Det bliver Majbritt Birkholm, der skal kæmpe om de nordjyske vælgeres gunst mod blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD), når der senest 31. oktober 2026 skal afholdes folketingsvalg i Danmark.

- Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg er vild med Nordjylland og nordjyderne, og jeg ser frem til at stille op, siger den nyslåede folketingskandidat.

Hvis navnet vækker genklang, er det nok fordi, du har stiftet bekendtskab med hende under det seneste valg til Europa-Parlamentet.

Men der er nok en større chance for, at du ikke har stiftet bekendtskab med hende endnu. For den 43-årige vestjyde er endnu et relativt ukendt navn i politik, selvom hun har været medlem af Dansk Folkeparti i ti år og næstformand i partiet i godt halvandet år.

Og for nogle politikere kunne det i den sammenhæng måske godt være angstprovokerende at kæmpe om de samme stemmer som to markante politikere, der på godt og ondt i hvert fald ikke er ukendte i nordjysk sammenhæng, nemlig statsminister Mette Frederiksen (S) og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

- Det ser jeg som en udfordring, der er spændende og sjov. Selvfølgelig kæmper vi om nogle af de samme vælgere. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har i hvert fald lighedspunkter på politikken. Men det handler jo i bund og grund om at repræsentere de vælgere, der bor i Nordjylland, og det kan godt være, jeg ikke har så meget politisk erfaring, men jeg ved, hvordan det er at være borger og have et ganske almindeligt job.

Fik øjenåbner efter datters død

Men Majbritt Birkholm besidder måske også mere mod end gennemsnitsdanskeren.

Som 18-årig kastede hun sig ud i at åbne sin egen købmandsbutik i vestjyske Handbjerg, og hun var for en stund enlig mor i København, mens hun gik på politiskolen.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere modig end de fleste, men jeg er i hvert fald ikke en lemming. Hvis alle går den ene vej, så spørger jeg, om det nu også er det rigtige. Da jeg mistede min datter for mange år siden, fik jeg en øjenåbner; for hvad ville jeg bruge resten af mit liv på? Det, jeg kom ud med på den anden side med, var, at der ikke var noget, der skulle holde mig tilbage, siger Majbritt Birkholm om tabet af sin ufødte datter.

Derfor tøvede hun heller ikke, da Dansk Folkeparti befandt sig i deres hidtil største krise.

Både store DF-profiler som Kristian Thulesen Dahl, Lise Bech og Liselott Blixt havde forladt partiet, og også vælgerne havde svigtet. men det gav kun Majbritt Birkholm mere blod på tanden.

- Da vi havde vores helt store nedtur, fik jeg ondt i maven over, at det parti, som jeg tror på, var i så dårlig forfatning. Hvis ikke nogen tør steppe op, så er der ikke noget DF, tænkte jeg. Der var ikke nogen, der vidste, hvem jeg var, men det vidste de efter kort tid, siger hun og fortæller videre, at hendes helt store forbillede er partiets stifter, Pia Kjærsgaard.

Store ligheder mellem nord og vest

Men hun har før tænkt tanken om at stille op i politik. Men på grund af hendes arbejde som politiefterforsker har anonymitet været et vilkår.

- Jeg var hverken på Facebook, Instagram eller Twitter, inden jeg blev næstformand, så det har været en stejl læringskurve, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.

Men selvom hun stadig arbejder som efterforsker, har hun alligevel valgt at stikke næsen frem.

- Jeg er meget bevidst om, at der bliver holdt godt øje med, hvad jeg ytrer mig om. Jeg må gerne have en holdning ud fra mine erfaringer, og det liv, jeg har været igennem. Men jeg har brugt meget energi på at sørge for, at jeg har den rigtige kasket på i den rigtige sammenhæng.

Selvom hun endnu ikke har vundet de nordjyske vælgeres gunst, ser hun store ligheder i de problematikker, som de vestjyske og nordjyske kommuner kæmper med og mod.

For skal man dø tidligere, fordi man er nord- eller vestjyde og der er længere til behandling og lægen, spørger Majbritt Birkholm retorisk.

- Der tror jeg, at hvis man selv bor i provinsen med tre børn, og skolerne bliver nedlagt og busserne ikke kører, så har man et helt andet forhold til de problemstillinger.

