Da USA's kommende præsident, Donald Trump, juleaften genåbnede debatten om et amerikansk ejerskab af Grønland, vakte det endnu engang harme i Danmark og Grønland.

Det gjaldt dog ikke hos folketingsmedlemmet Preben Bang Henriksen (V), skriver han i et debatindlæg i avisen Nordjyske Stiftstidende..

Venstre-politikeren går faktisk så langt som at sige, at Trumps tilbud om at købe Grønland kan blive en "hel befrielse":

- I hvert fald for de grønlændere, der konstant ytrer deres utilfredshed med danskerne, skriver Preben Bang Henriksen i debatindlægget.

- Heller ikke i folketingssalen oplever vi den store samarbejdsvilje

Et lignende forslag om køb af Grønland blev fremlagt i august 2019 af Trump. Dengang afviste statsminister Mette Frederiksen forslaget, som hun kaldte for "absurd".

Efter Trumps udmelding 23. december slog Grønlands selvstyreformand, Múte B. Egede, over for TV 2 fast, at Grønland "ikke er til salg og aldrig vil komme til salg".

- Vores årelange kamp for frihed skal vi ikke miste. Dog skal vi fortsætte med at være åbne for samarbejde og handel med hele verden, især med vores naboer. Da alt samarbejde og handel ikke kan gå via Danmark, skrev Múte B. Egede til TV 2.

I sit debatindlæg undrer Preben Bang Henriksen sig over den store forargelse, der har fundet sted blandt danske og grønlandske politikere, da "problematikken" nu bliver taget op – at Danmark hvert år overfører milliarder i bloktilskud til selvstyret i Grønland, mens grønlænderne ifølge Preben Bang Henriksen ikke undlader at "udtrykke deres store utilfredshed" med Danmark.

- Heller ikke i folketingssalen oplever vi den store samarbejdsvilje for slet ikke at tale om taknemmelighed, skriver V-profilen, som refererer til den tolkedebat, der er opstået, efter at det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam i maj 2023 valgte at holde en tale i Folketingssalen på grønlandsk.

Sidenhen har Folketinget indført en ny ordning, så folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne kan få et tillæg på 67.000 kroner om måneden til oversættelser og tolkning, hvilket Preben Bang Henriksen påpeger i sit debatindlæg.

Torsdag aften brød der brand i maskinrummet på et færøsk fragtskib, der lå til kaj på havnen i Hirtshals. En 34-årig mand omkom, mens en 47-årig mand er svært tilskadekommen.

Begge mænd er fra Færøerne.

Der var også et tredje besætningsmedlem på båden. En 19-årig ung mand, der er i stabil tilstand efter røgforgiftning.

Ifølge Lars Dybager er der visse farer forbundet med at opholde sig på et skib.

- Der kan sprænge et olierør ud på varme flader, hvor der kan gå ild i det, siger maskinmesteren på DTU's forskningsskib DANA IV, der også ligger til kaj i Hirtshals Havn.

Imens Lars Dybager viser rundt i maskinrummet på forskningsskibet, fortæller han, at der er brandalarmssystemer, der advarer mod eventuelle brande.

- Vi gør alt for at minimere risikoen og sørge for, at vores systemer virker. Er der det mindste, bliver det lavet.

Hvis flammerne nu skulle bryde ud på skibet eller i maskinrummet, er der også tænkt på det.

- På det meste af skibet sprinkler vi, men i maskinrummet har vi Inergen som brandslukningssystem. Det er noget gas, der slukker ilden, lyder det fra Lars Dybager.

Mikael slukkede maskinrumsbrand

En anden, der er besætningsmedlem på forskningsskibet, er Mikael Markvart. Han var tilbage i 2006 involveret i en lignende brand, som den der opstod på det færøske fragtskib.

- Vi lå langs en kaj i New Orleans (I USA, red.), hvor vi som røgdykkere selv var med til at slukke ildebranden, og brandvæsenet var stand-by, hvis vi trak os ud, fortæller Mikael Markvart, der er motormand på DTU's forskningsskib.

- Vi klarede os selv og fik slukket branden uden nogen tilskadekomne.

