I Vestre Fjordpark i Aalborg er hærværk dagligdag, og det er særligt på toiletterne, det foregår.

- Det sker hele tiden, Jeg forstår ikke hvorfor, men det gør det, siger Sevastianos Prenta, der er bademester i Vestre Fjordpark, Aalborg.

Det er lige før, at alt hvad der kan splittes ad, splittes ad.

- Vi skifter toiletbrættet hver anden dag på toiletterne om sommeren, siger bademesteren.

Og ikke nok med det fortæller bademesteren om, at der bliver antændt bål på handicaptoilettet. Og med al det hærværk, må kreativiteten på spil.

- Jeg kommer tit ind og ser et hagekors, men så laver jeg det bare om en til et spil kryds og bolle, siger Sevastianos Prenta.

I oktober 2024 blev der skruet op for alvoren. Her forsøgte en gruppe unge at sætte ild til livredderbygningen.

- Jeg ved ikke, hvad det sker i deres hoved. Hvad det er, de skal få ud af det, siger Sevastianos Prenta.

Ulækkert problem

Selvom man kunne ønske sig det, er det langt fra kun i Vestre Fjordpark, at medarbejderne bliver mødt af klamme og ødelagte toiletter.

Tidligere fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan toiletterne på Hals Havn, i Kildeparken og i Vestre Fjordpark ofte hærges af ukendte gerningsmænd.

Blandt andet lå der efterladenskaber i håndvasken på toilettet ved Hals Havn. Behandlingen af offentlige toiletter i Aalborg Kommune har fået rådmanden til at råbe op.

- Så bliver de udsat for både det syn, som vi kan se her, men også den ulidelige stank, der må være. Det er jo simpelthen så klamt, som noget kan være, siger Jan Nymark Rose Thaysen, der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Rådmanden vil undersøge, hvordan toiletterne kan åbnes ved hjælp af noget person-identifikation. Det kan være ved hjælp af en automatisk lås, der styres med sms. Eller også noget med sygesikringskort.

Tilbage i Vestre Fjordpark har bademester Sevastianos Prenta en opfordring.

- Er du sur, så tag en svømmetur.

Det er ikke alle, der kan finde penge til et indskud, når de skal flytte i en ny lejebolig, men det er der heldigvis råd for. For dem der bor i lejeboliger, der er nye nok i hvert fald.

Ønsker du at flytte ind i en gammel almen lejebolig, en der er opført og taget i brug før den 1. april 1964, har du ikke ret til et beboerindskudslån fra kommunen. Er lejeboligen du ønsker at flytte ind i derimod opført og taget i brug efter 1. april 1964, har du ret til et lån til dit indskud. Men den regel bliver snart lavet om i Vesthimmerlands Kommune.

- Vi er måske lidt trendsættere på det her, siger Per Bach Laursen (V), der er formand for Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune - og borgmester.

Det var særligt Aars Boligforening, der ønskede, at reglerne skulle laves om, så reglerne er lige for alle, uanset hvornår boligen er opført. Derfor rettede Aars Boligforening henvendelse til administrationen i Vesthimmerlands Kommune. Og det viste sig at være en god idé.

Økonomiudvalget anbefalede i onsdags, at beboerindskudslånet fremover også tilbydes dem, der vil flytte i boliger fra før 1. april 1964.

- Det er en god idé både socialt og samfundsmæssigt, at alle bliver tilbudt lige vilkår, siger Per Bach Laursen (V).

Sagen blev første gang taget op den 11. december 2024, hvor det blev besluttet, at sagen skulle udsættes til der var udarbejdet en liste over alle lejeboliger, der var opført før 1964. Her anbefalede administrationen, at der ikke skulle ydes beboerindskudslån.

Lige for alle

Hvorfor har I valgt at gå imod administrationens beslutning?

- Fordi vi er politikere, så nu prøver vi det her og så følger de andre kommuner måske efter, siger Per Bach Laursen (V).

Hos Aars Boligforening oplever de, at interessen for deres lejeboliger af ældre dato er stor, men at flere har udfordringer med at kunne betale deres indskud og derfor fravælger boligen.

- Det er typisk mindre boliger og af lidt ringere kvalitet end nyere bebyggelse. Derfor vil det også være smart, hvis vi fremover kunne få udlejet de her boliger, siger udvalgsformanden.

Løgstør Boligforening har ikke udfordringer med at få udlejet deres boliger uanset opførelsesdato, men de deler dog ønsket om en ligestilling af tilbuddet om indskudslån.

