Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Desperate forældre vil bestikke skoleleder: - De tilbyder mig maling og vinterdæk til bilen

Flere og flere forældre flytter deres børn til privat- og friskoler, og det er de mest ressourcestærke, der flytter. På Skipper Clement Skolen i Aalborg er der 2.500 elever på venteliste. Eksperter frygter, flugten fra folkeskolen kan gå ud over hele samfundet.

Privatskolerne er populære som aldrig før. Hver femte danske elev går på en privatskole, og det er især de stærke elever, der vælger folkeskolen fra.

Det giver stor travlhed - blandt andet på Aalborgs største privatskole Skipper Clement Skolen med 800 elever.

- Det går rigtigt godt. Vi har fyldte klasser, alenlange ventelister og forældre, der trygler og beder om at komme ind – hellere i går end i dag, fortæller skoleleder Peter Würtz.

De desperate forældre tager ofte ublu midler i brug for at sikre netop deres barn en plads.

- De vil gerne tilbyde både det ene og andet, hvis bare deres børn kan komme ind. Jeg får tilbudt maling, vinterdæk til bilen, gratis vikartimer og halv pris på pædagogiske dage. Folk er tangerende til desperate ind imellem, oplever skolelederen, der får ansøgninger fra forældre i det meste af Nordjylland.

Netop nu står 2.500 elever på venteliste for at få en plads på Skipper Clement Skolen.

De 'køber' nogle tydelige strukturer og gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem virker

Peter Würtz, skoleleder

Folkeskoleelever bliver taberne

Selv om privatskolerne er begejstrede for tilstrømningen, skaber flugten fra folkeskolerne et problem for de tilbageværende elever. Elever, der ofte mangler ressourcer.

- Hvis vi har skoler, hvor der primært går ressourcesvage elever, er det svært at trække deres faglige niveau op, så det svarer til andre børn og unge. Og så vil vi få en situation, hvor de ikke har samme muligheder, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Så det er helt klart en situation, man skal være opmærksom på, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

Staten har de seneste år været med til at understøtte privatskolerne med større tilskud. På få år er der tilført 800 millioner kroner til de private skoler, mens udgiften til folkeskolen i samme periode er faldet med 1,1 milliard.

I alt støtter staten de private skoler med næsten syv milliarder kroner om året.

- Man har sat tilskuddet til fri - og privatskoler har skubbet bag på udviklingen, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:

- Andelen af skolebørn på de skoler er stigende, og det er faktisk skyllet henover hele landet. Vi kan se i tallene, at det typisk er de mest ressourcestærke, der vælger folkeskolen fra, og så trækker de sig sammen om sig selv på fri- og privatskolerne. Det betyder, at vi er ved at skabe et A- og et B-hold, siger hun.

76 procent af udgiften per privatskoleelev er betalt af den offentlige kasse – resten betaler forældrene. Det koster mellem 1.700 og 2.000 kroner at have sit barn gående på Skipper Clement Skolen. En samlet forældrebetaling på op til 24.000 kroner om året.

I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef

Privatskoler har større frihed

Skoleleder Peter Würtz på Skipper Clement Skolen påpeger selv de klassiske dyder, når han skal forklare sin skoles succes.

- Det, de først og fremmest køber, er nogle tydelige strukturer, nogle lidt gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem, virker: At der er ro i timerne, og at der er respekt, og det kan vi se, at forældrene efterspørger, siger han.

I modsætning til folkeskolen må privatskolerne selv vælge hvilke elever, de vælger at optage. Og de har også mulighed for at skille sig af med børn undervejs i et skoleforløb.

- Man bliver ikke smidt ud, fordi man ikke kan klare de faglige standarder. Man bliver smidt ud, fordi man viser en adfærd, der er destruktiv og går ud over læringsmiljøet for dem, man sidder i lokalet sammen med, forklarer Peter Würtz.

Folkeskolen derimod er underlagt stramme strukturer, eleveplaner og et bestemt antal timer. De må heller ikke vælge elever til og fra.

Danmark går glip af vækst

Siden 2018 er der kommet skærpede optagelseskrav til landets ungdomsuddannelser. Og her klarer privatskoleeleverne sig markant bedre end eleverne i folkeskolen.

