Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er de to nye bander i Nordjylland: Så farlige er de

Natten til søndag blev en 19-årig mand skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej, mens der torsdag var et sammenstød mellem de to bander på Skalborg Bakke ved Indkildevej i Skalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Politiet omtaler nu GT-gruppen og A12 som egentlige bander.

Knivstik, skyderi og tæsk med slagvåben har fyldt i Aalborg i de seneste uger.

To grupperinger har haft flere voldelige sammenstød i det offentlige rum – efter både strid om narkohandel og hævn for tidligere overfald.

De har begge udviklet sig i en retning, der gør, at Nordjyllands Politi siden mandag nu vælger at omtale grupperingerne som deciderede bander.

Det fortæller vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der følger banderne tæt.

- Grænsen mellem dét at være en gruppering og en bande kan være meget snæver. Når vi omtaler nogle som en ”bande”, er det typisk, fordi de er blevet mere organiserede, fortæller han.

- En bande vil typisk have en mere eller mindre formel leder og lederstruktur – for eksempel har rockerklubberne en præsident og andre roller, siger Niels Kronborg.

- Dog har bander som GT, A12 og LTF alligevel ikke helt den samme organiseringsgrad som de mere etablerede bander, lyder det.

Udover en mere fast struktur har bander også ofte et navn og symboler, de dekorerer sig med, oplyser vicepolitiinspektøren.

Opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 30-årig stukket i ballen på Viktoriagade i Nørresundby

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

    Kilde: tv2nord.dk

Voldsparate og farlige

Antallet af overfald og sammenstød mellem de to forholdsvis nye, nordjyske bander er steget gennem de seneste år.

Og de bliver desværre dygtigere til deres ”håndværk”, lyder det fra vicepolitikommissær Niels Kronborg.

- Det er svært at vurdere, hvor ”professionelle”, de er, men der er ingen tvivl om, at de hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på. Og så fylder de meget en by som Aalborg, fordi de er udadreagerende og begår vold og overfald i det offentlige rum, siger Kronborg.

De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

En adfærd, man ikke ser hos de mere etablerede bander som Bandidos, Hells Angels, AK81 og Comanches, der har eksisteret betydeligt længere.

- De lever mere stille og gør ikke meget væsen af sig på åben gade. De laver også småkriminalitet og har tråde ind i prostitutionsmiljøet, men de har ikke deres opgør i det offentlige rum, siger vicepolitikommissæren.

Utilpassede unge

De to nye bander i Aalborgområdet minder en del om hinanden, oplyser Niels Kronborg.

- De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet, og som laver småkriminalitet. De handler med narko på gadeplan og begår anden kriminalitet som berigelse, indbrud og smårøverier, fortæller han.

Og så har de voldsparatheden til fælles.

- De overfalder hinanden med vold, som både kan foregå med slagvåben som baseballbat og totenschlæger og med knive eller pistoler. De stikker i lår og baller for at skade hinanden, men ikke for at slå ihjel, lyder politiets vurdering.

Opgørene finder sted på baggrund af konflikter i narkohandlen i Aalborg eller som hævn for tidligere overfald.

Hemmeligt antal medlemmer

Hovedparten af medlemmerne i GT er unge i alderen 15-25 år med somalisk baggrund, mens andre stammer fra Mellemøsten eller andre etniciteter.

- De kommer alle fra Grønlands Torv, og mange af dem har kendt hinanden fra barnsben. De har personlige relationer, der går langt tilbage, og nogle er også i familie med hinanden, har Niels Kronborg tidligere fortalt.

De består af unge mænd, som er utilpassede i samfundet

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

GT har fyldt i gadebilledet i Aalborg gennem de seneste tre-fem år, er politiets vurdering.

Bandens dødsfjender i A12 har endnu flere forskellige etniske baggrunde – de fleste dog en anden end dansk.

- A12 ser vi mere som et forsøg på, at andre kriminelle uden om GT slutter sig sammen og er en modpol til GT, der forsøger sig at sætte sig på det hele, fortæller Kronborg.

Præcis hvor mange medlemmer, Nordjyllands Politi regner med de to bander har, ønsker Niels Kronborg ikke at oplyse.

Sætter lederne i fængsel

Indtil videre er opgørene primært gået ud over bandernes egne medlemmer.

Men fordi der bliver skudt på åben gade, er Nordjyllands Politi meget opsat på at holde opgørene på et absolut minimum. Og det er der en effektiv måde at gøre op.

- Vi går målrettet efter dem, vi ved, er toneangivende. For hvis man tager lederne ud af ligningen og sætter dem i fængsel, bliver der begået færre overfald, og vi har mere ro i en periode. Og når de bliver løsladt, ja så ”blomstrer” det op igen, fortæller Niels Kronborg.

De udvikler hele tiden udvikler nye måder at gøre tingene på

Niels Kronborg, vicepolitikommissær, Nordjyllands Politi

Vicepolitikommissæren tør ikke spå om, hvor ”store” de to bander kan blive i fremtiden.

