For 31 år siden brød borgerkrigen ud i Sri Lanka. En krig, der tog op mod 100.000 menneskeliv, og sendte en bølge af tamilere på flugt.
Thanuya Grace Arulananthams forældre var nogle af dem, der flygtede fra krigen og som senere slog sig ned i Danmark i starten af det nye årtusinde. Her fik de den i dag 24-årige Thanuya og senere hendes to søstre.
- Jeg er født og opvokset i Frederikshavn, og jeg kan huske, at jeg i min barndom tit oplevede en følelse af, at folk kiggede på mig, fordi jeg var anderledes, fortæller Thanuya Grace Arulanantham, som i dag læser MedIS på Aalborg Universitet.
Selvom hun har haft en god barndom med masser af kærlighed i både hjemmet og i sin nære kreds, oplevede hun for omkring ti år siden noget, der stadig gør, at hun tænker over, hvor hun kan tale sit modersmål i det offentlige.
- Min lillesøster og jeg talte tamilsk med hinanden i Rema1000, hvor en ældre kvinde vender sig om og siger til os, at vi skulle skride hjem til vores eget land, fortæller hun.
Den type oplevelser står hun langt fra alene med.
Følelsen af 'anderledes' skaber politisk bevidsthed
Idil Adan Ibarahim på 22 er også født og opvokset i Nordjylland og bor i dag i Aalborg.
- Jeg gik først på en skole, hvor der var mange, der lignede mig. Men da jeg senere skifter skole, og i 6. klasse begyndte fast at have tørklæde på, oplevede jeg, at lærerne begyndte at behandle mig anderledes, fortæller hun.
I folkeskolen oplevede hun ofte en forventning fra lærerne til, at hun skulle forklare, tage ansvar for og forholde sig til sin religion og kulturelle baggrund.
- Det gav mig en følelse af, at jeg blev gjort ansvarlig for at repræsentere alle, der delte samme baggrund som mig, og jeg var jo bare et barn, siger Idil Adan Ibarahim.
Idil Adan Ibarahim fortæller samtidig, at følelsen af at blive gjort anderledes skabte en politisk bevidsthed i hende.
- Jeg kan huske, at vi med etnisk minoritetsbaggrund for eksempel skulle tage den nationale dansktest, før alle de etnisk danskere skulle. Dengang tænkte jeg bare, at det nok var, fordi jeg bare var anderledes, siger Idil Adan Ibarahim.
Når Idil Adan Ibarahim og andre med etnisk minoritetsbaggrund, så havde taget testen første gang, skulle de tage den endnu engang sammen med resten af klassen.
Enkelte elever blev taget ud
Men det var ikke kun i tests, at elever som Idil fik en anderledes behandling. I undervisningen blev elever med etnisk minoritetsbaggrund ofte taget ud af undervisningen for at modtage anden ekstra undervisning.
- Jeg synes, det havde en virkelig negativ effekt. Eleverne fik ikke den nødvendige støtte og læring, og så gik de i stedet glip af den dansk undervisning, som måske kunne have været mere gavnlig for dem, siger Idil Adan Ibarahim.
Idil Adan Ibarahim oplevede samtidig, at flere elever ofte var bagud i forhold til den øvrige klasse, og det forhindrede dem i at deltage fuldt i den normale undervisningsgang.
- Racisme er jo bare så integreret en del af vores samfund, og det her er jo med til at sætte os bagud, siger hun og fortsætter:
- Det gav jo også underviserne en mulighed for at lægge skylden over på os. Så de kunne sige, at folk med minoritetsbaggrund ikke klare sig godt.
Reduceret til en stereotyp
Khadija Warsame læser sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, og flyttede til Aalborg fra Aarhus for tre år siden. I Aalborg var det særligt en oplevelse, da hun tog sit kørekort, der stadig bor i hende.
- Min kørelærer havde set en dokumentar om en muslimsk somalisk pige, der var blevet sendt på genopdragelseslejr. Og da hun så mig, så hun den pige, fortalte hun.