Kun seks procent af eleverne i landets privatskoler klarer ikke kravene til uddannelserne. For folkeskolen gælder det næsten tre gange så mange af eleverne. Og det er et problem for os allesammen, siger Mie Dalskov Pihl:

- I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk. Hvis det betyder, at nogle børn ikke kommer med rent uddannelsesmæssigt, fordi de ikke har de lidt mere velstillede børn at spejle sig i, eller fordi skoleopgaven bliver for tung ovre i folkeskolen, så er det noget, vi allesammen taber på som samfund, fordi Danmark vil gå glip af både vækst og velstand, lyder det fra chefanalytikeren fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lærerne står i kø

Skipper Clement Skolen er ikke blot populær hos børnene og deres forældre. Også mange lærere står i kø for at blive en del af holdet.

- Vores ansøgerfelt er kæmpestort. Èn lærerstilling udløser på den anden side af 300 ansøgninger.

Dén virkelighed står i skærende kontrast til folkeskolerne. Her har mange svært ved at tiltrække uddannede lærere. Fire ud af 10 lærere har forladt folkeskolen, og mange af dem arbejder nu på privatskolerne.

- Lige nu mangler vi lærere i folkeskolen. Vi har i nogle områder i Danmark en situation, hvor rigtig mange af dem, der underviser i folkeskolen slet ikke har en læreruddannelse bag sig. Så derfor er det et problem, at mange søger andre steder hen, og problemt bliver kun større, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

VIDEO: Hør hvorfor Sofie Krabsen har valgt at være lærer på Skipper Clement Skolen:

Hun havde et fast job som lærer på en folkeskole, men Sofie Krabsen valgte i stedet en vikarstilling hos privatskolen Skipper Clement Skolen i det centrale Aalborg. Foto: TV2

En af dem er Sofie Krabsen, der har sagt sit faste job op på en folkeskole for at blive ansat som vikar på Skipper Clement Skolen.

- Jeg synes, skolen har en masse kvaliteter. Der er en masse traditioner, høj faglighed, bred forældreopbakning og kortere fra tanke til handling, fordi skolen selv administerer hverdagen.

Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag

Peter Würtz, skoleleder

Skoleleder Peter Würtz mener da også selv, at skolen kan tilbyde lærerne en god arbejdsplads.

- Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag. Så har vi heller ingen tilstedeværelsespligt, så man kan gå hjem og forberede sig og have fritidsinteresser. Så der er ikke nogen tvivl om, at folkeskolereformen og den ændring, der var i arbejdstidsreglerne i 2014 var uden tvivl en stor hjælp for os privatskoler, siger han.

Mød skoleleder Peter Würtz fra Skipper Clement Skolen i andet afsnit af programmet ’Flugten til privatskolen’, der sendes på TV2 torsdag klokken 20.40.

Du kan også se snigpremieren på programmet allerede nu på TV2 Play.


TV 2: Så meget skal landmændene nedbringe deres CO2-udslip

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den grønne trepart tager udgangspunkt i det mest vidtgående af de mulige scenarier.

Søndag aften landede regeringens længeventede aftale om den grønne trepart endelig.

Et af de helt store knudepunkter, der har været set frem til med en del nervøsitet hos især de nordjyske landmænd, har været mængden af kvælstof, som de skal nedbringe deres landbrug med.

Og her kan de næppe ånde lettede op.

Grøn trepart tager nemlig afsæt i scenarie 1 – med undtagelse af ét sted

Regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om 'Implementering af et Grønt Danmark'. Det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1 – med undtagelse af Bornholm.

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons. Det står der i aftalen, som TV 2 har set.

Aftalepartierne er også enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.

TV2 Nord har tidligere talt med bekymrede landmænd om netop CO2-nedbringelse og en mulig CO2-afgidt.


Er du klar på vinteren? Den kommer meget snart.

Mandag er altid starten på en ny uge, men denne gang en uge med et markant vejrskifte.

Det bliver nemlig snart meget mere vinterligt, så frem med handskerne, huen og vinterdækkene.

I dag holder temperaturerne sig dog stadig over frysepunktet med en morgentemperatur på to til fire grader.

Det betyder også, at de enkelte byger, dagen byder på, vil komme som regn. Så der bliver ikke bygget snemænd i endnu.

Vinden vil være frisk fra nordvest, og i eftermiddag kommer temperaturerne op på omkring fire til seks grader.

Aftenen vil være overvejende klar, og temperaturerne vil begynde at falde nedad og nærme sig frysepunktet.

Måske allerede i nat kan der komme en mere vinterlig byge.

Klik og lad Solvej Vindblæs fortælle dagens vejrudsigt:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Se vejrudsigten her:


Peter Gade sætter ord på samarbejde med Axelsen

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Peter Gade fremover skal være træner for OL-guldvinderen Viktor Axelsen.

