Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater. 


En smule skræmmende, siger kunde.

Nykredit vil købe Spar Nord i en kæmpestor milliardhandel.

Det offentliggjorde banken tirsdag. Spar Nord er mere end lydhøre overfor salget, og hvis de to banker bliver til én, bliver det landets tredje største.

- Det er et skulderklap, at Nykredit kommer og banker på og siger; I gør det så godt. Skulle vi ikke slå os sammen og gøre det endnu bedre, siger bestyrelsesformand i Spar Nord, Kjeld Johannesen.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden bakker op om salget.

Se indslaget herunder:

Foto: Jesper Lange

Vægter det lokale højt

Det var dog langt fra alle på Nytorv i Aalborg, der var begejstret for nyheden, da TV2 Nord talte med dem tirsdag eftermiddag.

- Jeg bryder mig ikke så meget om de store banke såsom Nordea og Danske Bank. Lidt mere lokale banker er det, jeg er til, fortæller Jan Mariegaard Svendsen, der har været kunde i Spar Nord i 42 år og tilføjer:

- Jeg var lidt chokeret, da jeg hørte nyheden. Jeg har været glad for at være kunde i banken, men jeg er bange for, at der bliver for meget københavneri, og det ender med, at for mange beslutninger skal træffes derovre.

Jan Mariegaard Svendsen overvejer nu kraftigt at skifte bank. Det samme gør Julius Wendelboe, der også er mangeårig kunde.

- Jeg håber selvfølgelig, at det giver nogle fordele for mig. Men ellers kunne jeg godt være fristet til at skifte bank. Jeg synes, at det er en ny bank, jeg kommer ind i.

Spar Nord-kunden Johnny Steffensen står heller ikke med armene over hovedet.

- Jeg synes, at det er en smule skræmmende. Jeg kan godt lide, at det er lidt lokalt, siger han.

Anderledes ser Daniel Nørkjær Mose på det.

- Jeg bruger ikke så meget det der lokale i banken. Jeg vil bare gerne have et sted at have mine penge. Og hvis det er billigere, at de slår sig sammen, så synes jeg bare, at de skal gøre det, udtaler han.

Bestyrelsesformand maner til besindighed

Ifølge Kjeld Johannesen, der er bestyrelsesformand i Spar Nord, vil bankens mere end 400.000 kunder ikke komme til at mærke stor forskel, hvis opkøbet bliver en realitet. Kunderne beholder deres kunderådgiver, Spar Nord bliver på samtlige lokationer, hvor de er i dag, og logo og navn består ude på filialerne.

Der er nogle kunder, der frygter, at man mister lidt af den lokale forankring. Hvad tænker du om det?

- Så langt jeg kan se frem, så skal man ikke frygte det. Man skal glæde sig til at tale med vores kunderådgivere og høre, hvad det er, vi har at tilbyde. Vi vil gøre alt for, at den enkelte kunde ikke oplever noget, siger han.

Bliver opkøbet en realitet, får banken hovedsæde i København. Nykredits bud lyder på 24,7 milliarder kroner. Banken ejer i forvejen godt og vel en femtedel af Spar Nord.

Før at et eventuelt køb kan gennemføres, skal tilbudsdokumentet først godkendes af Finanstilsynet. Derefter får aktionærerne i Spar Nord Bank lejlighed til at forholde sig til tilbuddet. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.


Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Landsby skulle skaffe en halv million: Nu er der godt nyt

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er lykkedes at skaffe over den halve million.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe har nemlig siden november forsøgt at vække købmandsbutikken til live igen.

Det ville man blandt andet med salg af anparter til 2500 kroner per styk. Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde fortalte tilbage i november til TV2 Nord, at man skulle samle på den anden side af en halv million kroner for, at det var en succes, og det er man nu lykkedes med.

Faktisk er der blevet tegnet anparter for hele 830.000, hvilket altså betyder, at Ravnkilde får en købmand igen.

'Vi er meget stolte over den opbakning, der har været fra nær og fjern. Næste milepæl er at få endelig klarhed over midler fra den lokale legatfond, hvilket vi forventer afklares på et møde i starten af januar,' skriver Jan Værum Nørgaard i et opslag i den lokale Facebookgruppe 'RavnkildeBy'.

Det skal der ske nu

Derefter indkalder man nu til en stiftende generalforsamling i Ravnkilde Butikshus ApS i formentlig slutningen af januar.

'Der bliver stille fra os den næste måneds tid, mens vi forbereder vedtægter og forhold omkring bygning og butik', uddyber man i opslaget på Facebook.

Derudover skriver man i opslaget, at det fortsat er muligt at tegne en anpart frem til den stiftende generalforsamling, hvis ikke man nåede det.

Lisa vil være Købmand

Sidste gang TV2 Nord besøgte Ravnkilde i forbindelse med kampen om at få genoplivet købmanden, fortalte Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede, at hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, sagde hun dengang til TV2 Nord.

Dengang sagde den måske kommende købmand også, at hun regnede med at kunne åbne til marts eller april næste år.


Regionsrådsformand kommer med opløftende melding om supersygehus

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnelen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

Det har været nogle udfordrende år med rustne rør, fugt i væggene og store vandskader for regionrådsformand Mads Duedahl (V), men snart kan han se frem til at få nøglerne til det nye universitetshospital i Aalborg.

- Man kan nærmest sige, at vi får overdraget nøglerne til bygningen, da vi forventeligt kan få ibrugtagningstilladelse til at gå videre der, og det betyder, at vi kan begynde at flytte ind for alvor. Så det er en rigtig stor dag, forklarer han.

Den store dag, som han refererer til, er en dag i februar 2025. Her vil man nemlig ifølge en ny rapport fra regionens rådgivere holde tidsplanen og få de sidste tilladelser på plads, sådan at man kan påbegynde flytningen til det nye sygehus.

- Hvis vi når vores milepæl for februar, så har vi en forventning om, at nordjyder kan blive kaldt ud og få foretaget scanninger, mens der er et køkken, der kan tages i brug, og der også er et lager, man kan begynde at flytte ind i, forklarer Mads Duedahl og tilføjer.

- Det er en kæmpe sejr for os, jeg tror alle, der har fulgt med i sagen, ved, at der har været mange udfordringer med byggeriet, og man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere i fremtiden, men heldigvis ser det ud til, at tidsplanen holder, og økonomien er stadig robust, så der er mange positive ting at sige for tiden.  

I starten af december var den igen gal. En frostsprængning i ventilationen fik nemlig vand til at trænge ind i supersygehuset. Det kan du læse mere om herunder:

Stiller ikke garantier

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnelen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

- Hvis der er en ting, jeg har lært de sidste tre år som regionrådsformand, så er det, at man aldrig skal stille garantier, når det kommer til et sygehusbyggeri, siger han og tilføjer.

- Men i forhold til de ting vi kender, så kører byggeriet på skinner, tidsplanen ser ud til at holde, og vi har styr på økonomien, afslutter han.