For vælgerne er der en del lighedspunkter mellem jeres, Danmarksdemokraternes og Socialdemokraternes politik. Hvordan vil du markere DF, så vælgerne rent faktisk kender forskel?

- Det er ret så tydeligt, hvis vælgerne sætter sig ind i, hvad politikerne siger, og hvordan de stemmer i folketingssalen. Det kan godt være, man vil have grænsekontrol eller kriminelle udlændinge ud, men er der handling bag? Når vi i DF snakker tørklædeforbud, stemmer vi også for, slutter Majbritt Birkholm.

I Mariagerfjord Kommune findes der seks aktivitetscentre, hvor ældre med behov har mulighed for træning, socialt samvær, fysisk aktivitet, kreative aktiviteter og mere.

Men nu skal et af de seks aktivitetscentre lukkes, når 2024 bliver til 2025.

Der er torsdag lavet et bredt budgetforlig i Mariagerfjord Kommune, og i forliget er kommunen kommet frem til, at der skæres en million kroner af budgettet til aktivitetscentre i 2025 og to millioner kroner de følgende år.

- Vi har siddet med et omfattende sparekatalog, fordi vi skulle finde cirka 30 millioner kroner på vores budget, og det er så blevet til, at vi skal lukke et aktivitetscenter, forklarer Mogens Jespersen, der er borgmester i Mariagerfjord Kommune.

- Der var 150 spareforslag, og vi har måske vægtet børn og unge den her gang i forhold til lige præcis aktivitetscentrene.

Nu skal Udvalget for Sundhed og Omsorg beslutte, hvilket aktivitetscenter der skal lukkes af de seks.

På æblerov med Knud Erik

89-årige Knud Erik Chlementin Christiansen fra Hobro er en af de ældre borgere, der ynder at komme på aktivitetscentrene, og hver onsdag og fredag besøger han aktivitetscentret i Hobro, der ligger ved Plejecenteret Solgaven.

- Det er en oplevelse, og jeg nyder det. Det er alletiders at være sammen med nogen, hver gang jeg er herude. Det er en fornøjelse, og min kone er også glad for det, lyder det fra Knud Erik med et lille smil.

Han har fået bevilliget plads på aktivitetscentret, da konen derhjemme har brug for at blive aflastet.

- Hun nyder det. Så kan hun bedre gå i byen og passe det, hun gerne vil. Vi nyder begge to, at vi er fri for hinanden, griner Knud Erik.

Knud Erik nyder at gå på æblerov i aktivitetscentrets have, men personalet ser helst ikke, at han spiser for mange æbler, da han har diabetes.

Det ser Knud Erik dog stort på. Foruden æblejagt i haven er der også et væld af andre aktiviteter. Det kan Kamma Nielsen fra Hobro skrive under på.

- Det giver gode snakke at komme her, og den anden dag lavede vi græskarsuppe. Det har jeg aldrig lavet før, lyder det fra Kamma Nielsen, der også besøger aktivitetscentret hver onsdag og fredag.

- Vi skræller æbler, nogen bager, og vi går ture hver dag. Vi spiller kort, men ikke om penge, slår hun fast med et smil.

Lukning vil betyde ensomhed

Under besøget på aktivitetscentret i Hobro bliver der snakket om løst og fast, og der bliver grinet en del, da det bliver nævnt, at Kamma har en datter på 67 år.

- Hun er jo pensionist, lyder det fra Kamma Nielsen om datteren.

Og det går igen, at humøret, fællesskabet og samværet nydes i høj grad. Derfor rammer det også hårdt, når der bliver spurgt ind til, hvad det vil betyde, hvis deres besøgssted lukker.

- Det er synd, hvis det er os (der skal lukke, red.). Jeg vil nødigt undvære det, for vi har det altid sjovt herude. Hvis det lukker, kommer jeg til at sidde alene igen, og det er ensomt derhjemme, fortæller Kamma Nielsen.

- Mine børn bor selvfølgelig i byen, men de kan ikke sidde hjemme ved mor hele tiden.

Kamma Nielsen blev visiteret til at komme hos aktivitetscentret netop på grund af ensomhed, efter hendes døtre havde opfordret hende til at give aktivitetscenteret et skud.

For Knud Erik begynder tankerne også at rumstere, da han bliver spurgt ind til en eventuel lukning.