For ham var det spændende at være med til at løse sådan en opgave i maskinrummet, men det gav samtidig stof til eftertanke, for det var naturligvis en skræmmende oplevelse.

Derfor gør gårsdagens ulykke på Hirtshals Havn indtryk på Lars og Mikael.

- Det lyder foruroligende. Det er jo meget alvorligt, og det må jo have gået helt galt derovre på en eller anden måde, siger Lars Dybager.

- Man kan lige forestille sig, hvordan de har oplevet det i maskinrummet derovre, tilføjer Mikael Markvart om branden i det færøske fragtskib, der kostede den 34-årige mand livet og har gjort en 47-årig mand svært tilskadekommen.

Der er knap 60 dage til fastelavn.

Alligevel er de hos Othello Bageriet i Aalborg allerede begyndt at sælge fastelavnsboller i butikken. På dag et har de næppe fortrudt det, for kunderne har kvitteret for den beslutning.

Allerede til middag måtte de melde udsolgt.

- Folk er bare vilde med dem, så der var nogle, der var lidt kede af, at de var udsolgt, men de kommer jo igen i morgen, fortæller Mette Jensen, der er butikschef i Othello Bageriet til TV2 Nord, fredag eftermiddag.

Stor efterspørgsel

Allerede fredag morgen blev der langet adskillige fastelavnsboller over disken. Noget der på ingen måde overrasker længere.

- Det er lidt ligesom med de her famøse norske klejner. De bliver også mange steder solgt tidligere og tidligere, siger butikschefen, inden hun afviser, at de har planer om at sælge fastelavnsboller før nytår.

Mette Jensen forventer, at salget igen år kommer til at gå amok. Den kommende tid skrues der derfor gradvist op for produktionen. Lige er det de såkaldte 'Fætterlavnsboller', som består af en briocheagtig bolle med creme og marcipan indeni, der sælges i Othello Bageriet. Inden længe kan kunderne dog købe langt flere varianter.

Der er i de seneste år sket en markant stigning i antallet af butikstyverier i Nordjylland. En tendens, de også mærker i to af landsdelens store butikscentre.

- I løbet af de fire år, jeg har været ansat, er vi gået fra at have et til to tyverier om måneden til mindst et til to om dagen, siger Niels Adolfsen, der er center manager i Aalborg Storcenter og Friis Shoppingcenter.

I 2024 blev der anmeldt over 2000 butikstyverier til Nordjyllands Politi. En del af de anmeldelser, stod Aalborg Storcenter for, men centerchefen er skuffet over politiets indsats på området.

- Vi oplever desværre, at de ikke har ressourcerne til at gøre ret meget ved tyverierne. Betjentene er altid rare, når de kommer, men det er simpelthen nedprioriteret politisk. Vi har cirka 360 overvågningskameraer, og selvom vi kan vise, hvad der bliver stjålet, hvornår det er foregået, og vi kan følge tyven hele vejen ud til bilen, så har politiet ikke ressourcerne til at slå nummerpladen op og hente personen.

Hvordan føles det som centerchef at opleve det?

- Både vagterne, jeg og butikkerne er stærkt frustrerede over, at vi bruger lang tid på at sende dokumentation til politiet for fire uger senere at få en besked om, at sagen er henlagt. Det er vildt frustrerende og heller ikke retfærdigt. Det går ud over du og jeg, fordi vi skal betale mere for varerne for at dække for butikkernes tab.

Rejser sigtelse i de fleste sager

Vicepolitiinspektør Sune Myrup fra Nordjyllands Politi siger, at butikstyverier er en kriminalitetsform, politiet tager meget alvorligt.

- Der er nogle sager, vi henlægger, hvis vi ikke mener, at dokumentationen er tilstrækkelig, men i 2024 har vi haft omkring 2200 anmeldelser om butikstyveri, og i cirka 2000 af sagerne har vi rejst sigtelse. Det viser, at vi gør noget ved problemet, og vi bruger relativt store ressourcer på at opklare og efterforske butikstyverier, siger han.

Sune Myrup kan godt forstå, at det er frustrerende for de forretningsdrivende, at de oftere bliver udsat for butikstyverier end tidligere, og understreger, at politiet gør meget for at få fat i gerningspersonerne.

