Er du glad for din krop?

Hvis ikke, er du langtfra alene.

For utilfredshed med kroppen er ikke en sjældenhed og både børn, unge og voksne kan kæmpe med det, de ser i spejlet. Det kender Regina Sirene Fjendbo selv alt for godt. For selvom hun i dag hviler i sin krop og glæder sig over den, har det langtfra altid været sådan.

Som ung kvinde udviklede hun en spiseforstyrrelse. Det var ikke tydeligt for omverdenen, hvor dårligt hun havde det, fordi Regina Sirene Fjendbo inden sygdommen, havde lidt ekstra på sidebenene. Så i stedet for at blive sygeligt tynd, blev hun meget slank.

- Jeg passede pludselig ind i de der idealer. Men jeg havde det jo stadig ikke godt, forklarer hun.

I jagten på at få det bedre, begyndte hun at se på mennesker, hvis kroppe lignede hendes, fra før hun blev syg. Mennesker, der var glade, kloge, dygtige og gjorde meningsfulde ting.

- Det hjalp mig helt vildt at se på dem. Se hvordan de levede, og at deres udseende ikke var definerende. Og så gik det op for mig, at når det havde hjulpet mig, kunne det måske hjælpe andre at se på min krop, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det gør folk så nu. Ser på den. Uden omsvøb, uden filter, uden skam.

Regina Sirene Fjendbo er nemlig croquismodel, og onsdag besøgte hun Aalborg Teater med projektet 'Pærfekt Croquis', som Muskelsvindfonden står bag.

- Vi har en vision om at skabe mere plads til forskelle, så det bliver nemmere at være en person, der skiller sig lidt ud og elsker den krop, man nu en gang har, selvom den måske ikke ligner det, man ser på Instagram, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden og fortsætter:

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi oplever, at der er rigtig mange - særligt unge - som ser alt muligt på sociale medier, som ikke kan undgå at påvirke dem negativt. Der er så mange filtre og retouchering og så meget, der ikke er virkeligheden, men som alligevel skaber nogle idealer, man skal leve op til.

Netop presset mærker de også hos Børns Vilkår.

Her hører de gang på gang fra unge, som er utilfredse med deres krop og nervøse for, om den er god nok. Lægger man det oveni alt det andet, de unge føler, de skal leve op til, har man en farlig cocktail.

- De unge er rigtig pressede. Mange viser tegn på mistrivsel, og det her med kropsidealer er noget, som kan bidrage til det pres, siger Anders Kofoed, ungefaglig konsulent ved Børns Vilkår.

Hvorfor sidder mine bukser ikke sådan?

I den lille sal på Aalborg Teater smider Regina Sirene Fjendbo sin morgenkåbe. Helt nøgen tager hun komfortabelt plads under de stærke spotlys.

Hun har gjort det så mange gange, at hun ikke længere har tal på det. Og selvom det stadig er givende for hende personligt at stå ved sig selv, er det mindst lige så meget tilskuernes oplevelse, der betyder noget for hende.

- Det er så vildt, hvor meget man kan rykke ved folks opfattelse af en anderledes krop - en tyk krop - bare ved, at jeg stiller mig op på en scene. Det er ekstremt meningsfuldt og en kæmpe gave for mig at få lov at give den gave til andre mennesker, at de måske kan være okay med deres krop ved at se, at jeg er okay med min, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det er netop følelsen som to af deltagerne på tilskuerrækkerne tager med sig.

- Det, at se at modellerne bare var selvsikre, det fik mig da til at tænke, at det kan jeg måske også være, siger Johannes Voss Rasmussen fra 3.G på Aalborg Katedralskole.

Han kender selv til presset fra især sociale medier for at skulle være glad og pæn og perfekt. Det gør veninde Liv Lehn fra parallelklassen også.

- Man kan godt komme til at kigge på de andre og tænke, hvorfor sidder mit hår ikke på den måde? Hvorfor sidder de bukser, jeg har, som hun også har på, ikke sådan på mig? Så kan man godt mærke det der pres til, at man skal passe ind i kassen for den perfekte krop, siger Liv Lehn.

Derfor har det også for hende været inspirerende at se Regina Sirene Fjendbo på scenen.

- Det der med, at hun bare stillede sig frem og ikke prøvede at skjule noget. Nede på alle fire og i vilde positioner, det er bare pisse fedt, siger Liv Lehn.

Slanger, marsvin, katte, duer, høns og rotter.

Da Nordjyllands Internat i maj 2024 rykkede ud til et dødsbo på baggrund af et opkald fra politiet, var det et overvældende syn, der mødte dem.

Intet mindre end 200 dyr var overladt til sig selv og gik i deres egen afføring.  

