Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gustav øver sig i at være læge i en krigszone: - Ønsket om at hjælpe andre fylder

Gustav Hock Normann har sammen med sine lægekolleger i nogle dage skiftet den hvide kittel ud med militæruniformen. Foto: Katja Schlaikier

Et nyt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Trænregimentet skal sikre danskernes helbred i tilfælde af krig.

- Selv om det ikke er virkelighed, så er der stadig en, der råber dig ind i hovedet, at de har ondt. Så man kan jo ikke undgå at føle sig presset.

Lægestuderende på 10. semester Gustav Hock Normann har for en stund skiftet Aalborg Universitetshospital ud med Trænregimentet i Aalborg.

Han har valgt at tage imod et frivilligt praktikophold, der skal sikre, at flere læger får de rette kompetencer, hvis de på et tidspunkt skal agere i en krigszone. 

Hvis vi skulle komme i en alvorlig situation, som krig og andre katastrofer, er vi nødt til at være i stand til at behandle tilskadekomne soldater og civilbefolkning

Lars Hvilsted Rasmussen, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

- Det er fedt at få muligheden for at prøve noget helt andet end at være på hospitalet. Det er en meget anden vej at gå, siger han - dog uden at vide med sikkerhed, om han vil takke ja til at blive udsendt.

- Det er noget, jeg overvejer, men jeg har ikke helt besluttet, hvad jeg vil, lyder det.

Gustav Hock Normann overvejer at arbejde som læge i en krigszone, men han har ikke besluttet sig endnu. VIDEO: SOFIE ASSIA HEE IVERSEN

Praktikopholdet er det første af sin slags og et samarbejde mellem Aalborg Trænregiment og Aalborg Universitet, der uddanner læger. Målet er, at de medicinstuderende fremover frivilligt kan tilvælge et sådan praktikophold.

Under opholdet lærer de kommende læger at tage vare på sig selv og opføre sig sikkert i en krigszone. De kommer ikke til at arbejde med syge mennesker, som de normalt gør på hospitalet.

VIDEO: Se, hvordan lægerne træner til krigszoner:

Forbereder sig på krig

Tilbuddet om at blive klædt på til krig kommer efter Ruslands invasion af Ukraine. Den betyder, at Danmark står foran et nyt trusselsbillede.

- Havde du spurgt mig om trusselsbilledet for fem år siden, så talte vi Afghanistan og Irak. Nu er det Rusland. Så vi forbereder os på den krig, vi ikke ved, kommer, og til det har vi brug for læger, som kan arbejde i en krigszone, siger Susanne Lund, der er oberst ved Trænregimentet.

Praktikopholdet er derfor også sat i værk ud fra et ønske om at være på forkant med et eventuelt fremtidigt behov for lægehjælp i Forsvaret.

- Selv om det ikke er virkelighed, så kan den her træning godt forberede de studerende på, hvad der kan vente, siger obersten.

Jeppe Emmersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet mener, at praktikopholdet kan gøre en forskel. Foto: Katja Schlaikier

Se andet end 'hvid' verden

Samarbejdet er uhyre vigtigt for at sikre læger, der kan navigere i den nye virkelighed, Danmark står over for. Alene sikkerhedssituationen har ændret sig markant både herhjemme og i hele Europa, lyder det fra Aalborg Universitet.

- Forsvaret har brug for læger, og der har vi studerende, der kan byde ind, siger Jeppe Emmersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og understreger:

- Det er vigtigt, at vores studerende kommer ud fra den hvide verden og får liv til at prøve at komme ud og prøve noget andet. 

Dekanen for fakultetet understreger vigtigheden:

- Hvis vi skulle komme i en alvorlig situation, som krig og andre katastrofer, er vi nødt til at være i stand til at behandle tilskadekomne soldater og civilbefolkning, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Lægestuderende på 10. semester Gustav Hock Normann overvejer fortsat, om han har lyst til at prøve kræfter med den "virkelige verden", når der står krigszone på menuen.

- Når jeg tænker på, det kan være virkelighed, så tænker jeg da på min familie. Men det, der også fylder for mig, er ønsket om at hjælpe.


VIDEO: Følg Trænregimentets nye leder, oberst Susanne Kiholm Lund, på sin første arbejdsdag:


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord