Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Næste stop Hanstholm: Nu er den store pram fremme

Opgaven med at huse de tre store vindmølle-elementer er den største i Hvide Sande Havns historie.

Gennem de seneste dage har nogle kæmpestore vindmølleelementer fra Siemens Gamesa været på en lang og langsommelig rejse, og nu krydser de rejsen til det nordjyske.

Den norske pram Tronds Barge 30, der skal sejle de tre dele til Hanstholm og ende ved testcenteret i Østerild. Tirsdag formiddag nåede de frem til Hvide Sande, og nu er der så lagt en plan for den videre færd.

- Vi har fået at vide, at den sejler mod Hanstholm i morgen. Jeg tænker, at den tager afsted i løbet af aftenen, siger direktør i Hvide Sande Havn, Mogens Pedersen, til TV MIDTVEST.

De store elementer ankom til Hvide Sande natten til mandag efter en transport i sneglefart i tre etaper.

Det var egentlig meningen, at prammen skulle være anløbet havnen på klitten i sidste uge, men den blev forsinket på grund af kraftigt blæsevejr.

Aldrig haft så mange tons

Opgaven med at huse de tre store vindmølledele er den største i Hvide Sande Havns historie.

- Det er en rigtigt spændende opgave. Normalt har vi med fiskeri og andre opgaver med havvind at gøre. Her er der tale om det største stykke projektgods, vi nogensinde har haft. Vi har aldrig haft så mange tons på kajen, siger Mogens Pedersen.

Direktøren understreger, at havnens bidrag er beskeden i det store billede. Opgaven har bestået i at reservere plads og sikre, at kajen rent fysisk kan bære de tonstunge elementer. 

Hvor meget delene vejer, har Siemens Gamesa ikke oplyst - men ifølge TV MIDTVESTs oplysninger vejer alene nacellen, som man populært kan kalde en vindmølles hus, 700 tons. 

- Vi har nok haft den mindste opgave af alle. Det har været imponerende at følge transporten,  blandt andet med alle de skilte, der skulle flyttes, siger han.

Præcist hvornår prammen med vindmølle-elementerne når Hanstholm, vides ikke. Mogens Pedersen oplyser, at prammen, der trækkes af en slæbebåd, sejlede med 10 kilometer i timen på turen fra Norge til Hvide Sande.

- Nu bruger man dagen på at forberede sejladsen. Det værste, der kan ske, er at delene vælter over bord, så der er en masse sikkerhed og forberedelse, der skal gøres inden afgang, siger Mogens Pedersen.


Hackerangreb kostede uddannelsessted millioner: Dét skal vi lære af det

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

For et år siden blev HEG i Aars ramt af et omfattende hackerangreb, og det har været en bekostelig affære for dem.

1200 elever blev ramt af et hackerangreb i slutningen af november 2023, hvor også Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) ikke havde adgang til op mod 30 forskellige af deres systemer.

Dengang lukkede de ned for alt internetadgang for, at hackerne netop ikke kunne få adgang til systemerne.

- Vi opdagede det tirsdag morgen, da de første medarbejdere mødte ind og opdagede, at de ikke kunne få adgang til deres filer. Der finder vores it-folk ud af, at vi er blevet hacket. Det er serveren med alt vores undervisningsmateriale, der er ramt. Hackerne har efterladt et brev med et link til en hjemmeside og en kode. Det vil de have, at vi skal logge ind på, for at starte en dialog, men det har vi ikke reageret på, fortalte rektor, Ulf Givskov Bender dengang.

Har kostet millioner

Et år senere fortæller rektoren til TV2 Nord, at hackerangrebet har kostet rigtig mange penge for uddannelsesstedet. De har skullet betale for hjælp udefra, men også nyt udstyr, som skolen skulle ud at købe.

- Så er det op i nærheden af et par millioner, det har kostet os. Dertil skal der så lægges en masse ting, som måske skulle fornyes alligevel. Der taler vi også om millioner, når man begynder at opgøre, hvad det har kostet for alle vores medarbejdere. Tab effektivitet, overarbejde og alt muligt andet. Men det har i hvert fald kostet et par millioner, som vi har været stået op i lommen, fortæller Ulf Givskov Bender.

Det var specielt undervisningsmateriale, som ikke var tilgængelig for skolen i et stykke tid, men faktisk har det taget det meste af et år at få alle systemer op at køre, fortæller rektoren.

- Alt lige fra varmestyring til vores låsesystemer, kontakt med elever, kunder og alle mulige andre, som skal reetableres. Der er enormt mange koblinger, man som skole - og almindelig virksomhed - er afhængig af. Det bliver man først rigtig opmærksom på, når man så bliver ramt.

