Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helenes hjem er så smukt, at andre betaler penge for at tage billeder i det

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Helene Houe bor med sin familie i en herskabslejlighed i Aalborg midtby.

Helene og familien bor i en 5-værelses herskabslejlighed i Aalborg, der er noget helt særligt.

Se 'Særlige boliger' nederst i denne artikel eller på TV 2 PLAY.

Helene Houe husker tydeligt første gang, hun besøgte den 150 kvadratmeter store lejlighed i Aalborg centrum, som hun nu bor i sammen med sin mand og deres to børn.

Helenes følgere på Instagram er særligt vilde med hendes bogreol, som er bygget af 6 Billy-reoler fra Ikea. Foto: Helene Houe

Allerede i trappeopgangen, da hun så de store, smukke dobbeltdøre med krummelurer og små vinduer, blev hun fortryllet.

- Der var jeg bare solgt. Det ser du sjældent, og slet ikke i en lejebolig. Og så var jeg virkelig vild med, at man træder ind i en rummelig entre, hvor der også er indbyggede skabe og gamle messingknager, fortæller Helene Houe.

Dørene ind til lejligheden, som Helene forelskede sig i. Billedet er fra jul. Foto: Helene Houe

Hjemmet er med i tv-programmet ’Særlige boliger,’ hvor tv-vært Zita Hvid bliver lukket ind i nogle af Nordjyllands smukkeste og mest specielle hjem.

Den 5-værelses store lejlighed i Aalborg centrum er så særlig, at Helene lever af at dele den med andre.

Har du en særlig bolig?

Har du en særlig bolig, som du synes, at vi skal have med i næste sæson af 'Særlige boliger?'

Kontakt Zita Hvid på: zihv@tv2nord.dk.

Byggede bord og sparede 10.000

Helene Houe skulle egentlig have været socialrådgiver, men under studiet blev hun ramt af stress, og siden vendte hun aldrig tilbage. I stedet begyndte hun at dyrke sin hobby for indretning.

- Det var det eneste, der kunne give mig energi midt i alt det stress. Det gav mig glæde, fortæller hun.

Helene Houe og manden Mads har bygget flere af deres møbler selv. Der er dog ingen af dem, der har en håndværksmæssig uddannelse.

Hendes mand Mads er med på alle hendes ideer, og sammen har de bygget deres eget bord ud af klinker. 

Ingen af dem er håndværkere. Mads er musiker, og Helene er ufaglært. Men bordet blev vellykket, og Helene mindes, at de sparede 10.000 kroner ved at bygge bordet selv frem for at købe det i en butik.  

Helene og manden Mads har selv bygget deres klinkebord. Det har formentlig sparret dem 10.000 kroner. Foto: Helene Houe

Generelt går Helene op i at spare penge, når hun indretter, og flere af familiens møbler er bygget selv. Andet er fundet i genbrugsbutikker og på Facebook Marketplace.

Og det er ikke kun Helene selv, der er interesseret i, hvordan hendes hjem ser ud.

En dag tog en veninde fat i hende. Hun foreslog, at Helene skulle begynde at dele sin indretning på Instagram, da hun troede, at andre kunne blive inspireret af den.

Og det fik veninden i den grad ret i.

Deler sit hjem med 86.000

I dag lever Helene af sin Instagram-konto med over 86.000 følgere, hvor hun blandt andet reklamerer for forskellige firmaer. 

Og så betaler virksomheder også penge for at tage billeder af deres produkter i Helene og familiens smukke lejlighed og bruge dem på deres egne hjemmesider.

Jeg troede slet ikke, at jeg kunne leve af det.

Helene Houe

- Jeg troede slet ikke, at jeg kunne leve af det. Jeg har altid været meget kreativ og kunne lide at male og tegne. Men alle kan vel lide at indrette deres hjem, tænkte jeg. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, fortæller hun.

Spisebordet er speciallavet i marmor og vejer så meget, at Helene ikke tror, at de kan få det ud af lejligheden igen. Foto: Helene Houe

Helene har efter sin stress-sygemelding været i praktik ved en indretter og har efterfølgende selv indrettet andres hjem og rådgivet dem om farver.

Og til spørgsmålet om, hvordan man tør have så fine og lyse møbler i en lejlighed med to små børn, svarer Helene Houe:

- Man kan klare meget med imprægnering, og så kan det godt være, at der kommer nogle pletter, men sådan må det være. Vi skal også kunne leve her. 

Sådan har Helene indrettet familiens lejlighed:

  • Familien har de samme gardiner i hele lejligheden for at give ro for øjet og have en rød tråd.

  • De har forskellige stole i krogene i de forskellige rum og flere ting af marmor. Igen er der noget, der går igen, men det ser forskelligt ud.

  • De har malet lofterne for at skabe dybde og kontrast.

  • De har tænkt lidt ud af boksen, ved for eksempel at vælge et organisk tæppe og spejl.


Foto: Malene Ruwald

Mandag middag fløj fire af Flyvevåbnets Challenger-fly på den nordjyske himmel.

I 25 år har Flyvevåbnet haft Challenger-fly til at flyve rundt på himlen, og det skal fejres. Derfor afholder de mandag en lavflyvning , og der var derfor gode muligheder for at få øje på de blågrå fly.

Jubilæumsflyvningen foregik således i tidsrummet fra klokken 12-12:38. Flyvningen skulle være foregået fra klokken 10-10.38, men blev udskudt grundet kraftig sidevind.

Se ruten og tidspunkter i Facebookopslaget her:

Flyene er siden 1999 blevet brugt til alt fra kongelige flyvninger til militære operationer rundt om i verden. Besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 har blandt brugt Challenger-flyene i forbindelse med missioner vedrørende pirateri, menneske- og narkosmugling samt eftersøgning på Grønland.


15 års musikalsk historie lakker mod enden: - Det er helt urimeligt

Gulvtæppet er blevet hevet væk under Nordkraft Big Band, der nu igen står uden økonomisk støtte. Et band der måske ikke eksisterer til næste år.

Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

På kortet ses hvilke orkeste, der får fast statslig støtte. Støtten uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (et fagligt armslængdeorgan)

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.


Politiker har 'sikret' nordjyske gymnasier - men rektorer er ikke begejstrede

Den nye finanslov tager med en hånd og giver med den anden. I det store hele gør det næsten ingen forskel for små, pressede gymnasier.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Så meget får de

Fjerritslev Gymnasium stod til at skulle spare 200.000 kr. Nu får skolen i stedet 200.000 kr.

Nørresundby Gymnasium og HF stod til at skulle spare 1 million kroner og nu får de 1 million kroner.

Vesthimmerlands Gymnasium, Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium og Dronninglund Gymnasium er sikret en halv million kroner mere.

Kilde: Theresa Berg (SF), folketingsmedlem.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.


12-årige stopper al undervisning: Har vigtigt budskab til voksen

Hvad gør man egentlig, når man er 12 år gammel og gerne vil sige noget helt særligt til en voksen? Kayla ringede til Anders Bro.

Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.

Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.

Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.

Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.

Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon. 

Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.

Alle burde have en Nicolai

Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.

Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer. 

I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.

Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.

Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.

På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.

- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.

Han aner intet

Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.

Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.

Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.

Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai: