Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Jule-bling-bling: Anderledes besøg på nordjysk plejehjem

Søndag aften fik beboerne på Birkelse Plejecenter sig noget af et syn, da der kom en blinkende julebil forbi.

Til tonerne af julemusik faldt der søndag kunstig sne over Birkelse Plejecenter.

En bil, forklædt som julemandens kane, havde sat destinationen mod plejecenteret, hvor både børn, voksne og centerets beboere stod klar.

- Julebilen kom forbi, for at bringe glæde. Det lykkedes i den grad, og det var skønt at se de ældres glæde og entusiasme, siger Jeanette Vestergaard Rytter der er social- og sundhedsassistent.

Forstander Frank Johansen stemmer i og siger:

- Alle var meget imponerede over alt det lys, og hvordan bilen så ud. Stemningen var rigtig god.

Det er ikke første gang at plejecenteret arrangerer ting for deres beboere. Børnehavebørn kommer jævnligt forbi til hyggeligt samvær, og zumba er en ugentlig aktivitet på skemaet. Derudover har de ældre tidligere haft besøg af en flok alpakaer.

Der er plads til 22 beboere på Birkelse Plejecenter.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den midlertidige landstræner har selv valgt at stoppe.

En overgang havde Danmarks herrelandshold i fodbold en nordjysk landstræner i form af Lars Knudsen.

Den 47-årige træner fra Fjellerad havde ansvaret i fire kampe, inden Brian Riemer overtog landstrænerjobbet.

Nu er det helt slut for Lars Knudsen på herrelandsholdet. DBU skriver i en pressemeddelelse, at han stopper som assistenttræner.

Lars Knudsen havde fået ansvaret for standardsituationer, men det stopper han nu som efter eget ønske. Han vil i stedet at gå efter et job som cheftræner.

- Lars Knudsen har gjort et stort arbejde siden ansættelsen i marts som først assistenttræner med ansvar for standardsituationer og ikke mindst i dette efterår, da han med kort varsel trådte til som midlertidig landstræner, siger fodbolddirektør Peter Møller og fortsætter:

- Den særlige opgave løste han på flotteste vis, og han fik vist til omverdenen, hvad vi godt vidste, at han er dygtig fodboldtræner. Nu har han ambitioner om at blive cheftræner, og det har vi fuld forståelse for og takker ham for indsatsen.

Lars Knudsen endte også med at være en ganske stor succes som landstræner, da holdet fik to sejr, en uafgjort og et smalt 1-0-nederlag til europamestrene fra Spanien.

Selvom Lars Knudsen ikke længere vil fortsætte som assistent på landsholdet, fortsætter han dog i sin tyske klub, Augsburg, hvor han er assistenttræner for Jess Thorup.

Da nordjyden blev midlertidig landstræner i stedet for Morten Wieghorst, der også var midlertidig landstræner, fik han samtidig den tidligere landsholdskæmpe Daniel Agger ved sin side.

Daniel Agger fortsætter som assistenttræner på landsholdet, og han har fået sin kontrakt forlænget frem til sommeren 2026.


Foto: Josefine Brader

Formanden for Byggegruppen i 3F fortæller, at mange byggepladser ser stort på sikkerheden.

Hos syv ud af 14 byggepladser i Aalborg var sikkerheden ikke i orden, da Byggefagenes Samvirke i Aalborg for snart 14 dage siden var på den årlige ”lyspatrulje”, hvor man tjekker sikkerheden på byggepladser, når det gælder lys.

- Så vi måtte melde dem til Arbejdstilsynet, forklarer Reidar Kogstad, der er formand for Byggegrupppen i 3F Aalborg og Byggefagenes Samvirke Aalborg.

Blev nægtet afgang

Mandag morgen genbesøgte han de samme byggepladser, og her var der ikke mange forbedringer at spore.

- Det, vi så, var det samme som sidst. Der var nogle byggepladser, som havde lavet små forbedringer, men det var ikke væsentligt, og vi så ikke store ændringer hos de byggepladser, som vi havde meldt til Arbejdstilsynet, forklarer formanden.

På en af byggepladserne oplevede man endda, at man blev nægtet adgang.

- Bygherren sagde, at arbejdstilsynet havde været der og sagt, at alt var i den skønneste orden, selvom vi kunne se, at det ikke var tilfældet, da vi observerede udefra, forklarer Reidar Kogstad.

Da der ikke er tale om en myndighed, så må byggepladserne gerne nægte Reidar Kogstad adgang.

Reider Kogstad fra Byggefagenes Samvirke kommer med en opfordring til de nordjyske byggepladser. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Kan ende med dødelig udgang

Årsagen til, at man besøger byggepladserne er ifølge formanden for at varetage medlemmernes sikkerhed og rettigheder, mens det også er et tilbud til arbejdsgiverne om et godt samarbejde.

- En byggeplads er i sig selv en farlig arbejdsplads, og derfor skal sikkerheden være i orden. Og her i vinterhalvåret er lys noget at det allervigtigste, påpeger han.

Desværre ser man ifølge formanden hvert eneste år, at nogle arbejdsgivere springer over, hvor gærdet er lavest og ikke sørger for det nødvendige lys.

Og det fører hvert år til hundredevis af arbejdsulykker, som i værste fald kan være dødelige.

- Det triste er, at arbejdsulykkerne sker i større omfang i den mørke tid, siger Reidar Kogstad.

Forskel på danske og udenlandske arbejdere

Hos 3F i Aalborg ser man desuden en sammenhæng mellem manglende lys på byggepladsen, og hvilken etnisk baggrund arbejderne har.