- Det er en helt utrolig sag, som har sat internatet lidt på den anden ende, sagde Karina Fisker, der er internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, i forbindelse med sagen.

Se fjerde afsnit af ”Dyreinternatet” her – artiklen fortsætter under programmet.

Fordi der var mange krybdyr, heriblandt otte slanger, blev dyrepasser Mikkel Sortemos tilkaldt.

Han er anerkendt naturformidler og har stiftet formidlingstjenesten ”Arternes Verden”.

- Det er én af de værste sager, jeg har set med egne øjne. Når vi får dyr hjem, er det meningen, at vi skal passe på dem, siger Mikkel Sortemos i programmet ”Dyreinternatet”.

Fæces og urinrester

Med det samme blev to af de otte slanger aflivet, fordi de var for medtagede af de dårlige forhold i dødsboet.

- Min første tanke var, at det her ikke bare var kommet over én nat. Det har stået på længe. Når der både er fæces og urinrester, og der lugter kraftigt af ammoniak, så lyser en rød lampe, siger Mikkel Sortemos.

Han endte med selv at adoptere en af slangerne, der således har sluttet sig til resten af flokken hos Mikkel og hans kone, Stine Sortemos, der arbejder på Nordjyllands Internat.

I hjemmet har de nu syv slanger, tre fugleedderkopper, afrikanske kæmpetusindben og agatudser.

- Jeg er meget fascineret af variationen af arterne. Jeg har haft slanger i 17 år, og interessen udvikler sig bare, siger Mikkel Sortemos, der som barn blev inspireret af den australske dyreforkæmper Steve Irwin.

Ikke hverdagskost

Nordjyllands Internat havde ikke plads til alle de 200 dyr fra dødsboet, så mens dværgpapegøjer, marsvin og slanger flyttede ind på internatet, blev duer hentet af brevdueforeningen, ligesom høns, katte og rotter blev afsat gennem netværk.

Sagen gjorde stort indtryk på Mikkel Sortemos.

Han tænker især på den person, der boede med de mange dyr op til sin død.

En situation, der helt tydeligt var vokset vedkommende over hovedet.

- Det må have været rædselsfuldt for det menneske at gå i. Vedkommende nåede ikke at bede om hjælp. Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis det ikke var blevet opdaget, siger han.

Han er glad for, at han med sin viden kunne træde til og hjælpe i den omfattende sag.

- Jeg synes, at det er fedt at hjælpe og bidrage. Det er heldigvis ikke hverdagskost, at der er slanger i dyreværnssager, og at det er så slemt, siger han.

Hør mange flere historier fra Dyreinternatet i programmet længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

I Vestre Fjordpark i Aalborg er hærværk dagligdag, og det er særligt på toiletterne, det foregår.

- Det sker hele tiden, Jeg forstår ikke hvorfor, men det gør det, siger Sevastianos Prenta, der er bademester i Vestre Fjordpark, Aalborg.

Det er lige før, at alt hvad der kan splittes ad, splittes ad.

- Vi skifter toiletbrættet hver anden dag på toiletterne om sommeren, siger bademesteren.

Og ikke nok med det fortæller bademesteren om, at der bliver antændt bål på handicaptoilettet. Og med al det hærværk, må kreativiteten på spil.

- Jeg kommer tit ind og ser et hagekors, men så laver jeg det bare om en til et spil kryds og bolle, siger Sevastianos Prenta.

I oktober 2024 blev der skruet op for alvoren. Her forsøgte en gruppe unge at sætte ild til livredderbygningen.

- Jeg ved ikke, hvad det sker i deres hoved. Hvad det er, de skal få ud af det, siger Sevastianos Prenta.

Ulækkert problem

Selvom man kunne ønske sig det, er det langt fra kun i Vestre Fjordpark, at medarbejderne bliver mødt af klamme og ødelagte toiletter.

Tidligere fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan toiletterne på Hals Havn, i Kildeparken og i Vestre Fjordpark ofte hærges af ukendte gerningsmænd.

Blandt andet lå der efterladenskaber i håndvasken på toilettet ved Hals Havn. Behandlingen af offentlige toiletter i Aalborg Kommune har fået rådmanden til at råbe op.

- Så bliver de udsat for både det syn, som vi kan se her, men også den ulidelige stank, der må være. Det er jo simpelthen så klamt, som noget kan være, siger Jan Nymark Rose Thaysen, der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Rådmanden vil undersøge, hvordan toiletterne kan åbnes ved hjælp af noget person-identifikation. Det kan være ved hjælp af en automatisk lås, der styres med sms. Eller også noget med sygesikringskort.

