Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Julegaven fra arbejdsgiveren: - Firmaet kan gøre det for lidt, for meget og forkert

Julegave-sæsonen er skudt i gang, og det samme gælder for alverdens virksomheder, der skal finde den rette firmajulegave til medarbejderne.

Du har måske prøvet det før. Du har fået en gave, som du med spænding har åbnet. Og når gavens indhold endelig kommer til syne, tænker du: "Wow, det er ALT for meget", eller du tænker: "Øv, var det virkelig, hvad det blev til?"

Gaver kan både falde i god og dårlig jord, og sådan er det også, når alverdens arbejdsgivere i de kommende uger giver julegaver til deres ansatte.

90 procent af alle danske virksomheder giver deres medarbejdere julegaver, og i gennemsnit giver en dansk arbejdsgiver for 517 kroner per næse, når der købes julegaver.

Og netop julegaven fra ens arbejdsgiver er vigtig ifølge livsstilsekspert Henrik Byager.

- Mange mennesker ser det jo som en udmåling af, hvad arbejdspladsen synes om mig, siger han.

VIDEO: Herunder kan du høre, hvad Henrik Byager siger om firmajulegaverne:

Udenfor eget univers

Og som arbejdsgiver skal man tænke sig om, før man køber firmajulegaverne.

- Man kan jo gå galt i byen, hvis man laver en gave, som rammer forkert.

- Som arbejdsgiver skal man virkelig træde med lempe, fordi man kan både komme til at gøre for lidt og for meget og noget forkert ud af det. Så det er en delikat branche.

Julegaver, der er præget af arbejdsgiverens eget logo og slogan, skal man ifølge Henrik Byager være varsom med.

- Og det gælder det samme, hvis man bare giver virksomhedens egne produkter eller en rabat til de produkter.

Ifølge Henrik Byager skal man altså forsøge at komme ud over virksomhedens egen verden, når gaverne købes.

- Firmajulegaven skal gerne være noget, som er uden for virksomhedens eget univers, og som rummer noget personlighed.

- For ellers får man et træk på skulderen eller decideret skuffelse ved kantinebordet. Og det er jo ved kantinebordet, at julegavens kvalitet virkelig bliver bedømt, drøftet og snakket om.

VIDEO: Herunder kan du se, hvad Trægården i Kås har valgt at gøre med firmajulegaverne:


Ny spiller i nordjysk politik: Nej til nye solcelleparker og vindmøller

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Der er nu under et år til det næste kommunalvalg, og i en af landets nordligste kommuner er en ny spiller kommet på banen for at være med i kampen.

Forholdene for handicappede, ældre og skolerne skal forbedres. Skattestigninger skal trækkes tilbage. Og så er det 'nej tak' til flere solcelle- og vindmølleparker i Hjørring Kommune, som ødelægger lokalsamfund, der ikke kompenseres nok.

Det er bare nogle af de sager, den relativt nye lokalliste Vendelbo-listen i Hjørring Kommune vil kæmpe for. For der er brug for forandring og brug for nogen med frihed fra politikerne i Hovedstaden, mener de.

Kandidaterne i den nye lokalliste spænder erhvervsmæssigt bredt, men alle er de enige om, at der skal forandring til i Hjørring Kommune. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

- Det må man ikke for København

Vendelbo-listen opstod tilbage i sommer i år og har allerede 10 kandidater klar til byrådet. Blandt stifterne er nuværende byrådsmedlem og tidligere regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen.

Erik Høgh-Sørensen er det eneste nuværende byrådsmedlem fra Vendelbo-listen. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Gennem hans tid i byrådet og regionsrådet har han bemærket, at når man skal tackle de problemer, som et lokalsamfund som Hjørring Kommune er i, så rammer man tit ind i, at "det må man ikke for København".

- Jeg støder tit ind i, at de etablerede partier på en måde lægger under for, hvad man mener på Christiansborg og i ministerierne. På den måde er en lokalliste faktisk nødvendig, lyder det fra byrådsmedlemmet.

Erik Høgh-Sørensen stiller sig kritisk overfor den måde, som de etablerede partier handler på i kommunen.

- Det er lidt ligesom at sidde i et etpartisystem nogle gange, fordi Venstre er enige med Konservative, som er enige med Socialdemokraterne. Jeg synes ikke, der er løsninger nok, hurtigt nok. For eksempel havneudvidelsen i Hirtshals. Så der er behov for en lokal stemme, lyder det fra medstifteren af Vendelbo-listen.

Det politiske landskab er forandret - men der er stadig plads

Ifølge TV2 Nords politiske analytiker, Søren Wormslev, er der på nuværende tidspunkt i godt halvdelen af de nordjyske byråd en ikke-partipolitisk liste, men opbakningen er dog ikke voldsom. De fleste steder har lokallisterne kun et enkelt mandat.

Søren Wormslev peger på, at der skete et skifte for lokallisterne efter kommunesammenlægningerne i 2007. Det betyder dog ikke, at lokallister ingen chancer har - for det har de, og de kan have visse fordele, fortæller han i nedenstående video.

Foto: Thomas Hansen

Kommunalvalget finder sted 18. november næste år, og her vil den nye lokalliste stå sin prøve.

Søren Wormslev tror, at det bliver svært for de ikke-partipolitiske lister at opnå en renæssance til det niveau og indflydelse, som nogle lokallister havde før kommunerne blev lagt sammen.

Hjørring Kommune er dog speciel, da denne kommune i 2007 blev til ud af fire kommuner, hvoraf halvdelen har haft borgmestre fra lokallister.

Det er altså ikke noget nyt for mange af borgerne i kommunen, at en person uden et stort etableret parti og organisation bag sig kan få stor indflydelse kommunalpolitisk.

