Det blev slået stort op, da Hirtshals Havn i 2020 løftede sløret for storstilede planer om at udvide havnen for intet mindre end en milliard kroner.

Men nu har havnen droppet projektet under hensyntagen til 'økonomisk ansvarlighed', skriver havnen i en pressemeddelelse.

I stedet for at lave en milliarddyr havneudvidelse på en gang, skal byggeriet i stedet deles op i etaper i en såkaldt 'Hirtshals-model', hvor udvidelsen sker i væsentligt langsommere tempo, fordi bestyrelsen ønsker, udvidelsen sker på forsvarlig vis.

- Det vil ganske enkelt sige, at vi sætter tæring efter næring. Havnen har en bundsolid økonomi, og så sent som sidste år overgik vi vores økonomiske forventninger. Det er utrolig vigtigt, at vi viser økonomisk bevidsthed, for ingen har interesse i, at vi påtager os en større risiko, end vi ønsker eller kan bære, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn.

For de tilbud, som havnen har fået fra interesserede entreprenører har været væsentligt dyrere, end den ene milliard, som havnen har budgetteret med.

Det har havnen taget konsekvensen af, og derfor har havnen annulleret den udbudsrunde, som de er i gang med lige nu.

Samtidigt forsikrer havnen, at det ikke får indflydelse på de ambitiøse projekter, der arbejdes med.

- Det er vigtigt, at vi på Hirtshals Havn hele tiden har en sund balance mellem vores udgifter og potentielle indtægter. Jeg kan bedst sammenligne beslutningen om at opdele havneudvidelsen i etaper med en familie, som vil renovere deres hus og bygge til, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn i en pressemeddelelse og fortsætter:

- De kan godt have et ønske om at få det hele gjort inden for et halvt år, men hvis de grundlæggende forudsætninger ændrer sig grundet uforudsete tekniske udfordringer eller budgettet overskrider den opsatte ramme, kan det godt være, at man skal vente et år eller to med at bygge en ny carport eller overveje alternative billigere løsninger. Det er altid et sundt princip at have styr på sit cashflow, siger bestyrelsesformanden.

Og den beslutning er der opbakning til hos ejerne af Hirtshals Havn, Hjørring Kommune.

- Som ejer af Hirtshals Havn kan vi hos Hjørring Kommune kun støtte op om, at havnen vælger at annullere det igangværende udbud. Det er med til at sikre, at udvidelsen sker i det rigtige tempo, der ikke påfører havnen – eller kommunens borgere – større økonomisk risiko end højst nødvendigt. Hirtshals Havn er en vigtig erhvervskatalysator i kommunen og vi ser frem til at følge de mange spændende projekter, som havnen hver dag arbejder benhårdt på at realisere, siger borgmester Søren Smallbro (V).

Aalborg Håndbold står over for en ganske svær modstander onsdag aften, når de skal møde polske Vive Kielce i Champions League - og det bliver slet ikke med et fuldt hold.

Senest er stjernespiller Mads Hoxer blevet meldt ude i mindst fem måneder, men holdet måtte også undvære Niklas Landin, Sebastian Barthold og Rene Antonsen i seneste kamp mod TTH Holstebro.

- Det er det, der er alarmerende. Vi har selvfølgelig også en trup, der kan tåle en del. Men det er frygteligt frustrerende - også i forhold til at prøve at finde noget stabilitet og tryghed. For det er også det, vi står og mangler en lille smule i øjeblikket, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord.

Netop stabiliteten har ikke været på aalborgensernes side, hvor det er blevet til to nederlag i herreligaen og en bumpet begyndelse på Champions League-gruppespillet.

- Nu får vi så et langt træk uden Hoxer og skal jo vende os til det. Det kan selvfølgelig give en smule sikkerhed på højre back, i forhold til at det nu er Martin (Larsen, red.) og Jack (Thurin, red.) at gå med. Og det skal vi så have arbejdet noget mere ind, siger Henrik Møllgaard og fortsætter:

- Men selvfølgelig er det frygteligt frustrerende, at vi ikke kan komme af med alle de her skader.

Stor trup redder

Som Møllgaard også fortæller, har Aalborg Håndbold en stor trup, som lige nu tæller 19 spillere - inklusiv lejemålmand Anton Hellberg.