Tilbage i Vestre Fjordpark har bademester Sevastianos Prenta en opfordring.

- Er du sur, så tag en svømmetur.

Der er nok at holde styr på, når både konger, dronninger og skoleelever skal holdes i skak.

Men for skolepædagog Roger Mortensen er det netop pointen at give børnene en udfordring, der styrker deres koncentration og strategiske evner.

Også i dag, hvor der landet over bliver afholdt skoleskak. I 15 år har Bundgaardsskolen markeret den landsdækkende skakdag, og i dag var ingen undtagelse.

Styrker både koncentration og fællesskab

- Det her er hjernegymnastik på højt plan. Vi har mange børn i gang på én gang, og selvom de ikke bliver fysisk trætte, så kræver det noget af dem mentalt, siger han.

For skak kan være mere end blot et spil. Det er en metode til at skabe ro og mindske konflikter blandt eleverne, samtidig med, at det fungerer som en pause fra de altopslugende skærme.

- Det er en måde at komme hinanden ved, hvor de sidder ansigt til ansigt uden en skærm imellem, siger han.

For Roger Mortensen handler skak også om at bygge bro mellem børn med forskellig sproglig baggrund.

-Skak er jo på tværs af sprog. Når vi har børn, der taler forskellige sprog, er det et godt sted at mødes, fordi reglerne er ens, uanset hvor man kommer fra, fortæller han.

Selvom skakdagen kun afholdes én gang om året, har skak for alvor fundet sin plads i skolens hverdag.

- Vi opfordrer alle klasserne til at tage skak med i undervisningen. Vi har skaksæt i stort set alle klasser, og vi sikrer, at eleverne kan spille, når de har brug for en pause fra skoleopgaverne, siger Roger Mortensen.

Det er ikke alle, der kan finde penge til et indskud, når de skal flytte i en ny lejebolig, men det er der heldigvis råd for. For dem der bor i lejeboliger, der er nye nok i hvert fald.

Ønsker du at flytte ind i en gammel almen lejebolig, en der er opført og taget i brug før den 1. april 1964, har du ikke ret til et beboerindskudslån fra kommunen. Er lejeboligen du ønsker at flytte ind i derimod opført og taget i brug efter 1. april 1964, har du ret til et lån til dit indskud. Men den regel bliver snart lavet om i Vesthimmerlands Kommune.

- Vi er måske lidt trendsættere på det her, siger Per Bach Laursen (V), der er formand for Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune - og borgmester.

Det var særligt Aars Boligforening, der ønskede, at reglerne skulle laves om, så reglerne er lige for alle, uanset hvornår boligen er opført. Derfor rettede Aars Boligforening henvendelse til administrationen i Vesthimmerlands Kommune. Og det viste sig at være en god idé.

Økonomiudvalget anbefalede i onsdags, at beboerindskudslånet fremover også tilbydes dem, der vil flytte i boliger fra før 1. april 1964.

- Det er en god idé både socialt og samfundsmæssigt, at alle bliver tilbudt lige vilkår, siger Per Bach Laursen (V).

Sagen blev første gang taget op den 11. december 2024, hvor det blev besluttet, at sagen skulle udsættes til der var udarbejdet en liste over alle lejeboliger, der var opført før 1964. Her anbefalede administrationen, at der ikke skulle ydes beboerindskudslån.

Lige for alle

Hvorfor har I valgt at gå imod administrationens beslutning?

- Fordi vi er politikere, så nu prøver vi det her og så følger de andre kommuner måske efter, siger Per Bach Laursen (V).

Hos Aars Boligforening oplever de, at interessen for deres lejeboliger af ældre dato er stor, men at flere har udfordringer med at kunne betale deres indskud og derfor fravælger boligen.

- Det er typisk mindre boliger og af lidt ringere kvalitet end nyere bebyggelse. Derfor vil det også være smart, hvis vi fremover kunne få udlejet de her boliger, siger udvalgsformanden.

Løgstør Boligforening har ikke udfordringer med at få udlejet deres boliger uanset opførelsesdato, men de deler dog ønsket om en ligestilling af tilbuddet om indskudslån.

- Vi har ikke oplevet en efterspørgsel om det her fra borgerne. Derfor har vi ikke tænkt på det før, siger Per Bach Laursen (V).

Aars Boligforening har 88 boliger, der er før '64, og der kræver det et indskud på mellem 10.000 og 34.000 kroner. Løgstør Boligforening har 90 boliger af ældre dato, hvor indskuddet ligger mellem 15.000 og 23.000 kroner. De boliger, ønsker økonomiudvalget i kommunen, at man fremover kan få lån til indskuddet.