Beredskabschefer dumper aftale: - Jeg har en forhåbning om, at det kun er starten

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskabsdirektør i Nordjylland er ikke helt så krads i sin kritik. Men hun savner, at det kommunale beredskab tilgodeses i aftalen.

- Jeg synes overordnet set, at det er godt, der bliver sat fokus. Men den er primært rettet mod det statslige beredskab. Jeg har ikke kunnet læse en direkte berøring for Nordjyllands Beredskab.

Sådan lyder anken fra direktør i Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, der savner, at den nyligt præsenterede beredskabsaftale har en direkte berøring med de kommunale beredskaber.

For når Nordjyllands Beredskab skal pumpe vand ved Elling eller slukke en voldsom brand på en tidligere folkeskole eller i en svømmehal, så kræver det særligt materiel og ikke mindst forstrækninger.

Mere komplekse opgaver

Derfor er det positivt, at Beredskabsstyrelsen med aftalen får mulighed for at købe materiel, der blandt andet skal hjælpe de kommunale beredskaber ved klimahændelser.

- Det kan vi trække på, og jeg vil gerne være med til at påvirke, hvad der skal købes ind, siger Diana Sørensen.

I øjeblikket er Nordjyllands Beredskab ved at lave en analyse af det risikobillede, som de står overfor.

- Vi sammenholder risikobilledet med, hvad materiel vi har i dag, og der vil vi pege på, at der er behov for at investere. Kompleksiteten i opgaverne bliver større, så det kræver uddannelse og materiel, der kan løse komplekse hændelser, lyder det fra direktøren.

De 14 initiativer i aftalen

  1. Beredskabsstyrelsen tilføres mere uniformeret personale til blandt andet at kunne assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".

  2. Akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".

  3. Der skal investeres i "specialiseret klimamateriel", som kan assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.

  4. Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.

  5. De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.

  6. Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede".

  7. Ventetiden på lederuddannelser i beredskabet skal nedbringes.

  8. Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

  9. Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes gennem kampagner, kurser og lignende.

  10. Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.

  11. Kapaciteten til at behandle beredskabsfaglige godkendelser skal øges.

  12. To EU-direktiver om cybersikkerhed skal implementeres.

  13. Der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.

  14. Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes.

Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026

Flertal dumper aftale

En rundspørge, som TV 2 har lavet blandt landets 29 beredskabschefer, viser, at cheferne ikke mener, at aftalen betyder, at danskerne kan føle sig mere sikre.

Ud af de 20 personer, der har svaret, er 16 af dem enten uenige eller helt uenige i, at den nye beredskabsaftale giver danskerne grund til at føle sig mere sikre. 4 er hverken enige eller uenige.

Blandt dem, der er uenige i, at beredskabsaftalen giver danskerne anledning til at føle sig mere sikre, er beredskabschefen ved Brand og Redning MidtVest.

Ligesom Diana Sørensen anerkender Kim Bjerg Wemmelund det positive i, at der er et større fokus på beredskabsområdet, end der har været tidligere. Men dér stopper rosen også.

- Jeg kan være bekymret for, at vi bare køber noget for at købe. Måske der var andet end klimamateriel, der stod først for? Måske det lokale brandvæsen stod med den første og største hovedpine lige nu, siger Kim Bjerg Wemmelund til TV 2.

Men helt så sort ser Diana Sørensen ikke på tingene.

- Jeg har en lille forhåbning om, at det her er starten, og at vi så skal videre. Jeg håber, at vi som kommunalt beredskab bliver inviteret til en snak om, hvordan vi styrker det. Det vil vi gerne give en åben invitation til.


Ekspert reagerer på Røge-sagen: - Kommuner taler stadig ikke med børnene

Foto: (Privatfoto)

Nanna Røge og Michelle Røge.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Til trods for at lovgivningen er skærpet, så er der stadig problemer med kommunernes sagsbehandling i børnesager. Det fastslår en ekspert i kølvandet på dokumentaren "Ingen kære kommune", der netop er sendt på TV 2.

Det er en grundlæggende rettighed, og den er langt fra ny, men ifølge lektor i børneret Anne Mørk bliver den stadig ikke overholdt.

Retten til at blive hørt.

Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer.

Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Børn skal høres, hvis en kommune modtager en underretning om, at de bliver vanrøgtet. Men kommuner undlader stadig ofte at tale med børnene, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

- Det er almindeligt kendt ud fra de undersøgelser, vi kan se fra praksis, at børn og unge ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad efter det, som følger af lovgivningen. Det har været meget tydeligt i lovgivningen, hvornår børn skal inddrages og høres, og det kan vi se, at de ikke er blevet, forklarer Anne Mørk, der er lektor i børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Lovændringer til trods mener lektor i børneret Anne Mørk stadig, at børn mangler at blive hørt.

