Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vandet kommer

Vandstanden stiger fortsat i Nordjylland - så meget at vi risikerer oversvømmelse flere steder i Nordjylland, og det medfører store problemer.

Næsten en meter stiger vandstanden ved Limfjorden torsdag, og det kommer vanen tro - og trods gedigne advarsler - til at give bilister problemer i Aalborg Vestby. For der er altid nogen, der kan se deres parkerede biler med fjordvand op til bildørshåndtaget, når de kommer forbi dagen efter.

Den tendens bliver opadgående.

Derfor har Kystdirektoratet nu øget antallet af oversvømmelsestruede områder i Danmark. Det sker på baggrund af en ny kortlægning af landets kyster.

Den nye kortlægning medfører, at antallet af risikoområder øges fra 14 til 25. Heraf indbefatter tre af de nye områder nordjyske kommuner: Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord og Mariager Fjord.

Foruden at tre ud af 14 nye risikoområder berører Nordjylland er omfanget af de oversvømmelsestruede områder mest markant i regionen.

Inden den 22. oktober 2027 skal der derfor udarbejdes såkaldte risikostyringsplaner, der skal indeholde kommunernes planer for håndtering af oversvømmelsesrisikoen.

Planerne skal desuden indeholde en plan for både forebyggelse, sikring og beredskab i tilfælde af oversvømmelse i fremtiden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Utilfredshed på kommunen førte til bizar sigtelse

Så er man altså utilfreds - og kreativ.

December er ikke for alle forbundet med godt humør. Humøret hos Thisted Kommunekontor udviklede sig i hvert fald i den negative retning.

En utilfreds kvinde var onsdag på besøg ved Thisted Kommune, og det fik hende til at starte brandalarmen.

Nu er hun sigtet for misbrug af faresignaler. Tilsyneladende grundet utilfredshed.

Om det skidte humør skyldtes for lange ventetider eller, ifølge kvinden, dårlig sagsbehandling kan Lokalpolitiet Thisted ikke melde noget om.

- Der er tale om misbrug af faresignaler, hvorfor kvinden er blevet sigtet i sagen og kan se frem til en bøde, siger Henrik Jensen, politikommissær hos Lokalpolitiet Thisted.

Det blev altså til en lidt kedelig julegave for kvinden, der nok ikke ligefrem får hende i julehumør.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hul i vejen: Spor spærret

På E45 i nordgående retning mellem Handest og Onsild er der sket skader på vejbelægningen, hvilket har resulteret i huller i vejen.

Højre spor er derfor spærret og kan give trafikale problemer. Det oplyser Vejdirektoratet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Havareret bil på E45 - spor spærret

En havareret bil på E45 gør, at der i øjeblikket er et spor spærret i sydgående retning mellem Glenshøj og afkørsel 38 Purhus.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Det er det højre spor, der er spærret, og vejhjælp er på stedet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

69-årig drabmistænkt kvinde fremstilles i grundlovsforhør torsdag

Den kvinde, der er mistænkt i drabet på en 89-årig mand på Sæbyvej i Frederikshavn, fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev anholdt og sigtet, efter politiet ankom til adressen og fandt at den ældre mand var afgået ved døden. Omstændighederne omkring dødsfaldet vakte mistanke, og derfor blev det hurtigt betragtet som en drabssag.

- Vi fik relativt hurtigt mistanke til en 69-årig kvinde, som er en nær relation til nu afdøde og efter de indledende efterforskningsskridt, er hun nu sigtet for drab. Vi har dagen igennem gjort en stor indsats for at sikre tekniske spor og afhøre vidner til sagen, siger politikommissær Peter Skovbak, der leder politiets videre efterforskning i sagen.

Den dræbte og den mistænkte kvinde boede begge på adressen på Sæbyvej.

Politiet forventer at være til stede på adressen det meste af aftenen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kog vandet! Coliforme bakterier fundet i drikkevand

Beboere i Ranum, der får leveret deres drikkevand af Ranum Vandværk, skal lige nu tage deres forholdsregler.

Der er nemlig fundet coliforme bakterier i drikkevandet, og derfor skal man koge det, hvis det leveres af Ranum Vandværk.

Det skriver de på deres Facebookside.

Kogeanbefaling

Ved kogenabefaling forstås opvarming af vandet til 100 grader i to minutter. Vandet skal 'spilkoge', hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra enkelte virus og sporer, inaktiveres/dræbes.

Ved brug af elkedel gived en portion vand to opkog med to til fem minutters mellemrum.

Vand i kaffe- og temaskiner opnår sjældent en temperatur på 100 grader i to minutter, og varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt.

Vandværket har fundet 53 coliforme bakterier pr. 100 ml., og derfor lyder anbefalingen fra Styrelsen for patientsikkerhed, at vandet skal koges indtil videre.

Vandværket har onsdag lokaliseret problemet til en tæret pakning, der vil blive repareret torsdag. Men da det vil tage noget tid, før det forurenede drikkevand er ude af ledningsnettet, forventer Vesthimmerlands Kommune, at kogeanbefalingen først bliver ophævet søndag eller mandag.

Kogeanbefalingen gælder ikke for dem, der får deres drikkevand leveret fra vandværket i Næsby.

Hvis du bor indenfor området, gælder kogeanbefalingen dig. Foto: Vesthimmerlands Kommune