- Men vi tager det meget alvorligt at holde øje med deres færden og arbejder samtidig hårdt på at forsøge at forebygge, at de har held med at hverve nye medlemmer, siger Niels Kronborg.

Tirsdag afholdt Nordjyllands Politi et møde med Aalborg Kommune for at koordinere netop denne indsats – i kølvandet på de seneste ugers voldsepisoder.


Nordjyderne skiller sig især ud ved to ting om julefrokoster- og traditionerne.

Hos Nordjyllands Politi melder de om, at det er i denne weekend, hvor de fleste julefrokoster finder sted, og politiet er derfor ganske opmærksomme på de mange mennesker med en lidt for høj promille efter indtag af Rød Aalborg og O.P Anderson.

Julefrokosterne finder som regel sted sammen med arbejdspladsen, familien eller vennerne, og i det nordjyske skiller særlig de to sidste sig ud.

Syv ud af ti voksne nordjyder har en fast tradition om at holde julefrokost med familie eller venner - det viser en ny juleundersøgelse fra Gavefabrikken, foretaget af Yougov.

Det gør nordjyderne til de absolut største dyrkere af julefrokosterne med de nærmeste, og nordjyderne er da også dem i Danmark, som føler sig mest sikre på, at juletraditionerne forbliver. 11 procent af nordjyderne føler, at de danske juletraditioner er truet - det tal er 20 procent på Sjælland.

Men som politiet også gør sig klar på, er der som regel også nogle, som får lidt for mange snaps til julefrokosten.

Alligevel mener 71 procent af nordjyderne, at alkoholindtaget ikke fylder som en stor del af deres juletraditioner - her er de helt enige med resten af landet.

Hvis du vil læse mere om, hvad vi spiser i julen, kan du læse artiklen herunder:


En helt speciel julekalender, der inddrager en hel by

Foto: (Privatfoto)

Foto: Merete Hansen, Koldby

Åben dagens låge og hjælp Koldby med at finde nissen, der har gemt sig. Merete Hansen har sammen med lokale skabt en julekalender, der inddrager hele byen.

Merete Hansen bor midt i Koldby, lige over for byens park, og hun elsker de tider på året, hvor børnene løber rundt og leger i parken. Men i december er dagene korte, og der er ikke meget liv i parken.

- Vi sidder meget indendørs om vinteren, så jeg tænkte, hvordan kan man få folk til at komme ud, siger Merete Hansen.

Hun har skabt en julekalender, der kræver, at børn og voksne kommer ud af døren og rundt i byen.

- I parken finder man dagens låge, og bag lågen ligger en ledetråd, der leder frem til dagens nisse, siger Merete Hansen.

Merete Hansen fra Koldby synes, at byens borgere skal mødes også om vinteren. Foto: Foto: Merete Hansen, Koldby

Merete Hansen har skabt en historie om julemanden, som har tabt et kæmpe brev i parken, og de eneste, der kan sikre, at brevet kommer op til julemanden, er byens nisser - men de har gemt sig.

- Det handler om, at nogens juleønske er i fare for ikke at komme op til julemanden, siger Merete Hansen om historien bag julekalenderen.

Et kæmpe brev er landet i parken i Koldby, så nu skal byens nisser samles og sikre, at brevet når frem til julemanden. Foto: Foto: Merete Hansen, Koldby

Lærke på syv år er et af mange børn i Koldby, der er med på den lille juleleg. Selv om hun har flere julekalendere derhjemme, som hun hver dag skal åbne, så kan en aktiv julekalender noget andet.

- Hun synes, det er sjovt at rende over i parken og åbne dagens låge og finde dagens nisse med de små ledetråde. Det er det første, hun spørger om, når hun vågner: Hvor skal vi hen i dag, siger Luise Vestergaard, der er mor til  Lærke.

Selv om Lærke var kommet i nattøj, måtte hun ud at finde dagens nisse. Foto: Luise Vestergaard, Koldby.

- Det er et megagodt initiativ, og sjovt at børnene kommer ud, og at vi møder hinanden, siger Luise Vestergaard fra Koldby. 

Når børnene finder dagens nisse, skal de tage et billede og lægge det op i byens Facebook-gruppe, og det er tydeligt, at der hver dag kommer flere og flere med på legen. 

- Det er noget, der bliver snakket om i byen og på skolen. Julekalenderen vil helt sikkert bidrage yderligere til sammenholdet i Koldby, siger Luise Vestergaard. 

Og det er præcis, hvad Merete Hansen håber på

- Vi har en lille by, hvor det er vigtigt, at vi snakker sammen. Det er kun, hvis vi holder sammen, vi kan overleve, siger Merete Hansen, der har taget initiativ til julekalenderen i Koldby.


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Kritik af dyster rapport om skolelukninger: - Det ville være en katastrofe

Foto: TV2Nord

En lukket skole kan lyde som drømmen for et skoletræt barn, men det kan reelt have afgørende betydning for et lokalsamfund. Ålbæk Skole anbefales i en rapport, som flere steder byder på dyster læsning.

En tom legeplads på en skole midt om natten kan virke uhyggelig.

Men det samme midt om dagen er heller ikke at foretrække - det håber man i hvert fald ikke at få på Ålbæk.

Ålbæk Skole er én blandt syv af Frederikshavn Kommunes 13 skoler og skoleafdelinger, som en ny rapport anbefaler, at kommunen bør nedlægge.

- For Ålbæk ville det være en katastrofe, hvis skolen lukker ned, lyder det fra 1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune, Peter E. Nielsen (S), som selv bor i Ålbæk.

Rapporten om kommunens skolestruktur er udarbejdet af PwC på bestilling fra børne- og ungdomsudvalget. Antallet af elever er faldet drastisk - med hele 950 elever over de seneste ti år.

Brede konsekvenser lokalt

En skole er ikke bare en skole i de mindre byer og landsbyer. En lukning kan derfor være have stor indflydelse på lokalsamfundet.

- Uden en skole i et nærområde falder huspriserne, det bliver ikke attraktivt at flytte hertil, vi får ingen børnefamilier, og så bliver det hele pensionistbyer eller turistbyer, hvilket der nok ville ske i Ålbæk, fortæller Peter E. Nielsen.

- Skolen er en livsnerve, og det der gør, at borgere med børn har lyst til at flytte til, og at der er liv i byen, fortæller Mads Hardahl-Haugaard. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Ålbæk Skoles bestyrelsesformand, Mads Hardahl-Haugaard, er bestemt heller ikke tilfreds med rapportens anbefalinger og ser udfordringer for eleverne.

- Der vil blive rigtig langt til alternative skolemuligheder, og det lokalområde, de er en del af, vil falme, fordi de ikke opholder sig der i dagtimerne og dermed kan bakke op om deres lokalområde, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Trivslen og faglighed

På Ålbæk Skole går der omkring 140 elever fra 0.-9. årgang fordelt på 7 klasser. Heraf er tre såkaldte sammenlæste klasser, hvor to årgange går i klasse sammen.

- Det kan blive så småt, at det kan blive svært at bevare fagligheden, men det er ikke det, der er mit indtryk hverken som forælder eller formand for bestyrelsen, lyder det fra bestyrelsesformanden, som selv er far til en elev på skolen.

Kommunens 1. Viceborgmester betvivler heller ikke trivslen eller fagligheden på skolen.

- Jeg tror simpelthen, den bedste trivsel er på de mindre skoler. Fagligheden vil jeg heller ikke stille spørgsmål til. Det er læreren, det kommer an på. I sådan et tilfælde som Ålbæk vil jeg bare opfordre borgerne i Ålbæk til at støtte op om skolen og melde deres elever ind, fortæller Peter E. Nielsen.

Anbefaling ville ikke gavne meget økonomisk

Hvis skolen skulle ske at lukke i fremtiden, tror 1. Viceborgmesteren, at der vil opstå en friskole i stedet. Bestyrelsesformanden ser også en problematik i det.

- En af mine problemer med den her rapport er, at man øjensynligt ikke har forholdt sig til, hvad konsekvenser ville være af, at der opstår fri- eller privatskoler.

Formanden mener, at noget af det rapporten peger på er, at man skal have et mere rentabelt skolevæsen, men at der er en ret stor risiko for, at gevinsten vil være tabt, hvis friskoler og privatskoler kom frem i stedet.

- Så ville man både have skabt en problemstilling for nogle borgere, man har også nedlagt nogle skoler, blandt andre Ålbæk Skole, hvor der er en god og sikker drift, og der er noget god faglighed og god trivsel, lyder det fra Mads Hardahl-Haugaard.

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Der skal gøres noget

- Der skal gøres en eller andet, mener Peter E. Nielsen og fortsætter:

- Vi har også mange daginstitutioner i dag, og det er måske den vej, vi skal kigge. Men det er også vigtigt, at hvis vi vil vores landområder og vores mindre byer i Frederikshavn Kommune, er vi også nødt til at understøtte dem med skole og fritidstilbud.

Skolebestyrelsesformanden har et forslag til en justering, der kunne bidrage til at afhjælpe udfordringer.

- Man kunne forestille sig, at man ikke nedlægger den mindste skole, men i stedet lægger skolegrænserne nogle andre steder, således at man fylder skolerne op, så de bliver mellemstore.

Børne- og ungdomsudvalget tager rapporten til efterretning og mener, at de endnu ikke kan dømme nogle skoler lukningstruet.

1. viceborgmester er dog klar i spyttet, når det kommer til rapportens anbefaling om lukning af Ålbæk Skole.

- Det bliver i hvert fald ikke med min gode vilje, at det kommer til at ske, fortæller han.

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Med både en fotograf og diverse julemad i indkøbsvognen kan du i videoen se, hvad nordjyderne især gerne vil have, når de sætter sig til bordet juleaften.