- Ofte rykker vi ikke ud, fordi der ikke er grundlag for at anholde en person. Derfor kan vi klare sagsbehandlingen ud fra den dokumentation, der ligger. På baggrund af dokumentationen kan vi tage fat i gerningspersonen og sigte vedkommende for tyveriet. Står vi med butikstyve, der er truende og udadreagerende, så foretager vi en udrykning og ofte også en anholdelse, siger Sune Myrup.

'Vi skal jo ikke hente folk'

Niels Adolfsen mener, at politiet skal være mere aktive i kampen mod butikstyvene, end det er tilfældet i dag, hvis antallet af tyverier skal bringes ned.

- Vi kan ikke bare lade som om, at tingene ikke sker, så vi er nødt til at håbe på, at der på et tidspunkt er politisk medvind til, at vi kan få gjort noget ved sagerne, så tyvene ikke bare griner ad os, når vi tager dem, siger centerchefen.

- I nogle sager er vi selvfølgelig nødt til at vurdere, hvordan muligheden er for at opklare sagen i forhold til den mængde ressourcer, vi skal bruge på det, men det er vigtigt for os at komme ud med det budskab, at vi tager butikstyverier meget alvorligt, siger Sune Myrup.

Folketinget behandler lige nu et forslag fra regeringen, der fra 1. februar vil fordoble bødestraffen for butikstyverier, så man får en bøde på mindst 1000 kroner, første gang man begår butikstyveri.

Ifølge Niels Adolfsen er politiet dog nødt til at prioritere flere ressourcer til området, fordi butikkerne kan ikke gøre mere, end de allerede gør.

- Vi skal jo ikke hente folk og stille dem for en dommer. Det er nødt til at være politiets opgave, så vi er sikre på, at alle bliver behandlet lige og retfærdigt, siger Niels Adolfsen.

I 40 år er der blevet produceret vendsysselske grønlangkål i Vendsyssel.

Så det er ikke for meget at kalde det enden på en æra, når den velkendte julespise fremover skal produceres i Sønderjylland.

- Da jeg stak hånden frem for at give håndslag, sagde min søn Ronnie til mig; jamen, græder du far? Og det gjorde jeg, for selvfølgelig er det vedmodigt, lyder det fra ejer Bjarne 'Bamme' Sørensen, der har kogt kål i 40 år.

Vendsysselske grønlangkål er nemlig solgt fra og bliver overtaget af konkurrenterne fra Sønderjysk Kål 1. februar.

De sidste har forladt fabrikken

Produktionen er dog allerede nu lukket ned, og det betyder, at de sidste vendsysselske kål har forladt fabrikken i Harken.

- Det er et familieforetagende, og jeg har lavet det i 40 år, men det er jo ikke sådan, at folk spiser mere og mere grønlangkål - forbruget faldt en lille smule i år, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen.

Men selvom det er konkurrenterne, der nu overtager, gør det ikke ondt på ejeren.

- Vi har jo været konkurrenter, men vi har aldrig lavet de samme produkter. Vi prøvede engang at komme ind på markedet for sønderjysk kål, og det blev der en sag ud af, og så måtte vi ikke skrive på vores produkt, at det var sønderjysk kål, men blot at de var egnet til at bruge til det.

Plantebaseret eventyr venter

Du skal dog ikke være bekymret for, at de vendsysselske grønlangkål vil lide samme skæbne som de sønderjyske, der ifølge Bjarne 'Bamme' Sørensen er noget flydende sjap.

For når der fremover skal produceres vendsysselsk grønlangkål i Sønderjylland, er det efter den gamle, velkendte opskrift og med samme logo og indpakning.

Nu vil de i Harken koncentrere sig om at lave plantebaserede produkter. For mens folk måske ikke spiser så meget af den traditionsrige spise, ser det anderledes ud med de mere utraditionelle plantebaserede alternativer til kød.

- Vi har lavet plantefrikadeller, som vi blandt andet producerer til Dansk Catering, som er helt uden kød i. Jeg er jo sikker på, der bliver mere og mere af det, siger Bjarne 'Bamme' Sørensen.