelig tiltrængt

Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

Kvote var ikke nok - derfor kommer der nu et regulært forbud.

Efter nytår kan der ikke længere landes stenbiderrogn rundt omkring langs de danske kyster. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fiskeriministeriet.

Beslutningen kommer i kølvandet af, at bestanden af stenbider i de danske farvande har været stærk nedadgående de senere år.

Jeg tager udviklingen i stenbiderbestanden meget alvorligt

Jacob Jensen (V), Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Og det er en rigtig god nyhed, hvis man spørger Lise Norre, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening, Nordjylland.

- Det er virkelig tiltrængt, at stenbideren får fred, så det er en rigtig god nyhed, vi har fået her til morgen, fortæller Lise Norre.

Hør Lise Norre fortælle, hvorfor hun synes, det er godt med en pause til stenbideren.

Det er eksperter fra DTU Aqua, der har anbefalet, at stenbiderfiskeriet i 2025 stoppes.

TV2 Nord har tidligere sendt dokumentaren - 'Mysteriet om stenbideren'.

Først kvote - nu forbud

Tidligere på året blev der udstukket en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande.

Det var den første stenbiderkvote i Danmark nogensinde. Men kvoten har altså ikke været nok for at fremme stenbideren, og derfor bliver denne nu fulgt op af et regulært forbud.

- Jeg tager udviklingen i stenbiderbestanden meget alvorligt. Derfor satte jeg for første gang i Danmark en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande i 2024. Nu tager jeg, som den første fiskeriminister i Danmark, beslutningen om, at stenbiderfiskeriet sættes på pause, lyder det i pressemeddelelsen fra Jacob Jensen (V), der er Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Jacob Jensen har bedt ministeriet om at se på muligheder for, hvad der kan gøres for, at de berørte fiskere hjælpes - eksempelvis i form af en støtteordning.

Fakta om fiskeri af stenbider

  • DTU Aqua har rådgivet om en lukning af fiskeriet efter stenbider.

  • Der er i alt landet ca. 20 tons stenbider i levende vægt i perioden fra den 1. januar til den 27. november 2024.

  • Fra den 1. januar til den 27. november i 2024 er der landet for en værdi af ca. 2,8 mio. kr.

  • Stenbiderfiskeriet havde en landingsværdi på 5,6 mio. kr. i 2023.

  • Der er i 2024 indført den første regulering af stenbiderfiskeriet i danske farvande, hvor der er fastsat en kvote på ca. 24 tons stenbider i levende vægt. Det svarer til fangsten for 2023.

Håber på kompensation

En form for støtte til stenbiderfiskerne er også noget, Lise Norre fra Danmarks Naturfredningsforening bakker op om. Stenbidere bliver nemlig landet kystnært i små fiskekuttere, og det er alle dage at foretrække fremfor fiskeri med bomtrawl, lyder det.

- Det er jo den mest bæredygtige måde at fiske på, og det bakker vi op om. Derfor håber jeg, der bliver lavet en kompensationsaftale med fiskerne, lyder det fra Lise Norre.

Og netop mulighederne for, hvad der kan gøres i forhold til fiskerierhvervet, vil blive drøftet i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri.


Vinhandlere i åben krig: Firma afviser krads kritik fra konkurrent

Regin Iversen (t.h.) sammen med den anden medindehaver hos Vinhuset, Bjarke Petersen.

Vin Med Mere beskylder Vinhuset for ikke at overholde nye regler om aldersverificering. Problemet er nu løst, forsikrer medejer Regin Iversen fra Vinhuset.

- Er der andre regler for tv-kendisser?

Sådan spørger Kasper Thustrup, direktør for webshoppen Vin Med Mere, i en henvendelse til TV MIDTVEST.

Kasper Thustrup henviser til Vinhuset.dk. Thisted-firmaet blev kendt landet over efter at have været med i DR-programmet ”Løvens Hule”.

Men ifølge Kasper Thustrup overholder Vinhuset ikke de nye regler, der 1. oktober trådte i kraft om aldersverificering. Regler, der skal sikre, at webbutikker ikke sælger eksempelvis vin til personer under 18 år.

- ”Løve-virksomheden" Vinhuset har ikke følt for at følge den nye lovgivning, som resten af deres kollegaer i branchen, skriver Kasper Thustrup fra Vin Med Mere til TV MIDTVEST.

- En ting er at overtræde loven helt bevidst hver eneste dag, hver eneste ordre, men en anden ting er også den konkurrenceforvridning, der sker. Det er nemlig ikke omkostningsfrit at have et godkendt verifikationssystem, fortsætter han.

For mig virker det ekstremt arrogant at have denne tilgang til lovgivningen

Kasper Thustrup

Kasper Thustrup påpeger, at der skal være lige vilkår i branchen, og at alle derfor skal overholde de nye regler.

- Jeg står gerne frem, her i form af min udtalelse, og retter en stærk kritik direkte mod Vinhuset og ejerne bag. For mig virker det ekstremt arrogant at have denne tilgang til lovgivningen, udtaler han.

Vinhuset: - Systemet virker nu

Hos Vinhuset erkender medindehaver Regin Iversen, at man ikke har haft et verificeringssystem oppe at køre fra 1. oktober, hvor de nye regler trådte i kraft. Men problemet er blevet løst indenfor de seneste 14 dage, forsikrer han.

- Vi har fået en henvendelse fra Sikkerhedsstyrelsen, som vi naturligvis har reageret på. Kasper (Thustrup fra Vin Med Mere, red.) har fuldstændigt ret i, at vi ikke har haft det fra 1. oktober, men nu har vi et system, der virker, slår han fast.

TV MIDTVEST har overværet, at en person under 18 år forsøger at købe vin på vinhuset.dk. Denne person kommer så langt som til at skulle godkende købet med MitID, men bliver så mødt af denne besked:

Foto: TV MIDTVEST

Dog har der været et hul i systemet, som har betydet, at man ved at indtaste sine kreditkortoplysninger godt kunne købe vin uden at bevise sin alder. Men efter TV MIDTVEST’s henvendelse fredag eftermiddag er det hul i systemet nu blevet lukket.

- Det er omkring 17 procent af vores ordrer, som sker via kreditkort, men det er klart, at den del skal selvfølgelig også virke. Og det gør det nu, siger Regin Iversen.