Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bus-kaos: Svigtede elever falder ikke for NTs kvaje-boller

NT's kvaje boller er ikke et plaster på såret, lyder det fra 1.g-elev Kirstine Paulsen.

Mere end to måneder efter skolestart er det fortsat et spil i lotteriet for Kirstine Paulsen og andre studerende i NT-land, om der kommer en bus om morgenen, eller om de endnu engang kommer for sent og bliver noteret for fravær.

NT har sat en charmeoffensiv ind med at uddele 17.000 chokoladeboller for at sige undskyld for de kaotiske tilstande. Kirstine Paulsen vil hellere have busser, man kan regne med.

Tirsdag morgen var den gal endnu engang på rute 5, som Kirstine Paulsen tager fra området ved Aalborg Universitet til Hasseris Gymnasium, hvor hun går i 1. g. Afgangen kl. 7.37 kom aldrig. 

Af rejseplans-appen fremgik det blot, at afgangen var ”udgået”.

- Det er ikke noget nyt, at 5’eren ikke kommer til tiden eller slet ikke kommer, så når jeg står og venter på bussen, forbereder jeg mig altid på, hvad jeg skal gøre, hvis bussen ikke kommer, fortæller Kirstine Paulsen.

Tirsdag morgen måtte hun for gud-ved-hvilken-gang siden skolestarten i august skaffe en nødløsning i sidste øjeblik i form af et lift i bil, så hun denne dag lige akkurat nåede frem til gymnasiet i tide. 

Der blev hun så modtaget af en medarbejder fra NT, som stod og delte chokoladeboller ud på Hasseris Gymnasium. 

Nordjyllands Trafikselskab uddeler 'kvaje-boller' efter bus-kaos, hvor flere busser slet ikke har kørt efter planen

På grund af generne og ulejligheden har NT besluttet at dele 17.000 chokoladeboller ud i Aalborg-området sammen med noget, der minder om en undskyldning, hvor der står:

”Vi ved det godt. Vi knokler hver dag for at løse de udfordringer, som du kan møde i bussen lige nu. Vi lover, at det bliver godt igen”. 

Kirstine Paulsen tog imod den brune pose med en undskyldning i.

Hellere busser end boller

- Men jeg tænkte helt ærligt, at jeg vil hellere vil have, at de bruger deres penge på at løse problemet eller få ansat nogle nye chauffører, i stedet for at købe chokoladeboller, siger Kirstine Paulsen, som ikke lige uden videre tilgiver NT for måneders bøvl. Hver måned betaler hun 395 kroner for et Ungdomskort, og også i forhold til det, frustrerer det hende, at hun betaler for noget, som hun ikke får.

- Jeg tilgiver dem, når de får fikset de busser. Når busserne kommer til tiden hver dag, og jeg ikke længere skal komme for sent, fordi NT ikke kan få kørt de busser, så er de tilgivet, siger Kirstine Paulsen.

Forfærdelig start på gymnasiet

Hun opfatter sig selv som en pligtopfyldende pige, og i forhold til det har det været en forfærdelig start på Hasseris Gymnasium gang på gang at komme for sent og se, at fraværsstatistikken bare stiger og stiger.

Det er meget langt fra det førstehåndsindtryk, hun har ønsket at give kammerater og lærere på Hasseris Gymnasium, at hun kommer for sent på grund af NTs bus-bøvl.

- Nogle gange har jeg næsten plaget min lærer om at fjerne mit fravær, fordi årsagen er, at busserne igen er forsinkede eller helt aflyst. Jeg synes, det er frusterende, men også pinligt, at jeg skal bede mine klassekammerater om at sige til lærerne, at min bus igen er forsinket eller aflyst, og at jeg dermed kommer for sent, siger Kirstine Paulsen.

- Det går selvfølgelig også ud over undervisningen. Jeg går glip af noget fagligt, som jeg er der for at lære.

Hun understreger, at hun nogle dage HAR forsøgt at møde før op ved stoppestedet i håb om, at en tidligere bus kommer til tiden, men det har de fleste gange ikke ændret noget som helst.

- Det er til grin

Mere end to måneder efter studiestarten, er hun træt af, at NT ikke har formået at få styr på busserne.

- Jeg synes, det er til grin. Jeg bliver dybt frustreret når bussen ikke kommer, for jeg har ikke andre muligheder. Nogle dage skal jeg vente op til 40 minutter, før der kommer en 5’er, og det har været helt vilkårligt, hvornår der kommer en, og hvornår der ikke gør, siger Kirstine Paulsen.


Rotteinvasion? I nordjysk kommune er antallet af anmeldelser fordoblet

Der er faktisk en forklaring på, hvorfor der er flere rotter i år.