Rektoren fortæller også, at man i fremtiden skal indgå i større IT-fællesskaber for at sikre et bedre beredskab. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Vigtig læring

Tirsdag markerer dog også dagen, hvor folketingets partier skal diskutere en ny beredskabsplan, som også indbefatter, hvordan der skal reageres, hvis kritisk infrastruktur rammes af hackerangreb.

Der håber rektoren også på, at der kan komme statslig hjælp, hvis en selvejende institution som HEG bliver ramt igen.

- Der er ikke et statsligt setup, hvor man siger, "hov, der er lige et rejsehold, som rejser ud og hjælper jer og sørger for, at I har gjort det rigtige eller hjælper med, at I kommer godt fra land i forhold til at reetablere og så videre". Der er rigtig, rigtig mange fejl, man kan begå, hvor man kan gøre skaden endnu værre, siger Ulf Givskov Bender.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) efterspørger de, at der i beredskabsforhandlingerne kommer øget fokus på cybersikkerhed hos kommunerne.

- Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

For HEG har de dog også taget rigtig meget læring med sig.

- Det er, at det ikke er et spørgsmål om, vi bliver ramt igen - det er et spørgsmål om hvornår. Og så er vores vigtigste læring at prøve at etablere nogle mindre miljøer. Så når vi bliver ramt, er det kun én af vores små miljøer, som bliver ramt, og så er vi hurtigere på fode igen, siger Ulf Givskov Bender.


Serie-brandstifter bag tremmer: Er i forvejen kendt i politiet

Foto: Niels Meredin

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.

En 32-årige mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg med begrundet mistanke om brandstiftelse på tre forskellige adresser i Aalborg indenfor kort tid.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Mia Haaning.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag klokken 14.28 ved banegården i Aalborg, efter der tidligere på dagen var opstået tre mistænkelige brande i samme område.

Omkring klokken 13.30 rykkede Nordjyllands Beredskab nemlig ud, da brandalarmen gik på HF og VUC i Aalborg.

Årsagen var ikke kun en, men to mistænkelige brande, der var opstået i et depotrum og i en stumtjener på de fællesområder, som HF&VUC NORD og SOSU NORD deler.

Derudover var der opstået en mistænkelig brand i en bagopgang i Prinsensgade, som manden også er mistænkt for at have startet.

Den 32-årige er ifølge anklageren tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet, og det lykkedes politiet at anholde ham, da han passede på det signalement, der var af gerningsmanden.

Manden nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig ved tirsdagens grundlovsforhør.


Mor, far og børn får tilsammen 48 års fængsel

Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Familien har smuglet narko i kilovis til Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner dømt, men nu er også forældrene blevet dømt ved Retten i Aalborg.

En yderst spektakulær sag har tirsdag fået sin afslutning ved Retten i Aalborg, hvor 62-årige Flemming Björk Rask og 56-årige Olivia Björk Rask er blevet idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for deres rolle i indsmuglingen af narkotika fra Holland til Aars i Nordjylland.

Tidligere på året blev tre af parrets sønner idømt henholdsvis ni, ni og 12 år bag lås og slå. Den tilværelse kan forældrene nu tilslutte sig de næste mange år.

Her kan du høre specialanklager Kim Kristian Kristensen og forsvaradvokat Karina Skous umiddelbare reaktioner på dommen.

I forbindelse med dommen lagde dommeren blandt andet vægt på, at forældrenes forklaringer virkede utroværdige. Retten lagde også vægt på de meget store mængder af narkotika, der er blevet håndteret af familien. Der er dog et forhold, som retten ikke finder bevist for farens vedkommende, og det er grunden til, at han får to år mindre end moren.

I politiets søgelys

Familien Björk Rask havde været i politiets søgelys gennem en længere periode og ved hjælp af telefonaflytninger, vidste politiet, at familien havde planlagt en smuglertur til Holland i oktober sidste år.

Det var 25-årige Johannes Jakob Björk Rask, der var hovedmanden bag familiens ulovlige nebengeschæft, og det var også ham, der planlagde turene til Holland. På turene havde han altid enten sin far eller mor med som chauffør, da han ikke selv havde et kørekort.

På den specifikke tur i oktober sidste år, var det meningen, at Flemming Björk Rask skulle have været chauffør. Men aftenen forinden ringede faren til sin søn for at fortælle ham, at han døjede lidt med maven, så hvis det var ok, så ville moren tage med som chauffør i stedet for. Dermed blev det Olivia Björk Rask, der var med på den tur, der ændrede alt for familien.