Når alle er klar, giver det også problemer - formentlig i luksusafdelingen.

- Nu er der andre, der stepper op. Det skal vi jo. Det er også derfor, vi har 18 dygtige spillere i truppen. Når alle er klar, er det et problem. Fordi at alle kan, og alle vil spille, og alle er klar og kan bidrage, siger Møllgaard og tilføjer, at den store trup nu redder dem:

- Andre topklubber i Danmark kan ikke tåle at have det samme antal spillere ud, som vi ofte kan i et tæt kampprogram.

Når skaderne er lagt til side, glæder Møllgaard sig dog også til, at Aalborg-holdet skal møde Kielce på udebane.

- Det er frygtelig svært. Men også en sjov opgave. Det er et sjovt hold, som kan mange ting. Virkelig dygtige individualister og godt sat sammen. Som jeg siger, så de laver store resultater og spiller noget fantastisk sjov håndbold. En lille smule anderledes med rigtig, rigtig dygtige stregspillere, og de tør mange ting i forsvaret, hvor de tør at tage noget initiativ.

Det er klokken 20.45 onsdag aften, at Aalborg spiller mod Kielce.

Det er en helt særlig indsats, som projektet 'Slagt og æd' gør indenfor uddannelse og landbrug.

Det mener i al fald Landbrug og Fødevarer, der på deres årlige grisekongres har givet det nordjyske projekt en pris sin 'fremragende indsats'.

Projektet, der blev startet i 2018, skal give 8. klasseselever en større forståelse af, hvor råvarer kommer fra, og hvordan de ender på middagsbordet.

- Målet er mange mål, synes vi selv. Det er egentlig at vise de unge mennesker, at flæskestegen den ikke kommer nede fra køledisken. Vise dem, at det er levende dyr, vi har med at gøre, og hvad formålet er bag de uddannelser, der ligesom har med disse dyr at gøre. Vise dem de her spændende, forskellige landbrug der er, og måske få dem til at tænke over, om det kunne være en mulighed som en uddannelse og en jobmulighed for dem, siger Thomas Overgaard, der er erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune, og som er idemanden bag projektet.

Eleverne skal som en del af forløbet besøge grisestalde, deltage i slagtning og partering af grise samt tilberede kødet i samarbejde med en kok.

I projektet er der også tilknyttet fire landmænd, som åbner deres gårde for fem skoleklasser og er med til at skabe tværfaglig undervisning for de fem deltagende 8. klasser.

En af dem er Mogens Højholt Hansen fra Jerslev.

- Jeg er gået med i det her projekt, fordi jeg godt kan lide at formidle vores erhvervs situation og forklare, hvordan man producerer en gris i Danmark. Jeg vil helt klart opfordre mine kollegaer i resten af landet til at prøve at formidle det. Vi har det også i Åbent Landbrug, og når køerne skal på græs. Den formidling er bare vigtig, fordi der er så mange, der ikke har kendskab og relationer til os i dag, siger han i en pressemeddelelse.

TV2 Nord fulgte projektet i 2018. Se indslaget her:

Christian Simonsens datter bor på det kommunale botilbud på Aage Holms Vej i Hjørring. Datteren elsker at komme ud af huset og på ture med botilbuddet. Der er bare flere færre og færre af dem, så hun nu stort set altid er hjemme på institutionen.

- Det er så mega vigtigt for hende at komme ud. Når de har skullet på tur, har hun sagt til mig, at: "Far, jeg skal i sommerhus nu". Og det elsker hun, siger Christian Simonsen.

- Vi kan jo selv vælge at tage væk hjemmefra, men det kan de ikke.

Flere problemer

Botilbuddet på Aage Holms Vej har været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.

Og for nyligt blev flere ledende medarbejdere afskediget, mens udvalgsformanden på området også har trukket sig.

Erik Høgh-Sørensen, der er byrådsmedlem uden for partierne, har selv været på besøg hos bostedet.

- Jeg var chokeret over, hvad jeg så. Vi har almindelige handicappede, der ikke er udadreagerende, som lever med låste døre af hensyn til deres egen sikkerhed. Det er ikke et liv at byde vores svageste borgere, siger Erik Høgh-Sørensen med henvisning til de få beboere på stedet, der kan blive aggressive.