Vendelbo-listens fokuspunkter peger både i den røde og blå retning, og om de peger på en blå eller rød borgmester næste gang vil ifølge medstifter Erik Høgh-Sørensen først vise sig senere, når valget nærmer sig, og de andre partier fremlægger deres planer.

Se indslaget nedenfor:


Skræmmende tal: Nikotinposer og cigaretskodder flyder i den nordjyske natur

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er kommet en ny synder på listen.

Selvom det fortsat er cigaretskodderne, der fylder mest i den nordjyske natur, så er der kommet endnu en giftig synder i spil - nemlig nikotinposerne.

Det viser resultaterne af dette års Masseeksperiment, hvor elever landet over laver undersøgelser og leverer data til store forskningsprojekter.

I år deltog 2.112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de blev de fandt altså tilsammen 1.196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man i alt fandt 8.239 stykker plast i regionen. 

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest og igen har indtaget førstepladsen, så var det noget helt andet, som chokerede 4.klasses-eleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskod falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen.

Ny giftig synder på listen

Torben Madsen har deltaget i masseeksperimentet i 2019 og igen i år, og han fortæller, at han oplever, at produkterne har ændret sig.

- Jeg var sammen med eleverne rundt i Rododendronparken og på kort tid fandt eleverne rigtig mange nikotinprodukter som cigaretskod og nikotinposer, forklarer han.

Ved Masseeksperimentet i 2019 indsamlede skoleelever også plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne på landsplan 31,6 cigaretskod per indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod.

Derudover er de giftige nikotinposer kommet ind på en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest. På landsplan fandt man nemlig 5819 nikotinposer, og de sætter altså et stort aftryk i naturen, specielt i parker og grøftekanter ved vej ifølge Masseeksperimentet.

Foto: Masseeksperimentet 2024

Dræber dyr landet over

Særligt den giftige nikotinpose har været omdiskuteret i år, da flere hundeejere og dyrlæger desperat har råbt om, hvor farligt det er, hvis dyr spiser eller bare slikker på en nikotinpose, som de finder i naturen.

TV2 Nord kunne blandt andet tidligere fortalt omkring Ann Hvarregaard, der måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt, efter den slikkede på en nikotinpose.

Dagen efter oplevelsen gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed blev hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.


Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Selvom man er pensioneret, kan man stadig. Det beviste Aalborg KFUM's Old Boys mandag aften, da de mødte KB.

Aalborg KFUM's Old Boys hold genvandt her for kort tid siden det Danske Old Boys mesterskab, da de slog KB fra København på en frossen kunstgræsbane i Aalborg med hele 4-1 efter at have ført 3-0 ved pausen.

Næste 600 frysende tilskuere så, at de gamle, mange af den tidligere AaB-spillere, afgjorde kampen allerede efter de første 35 minutter.

To mål af Lasse Strandberg og et mål af Simon Enevoldsen - og så var den kamp afgjort. I anden halvleg kom Kasper Risgaard på banen, og han havde inden kampen lovet at komme ind i anden halvleg og score, og det gjorde han så.

KB's enlige mål blev scoret af den tidligere AaB-bomber Jeppe Curth, der i sine ni sæsoner for AaB scorede intet mindre end 65 mål i sine 285 kampe.

Efter kampen kunne anføre Thomas Augustinussen løfte pokalen, og det blev også en lufttur til holdets træner.

Flere af Aalborg KFUM's spillere har i deres tid i AaB været med til at vinde danske mesterskab i Superligaen., Dengang fejrede man det med en tur i åben bus gennem byen, men Kasper Risgaard fik hurtigt lagt en dæmper på tingene, for 'vi skal jo op på arbejde i morgen, så kun en enkelte øl kan det blive til', lød det efter kampen. 

Sådan så det ud, da det stjernespækkede hold vandt Old Boys-mesterskabet.

Konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis læseniveauet fortsat falder, mener ekspert.

- Det kan være kedeligt at læse en bog. Men man skal udvide sin horisont og læse noget forskelligt, for så skal man nok finde noget man kan lide.

Sådan lyder det fra Emma Holdensgaard Eriksen, som går i 8.B på Hjørring Private Realskole, hvor læsning fylder meget.

For ligesom størstedelen af de Hjørring Kommune, har Hjørring Private Realskole oplevet et fald i deres gennemsnitskarakterer i deres afgangsprøve i dansk. Dog noget lavere, end kommunens fald på 11,7 procent.

Og hendes klassekammerat Laura Maria Hyldgaard har selv mærket, hvordan den yderligere fokus på læsning har hjulpet hende.

- Til min første læseprøve læste jeg knapt nok, og der fik jeg fire. Nu får jeg så 10 eller 12, bare ved at have læst.

Se indslaget om unges læseevner herunder.

Alvorlige konsekvenser

Viceskoleleder på Hjørring Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, har også bidt mærke i det faldende læseniveau, og har også en ide om hvorfor.

- Det skyldes nok de sociale medier. De bruger meget tid på telefonen og computeren, og de er meget mere flygtige når de læser, end de var for 5-10-20 år siden, lyder det fra Henrik Frand-Madsen.

Simon Skov Fougt, der er lektor for Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, kan godt nikke genkendende til Henrik Frand-Madsens udlæg. Han tilføjer, at lærernes strejke i 2013 samt nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen også spiller en rolle.

Det faldende læseniveau kan ifølge lektoren også have alvorlige, samfundsmæssige konsekvenser, skulle det gå hen og fortsætte.

- I de mest alvorlige klinger, så ser jeg det som en trussel mod vores demokrati, fordi eleverne ikke har redskaberne til at læse de samme tekster som tidligere. Derfor mener jeg, at den kildekritik, der er vigtig i et demokratisk samfund, forsvinder, forklarer han.