Det kunne nærmest ikke være skrevet smukkere for egyptiske Al Ahly.

På hjemmebane rundede de et flot klub-VM af med en højst overraskende sejr i bronzekampen over selveste FC Barcelona.

Holdet består udelukkende af egyptiske spillere, men i spidsen står en dansk herre – Stefan Madsen.

- Det er en meget, meget stor præstation, vi har været i gang med. Det er første gang i klubbens historie, at man har været i stand til at slå et europæisk hold i den turnering her. Så jeg vil sige det sådan, at der er god stemning i øjeblikket, fortæller cheftræneren til TV 2 Sport, inden han skal videre til medaljeceremonien.

- Det er første gang, at jeg mærker den eufori, der er omkring det. Den helt store præsident kom i omklædningsrummet, og det er ikke hver dag, at det sker. Så det er specielt for alle mand.

Al Ahly 32-29 FC Barcelona

• 1. halvleg: 18-15

• 2. halvleg: 14-14

Ved klub-VM deltager vinderne af de internationale klubturneringer på hvert kontinent.

Eksempelvis er FC Barcelona med som vinder af Champions League, mens Sydney HC fra Oceanien og Khaleej Club fra Asien også er med. SC Magdeburg er med som forsvarende mester i turneringen, mens Veszprém har fået et wildcard. Al Ahly er med som vært for klub-VM.

Stefan Madsen kom til Al Ahly i sommer efter seks år som cheftræner for Aalborg Håndbold. I sin sidste sæson hos nordjyderne førte han dem til Champions League-finalen og det danske mesterskab.

Ændrede indstillingen

Tidligere i turneringen, i gruppespillet, stod Al Ahly også overfor FC Barcelona, og her var kampbilledet helt anderledes i Al Ahly-nederlaget.

- Vi spillede imod dem den anden dag og var ikke i nærheden af noget som helst – virkede skræmte og bange for at tage kampen op. Den helt store forskel i dag var, at vi kunne gøre det, siger Stefan Madsen, der kom til Al Ahly fra Aalborg Håndbold i sommer.

Al Ahly gik videre fra gruppespillet på en god målscore, og i semifinalen var egypterne så tæt på at drille SC Magdeburg helt til det sidste.

Tyskerne vandt med 28-24 i semifinalen, men ved pausen var Al Ahly foran med tre. Nu står Al Ahly så med bronzemedaljerne i en sandwich af store hold fra Europa.

Aage Grynderup er en tilfreds mand for tiden. Og det er sagt på nordjysk.

Han er formand i Løgstør Sportsfiskerforening og jævnt glad for Limfjorden.

Derfor bifaler han seneste nyt fra Vesthimmerlands Kommune. Mandag blev det nemlig besluttet, at Teknik- og Miljøudvalget lægger op til at droppe planerne om dumpning af havneslam fra Hvalpsund Havn i Limfjorden.

- Jeg kan fortælle mine børnebørn, at der nu er en chance for, at Limfjorden kan komme på fode igen, lyder det håbefuldt fra Aage Grynderup.

Se hele indslaget herunder:

Protester har gjort indtryk

TV2 Nord har den seneste måned dækket, hvordan Vesthimmerlands Kommune først havde gjort indsigelse mod Skive Kommunes ansøgning om at klappe havneslam i Limfjorden - året efter ansøgte de så selv om tilladelse til det samme.

Det skabte stor utilfredshed hos et flertal i kommunens eget rådgivende forum, Grønt Råd og i Muslingefiskererhvervet.

- Jeg synes altså, tiden er løbet fra at bruge havet og i særdeleshed fjorden som losseplads, lød det dengang fra formand hos Foreningen Muslingeerhvervet, Henrik Nielsen.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Allan Ritter (K) erkender, at protesterne er en del af årsagen til den opsigtsvækkende kovending.

- Som kommune vil vi gerne gå forrest på det her, men vi vil også gerne sende et signal til de andre Limfjordskommuner om, at nu skal vi stå sammen om det her. For klapper de det mere, så er vi jo lige vidt, siger Allan Ritter om forslaget og fortsætter:

- Derfor kommer det her også til at blive fulgt op af et brev til Miljøministeriet om, at vi skal have gjort noget ved det her.

Skal være en landspolitisk sag

Ekstraregningen for at få slammet på land kan ende på op mod to millioner kroner, og forslaget skal endeligt godkendes i byrådet.

I første omgang skal pengene findes i Vesthimmerlands Kommune, men Allan Ritter ser det ikke som en holdbar løsning.