Storstilet politiaktion

Foruden Johannes og Olivia Björk Rask var også familiens yngste søn på bare 14 år. Da de tre kørte afsted 4. oktober 2023 anede de ikke, at Nordjyllands Politi også var på vej til grænsen. Her slog politiet lejr og ventede på, at familien skulle komme retur fra Holland, så de kunne gribe dem på fersk gerning.

Ved hjælp af telefonaflytningerne vidste politiet, hvornår familien havde planer om at vende retur til Danmark, og det var netop, da de gjorde det, at politiet slog til 6. oktober 2024.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet 11 kilo kokain, som var skjult i et dertil indrettet hemmeligt rum.

På samme tid med at politiet slog til mod familien ved grænsen, var patruljer også kørt afsted til flere adresser i Aars. Hos familiens 34-årige søn, Rasmus Rask, fandt politiet kilovis af amfetamin, som han opbevarede som en tjeneste for sin lillebror, Johannes.

Rasmus Rask blev senere dømt for at have opbevaret i alt cirka 68 kilo amfetamin og cirka 797 gram kokain, og dermed kostede tjenesten til lillebroren ham ni års fængsel.

Også 20-årige Oliver Jakob Björk Rask blev ved Retten i Aalborg idømt ni års fængsel.

Han blev dømt for at have opbevaret en del af stofferne på sit værelse og for, ved enkelte lejligheder, at have hjulpet sin storebror, Johannes Jakob Björk Rask med at overlevere stoffer til købere.

Det foregik på en kirkegård i Aars.

Kompromitterende telefonsamtale

Gennem hele retssagen har forældrene fastholdt, at de ikke vidste, at det var narkotika, de kørte med. De troede, at det var mobiltelefoner og energidrikke, har de forklaret.

Som en del af bevisførelsen har anklagemyndigheden i retten afspillet en telefonsamtale, som moren havde med faren, da hun var i Holland i oktober sidste år, mens han var hjemme i Aars.

Første del af samtalen forløb med almindelig small talk, men lige pludselig ændrede samtalen karakter.

- Hvor meget er det, vi får for sådan en tur, spurgte Olivia Björk Rask sin mand i telefonen.

- 12 brikker giver 90.000 svarede Flemming Björk Rask, men børnene skal jo også have lidt, sagde han på optagelsen.

- Jeg tror, han sagde 25, siger moren spørgende, men det er nok lige lidt for lidt, er det ikke, spurgte hun sin mand.

- Jo det synes jeg også, svarer Flemming. 35. Så får han selv 55.000, sagde han og fortsatte: jeg mener, det er 35, vi plejer at få, når det er 12 brikker, lød det.

Da anklagemyndigheden præsenterede telefonsamtalen i retten, forklarede forældrene, at 'brikker' er slang for mobiltelefoner. At brikker også er et slang for et kilo narkotika, var de ikke klar over, fortalte de.

Én væsentlig forskel

Forældrene og sønnernes sager udskiller sig fra hinanden på ét væsentligt parameter. Forældrene har nemlig helt fra sagens begyndelse nægtet sig skyldige, mens deres sønner tilstod alt, og det har betydning for strafudmålingen.

Fordi sønnernes sager kunne afvikles som tilståelsessager, har de fået en strafrabat.

Den rabat har forældrene ikke fået.

Tilståelsesrabat

15. juni blev straffeloven ændret i forbindelse med en lov, der skal lette presset på domstolene. Nu er det en formildende omstændighed, at den tiltalte har aflagt tilståelse - også selv om den tiltalte ikke angiver andre.

Hensigten med lovændringen er, at rabatten i straffen skal lokke flere til at aflægge tilståelse. Dermed kan sager afvikles hurtigt, og det vil spare ressourcer i retssystemet.

Umiddelbart kan rabatten gives i alle typer af sager. Også drab. Men Folketinget har ikke givet en præcis opskrift på rabattens størrelse.

Kilde: www.advokatwatch.dk

Efter en kort samtale med deres respektive forsvarsadvokater, meddelte Flemming og Olivia Björk Rask, at de ønsker at anke dommen til frifindelse.


Lars Knudsen ved, hvad han drømmer om – har fået henvendelser

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Lars Knudsen fortæller, at han har fået "interessante henvendelser".

Lars Knudsen har fået smag på mere.

Mandag kom det frem, at han har valgt at stoppe som assistent på det danske landshold, fordi han vil jagte drømmen om et job som cheftræner. Det sker, efter han i september og oktober fik fire kampe som midlertidig landstræner.

Selv mener Knudsen, at "nu er et godt tidspunkt at gå efter det".

- Det er en ambition, jeg har haft i noget tid, og jeg synes egentlig, at timingen er fin nu. Der er nogle omstændigheder, der skal gå op, og der er ting i privatlivet, der skal passe ind. Der synes jeg, at jeg er et godt sted lige nu.