Henrik ’PK’ Rohde og Peter Gade kommer til at dele trænerrollen fra næste år.

To af de største danskere inden for badmintonsporten slår pjalterne sammen.

Søndag formiddag annoncerede Viktor Axelsen, at han har indgået et samarbejde med legenden Peter Gade, som sammen med Henrik ’PK’ Rohde skal træne og coache Axelsen.

Peter Gade fortæller, at han i lang tid har haft en løbende kontakt med den danske stjerne, og nu var momentet det rigtige.

- Viktor har givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig at få mig ind over som træner i den sidste del af hans karriere. For mig er det en superspændende udfordring at være med til at prøve at skabe de absolut bedste rammer for Viktor, siger Peter Gade til TV 2 Sport.

- For mig personligt er det virkeligt, virkeligt spændende at kunne arbejde med et menneske, der er så dedikeret og så professionel, og som jo allerede har en fantastisk karriere. At få lov til at finde de ekstra procenter på de forskellige områder sammen med Viktor er en vildt spændende udfordring.

Et pressemøde fra 2014 med en ti år yngre udgave af Gade og Axelsen. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Skal finde de små procenter

Ifølge Peter Gade har Viktor Axelsen indledt samarbejdet, fordi han hele tiden vil finde inspiration, udvikle sig og hele tiden vil lægge på, så ”han stadigvæk synes, at det her er sjovt.”

- Selvom han har performet på et vanvittigt højt niveau hele vejen igennem sin karriere, skal vi prøve at kigge på nogle af de små procenter, der kan være på de forskellige områder, siger Gade.

Hvorfor først nu, hvis I har haft kontakt i længere tid?

- Det, tror jeg, er et spørgsmål om timing, og hvor Viktor er, og hvordan hans setup har været indtil nu. Jeg tænker, det har været et naturligt tidspunkt at starte samarbejdet på i 2025.

Viktor Axelsen, der fylder 31 år i januar, skriver selv, at han føler, at der er brug for ekstra input til, hvordan han får det maksimale ud af resten af karrieren.

- Jeg var så heldig, at jeg trænede med Peter i slutningen af hans karriere, og med Peters badmintonviden kombineret med hans erfaring med at spille i sine 30'ere er jeg sikker på, at han kan hjælpe mig med at tackle nogle af de udfordringer, jeg vil møde den kommende tid, skriver Axelsen.

Deler turneringerne mellem sig

Viktor Axelsen har haft sin eget træningssetup i Dubai, siden han i sommeren vandt OL-guld i Tokyo i 2021. Den træning kommer nu til at blive suppleret med træning på Peter Gades akademi i Danmark, når Axelsen er i landet. Gade kommer også til at være i Dubai på udvalgte tidspunkter.

- I forhold til turneringer vil der være nogle, som ’PK’ har ansvaret for, der vil være turneringer, hvor jeg er med Viktor, og der vil også være turneringer, hvor vi er der sammen.

Hos Badminton Danmark ser de positivt på samarbejdet.

- Det lyder spændende med et samarbejde mellem Viktor og Peter Gade – det, tror jeg, bliver godt. Vi har et godt samarbejde og en god dialog med både Viktor og Peter, og det ser vi frem til at fortsætte med afsæt i den nye, skriver Jens Meibom i en udtalelse til TV 2 Sport.

Fakta om ’Peter Gade Academy’

Da Peter Gade i maj 2018 stoppede som fransk landstræner, valgte han i stedet at starte et uafhængigt badmintonakademi med base i Gentofte Badmintonklub.

Her har en lang række danske og internationale spillere siden været forbi for at træne i kortere eller længere perioder, ligesom Yonex-sponsorerede spillere har mulighed for at træne på akademiet.

”Vi håber at få spillere ind, der vil arbejde på specifikke områder, men også nogen, der træner op til store begivenheder og mere langsigtede mål i karrieren,” udtalte Peter Gade ved opstarten i 2018.

Ingen tidshorisont

Er der sat en tidshorisont på samarbejdet?

- Viktor og jeg har det sådan, at nu prøver vi det her af det næste stykke tid, og så ser vi, hvordan det går. Hvordan det fungerer for Viktor først og fremmest, og hvordan det fungerer for mig, og så evaluerer vi på det. Forhåbentlig bliver det en positiv oplevelse, som vi begge to kan få stor glæde af, siger Peter Gade.

De første aktiviteter, de kommer til at have sammen, vil være i januar og februar. Først gælder det German Open i slutningen af februar og starten af marts, inden All England er det første store mål senere i marts 2025.

