Få en ledig byggegrund i Aalborg – og byg hvad du vil
Har du klodsede tanker, eller drømmer du om at bygge det næste operahus, så giver Utzon Center dig nu mulighed for at udleve dine fantasier i miniformat.
Utzon Center udvider sit Lego-univers, hvor mennesker i alle aldre kan komme og bygge bygninger med Lego.
Konceptet går ud på, at man finder sig en ledig byggegrund, og så kreerer man sine arkitektoniske ideer. Alt fra et hus til supermarkeder kan få en plads i den nye by.
Konceptet er ikke nyt, men fra lørdag den 8. februar udvider Utzon Center byggepladsen, så der er endnu mere plads at boltre sig på.