- Jeg synes, det er en fælles sag om at få vores fjorde op på et andet niveau igen. Så jeg synes, det her kommer til at blive en fælles politisk sag i Danmark, og dermed skal Folketinget jo indover på et tidspunkt, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

Aage Grynderup tror ligeledes på, at sagen om at droppe klapningerne ikke slutter i Vesthimmerland.

Han forventer, at de 17 andre kommuner med opland til Limfjorden nu vil kigge mod Vesthimmerlands beslutning, næste gang de står i samme situation.

- Jeg er glad for - og håber på, at vores kommune bliver foregangsmand og siger: Det nytter noget, og vi lytter til de råd, vi får af dem, der benytter og kender naturen, afslutter sportsfiskerformanden.

Stigende regnmængder har fået Brønderslev Kommune til at installere specialudviklede brønde i Hjallerup. Vortex-brøndene skal sikre en mere effektiv rensning af regnvand, inden det ledes videre i naturen.

Målet for Brønderslev Forsyning er at anvende bedre og mere effektive teknologier til rensning af regnvandet.

Det melder kommunen selv ud i en pressemeddelelse.

- Vi har længe søgt en løsning, der både sikrer bedre vandrensning og samtidig er økonomisk overkommelig, fortæller teknisk projektleder fra Brønderslev Forsyning, Peter Winther Hamborg.

Det er firmaet Uponor Infra, der kommer med den nye metode. Her vil en automatisk overvågning advisere et kloakservicefirma, der derefter sender en slamsuger ud for at tømme brøndene.

Gammelt overfladevand på nye brønde

Vortex-brønden er en avanceret rensebrønd, der er designet til at tilbageholde sedimenter og faste partikler. Det forhindrer forurenede stoffer i at nå det danske vandmiljø.

De særlige brønde skal placeres midt i Hjallerup bymidte for at sikre den mest effektive rensning.

Tidligere har man brugt traditionelle renseløsninger, hvor man rensede vandet efter, at det var passeret gennem bassinerne, men nu bliver det renset, inden det når bassinet. Og det er der flere fordele ved.

- Det reducerer behovet for rensning af selve bassinet, som tilfældet var tidligere. Dermed bliver rensningen langt mere effektiv og også økonomisk besparende, forklarer Peter Winther Hamborg.

Fremtidens rensingssystem?

I løbet af de kommende år skal der laves målinger af brøndenes effekt for at evaluere på vandkvaliteten ved bassinudløbene. Og det vil blive afgørende for den videre udvikling af fremtidens rensningssystemer.

Man kommer til at vurdere på, hvor meget man kan forlænge driften af vådbassin og dermed skabe besparelser for forsyningen. Og om målingerne påviser vandets kvalitet og forureningsgraden, før vandet udledes fra bassinet.

Brønderslev Forsyning er klar over værdien af målinger, som kan dokumentere effekten af rensningssystemerne.

– Vi arbejder ud fra princippet om altid at finde de bedste løsninger til rensning af regn- og spildevand. Ikke blot for at overholde lovgivningen, men for at beskytte vores natur. Derfor var det oplagt for os at indgå samarbejdet med Uponor, så vi kan være med til at sikre udvikling og med analyse dokumentere de bedst mulige løsninger, afslutter Peter Winther Hamborg.

Rådden tang og grønt slam, der med tiden får en hvidlig, skimmelagtig farve.

Dét er synet, når Henrik Leth sejler ud med sin lille båd for at fiske i Mariager Fjord. Senest i forgårs.

- Inde ved land ser det fint ud, men så snart jeg sejler ud på dybere vand, kommer svovlbrinten og ligger som slam og fedtemøj, fortæller lystfiskeren.

Henrik Leth fisker ofte ved Ørnedalsbugten på sydsiden af Mariager Fjord.

Et sted, der plejer at være fyldt med ørreder - lige til at snuppe på krogen. Nu er der langt imellem.

- De flygter, når ilten forsvinder, så det er slet ikke det samme som før, siger han.

Lystfiskerens oplevelser stemmer overens med konklusionerne fra den seneste miljørapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Her viser prøver fra samtlige danske farvande, at især Mariager Fjord, Limfjorden, Hevring Bugt og Haderslev Fjord lider af så kraftigt iltsvind, at mange dyr og planter dør.

Udbredelsen af iltsvind i september 2024 er næsten 50 procent større end samme måned året før.

Flød med døde fisk

Henrik Leth kommer vidt omkring med sin fiskestang. Han oplever et stigende problem med iltsvind og havdød i både Randers Fjord, på Djursland og Lenstrup Sø.