- Vi har ikke oplevet en efterspørgsel om det her fra borgerne. Derfor har vi ikke tænkt på det før, siger Per Bach Laursen (V).

Aars Boligforening har 88 boliger, der er før '64, og der kræver det et indskud på mellem 10.000 og 34.000 kroner. Løgstør Boligforening har 90 boliger af ældre dato, hvor indskuddet ligger mellem 15.000 og 23.000 kroner. De boliger, ønsker økonomiudvalget i kommunen, at man fremover kan få lån til indskuddet.

Et stor gevinst for klimaet.

Sådan er Danmarks første pyrolyseanlæg, der lagrer CO2 fra landbruget, beskrevet.

Anlægget ligger mellem Hjørring og Vrå, og her har borgerne i området svært ved at se det banebrydende anlæg som en gevinst. I hvert fald ikke for dem.

De frygter, at røgen fra anlægget gør dem syge.

Blandt andre seks-årige Talia.

Hun lider af den sjældne lungesygdom, Alfa-1-antitrypsinmangel og astmatisk bronkitis.

Og når pyrolyseanlægget, der bare er tre kilometer væk er tændt, så virker Talias livsvigtige medicin ifølge hendes forældre ikke.

- Det betyder rigtig mange sygedage. Det betyder, at hun ikke kan komme i børnehave og være social sammen med de andre, og det betyder, at hun har det skidt og hoster. Hendes livskvalitet går ned, og det er ikke rart at være i, og det er ikke rart at se på. Og det er bestemt ikke rart at være hende, siger Anne Lauritsen, der er Talias mor.

Talias helbred har det bedre, når pyrolyseanlægget ikke kører - som for eksempel hen over julen.

- Vi har haft en dejlig lang juleferie, da anlægget stod stille. Og nu har vi så sygedage igen, så vi kan helt bestemt se et mønster i det, fortæller Anne Lauritsen og tilføjer, at datterens sygdom indtil sommeren 2024 kunne holdes nede med medicin.

Ifølge forældrene passer forværringen i datterens sygdom med tidspunktet, hvor det opsigtsvækkende pyrolyseanlæg gik i gang.

Der er ingen dokumentation for at røgen fra Agri Energys pyrolyseanlæg til 220 millioner kroner er sundhedsskadelig, men der er heller ingen dokumentation for det modsatte.

For det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Kommunen vurderer uden eksperter

Hjørring Kommune, der er myndighed på miljøområdet, oplyser, at det er kommunens vurdering, at lugten fra anlægget kan være generende, men ikke sundhedsskadelig.

Den forklaring tror Anne Lauritsen ikke på.

- Vi kan tydeligt se et mønster i, at det er farligt, og det lugter simpelthen så kraftigt af kemikalier, fastslår hun og tilføjer:

- Vi står som forældre med en bekymring og et barn, der har det dårligt. Vi har vågne nætter, fordi hun ikke har det godt.

Hun har derfor bedt Hjørring Kommune uddybe, hvilke undersøgelser og eksperter, som ligger til grund for kommunens oplysninger om, at røgen fra pyrolysen ikke er farlig.

- Jeg får svar tilbage, at kommunen ikke har spurgt eksterne eksperter, men det er kommunens egen vurdering, at de stoffer og den røg, som kan dannes ved pyrolyseprocessen, ikke er skadelige for mennesker, fortæller Anne Lauritsen.

Sygdommen Alfa-1-antitrypsinmangel er arveligt og kan ikke kureres, og sygdommen gør, at lungevævet bliver nedbrudt. Det er almen kendt, at sygdommen forværres, hvis man udsættes for lungeskadelige stoffer som eksempelvis røg.

Miljøstyrelsen undersøger

Pyrolyseanlægget er det hidtil første af sin slags i landet, og selv om det for længst er i drift, så er det først nu, at myndighederne er i gang med at kortlægge om udledningen fra pyrolysen er farlig.

Det skriver Miljøstyrelsen i et svar fra miljøministeren til Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (Ø).

Styrelsen vil undersøge om, der dannes miljøfarlige og forurenende stoffer ved pyrolyse både på jorden og i luften.

Miljøstyrelsen vurderer at være færdig med sine undersøgelser om, hvorvidt pyrolysen er sundhedsfarlig eller ej, i slutningen af 2026.

Føler sig som forsøgskaniner

Tilbage i parcelhuset i Rakkeby føler Anne Lauritsens sig magtesløs over udsigten til først at få svar om næsten to år fra myndighederne.

Imens hun kan se sin datter, Talia, har svært ved at trække vejret hver gang pyrolyseanlægget kører.