- Det er en stærkt alvorlig situation, fordi de handicappede, som er nogle af vores svageste, lever simpelthen i frygt, uddyber han.

Erik Høgh-Sørensen fortæller, at han vil foreslå at tilbagerulle besparelsen på 3,5 millioner kroner, som byrådet har vedtaget, der skal spares på handicapområdet.

Venstre-borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro var med til at vedtage besparelsen.

- Jeg er nødt til at sige, at det setup, vi har på hele området, det viser det sig, at vi er relativt for dyre i kommunen. Det har vi faktisk været i mange år, og det skal vi gøre op med. Det betyder ikke, vi skal gøre det dårligere, men vi skal have mere for vores penge, og målet er, at det ikke kan mærkes hverken på Aage Holms Vej eller andre steder, siger Søren Smalbro.

Samme mål - forskellige veje

For nyligt blev der lavet en genopretningsplan for, hvordan situationen på Aage Holms Vej skal forbedres. Og med rekrutteringen af en ny ledelse, tror Søren Smalbro på, at der med tiden bliver rettet op på bostedet.

- Jeg er stensikker på, at den gode institution, som Aage Holms Vej i flere afdelinger stadig er - indrømmet der er et par afdelinger, hvor det har knebet - kommer tilbage, og det bliver et godt sted for beboerne, personalet og de pårørende, siger borgmesteren.

Erik Høgh-Sørensen mener derimod ikke, at genopretningsplanen er den rigtige løsning.

- Der skal hyres nye medarbejdere nu, og så skal der gøres noget nu, for det har stået på i lang tid, siger Erik Høgh-Sørensen.

Christian Simonsen understreger, at han bare vil have, at hans datter har det godt.

- Byrødderne skal tage ansvar, og så er økonomien fuldstændig lige meget. De skal have det godt derude.

- Jeg kan fortælle jer, at jeg bliver ved til den dag, de igen har det godt derude. Det kommer 100 procent sikkert en dag, men jeg ved ikke hvornår, siger Christian Simonsen.

Elevernes digitale dannelse er for alvor kommet på skoleskemaet, fordi det er vigtigt, at børn og unge lærer, hvordan og i hvilket omfang de bør færdes på nettet.

Ella fra 6.X på Jetsmarks Skole fortæller, at hun har haft Snapchat, siden hun var seks år gammel.

- Jeg sender 2-300 snaps om dagen. Måske endda lidt flere, siger Ella Renée Kjær Sørensen.

Dilemma, dilemma

Og netop 6. klasse på Jetsmarks Skole har fået besøg af Jammerbugt Ungdomsskole og kommunens SSP (SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi), hvor de sammen skal tale om sociale mediers rolle, og hvordan man skal behandle hinanden i det virtuelle univers.

- I opdager, at der er oprettet en hadegruppe om en af jeres klassekammerater på Snapchat. Hvad gør I ved det?, er blot et af de dilemmaer, klassen bliver stillet.

Tag skeen i egen hånd

Og lige præcis det, at man selv som bruger på sociale medier, skal tage ansvar og beskytte sig selv og andre mod skadeligt indhold, er statsminister Mette Frederiksen helt enig i.

- Techgiganterne løfter ikke det ansvar, de skal løfte, men vi andre bliver alle sammen nødt til at snakke om, hvad det er for nogle regler, vi vil have om vores brug af telefoner. Jo mindre jo bedre, synes jeg, sagde Mette Frederiksen til Folketingets åbning.

TV2 Nord har undersøgt, hvilken effekt brugen af sociale medier har på børn og unge:

Iskolde pengemaskiner

Udbyderne af sociale medier har ifølge Mette Frederiksen et udgiveransvar, hvor de skal sørge for, at børn og unge ikke eksponeres for skadeligt indhold, og voksne, der ikke vil børn det godt, skal udelukkes fra sociale medier.

- De sociale medier er her kun for at tjene rigtig mange penge på os andre, lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen mener derfor, at der skal lovgives mod skadeligt indhold.

- Jeg selv mener, at der skal være hårdere lovgivning. Der skal være et udgiveransvar, lyder det fra statsministeren.