En uhørt genganger

I dokumentaren "Ingen Kære Kommune", der netop er blevet sendt på TV2, fortæller Michelle Røge om sin barndom med stofmisbrugende og voldelige forældre i Hirtshals i 00’erne.

Hirtshals Kommune og siden Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, hvad der foregik i hjemmet. Men de fjernede ikke Michelle Røge og hendes søster, og kommunen talte aldrig med pigerne selv, selvom det også dengang var lovpligtigt.

Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad

Anne Mørk, lektor i børneret

I 2011 rystede Brønderslevsagen hele landet. To forældre med 10 sammenbragte børn blev dømt for mishandling, vanrøgt af børnene og i farens sag også voldtægt. Brønderslev Kommune blev kritiseret for at svigte børnene ved at være for langsomme til at gribe ind.

Sagen førte til, at Folketinget vedtog ”overgrebspakken” i 2013, der medførte en række ændringer i lovgivningen. Nu skal kommuner reagere på en underretning om børn indenfor 24 timer. Kommunerne har nu også pligt til at revurdere indsatsen, når der kommer nye underretninger.

- Man har i forhold til underretningsproblematikken rent faktisk gjort noget for at sikre, at man får handlet på de underretninger, der kommer ind, og at der bliver handlet hurtigt, siger Anne Mørk.

Kan de voksne høre mig?

Når børn som Michelle Røge stadig ikke bliver hørt i dag, så kan det skyldes, at sagsbehandlerne er for pressede, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde. Der er nemlig ikke noget loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må sidde med. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet.

- Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer. Det er nogle ting, vi egentligt godt ved er virkeligt vigtige for barnet, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Tidligere var der helt faste rammer for, hvornår børn skulle høres. Med indførslen af Barnets lov i januar 2024 blev det lavet om til, at børn skal høres løbende. Det skal ikke længere ske på faste tidspunkter, og det foruroliger Anne Mørk.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad, siger Anne Mørk.


Gør op med ensomhed: Krea-café vil skabe fællesskab for unge

Kreaheltene, June Lyngholm Veiss og Thit Andersen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hver femte ung er ensom, og det har fået Kreaheltene til at tage initiativ. Et initiativ, der nu er overvældende interesse for.

Keramik, perler og maling. Kreativiteten kan for alvor slippes løs på den krea-café, der for nyligt er åbnet i Rebild.

Caféen er målrettet unge mellem 13-25 år, der hver onsdag kan komme og fordybe sig. Her er der rig mulighed for at blive del af et fællesskab med andre unge, der måske også er ensomme.

- Interessen har været overraskende stor blandt de unge, og det er virkelig dejligt at se, at mange af dem, der ellers ville bruge tiden alene hjemme på værelserne, nu kommer ud og vil være en del af vores fællesskab, siger June Lyngholm Veiss, der er Kreahelt.

En forrygende start

Krea-caféen slog dørene op i begyndelsen af januar og har de seneste to onsdage budt unge indenfor.

- Flere af de unge kommer alene, og det er helt tydeligt, at det kræver lidt ekstra overvindelse at komme herned, men fordi alle fordyber sig i noget kreativt, glemmer de hurtigt, at de er her alene og falder i snak med nogle af de andre omkring bordet. Det er jo lige præcis dét, der er intentionen med krea-caféen, fortæller June Lyngholm Veiss.

Og Kreaheltene oplever allerede en overvældende interesse.

- Vi ser især et stort behov for sociale aktiviteter for børn og unge, der ikke har fundet deres plads i almindelige fællesskaber såsom idrætsforeninger mv. Det glæder os derfor rigtig meget, at den nye krea-café er blevet taget så godt imod, siger Christina Dige Rejkjær, der er Centerleder ved Frivilligcenter Rebild.

Særligt fokus på ensomme unge

Ensomme unge er et stort problem i dagens Danmark, og er derfor på Frivilligcenter Rebilds agenda.

Med projektet "Fællesskaber(e) - sammen om nye veje" vil centeret over en treårig periode hjælpe børn og unge ud af ensomhed og mistrivsel samt hjælpe dem ind i frivillige fællesskaber.

Den nye krea-café er en del af projektet, og alle er velkomne hver onsdag fra 19-21.

Man behøver ikke have erfaring med at være kreativ for at kunne komme i caféen.


Ombord på 'knogleekspressen': Pensionerede Palle hjælper skiturister hjem

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vinter er lig med skisæson. Og skisæson er lig med skader.

Kommer du til skade under en skitur i Alperne, foregår transporten hjem til Danmark ofte i Falcks ambulancefly, populært kaldet 'knogleekspressen', som flyver fra Aalborg.

Og det er læge Palle Neumann garvet i. Han har de seneste 17 år fløjet ambulanceflyvning, og selvom han egentlig er pensioneret fra tilværelsen som læge på landjorden, er han slet ikke færdig i luften.

- Jeg flyver et par gange om måneden, måske fem, og det bliver jeg ved med et års tid endnu - i hvert fald, siger Palle Neumann.

