Siden 19. november har det 224 meter lange kinesiske fragtskib Yi Peng 3 ligget stille i Kattegat med selskab af flere flådefartøjer.

Svensk politi skal torsdag være ombord på det kinesiske skib Yi Peng 3 i Kattegat, fremgår det af TV2.dk.

Repræsentanter fra kinesiske myndigheder er i gang med undersøgelser på skibet og har inviteret svenske myndigheder til at deltage som observatører

Det skriver svensk politi i en pressemeddelelse.

Afsløringer om sabotage

Det er ikke mange dage siden, at TV2 Nord i samarbejde med TV 2 og TV4 Sverige, kunne påvise, at der på strøm- og datakabler var dybe spor fra noget ukendt.

- Sporets retning og skibets (Yi Peng 3, red) retning er så sammenfaldende, at det er meget sandsynligt, at de to ting hænger sammen på en eller anden måde, sagde Ole Ritzau Eigaard, seniorforsker ved DTU Aqua, efter at have set de unikke optagelser.

Næsten én meter.

Så meget kommer Limfjorden til at løbe over sine breder i løbet af dagen. Og det kommer vanen tro - og trods gedigne advarsler - til at give bilister problemer i Aalborg Vestby. For der er altid nogen, der kan se deres parkerede biler med fjordvand op til bildørshåndtaget, når de kommer forbi dagen efter.

Den tendens bliver opadgående.

Onsdag varslede DMI endnu engang om forhøjet vandstand flere steder i Nordjylland. Torsdag forventes vandstanden at stige helt op til 70 centimeter ved Limfjorden.

Derfor har Kystdirektoratet nu øget antallet af oversvømmelsestruede områder i Danmark. Det sker på baggrund af en ny kortlægning af landets kyster.

Den nye kortlægning medfører, at antallet af risikoområder øges fra 14 til 25. Heraf indbefatter tre af de nye områder nordjyske kommuner: Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord og Mariager Fjord.

Foruden at tre ud af 14 nye risikoområder berører Nordjylland er omfanget af de oversvømmelsestruede områder mest markant i regionen.

Den nye kortlægning betyder, at halvdelen af landets kommuner er oversvømmelsestruet. Før kortlægningen var 27 kommuner i risiko for oversvømmelse, hvorimod tallet nu lyder på 51 oversvømmelsestruede kommuner.

Flydende biler

Lige præcis ved Limfjorden advarede Kystdirektoratet igen onsdag bilister mod at parkere sin bil i området omkring Kulturbroen i Aalborg grundet varsel om forhøjet vandstand. 

De store vandmængder omkring Kulturbroen besværliggør kørslen i området samt risikerer at gøre stor skade på de biler, der holder parkeret i området.

Den nye kortlægning betyder, at der inden 22. oktober 2027 skal udarbejdes såkaldte risikostyringsplaner, der skal indeholde kommunernes planer for håndtering af oversvømmelsesrisikoen.

Planerne skal indeholde en plan for både forebyggelse, sikring og beredskab i tilfælde af oversvømmelse i fremtiden.

Nye forbedrede kortlægningsmetoder

Udpegningen af særligt oversvømmelsestruede områder sker i forbindelse med EU's oversvømmelsesdirektiv, der har til formål at beskytte mennesker og reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser.

Den danske implementering af direktivet omfatter risiko for oversvømmelse fra havet, vandløb og søer. 

Den nuværende planperiode gælder frem til 2027, hvorfor de nye planer først træder i kraft den 22. oktober 2027.

Nordjylland er stået op til en våd morgen og vedvarende regn vil påvirke både morgen- og formiddagstimerne i det sydlige Nordjylland. Længst mod nordvest er der næsten tørt.

Som dagen skrider frem bliver det rigtig blæsende. Særligt ud på eftermiddagen. Her bliver det en jævn til hård vind fra vest. Ud på aftenen tager blæsten til, og der kan blive tale om stærk storm i hele Nordjylland. Man kan forvente kraftige vindstød på 17-18 meter i sekundet. Det varer ved meget af aftenen og i nattetimerne.

Ellers ligger temperaturen på omkring 6-7 grader med mulighed for en smule sol nogle steder.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst

Da Hans Henning Rottbøll var lille, sad han nogle gange om drømte. Drømte om at blive et af de forbilleder, han så op til. Politibetjent. Brandmand. Soldat.

Men inderst inde vidste han godt, at det ikke ville blive sådan.

Som sjette generation af familien Rottbøll på Børglum Kloster var hans skæbne bestemt: Han skulle være landmand og overtage klosteret.