I sin aktive karriere, hvor Gade vandt fem VM-medaljer, et All England-trofæ og et hav af andre titler, nåede han at være en del af verdenstoppen i næsten 15 år, inden karrieren sluttede i 2012.


Misser europæisk Final 4-stævne: Kun et mål fra finalen

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Billede fra sidste års Final 4 finale, hvor Aalborg tørnede ud mod Herning Bluefox. Aa

Pirates kunne selv afgøre, om de kom i europæisk Final 4-stævne, men de nordjyske pirater skuffede fælt på isen.

Sølle et mål.

Det var det, der Aalborg Pirates skulle skaffe i den sidste kamp i semifinalerne i Continental Cup, da de tørnede ud mod polske Katowice.

Pointet ville have sikret dem en plads i finalen ved Continental Cup. Men det går som bekendt ikke altid, som præsten prædiker.

Aalborg Pirates måtte se sig slået af Katowice med 1-4, og dermed misser de lige akkurat finalen, der spilles i januar i Berlin.

Havde Aalborg Pirates bare scoret et mål mere og tabt 4-2, ville de stadig havde snuppet andenpladsen i deres pulje, som også ville have givet adgang til finalen. Så det må være et slukøret Pirates hold i Sparekassen Danmark Isarena i aften.

I stedet bliver det franske Grenoble, der følger Katowice til finalen. Aalborg Pirates havde ellers selv slået netop Grenoble med 5-3, men det franske hold havde scoret et mål mere, og derfor er det altså dem, der får den gyldne billet.

Se interview med Georg Sørensen, der blev kåret som kampen spiller for Pirates.

Den helt store nedtur

Det blev den helt store nedtur for Aalborg Pirates, som ellers havde vundet de to første kampe, og selv kunne afgøre det. De kunne endda tillade sig at tabe med to mål.

Så der blev talt med store bogstaver i omklædningsrummet hos Piraterne, og der gik lang tid inden spillerne kom ud og talte med den fremmødte presse. 

 Efter kampen talte vi med to skuffede spillere, kaptajn Julian Jakobsen, der scorede Aalborgs enlige mål i første periode. Han satte ord på, hvorfor det ikke lykkedes Pirates bogstavelig talt at komme i mål.

Det kan du se her:

Målmand Georg Sørensen, som i øvrigt stod en fantastisk kamp for Piraterne, blev kåret til kampens spiller for Aalborg Pirates, men skuffelsen var tydelig at fornemme hos begge spillere. 

Nu skal Aalborg Pirates tilbage og spille i den hjemlige Metalliga hvor holdet allerede på onsdag kommer på en svær opgave, når de på en eller anden måde skal rejse sig fra søndagens kæmpe skuffelse og møde Herning på udebane.

Se højdepunkterne fra kampen i videoen.

Amerikanere inviterede til thanksgiving med ét særligt formål

Foto: Mogens Lyngsø / TV MIDTVEST

Keren Christensen var en af dem, der afholdte thanksgiving.

To amerikanere, der er bosat i Thisted, inviterede lørdag til thanksgiving med et særligt formål.

USA er meget mere end det, man ser i nyhederne. 

Sådan lyder det fra to amerikanske thyboer, der lørdag inviterede folk fra nær og fjern til thanksgiving. De ville vise, at amerikanere også går op i fællesskab og hygge. 

- Man vil blive overrasket over, at der er mange flere tolerante mennesker i USA end det man ser baseret på valget, siger Amora Feray, der er amerikaner bosat i Thisted.

Thanksgiving er en dag, der hovedsaglig markeres i Nordamerika, og dagen er blandt andet kendetegnet ved de store mængder mad, der indtages.

Alle gæsterne var inviteret med i køkkenet, og blandt kalkuner i ovnen og mad, der skulle steges, fik gæsterne en smag på, hvad det at være amerikaner også kan være.

- Det handler om at acceptere hinanden, hjælpe hinanden og være taknemmelig, siger Keren Christensen, der også er amerikaner i Thisted. 

Stor fokus på præsidentvalget 

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at USA i sidste uge valgte Donald Trump til præsident i den næste præsidentperiode. 

De to amerikanere har fået mange spørgsmål omkring det og følte, at de gerne ville vise, at USA er mere end det. 

- Jeg håber ikke, at folk tror, at Trump er hele USA, siger Amora Feray, mens Keren Christen stemmer i: 

- Man ser også de negative ting i nyhederne, og USA har mere at byde på, siger hun. 

Thanksgiving falder i år 28. november.