- Vi skal være forsøgskaniner indtil da. Hvad ender med, at vi alle får en lungesygdom eller kræft om ti år? Det er jo skrækkeligt og skræmmende at tænke på, lyder det fra Anne Lauritsen.

- Jeg synes, man skal se på, at det må handle om ikke at udrydde menneskeheden, før man får styr på klimaet, siger Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V) med henvisning til regeringens seneste forslag om fremtidens fiskeri.

Ifølge regeringen skal det være forbudt i områder omkring Læsø at fiske på den måde, som en stor del af Læsøfiskerne i dag gør.

De bundtrawler for blandt andet at fange jomfruhummere på bunden af Kattegat.

Forslaget kommer fra regeringen, fordi man på den måde vil beskytte havmiljøet i de danske farvande.

 - Med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin og så videre i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Øen får dødsstød 

Som en del af udspillet vil der blive iværksat økonomisk kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere. 

Pengene kommer dog ikke til at række langt i situationen på Læsø, som er et af de steder i landet, hvor der landes flest jomfruhummere.

For det er ikke penge, Læsø kommer til at mangle, hvis udspillet bliver en realitet - det er børn.

- Og det er ikke sådan noget med, at man kan sende en check på 10 millioner, og så klarer vi os sikkert, for man kan endnu ikke købe børn for penge - heldigvis. Men fiskerne leverer børn til skolen, og det kan jeg ikke lige se et alternativ til her, siger Tobias Birch Johansen.

Han får opbakning fra den lokale fiskeriformand, Thomas Christensen, der mener, at det politiske udspil ikke giver bare fiskerne et dødsstød men rammer hele øen.

 - Når man ser fiskeriet skal stoppe på den måde, så er det sådan det samme som at sige, at hele vores samfund skal stoppe, siger fiskeriformanden, der tilføjer, at fiskerne føler sig totalt magtesløse efter den politiske udmelding om fremtidens fiskeri kom mandag fra Christiansborg.

- Urimeligt for Læsø

Også formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, der er nordjysk valgt folketingsmedlem, bakker op om, at forslaget fra regeringen er "fuldstændigt urimeligt" for Læsø.

- Det er svært at forestille sig en anden kommune i landet, hvor man ville miste et sted mellem 20 og 25 procent af arbejdspladserne på en dag, siger Inger Støjberg med henvisning til, at fiskeriet langt fra er det eneste erhverv, der bliver berørt af konsekvenserne for et forbud mod bundtrawl i Kattegat.

- Det handler jo også om dem, der arbejder på Læsø Fiskeindustri samt dem, der servicerer fiskeriet for eksempel elektrikeren og i sidste ende også købmanden. Det er jo det hele, der er afhængigt af det her på Læsø, siger Inger Støjberg.

Regeringen har nu inviteret samtlige partier på Christiansborg til forhandlinger om det nye fiskeriudspil.

I fire nordjyske kommuner kan jordejere nu se frem til at plante ny skov med støtte fra Klimaskovfonden. 

Fonden melder nemlig nu ud, at 32 nye skove får støtte, og fire af dem er i Nordjylland.

- Når vi bruger naturens egne virkemidler i klimaindsatsen, kan vi glæde os over, at en ny skov samtidig beskytter vores drikkevand og vandmiljø, og giver naturen mere plads til at udfolde sig på. Derfor er vi rigtig glade for at flere jordejere i Nordjylland vil være med til at rejse skov på deres jord, lyder det fra Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen.

De fire kommuner er; Hjørring-, Rebild-, Thisted- og Jammerbugt Kommune.

I Thisted Kommune kommer der en skov på 5,5 hektar, mens der i Rebild Kommune kommer en skov på 8,6 hektar skov. I Hjørring Kommune er det 9,3 hektar ny skov, og i Jammerbugt Kommune får man mest skov nemlig 9,6 hektar ny skov.

Ikke kun landmænd

Det er et led i den omlægning af landbrugsarealer, der skal ske med Den Grønne Trepart. De nye skove vil nemlig over tid optage CO2 og dermed gavne klimaet.

Men det er dog både kommuner, kirker og private jordejere, der får støtte fra Klimaskovfonden til at rejse skov eller udtage lavbundsjorder.

Når Klimaskovfonden støtter skovrejsning, stiller de krav om, at der plantes skove med stor variation i træ- og buskarter, så skovene er robuste overfor klimaforandringer i fremtiden.

I forvejen er 10 skovrejsningsprojekter og et lavbundsprojekt i gang i det nordjyske gennem Klimaskovfonden.