Foto:

Virksomheder i grim strid: Beskylder konkurrent for at stjæle

To nordjyske millionvirksomheder er røget i totterne på hinanden.

Tirsdag d. 13. august fik Bent Larsen, der ejer den nordjyske virksomhed Beritech, sig noget af en ubehagelig overraskelse.

På to af virksomhedens adresser, den ene i Nørresundby og den anden i Svendborg, begyndte dagen med uventet besøg fra fogedretten.

I en koordineret aktion troppede et opbud bestående af en dommer, en IT-sagkyndig og en advokat op hos virksomheden, der blandt andet producerer tekniske industrimaskiner, for at lave en såkaldt bevissikring.  En aktion der stod på i femten timer uden stop.

- Det er naturligvis overraskende at få fogedretten på besøg tidligt om morgenen og uden varsel, men vi har ikke noget at skjule. Det som berørte os mest, er den måde man behandlede vores medarbejdere på og skabte utryghed, fortæller Bent Larsen, der er ejerleder af Beritech.

På den anden side af Limfjorden ligger virksomheden Carsoe, der også beskæftiger sig med at lave tekniske løsninger – primært til maritimindustrien. Det er hos Carsoe, man finder årsagen til fogedrettens opbud hos Beritech.

BEVISSIKRING

Ved en bevissikring kommer fogedretten på uanmeldt besøg.

Det sker for at sikre beviser, der kan være afgørende for en retssag.

Fogedretten kommer uanmeldt, så der ikke er risiko for, at potentielle beviser bliver ødelagt eller gemt af vejen.

Det kan omfatte sikring af fysiske genstande, dokumenter, elektroniske data eller vidneudsagn.

Formålet er at sikre, at alle relevante beviser er tilgængelige, når sagen skal behandles i retten.

Uordentligt og skuffende

Det er Hugo Lundvig Dissing, der er administrerende direktør ved Carsoe, der har taget kontakt til fogedretten og dermed fået bolden til at rulle.

Ifølge ham har Beritech forbrudt sig mod markedsføringsloven og Carsoes ophavsret ved at kopiere en række af virksomhedens tegninger og produkter.

Heriblandt en rejemaskine der er designet til at forarbejde rejer ombord på fiskeskibe.

- Det var særdeles overraskende for os at opdage, at Beritech pludselig kopierer vores tegninger helt uberettiget, og bruger dem til at konkurrere med os, siger Hugo Lundvig Dissing og fortsætter:

Det er rejemaskinen her det hele drejer sig om. Carsoes rejemaskine er en avanceret maskine designet til effektiv forarbejdning af rejer, særligt i fiskeindustrien. Maskinen udfører flere kritiske funktioner i rejeforarbejdningen, herunder afskalning, sortering og pakning af rejer. Den er udviklet til at håndtere store mængder rejer hurtigt og præcist, hvilket hjælper med at reducere spild og sikre en ensartet produktkvalitet.

- Vi er meget skuffede. Vi havde ærligt talt ikke regnet med, at Beritech ville agere så uordentligt, siger den administrerende direktør.

At Beritech skulle have foretaget sig noget ulovligt, har ejerlederen meget svært ved at genkende. Ifølge ham er der tale om tekniske maskiner, som ikke er patenterede.

- Efter vores opfattelse er de ikke beskyttet af immateriel lovgivning, siger Bent Larsen til TV2 Nord.

Fælles forhistorie

Bent Larsen, der er ejerleder ved Beritech er tidligere medejer af Carsoe, men blev købt ud af virksomheden i 2020. Senere samme år startede han Beritech.

I begyndelsen specialiserede virksomheden sig i at producere tanke og udstyr primært til pharma- og mejeriindustri. Det er også stadig primært på disse områder, at virksomheden investerer og vækster, men sidste sommer udvidede virksomheden sortimentet, da de begyndte at producere løsninger til fiskeindustrien – ligesom Carsoe gør.

- Vi mener godt, at vi må markedsføre, producere og sælge de pågældende maskiner, men så længe der verserer et retsligt spil, har vi valgt at tage billederne af maskinerne ned fra vores hjemmeside, siger Bent Larsen.  

- Vi har lavet én prototype, men vi har ikke produceret nogle maskiner med salg til tredjemand for øje, og derfor heller ikke anvendt Carsoes tegninger hertil, fortsætter han.

Men det er ikke korrekt, når Bent Larsen siger, at de ikke har brugt Carsoes tegninger, lyder det fra den anden side.

- Det er der ingen tvivl om, for det har deres medarbejder indrømmet under strafansvar overfor fogedretten, siger Hugo Lundvig Dissing til TV2 Nord.

Skræmmekampagne

Beritech blev grundlagt i 2020 og har på få år været i en enorm økonomisk vækst.

2023 blev et rekordår for virksomheden. Her omsatte Beritech Group for 672 millioner kroner.

 Hos Beritech har man en opfattelse af, at Carsoe er ude med en bevidst skræmmekampagne.

- Vi forstår ikke Carsoes ageren i sagen, der er helt uproportionel, og som efter vores opfattelse nærmest har karakter af en bevidst skræmmekampagne overfor Beritech, vores kunder og ansatte, lyder det fra Bent Larsen.

- Vi har talt med underleverandører, som oplyser, at de ikke tør levere komponenter til os, fordi de har fået at vide af Carsoe, at de ikke kan have både Beritech og Carsoe som kunde, siger han.

Helt omvendt ser man på sagen hos Carsoe. Det er Hugo Lundvig Dissings klare opfattelse, at Beritech uretmæssigt har brugt Carsoes tegninger og billeder af maskiner, til at komme ind på markedet for teknisk udstyr til fiskefartøjer, og det er et kæmpe problem, fortæller han.

 - Vi har intet imod konkurrence, men når man bare tager vores tegninger og springer udviklingsarbejdet over, så sparer man millioner af kroner i udviklingsomkostninger, og flere års arbejde, og det er ikke i orden, siger Hugo Lundvig Dissing.

Går rettens vej

Ved fogedrettens besøg hos Beritech tidligere i august sikrede den IT-sagkyndige millioner af filer og mailkonti, som de nu er i gang med at gennemgå og kategorisere.

- Det er et stort arbejde, med så store mængder data, men vi er meget tilfredse med fogedrettens grundige arbejde, fortæller Hugo Lundvig Dissing.

Når fogedretten er færdig med at kategorisere filerne, vil Carsoe få adgang til dem. Den administrerende direktør er ikke i tvivl om, hvad udfaldet bliver, og han lægger ikke skjul på, at det ender med et søgsmål.

- Vi forventer at kunne dokumentere, at de slet og ret har startet en forretning ved at kopiere os. Vi forventer også, at domstolene vil sætte en stopper for dette, slutter Hugo Lundvig Dissing.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.