- Det vil da være sørgeligt, for det er alletiders hjem. Jeg vil være træt af det, for det kammeratskab, vi får herude, er unikt. Vi giver hinanden oplevelser for livet.

- Om eftermiddagen sidder vi for eksempel syv-otte mennesker herude (i haven, red.) og tager gas på hinanden, og man skal ikke have for mange skavanker, før man bliver jagtet, griner Knud Erik.

GT og A12.

Det er de to bander, der igennem et længere stykke tid har været i konflikt med hinanden, og som Nordjyllands Politi mener står bag en række voldelige sammenstød - heriblandt flere hvor der er afgivet skud. Senest 11. august, hvor en 19-årig blev skudt i benet på en Circle K-tank.

1. juli blev en ny bandepakke virkelighed, men det er ikke længere nok, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Partiet har nemlig præsenteret et udspil med ni forskellige initiativer. Heri vil de blandt andet gøre det muligt at smide bandemedlemmer og deres familier ud af deres almene bolig. Foruden skal videoovervågning kunne gemmes længere, og greb som omvendt fodlænke og opholdsforbud skal kunne tages i brug. Desuden skal der også være hårdere straffe for de lejemord, som bander i København har bestilt. Noget der endnu ikke er set i Nordjylland.

Alligevel er der udfordringer i Aalborg, som bandeudspillet skal være med til at løse. Det fortæller det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K).

- At man kan dømmes til at blive smidt ud af ens bolig, kan sammenlignes med at køre vanvidskørsel. Vi skal kunne inddrage de remedier, de har brugt for at begå deres uhyrligheder. Som det er i dag, er det boligselskabet, der skal tage teten og få bandemedlemmer ud af deres bolig, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Per Larsen og fortsætter:

- Samtidig hænger det sammen med opholdsforbud og omvendt fodlænke, hvor politiet kan have god grund til at vide, hvor en given kriminel er. Den mulighed har man i Norge, og det er med til at sprede de kriminelle, siger han.

I Aalborg er det specifikt Grønlands Torv, som har været genstand for megen opmærksomhed. Her holder GT-gruppen til, og det har skabt utryghed blandt borgerne, der bor og færdes i området.

I begyndelsen af september rykkede Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd, sit kontor til Grønlands Torv i flere dage for at genbesøge den indsats, Aalborg Kommune har på området.

For det konservative medlem giver det god mening, at man kan fjerne bandemedlemmer fra Grønlands Torv.

- Hvis man kan sprede dem, har det en effekt i det område, hvor det foregår. Det er ikke de lovlydige borgere, som skal flytte for at føle sig trygge, siger Per Larsen.

Samles banderne så ikke bare et andet sted, hvis man fjerner dem fra et område?

- Jo, den risiko er der. Men de har favoritsteder, og det handler også om et marked om salg af stoffer. Der er en grund til, at de forsøger at eliminere hinanden og have områder af byerne.

Netop det snakkede Carsten Norton, krimiekspert hos TV2, også om, da han fortalte, hvad bandekonflikten i Aalborg kunne handle om.

Socialtilsyn Nord truede 8. juli med at lukke en afdeling af botilbuddet Sødisbakke i Mariager.

Det skete efter et besøg, hvor tilsynet vurderede, at botilbuddet tog imod borgere, der faldt udenfor botilbuddets godkendelse, at afdelingen ikke formåede at forebygge vold og overgreb mellem beboerne, at beboerne havde svært ved at få hjælp om natten, og at en beboer havde sovet i et skur i et år.

Det viste en aktindsigt hos Socialtilsyn Nord, som Ekstra Bladet fik fat i.

Mere konkret var det afdelingen for Psykiatri og Udviklingshandicap, som tilsynet ville lukke, hvis der ikke skete forbedringer og en handleplan for at få genoprettet afdelingen.

Den del er der nu styr på, og derfor vil tilsynet ikke længere lukke afdelingen. Det skriver Region Nordjylland i en mail.

Tager det alvorligt

Efter tilbuddets høringssvar og dialogmøde har tilsynet vurderet, at der ikke længere er grundlag for at tilbagekalde tilbuddets generelle godkendelse.

Tilsynet varsler dog, at der kommer skærpet tilsyn i seks måneder for at sikre, at handleplanen fra bostedet implementeres.