- Jeg har det rigtigt dårligt med det, og jeg bliver faktisk lidt deprimeret af det. Når man har fulgt udviklingen, håber man hele tiden på, at det bliver bedre. Men alt det, der er iværksat, ser ikke ud til at have hjulpet nævneværdigt, siger en ærgerlig lystfisker.

Henrik Leth har især fulgt Mariager Fjord på nærmeste hold.

Han fiskede også i fjorden i 1997, da iltsvindet var allerværst og stort set tømte den for al liv. Her flød døde fisk ind til kanten med bugen i vejret. 

- Der var fjorden rigtig død, og det stank over det hele. Så lavede man våde enge og rensningsanlæg og nedlagde dambruget i forsøget på at redde fjorden, så den ikke døde helt. Men hvert år er den alligevel lige på grænsen, fortæller fiskeren.

Slam mellem tæerne

Lystfiskerne er langt fra de eneste, der mærker iltsvindets skræmmende konsekvenser, påpeger Henrik Leth.

- Turisterne og sommerhusudlejerne brokker sig over, at de bader i en suppe af fedtemøj. Badevandet er bestemt ikke i top, og de får det fedteværk mellem tæerne, lyder forklaringen.

- De udenlandske fiskere orker heller ikke at vade rundt i det her, så de holder sig væk, advarer Henrik Leth.

Lystfiskeren håber på, at man vil gøre endnu mere for Mariager Fjord, nu hvor iltsvindet er begyndt at gå ud over flere grupper end 'blot' fiskerne.

- Det kan være, det hjælper lidt, at det ikke kun er sådan nogle som mig, der bliver påvirket af det. Hvis for eksempel turisterhvervet begynder at se længere fremad og kan se konsekvenserne blive værre, kan dét måske lægge et yderligere pres på.

Det er blevet til 30 år i den kommunalpolitiske tjeneste, hvoraf han har siddet 12 år som borgmester for Socialdemokratiet. Men nu siger Arne Boelt endegyldigt farvel til kommunalpolitikken.

- Det har hele tiden ligget i kortene, at det godt kunne ske. Jeg har gerne villet prøve kræfter med regionerne, og nu hvor det ser ud til, at regionen består, kan jeg mærke, at presset stiger på mig, siger Arne Boelt om beslutningen.

Allerede efter kommunalvalget i 2021 varslede Arne Boelt, at han godt kunne finde på at tage en tørn i regionsrådet for "lige at hjælpe med at lave om på det resultat", som han dengang sagde til TV2 Nord.

Tilbage i 2021 lykkedes som bekendt Mads Duedahl (V) at vælte Ulla Astman (S) af pinden som regionsrådsformand i Nordjylland.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Arne Boelt 4993 personlige stemmer. Det var mindre end halvdelen af de stemmer, han høstede ved valget i 2017, hvor han fik 10.257 personlige stemmer.

Men det er ikke den svigtende stemmeprocent, der er årsagen til, at S-veteranen nu forlader kommunalpolitik. Årsagen er det, som Arne Boelt mildest talt betegner som en uskøn proces med budgettet i Hjørring Kommune, hvor den siddende borgmester Søren Smalbro (V) i 11. time fandt 100 millioner på beskæftigelsesområdet uden at inddrage arbejdsmarkedsudvalget.

- Når demokratiet er trådt så meget under fode, så vil jeg ikke være med længere, siger Arne Boelt (S).

Ærgerligt for Arne

Søren Smalbro er ærgerlig over sin forgængers kritik og måde at forlade kommunalpolitikken på.

- Vi har jo været åbne omkring, at der i et fagudvalg har været nogle usikkerheder omkring nogle tal. Alternativet til at være åbne omkring det, er ikke at sige noget, siger Søren Smalbro til P4 Nordjylland og fortsætter:

- Det er en ærgerlig kritik, og jeg kan forstå, det bliver kædet sammen med, at han træder ud af kommunalpolitik. Det, synes jeg, faktisk, er ærgerligt for Arnes egen skyld, at det skal bruges som en hovedårsag til, at han nu mere eller mindre smækker med døren.

Arne Boelt, nu forlader du kommunalpolitik efter 30 år og smækker med døren - hvordan er det?

- Det er da lidt træls, men det er jo fordi på et eller andet tidspunkt er man nødt til at sige til sig selv, at nu er nok nok.

Kan du være bekymret for, om du efterlader kommunen i en dårligere forfatning, end du fandt den?

- Jeg tror på, at det her er med til, at der bliver mere opmærksomhed på, hvordan tingene skal køre. Derfor tror jeg på det gode i det her. Der skal nok være en hverdag og et samarbejde igen, lyder det fra Arne Boelt.