Det stempel, som kørelæren satte på hende, oplevede hun, at hele det somaliske samfund fik efter dokumentaren.
Og det stoppede ikke der.
- Pludselig gør hun mig opmærksom på, at jeg jo er en muslimsk somalisk pige med tørklæde, og det, synes hun, ikke var okay. Jeg kunne ikke undgå at blive fornærmet. For mig viste det, hvordan stereotyper, mangel på indsigt og uvidenhed kan føre til nedladende kommentarer og forkerte antagelser, siger Khadija Warsame.
Kørelæren fortsatte med at tilbyde Khadija Warsame et sted at sove, hvis hun en dag havde problemer, fordi hun jo måtte have det svært, ligesom pigen fra dokumentaren.
- Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Min kørelærers tilbud kom jo kun på baggrund af hendes fordomme og forestillinger om mig, uden at hun overhovedet vidste, hvem jeg var. Jeg kendte hende jo slet ikke, siger Khadija Warsame.
Det hele bidrager altså, ifølge Khadija Warsame til, at man som etnisk minoritet bliver reduceret til en stereotyp.
- Deres antagelser overskygger jo min personlighed og min identitet. Og på den måde bidrager det til en følelse af at blive reduceret til stereotyper, snarere end at blive set som et helt menneske med egne erfaringer og oplevelser, lyder det fra Khadija Warsame.
'Vi kan være med til at ændre folks syn på os'
De tre kvinder, Thanuya, Khadija og Idil fortæller, at de og deres bekendte igennem deres gymnasie- og universitetstid har taget svære samtaler med alt fra klassekammerater til undervisere.
- Min veninde havde en lærer, der flere gange i undervisningen brugte 'N-ordet', hvor både hun og hendes klassekammerater fortalte ham, at det ikke var i orden, siger Idil Adan Ibarahim og fortsætter:
- Fire år senere starter min lillesøster så på samme gymnasium, og hun får samme lærer. Undervisningsmaterialet, han anvendte var det samme, men han gjorde det klart fra start, at brugen af N-ordet og andre racistiske ord ikke var i orden eller tilladt i hans undervisning, fortæller hun.
Også Thanuya Grace Arulanantham tager gerne de konstruktive samtaler, hvis hun oplever racistiske udtalelser.
- Selvom det jo ikke er mit ansvar, så føler jeg alligevel, at jeg bør tage en konstruktiv snak med dem. Vi kan være med til at ændre folks syn på os på den måde, siger Thanuya Grace Arulanantham.
Selvom hændelserne er vigtige for de tre studerende at bringe frem, så er der en pointe, der også skal med.
- Det er vigtigt at sige, at vi jo faktisk trives rigtig godt, og at vi ikke oplever racisme hver dag. Vi ved jo, hvem vi er, og ved, at racisme tit udspringer fra uvidenhed, så derfor ryger det jo oftest bare ind ad det ene øre og ud af det andet, lyder det fra Khadija Warsame.
Vil gøre en forskel
Deres opvækst har i dag skabt tre kvinder som alle ser ind i et voksenliv, hvor de kan have indflydelse på, hvordan fremtidens syn på personer med etnisk minoritetsbaggrund kan se ud.
- Vi uddanner os jo til stillinger, hvor vi kan få noget indflydelse. På den måde sikrer vi, at vi gør en forskel og får sat initiativer i gang, der kan imødekomme de oplevelser og problemer, som vi og mange andre har været igennem, siger Khadija Warsame.
Thanuya Grace Arulanantham glæder sig også til at komme ud på arbejdsmarkedet, når hun i fremtiden er færdig på MedIS-studiet.
- Jeg skal helt sikkert ud og arbejde med noget, hvor jeg kan gøre en forskel og forbedre livskvaliteten for andre mennesker. Det ser jeg rigtig meget frem til, fortæller hun.