- Som femårig fik jeg at vide, at det var mit ansvar, siger han og fortsætter:

- Nogle gange sad jeg i skolebussen på vej hjem og kiggede på klosteret og tænkte ”det skal være dit”. Det var en meget underlig fornemmelse.

Se første afsnit i anden sæson af Klosterfamilien her – artiklen fortsætter under programmet.

Hele familien hjælper til

Landbrug har i mange år været den primære indtægtskilde på Børglum Kloster, og derigennem blev der penge til vedligeholdelse og renovering.

Derfor var det også naturligt, at Hans Henning kom tidligt i gang med arbejdsopgaverne.

- Jeg begyndte at køre traktor, da jeg var omkring 6-8 år, hvor det hele foregik i meget lavt tempo. Medarbejderne mødte ind klokken 7, så jeg kunne køre fra klokken 4 til 7 om morgenen, fortæller Hans Henning.

Som 23-årig blev hans skæbne en realitet, da hans far blev syg med en hjernetumor og døde tre måneder efter.

Den unge Hans Henning overtog det historiske kloster i 1984. Kort efter blev han forelsket i sygeplejersken Anne, og sammen fik de fire børn.

Nu - 40 år senere - er hele familien dybt involveret i klosteret.

Anne har for længst forladt sygepleje-gerningen for at hellige sig opgaver på Børglum Kloster, mens de fire børn er blevet voksne, og tre af dem har arbejdsopgaver i forbindelse med de historiske bygninger.

Med Anne som initiativtager er der gradvist blevet åbnet mere og mere op for klosteret som museum, og i dag er der 15 historiske og kunstneriske udstillinger og gæster fra ind- og udland.

Ingen af børnene er landmænd

Selvom de mange drømme, Hans Henning Rottbøll havde som barn, ikke fik en chance, har han aldrig været ked af at være født ind i Børglum Klosters historie.

- Det har været godt at have et mål. Så slipper man for en masse overvejelser, siger han.

I fremtiden bliver det en af Hans Henning og Annes fire børn, der skal overtage Børglum Kloster. Alle fire håber på, at det bliver netop dem, forældrene udvælger til at føre arven videre.

Ingen af børnene er landmænd, men det bekymrer ikke Hans Henning.

- Det er deres opgave at finde ud af, hvordan de vil drive det. Det kan være, at gården bliver lejet ud, eller at de ansætter nogen, der kan være bestyrer på det. Det er jeg herligt fri for at tænke på, siger han og smiler.

I en alder af 63 år ser han tilbage på et godt arbejdsliv på Børglum Kloster.

- Jeg elsker at være landmand. Det er noget af det skønneste arbejde, man kan have. De sidste par år er vi blevet skældt meget ud for det ene og det andet, men når man kommer ud og passer sit erhverv, er det utroligt skønt at have med at gøre, siger han.

Se anden sæson af “Klosterfamilien” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Flæskestegen står klar på langt de fleste nordjyders julebord, for her i landsdelen er det den foretrukne spise juleaften. Men hvordan bliver den tilberedt bedst? Og med sprøde svær?

-Rids sværene grundigt. Tit er flæskestegen slet ikke blevet ridset, eller hvis du køber stegen i et supermarked, så er ridserne ofte ikke dybe nok, siger Bo Larsen, der hvert år tilbereder flere hundrede kilo flæskesteg til gæsterne på restaurant Fårup Skovhus, hvor han er kok og restauratør.

Se her hvordan Bo Larsen laver stegen:

Steg langsomt ved svag varme

Julemad skal laves med ro og god tid, lyder de klare dessiner fra kokken i Fårup.

– Stegen skal steges langsomt ved svag varme. Halvanden time ved 120 grader, siger Bo Larsen og fortsætter:

– Til sidst skal stegen have en spand kul på max i cirka 20 minutter, og så er de sprøde svær garanteret.

Vend sværene nedad i vand

For at sikre at sværene bliver sprøde, gør Bo Larsen altid det, at han vender sværene nedad i en bradepande.

– Jeg masserer den ind i salt og peber på undersiden. Ikke andet.

- Jeg ved godt, at folk putter alt muligt på, men det synes jeg ikke hører sig til juleaften.

- Så lægger jeg stegen i en bradepande og hælder vand over, så sværene bliver kogt, så får du nemlig de bedste og sprødeste svær smiler kokken fra Fårup Skovhus.

Hver dag op til jul deler kokken ud af sine bedste råd til forskellige dele af julebordet.