- En tydelig tendens er desværre, at det især er arbejdsgivere med udenlandske ansatte, som ser stort på reglerne, og derfor er migrantarbejderne overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsskader og ulykker.

- De er endnu mere pligtopfyldende end de danske arbejdere, og de siger ja til enhver ordrer. Vi kan se, at de ikke får stillet samme udstyr til rådighed, som en dansker gør. Bygherren kalkulerer bevist med, at han kan spare penge på lys ved at bruge udenlands arbejdskraft, som jeg ser det, tilføjer han.

Regler om belysning

Belysning af adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser skal udformes således, at man kan se at færdes forsvarligt.

Byggepladsbelysninger er midlertidige installationer, hvis opgave det er effektivt at forsyne byggepladsen med en tilstrækkelig belysning fra passende retninger på en sådan måde, at generende blænding undgås.

Belysningen skal udføres, så den ikke generer byggepladsens naboer, trafikanter på tilstødende veje eller andre uden for byggepladsen.

Om belysningen på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer er tilfredsstillende, vil ofte kunne afgøres ved en vurdering på stedet. I tvivlstilfælde vil det være nødvendigt at foretage en orienterende eller eventuelt en mere fyldestgørende måling.

Alle nævnte belysningsstyrker er driftsværdier, hvilket betyder, at belysningsstyrkerne skal være til stede på ethvert tidspunkt i installationens benyttelsestid, dvs. når der arbejdes.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Kommer med opfordring

Selvom vinteren generelt bliver mere mild for hvert år, og at der endnu ikke rigtig har været meget frost i det nordjyske, så kommer formanden med en opfordring til de nordjyske byggepladser.

- Der kommer helt sikkert en periode med frost, og hvert år ser vi, at det kommer bag på bygherren, fortæller Reidar Kogstad og tilføjer.

- Sidste år kom vi ud, som sneen faldt, og her var byggepladserne langt efter med at rydde og salte, så vi opfordrer byggepladserne til at have en vinterberedskabsplan klar, siger formanden for Byggeruppen i 3F Aalborg.


Se de nordjyske tal: Elever er blevet dårligere til at læse

I stort set alle nordjyske kommuner falder niveauet for 9. klassernes læseniveau.

Rundt om i det nordjyske bliver de ældste folkeskoleelever dårligere til at læse. Markant endda.

Det oplyser Mentordanmark i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Tallene har udgangspunkt i karaktererne til 9. klassernes eksamen i læsning fra 22/23 til 23/24.

I Nordjylland er der en klar tilbagegang i en del kommuner

Værst står det til i Hjørring. Her står kommunen med en tilbagegang på hele 11,7 procent på karaktererne, mens eleverne i Vesthimmerlands Kommune går tilbage med 9,6 procent.

I den anden ende af skalaen finder man Læsø, som byder på en fremgang på 13,6 procent, og Rebild Kommune med en meget beskeden fremgang på 0,4 procent.

Det er de to eneste nordjyske kommuner, hvor der er fremgang.

På landsplan er gennemsnitskarakteren gået fra 5,4 til 5,3, men alligevel er der store kommunale forskelle i læseniveauet.


Keld blev overrasket med bomberør: - Hvad fanden sker der her?

Normalt gør Keld Andersen alt, hvad han kan for andre. En formiddag fik han at mærke, at han gør en forskel.

- Jamen, hvad fanden sker der her?

Keld Andersen er i rask gang på vej ind på banen i hallen i Øster Jølby. I den ene ende af hallen har godt 100 seniorer samlet sig i en klump. 

De kigger alle mod Keld Andersen.

- Keld, vil du ikke lige komme herind, lyder det inde fra klyngen.

Det er Anders Bro fra programmet 'Få det Sunget' på TV MIDTVEST, der taler. Sammen med en gruppe frivillige fra Midtmors Sport har Anders Bro og holdet bag programmet planlagt både sang og bomberør for at hylde Keld Andersen.

Keld er nemlig ikke bare hal-pedel. Han er noget helt særligt - og er helt uundværlig i sådan en by som Øster Jølby.

Og en sang og hyldest får han.

Bagefter står han lidt overvældet tilbage. Men tak, får han sagt, og smilet er så bredt, som man nu kan sådan en hverdags formiddag.

Mega glad

Nu er der gået et par måneder siden optagelserne, og centerleder Keld Andersen har haft tid til at fordøje oplevelsen af, at der var mere end 100 personer, der både sang og hyldede ham for det, han gør hver eneste dag.

- Det var overvældende og overraskende. Det er det, der fylder, at nogen kan få den her tanke. Jeg synes egentlig, vi er gode til at anerkende hinanden, men det er jo ikke sådan, at vi svinger om os med superlativer, siger Keld Andersen.

- Det var overvældende, fordi det er noget, jeg brænder for. Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg møder utroligt mange mennesker, og hvor det handler om at gøre noget for nogen. Så betyder det mega meget ekstra, når nogen anerkender det på den her måde.

Normalt er Keld Andersen ikke sådan en, der nyder at være centrum for hyldest, hvis han for eksempel har fødselsdag.

Men den hyldest han fik foran rullende kameraer, har han det fint med. Fordi det var overraskende og kom helt bag på ham.

- Det her synes jeg er fed, siger Keld Andersen. 

Se Anders Bro forsøge at narre og hylde Keld Andersen, uden han opdager det - i programmet 'Få det Sunget: Der er en yndig Keld' på linket her.