Demonstrerede med 357 balloner: - Vi siger nej til nedskæringer og vil have mere velfærd
Med 357 balloner demonstrerede Velfærdsalliancen i Aalborg. Budskabet er at vi skal bevare velfærd og ikke skære den væk.
Det var egentlig meningen, at 357 balloner, der symboliserer job, der er forsvundet i det offentlige, skulle sendes til vejrs i forbindelse med Velfærdsalliancens demonstration onsdag eftermidag, men sådan blev det ikke Alliancen, der er en sammenslutning af politiske partier og interesseorganisationer, der kæmper mod konsekvenserne af den kommunale omprioritering, blev dog enige om, at det ikke var særlig miljørigtigt, men budskabet var det samme uanset.
- Vi siger nej til nedskæringer og vil have mere velfærd, kort sagt, fortæller Rasmus Falck Østergaard, der er medarrangør af demonstrationen.
Velfærdalliancen påpeger at de seneste syv år har budt på konstante nedskæringer i kommunerne. Der er forsvundet 10 milliarder fra de kommunale kasser siden 2010, og cirka 35.700 medarbejdere har mistet deres job, lyder det i deres skrivelse.
- Derfor har vi i Velfærdalliancen i Aalborg lavet aktionen i dag, hvor vi har pustet 357 balloner op. 1 ballon for hver 1000 medarbejder, som har mistet sit arbejde i kommunerne landet over, udtaler Rasmus Falck Østergaard.
Aktionen fandt sted samtidigt med aktioner i resten af landet. Velfærdsalliancen var på gaderne med budskabet i samlet set 27 kommuner og formålet med aktionerne er at give opbakning til kommunernes landsforening (KL) i forbindelse med forhandlingerne med regeringen, som foregår her i maj.
Regeringen vil i forbindelse forhandlingerne med KL gennemføre et moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018, 2019 og 2020, det vil konfiskere yderligere 1,5 milliard kroner fra kommunerne.