For selvom han har sagt farvel til timerne på sygehusgangene, er han ikke klar til at tage afsked med 'knogleekspressen'.

Der er mange gode flyvninger tilbage i mig, hvis jeg selv skal sige det

Palle Neumann

Højsæson nærmer sig

30 ambulanceflyvninger fra Aalborg til Alperne er planlagt i årets skisæson, og godt og vel 500 patienter må tage turen hjem i ambulanceflyet.

Langt størstedelen af patienterne ombord på ambulanceflyet er patienter med knæ- og andre benskader. 

- Jeg føler bare, at jeg er en snebold, der ruller, og skiene vil bare ikke klikke af, siger Linda Christensen fra Roskilde, der i stedet for at følges med familien hjem måtte ombord på 'knogleekspressen'.

- Det er et lidt taknemmeligt job, fordi der er mange, der siger 'endelig er vi på vej hjem', siger Palle Neumann.

Frem mod vinterferien bliver flyafgangene hyppigere, da de mange skiferier ofte resulterer i en skade eller to.

- Der er mange gode flyvninger tilbage i mig, hvis jeg selv skal sige det, siger Palle Neumann.


Dropper plejehjem i område med drikkevandsboring

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

By og Land lægger op til at droppe planerne om et plejecenter med 50 boliger på Vindfløjen i Vestbjerg.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være en god idé. Jeg synes, det er voldsomt og så skævt.

Sådan lød det for knap et år siden fra Michael Munk Olesen, der er talsmand for en større gruppe borgere i Vestbjerg.

Borgerne var oppe på barrikaderne fordi, Aalborg Kommune ville bygge et plejehjem på Vindfløjen i Vestbjerg i et område, hvor størstedelen af byens drikkevand bliver indvundet.

Hvert år indvinder Vestbjerg Vandværk 120.000 kubikmeter vand fra boringerne ved det indtil videre ubebyggede areal, der er udlagt som et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde. Det svarer til 80 procent af byens forbrug.

Men nu lægges der op til at droppe planerne om et plejecenter med 50 boliger.

Politisk slagsmål

Sagen skabte et politisk slagsmål i Aalborg Kommune, fordi den ansvarlige rådmand, Jan Nymark Thaysen Rose (V) ikke agtede at stemme for forslaget.

Et snævert politisk flertal lagde op til at stemme forslaget igennem alligevel, men byrådet sendte sagen tilbage til By og Landskabsforvaltningen, der altså nu indstikller til byrådet, at projektet skal droppes.

'Med udgangspunkt i byrådets beslutning indstiller By og Land, at planforslagene bortfalder, da arealafgrænsningen i lokalplanen ligger i et BNBO-område (Boringsnært beskyttelsesområde), hvor det er besluttet, at der ikke kan ske udvikling,' lyder det fra By og Land i indstillingen.


Kæmpe hype omkring hoppesport: - Der var ikke nok trampoliner

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er hype omkring jumping fitness i Gug.

Musikken dunker, lårene brænder og de 20 kroppe hopper i takt på de opstillede trampoliner.

Sådan ser den for tiden meget populære sport jumping fitness ud. Og i Gug er det så stort et hit, at den lokale gymnastikforening har skullet oprette et ekstra hold i år.

- Det er en mega sjov måde at få god motion på, siger en af de hoppende kvinder til dagens træning, Pernille Lindhardt Steiness. Hendes nytårsforsæt er ironisk nok at løbe mere, for det med at hoppe på trampolin har hun fuldstændig styr på.

- Jeg har gjort det i to sæsoner, så jeg har været her i noget tid efterhånden, lyder det.

Smil og sved

Men de øvrige på holdet er højst sandsynligt lidt mindre erfarne. I hvert fald mærker formand for Gug Gymnastikforening, Simone Rafn, en stor interesse for sporten fra nytilkomne medlemmer.

- Vi har været nødt til at købe nye trampoliner og oprette et ekstra hold for at imødekomme efterspørgslen, siger hun og fortsætter:

- Vi oplever positiv stemning omkring det, fordi det er også noget nyt, og det er ikke noget, folk har prøvet før. Og fordi det er så hårdt, så får man virkelig også smil på læberne og sved på panden.

Hop med en ven

Helt ny er motionsformen dog ikke i Gug - her har de kørt med jumping fitness i 10 år - og de oplever år efter år, at der bliver udsolgt på holdet med opstart i januar.

- Det kender vi vel allesammen, den her januar, og man skal i gang efter en god december og vil ud og røre sig, forklarer Simone Rafn.

Og hvis du også skulle have lyst til at ryste kadaveret og udløse lidt endorfiner i hjernen i denne mørke tid, så har formanden et råd:

- Dyrk foreningslivet, så du gør det sammen med nogen. Det der med at grine hinanden det kan virkelig noget, slutter Simone Rafn.