I hele landet oplever skadedyrsbekæmpere usædvanligt mange anmeldelser om ubudne rotter i forhold til årstiden.

- Jeg kan faktisk ikke mindes, at vi har haft en sådan voldsom juli og august måned rottemæssigt set. Det må jeg bare sige, siger formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz til TV2.

TV 2 har kontaktet en række kommuner for at høre, om de kan genkende skadedyrsbekæmpernes beretninger om en travl periode. I alt otte kommuner melder om øget antal af anmeldelser om rotter.

Stigningen er ifølge mediet mest bemærkelsesværdig i Aalborg, hvor man ifølge miljøspecialist hos Aalborg Kommune Kirsten Dyhr-Jensen, har set en fordobling i antallet af anmeldelser i forhold til sidste år på samme tid.

- Det er helt tosset. Det plejer at være rimelig stille hen over sommeren, det har det ikke været i år, siger hun til TV 2.

Derfor er der flere rotter

Tilbage i juli kunne TV2 Nord fortælle, at rotterne var på vej frem i Nordjylland, hvilket både borgerne i Aalborg Kommune, og kommunen selv, også havde bidt mærke i dengang.

Her fortalte Kirsten Dyhr, at der primært er to faktorer der spiller ind, når det kommer til rotteforøgelsen.

- I 2023 havde vi et oldenår. Det betyder at træerne producerer meget mere frugt, og de frugter er så faldet ned fra træerne til rotterne. Og fordi de har haft så meget overflod af mad, har de avlet ekstra meget, forklarede biologen dengang.

Hun påpegede desuden, at de våde måneder i sommer også spiller en rolle.

Det er normalt i vintermånederne, at rotterne når deres talmæssige højdepunkt. Og det så da også sådan ud - indtil man nåede slutningen af marts.

Det var nemlig heromkring, at rotteproblemet begyndte at eskalere ifølge Kirsten Dyhr.


De forsøgte at redde farens liv: Nu efterlyser Eva hverdagsheltene

Selvom det desværre ikke lykkedes at redde farens liv, så er Eva og familien taknemlige for indsatsen.

Da Evas Margrethe Milverts far faldt om med hjertestop 3. september i sit hjem i Gunderup, var det ikke ambulancefolkene, som kom først frem.

I stedet var det omkring fem hjerteløbere.

- Det er simpelthen utroligt, at nogen vil gøre det frivilligt, og det er dejligt, at der er sådan nogle, konstaterer Eva Margrethe Milvert.

Inden den tragiske dag kendte hun faktisk ikke til konceptet. Huner dog her efterfølgende glad for at det findes.

- Det giver en stor tryghed at vide, at der er hjerteløbere. Især i de små lokale byer, pointerer hun.

Hendes 85-årige far overlevede desværre ikke, men hjerteløbernes indsats betød noget særligt for familien, og derfor efterlyser Eva Margrethe Milvert dem sammen med sin familie.

- Jeg vil gerne på familiens vegne takke dem for deres indsats. Vi sætter alle stor pris på det, understreger hun.

Hun har derfor delt et opslag på Facebook, som mange har kommenteret på. Dog har hun endnu ikke fundet hverdagsheltene.

- Mange har skrevet, at de kondolerer, eller at de kendte min far, men jeg har endnu ikke fundet hjerteløberne.


Konference for kvinder sætter fokus på ligestilling i erhvervslivet; - Der er ikke rørt en skid i 40 år

Lørdag afholdes der konference i Aalborg med fokus på ligestilling i erhvervslivet.

Ligestillingen i Danmark er nået langt, men forskellen på mænd og kvinder i erhvervslivet er fortsat tydelig at få øje på ifølge initiativtagerne bag.

Derfor mødes en række af Danmarks erhvervskvinder i dag i Aalborg for at snakke om, hvordan man som kvinde kan opnå succes i ellers mandsdominerede erhverv.

- Det er vigtigt at holde den her konference, fordi der er kæmpe forskel på mænds og kvinders ligestilling i erhvervslivet. For eksempel på løn og på topledelse og bestyrelsesposter. Så derfor er det vigtigt, at vi får den her diskussion og samtale om, hvad gør vi ved det? Der er ikke rørt en skid i 40 år, så nu skal der ske noget, konstaterer Karen Melchior Jensen, der er forperson for erhvervskvinder i Aalborg.

Det er stadig under en procent af alle investeringer, der går til virksomheder stiftet af kvinder.

Konferencen sætter derfor fokus på kvinders magt og muligheder i erhvervslivet.