Hvor vigtige har de fire kampe som midlertidig landstræner været for din beslutning?

- De betyder selvfølgelig noget, men ikke alt. I langt størstedelen af mit liv som professionel træner har jeg stået som cheftræner, så det er en rolle, jeg befinder mig godt i og er vant til at være i, og det har jeg bare fået bekræftet i september og oktober, siger Lars Knudsen til TV 2 Sport.

Knudsen har i en lang årrække været cheftræner for ungdomshold i AaB, og hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har han udover de fire kampe for A-landsholdet stået i spidsen for både U18-, U19- og U20-landsholdene.

På seniorniveau har Lars Knudsen de seneste år høstet erfaring som assistenttræner i både Superligaen, Premier League og Bundesligaen, ligesom han har været tilknyttet både det danske og amerikanske landshold.

Ingen kommentarer til landstrænerjob

47-årige Lars Knudsen fik straks succes som midlertidig landstræner, da det i september blev til sejre over både Serbien og Schweiz. Derfor blev hans navn ganske naturligt bragt i spil til den permanente løsning.

Jobbet gik som bekendt til Brian Riemer, men om Lars Knudsen var en reel kandidat, ønsker han ikke selv at fortælle.

- Det har været et rigtig fint forløb, og jeg har kun positive ting at sige omkring den måde, som det er forløbet på. Det er det, jeg har at sige.

Du vil ikke fortælle, om du var interesseret?

- Nej, det har jeg ikke yderligere kommentarer til, siger Lars Knudsen, der roser DBU for, hvordan den interne kommunikation har været i forbindelse med ansættelsen af Brian Riemer.

Lars Knudsen under Danmarks kamp mod Spanien i Nations League. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

- Jeg har været en del af forløbet undervejs, været velinformeret og involveret i det, så det er ingen hemmelighed, at da DBU kom til det punkt, at det skulle være Brian, blev jeg også orienteret om det i god tid. Jeg har intet negativt at sige om det.

Lars Knudsen fortæller, at han fortsætter som assistenttræner i Augsburg, hvor han har en aftale, der løber resten af sæsonen.

Utroligt taknemmelig

I marts blev Lars Knudsen ansat som assistenttræner med ansvaret for standardsituationer. Han nåede et par samlinger og et EM i den rolle, inden han i efteråret pludselig skulle stå i spidsen for landsholdet.

- Det har været en fantastisk oplevelse på alle mulige måder. Først i foråret med forberedelserne til EM og så selve slutrunden. At være sammen med staben og spillerne og mærke sammenholdet har været noget helt specielt. Det er noget, jeg er utroligt glad for.

- Det, der selvfølgelig står særligt i hukommelsen, er jo de kampe, jeg havde i spidsen her i efteråret. Den opbakning og anerkendelse, jeg fik, er jeg utroligt taknemmelig for. Det er noget, jeg tager med mig videre, siger Lars Knudsen.

I august måtte daværende landstræner Morten Wieghorst sygemeldes med symptomer på stress, og derfor måtte Lars Knudsen træde til med mindre end to uger til efterårets første samling.

- Jeg synes, vi lykkedes med rigtig mange ting. Vi fik skrabet en del point sammen, fik scoret nogle flotte mål og introduceret nye spillere. På kort tid og med lidt tidspres fik vi sat et rigtig fint aftryk, siger Lars Knudsen, der gav debut til Patrick Dorgu, Morten Frendrup og Albert Grønbæk.

I de fire kampe blev det til to sejre, en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag. Dermed var Lars Knudsen i høj grad med til at sikre Danmark adgang til forårets playoffkampe i Nations League.

Har fået henvendelser

Da Brian Riemer i november havde sin første samling som dansk landstræner, var Lars Knudsen tilbage i sin tidligere rolle som assistenttræner, men han besluttede sig hurtigt for, at han skulle videre.

Var det en overvejelse at fortsætte?

- Nej, det har jeg været ret afklaret omkring.

- I forbindelse med den seneste landsholdslejr blev det helt klart for mig, at det var det rigtige tidspunkt at tage videre og fokusere på det næste.

Lars Knudsen nåede i alt fire kampe som dansk landstræner. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Nu er spørgsmålet så, hvad fremtiden bringer. Lars Knudsen ved det endnu ikke.

- Det er ikke altid, at der er frit valg på alle hylder. Vi må se. Jeg har selvfølgelig en idé om forskellige ting, men det holder jeg for mig selv i første omgang.

Har du allerede interesse?

- Ja, jeg har fået henvendelser.

Som også har været interessante?

- Ja, noget af det har været interessant, siger Lars Knudsen uden at blive mere konkret.