- Vi tager varslingen af skærpet tilsyn alvorligt. Vi mener i samme ombæring, at vi har et godt tilbud til borgerne, og vi er tilfredse med, at der ikke længere er et varslet ophør, skriver Jesper Cetnie Rasmussen, områdechef for Området for Voksne med Udviklingshandicap i Region Nordjylland og fortsætter:

- Tilsynet viser også, at der er en række områder, hvor tilbuddet har høj kvalitet, ligeledes at der er nogle områder, hvor vi skal forbedre os, og vi er overbeviste om, at tilbuddet kan løfte den opgave.

For over et år siden skrev TV2 Nord om tilbuddet, da forældre til børn, der bor på tilbuddet, frygtede for deres børns liv. Det var blandt andet på grund af stor personaleudskiftning. Og i 2020 var der også kritik af tilbuddet for de samme punkter, som tilsynet i juli kom med af Sødisbakke.

I begyndelsen af september i år besøgte TV2 Nord Susan Simonsen, som er mor til 26-årige Emma Simonsen, der bor på Sødisbakke.

Dengang stod hun frem med en skarp kritik af tilbuddet, som, hun mente, havde svigtet hendes datter i alle otte år, hun havde boet der. Det kan du læse mere om her eller se i indslaget herunder:

Kirken på Børglum Kloster skal restaureres for at sikre eksistensen i mindst et par hundrede år endnu, og i forbindelse med restaureringen er ønsket, at der også skal lægges varme ind.

- Vi vil gerne bruge kirken hele året, og lige nu kan vi stort set kun bruge kirken i sommerhalvåret, ellers bliver det simpelthen for koldt til koncerter og alt muligt, fortæller Anne-Marie Rotbøll, der er filosof og fundraiser ved Børglum Kloster, ligesom hun er datter af ejerne Hans Henning Rottbøll og Anne Rottbøll.

Men nu er der kommet udfordringer med varmerørene, der skal graves ned på en strækning på cirka 10 meter.

- Kirken har haft to korsarme på, og der, hvor arkæologerne graver, har korsarmen været tidligere, hvorfor vi havde en forventning om, at de ville finde en masse spændende, når de gik ned der, siger Anne-Marie Rotbøll om de arkæologiske udgravninger, der har været i gang onsdag og torsdag.

Overraskelse i budgettet

Og arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum fandt flere spændende ting.

- Foreløbig har de fundet fire grave, og de har fundet flere skeletrester. Torsdag fandt de blandt andet to skeletter, der så ud til, at de var blevet flyttet fra deres grav. De to skeletter lå sammen, og der dukkede en kæbe og et kranie op.

TV2 Nord har tidligere fulgt livet på Børglum Kloster - du kan se første afsnit herunder:

Det var mere, end de på forhånd havde forventet at finde, og hvad der i første omgang var budgetteret med. Et lidt kuriøst tiltag i budgettet var, at der var sat penge af til at finde skeletter.

- Der stod to skeletter på budgettet, og der tænkte jeg, 'ja okay, det har jeg ikke set før', lyder det fra Anne-Marie Rotbøll med et grin.

Foruden skeletfundene blev der under udgravningerne også fundet rester fra et gammelt gulv samt fundamentet til den ene korsarm.

Her finder arkæologerne flere knogledele:

Forsinkede - men er ikke kede af det

Arbejdet med at få lagt varme ind i kirken er derfor sat på hold for nu, for fundene kræver, at der skal laves nærmere undersøgelser.

- Med fundet af de fire grave, gulvet og fundamentet til korsarmen, skal der graves ordentligt ud, og det er en lidt større omgang, end vi havde regnet med, forklarer Anne-Marie Rottbøll.

- Jeg har ikke helt overblik over, hvad tidsplanen bliver, men det kommer til at tage lidt længere tid, end vi lige havde drømt om.

VIDEO: Ejer af Børglum Kloster, Hans Henning Rottbøll, giver sit besyv med på fundene.

I første omgang havde de forventet, at varmerørene ville blive lagt ned allerede i næste uge.

- Vi er forsinkede, men det er jo spændende ting (fundene, red.), så det skal man heller ikke være ked af, slutter Anne-Marie Rottbøll.

Fredag kommer den anerkendte - dog pensionerede - arkæolog Hans Krongaard Kristensen forbi Børglum Kloster, hvor han vil analysere på fundene.