- I dag snakker jeg om kvindekammerateri, og det er sådan et buzzword for mig. Jeg håber rigtig meget på, at kvinder kan bakke hinanden op, og de kan støtte hinanden. For det er i hvert fald en af de keywords, jeg tror på, at vi kan få øget diversitet igen, fortæller Anne Stampe Olesen, der er Co-founder af Nordic Female Founders.

Derudover var socialdemokrat Pernille Rosenkrantz Theil også blandt de fremmødte for at tale om, hvordan hun lykkedes på trods.


Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

- Kommer der en storm, ser det ikke godt ud.

Sådan konstaterer Leif Poulsen, der er der er bestyrelsesmedlem i Hune-Blokhus Borgerforening.

Det er vartegnet Sømærket i Blokhus, som han refererer til.

De seneste år har han og flere borgere nemlig frygtet for, at det ville styrte sammen. Især efter stormen Malik tilbage i 2022, som åd flere meter af skrænten. Det fik kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til at give et tilskud til at flytte sømærket.

Problemet er bare, at det endnu ikke er sket, selvom det er over to år siden. Nu viser nye billeder, som er taget af Leif Poulsen, at det ene ben faretruende tæt på at hænge dinglende ud over kanten.

- Soklen er blevet fri nu, så de er nødt til at komme i gang, konstaterer Leif Poulsen.

Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

Nyeste status

I februar i år fortalte borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), at man kunne have en lokalplan klar til sommer, hvis ikke der kom indsigelser, og at man så ville kunne flytte sømærket her til efteråret, som vi er påbegyndt.

Det ender dog ikke helt sådan alligevel.

- Vi har lokalplanen i 14 dages ekstra høring, og så må vi se, om der kommer nogle indsigelser, fortæller borgmesteren.

Kommunen ønsker, at flytte sømærket 30 meter ind mod land, så det kan stå mere stabilt. Pengene, entreprenøren og samarbejdet med Kystdirektoratet er alt sammen på plads ifølge borgmesteren, som håber på, at de sidste detaljer også snart er på plads.

- Går alt efter planen, så vil vi kunne etablere det i foråret, oplyser han og tilføjer.

- Vi holder hele tiden øje med sømærket, og jeg forstår godt, at der er nogle, som er bekymret, men vurderingen er, at det sagtens kan stå her en vinter mere.

Kommunen har de seneste år foretaget et stykke arbejde med at sikre klitterne med granris og andet.


Lang næse? Nordjysk band i fare for at miste millioner

Foto: Torben Hedemose

Nordkraft Big Band fik godt og vel tre millioner kroner i støtte i 2023.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, siger folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Det betyder rent ud sagt, at mens man prioriterer at give penge til orkestre i Hovedstadsområdet, står Nordjylland bagerst i køen.

Årets taber igen, igen

Hos Nordkraft Big Band mærker de konsekvensen af netop det, fordi bandet står til at blive sløjfet fra næste års finanslov. Det ellers succesfulde band, der tager hele Nordjylland rundt og spiller, har ellers de seneste to år modtaget støtte, men d. Det vil sige, at Nordkraft Big Band fra 2025 igen er afhængig af midler fra fonde, der vil støtte projektet om en pendant til Aalborg Symfoniorkester.

- Det er ligesom at sammenligne håndbold og fodbold. Begge spiller med en bold, men alligevel er det ret forskelligt, siger Peter Lund Paulsen, manager og trommeslager i Nordkraft Big Band, om forskellen mellem Aalborg Symfoniorkester og hans eget band.

Men når I år efter år ikke prioriteres på finansloven, er det så ikke et tegn på, at der bare ikke er efterspørgsel efter et band som jeres?

- Nej, det oplever jeg ikke. Jeg har det faktisk lige modsat. Der er ret stor efterspørgsel på det, vi laver, og vi har mange gode samarbejder i stort set alle nordjyske kommuner. Jeg mener derimod, at der ikke er en velvillighed fra politikerne på Christiansborg om at sende penge til Nordjylland, svarer Peter Lund Paulsen.

Se indslaget om Nordkraft Big Band her:

International anerkendelse

Bandet har da også - trods en evig kamp om statslig støtte - formået at tiltrække den anerkendte jazzsaxofonist Remy Le Boeuf fra USA. Han har de sidste par år været chefdirigent for Nordkraft Big Band og ser et stort potentiale i orkestret.

- Det her band udvider sig, og det får mere og mere anerkendelse globalt, så jeg tænker, at hvis man fjerner støtten til bandet nu, vil det være forfærdeligt. Ikke kun for Danmark, men for resten af jazzindustrien.

Bandets opråb har da også nået nordjyske politikere på Christiansborg.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, siger Bjarne Laustsen.