Søndagsvejret bliver en todelt omgang.

Først på dagen står den således på et udbredt regnvejr over en større del af landet. Men som dagen skrider frem, klarer det efterhånden op fra vest med tørvejr og nogen sol.

Her får du et overblik over dagens vejr — og til sidst dagens detalje.

Formiddag: Sådan falder regnen

Søndagens regnvejr skyldes et lavtryk, der i løbet af dagen skal passere landet.

I første omgang er det særligt regnfuldt over det sydlige Jylland, Fyn og Sydhavsøerne. Med tiden trækker regnvejret sig østover, så også Sjælland og Bornholm får noget regn.

Ved middagstid står den på regn over klippeøen, mens resten af landet stort set har tørvejr — kun afbrudt af enkelte lokale regnbyger.

Eftermiddag: Stedvis blæsende

De fleste kan se frem til en pæn søndag eftermiddag med tørvejr og god plads til solen.

En enkelt lokal regnbyge kan dog stadig være på spil, mens det grå og regnfulde efterårsvejr fortsat har fat i Bornholm.

Vinden bliver de fleste steder jævn til hård fra nordvestlig retning. I Vadehavsområdet bliver det ekstra blæsende med op til kuling og vindstød af stormende kuling.

Temperaturen topper med 11 til 13 grader, når det bliver varmest.

I aften kan der fortsat være enkelte regnbyger, men ellers forventes der overvejende tørvejr.

Dagens detalje

Særligt Bornholm får det vådt igennem hele søndagen.

Mens de fleste kan se frem til encifrede millimeter regn, spår prognoserne næsten 15 millimeter til Bornholm, inden dagen er omme.

I det sydvestlige Aalborg ved Sofiendal Engen er der på få år skudt boliger op i massevis. En del af byggeriet ligger helt tæt på strækningen, hvor motorvejen til den tredje Limfjordsforbindelse kommer til at gå.

Hvad tænker du med din faglige indsigt om, at man bygger så tæt på tracéet?

- Det er jo ikke heldigt, det er helt sikkert. Der er jo en grund til, at vi har et tracé, og det er jo, at man ikke skal bygge der, siger Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.  

 Anbefaler støjafskærmning

I december 2021 anbefalede Vejdirektoratet politikerne i Transportudvalget på Christiansborg, at der blev taget stilling til, om der skulle bygges 2,5 kilometer støjskærm ved de nybyggede boliger i Sofiendal Enge. Direktoratet havde foretaget supplerende beregninger af støjbelastningen i området.

- De forreste boliger i Sofiendal Enge bliver belastet over støjgrænsen på 58 decibel. Det vil sige, at vi allerede nu ved, at de her mennesker bliver udsat for sundhedsskadelig støj, lyder det fra Henrik Sakstrup fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen.

Se indslaget her:

Støjafskærmning droppet

Men selvom støjniveauet fra den nye motorvej til den tredje Limfjordsforbindelse altså betyder støjgener til boliger i Sofiendal Enge over grænseværdien, valgte politikerne at droppe støjafskærmning. Til stor frustration for beboerne i området.

- Jeg synes jo, det er imponerende, når man har sådan et stort boligområde, man har satset på i Aalborg Kommune, at man så begynder at fravælge noget af det, der kan give kvalitet til alle borgerne herude, siger Karsten Stadsing, der er formand for en stor grundejerforening i området, Grundejerforeningen Poul Anker Bechs Vej.

Stadsing understreger, at han er stor tilhænger af den tredje Limfjordsforbindelse, men uforstående over for det faktum, at man har droppet støjskærme i området.

- Det kommer bag på mig, at man fravælger det og går på kompromis med al kvalitet for borgerne i så stort et anlægsprojekt, der kommer til at servicere hele Nordjylland.

Aalborg Kommune: Ansvaret ligger entydigt hos Vejdirektoratet

Det er Aalborg Kommune, der har tilladt bebyggelse tæt på det tracé, hvor den Tredje Limfjordsforbindelse nu skal bygges, men rådmanden for området mener ikke kommunen har noget problem.

- Ansvaret ligger entydigt på Vejdirektoratet, som jo også er bygherre for Tredje Limfjordsforbindelse, så den står for deres regning, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Men Vejdirektoratet mener som tidligere beskrevet, ”det er uheldigt”, at Aalborg Kommune har tilladt bebyggelse så tæt på tracéet. Og i øvrigt har direktoratet tydeligt gjort opmærksom på, at man risikerede, at der blev bygget en motorvej i området.

- Der har været en byggelinje, hvor vi anbefaler, at man holder sig uden for den byggelinje, fordi der kommer en tredje Limfjordsforbindelse. Og så viste det sig så, at det gjorde der, siger Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Mens Aalborg Kommune altså peger på Vejdirektoratet. Så sender direktoratet bolden videre til politikerne på Christiansborg. Og Indbyggerne i forreste række ved Sofiendal Enge kan se frem til støj over grænseværdien på 58 decibel. Men ingen støjskærme.

Da Søren Grønborg første gang besøgte det hus, der i dag er hans hjem, så det noget anderledes ud.

Der var frost på indersiden af ruderne. Rummene var små, og lofterne var mørke.

Og så lå det kun tre kilometer fra hans forældres hus i Grindsted.

- Det var måske ikke lige det sted, jeg havde regnet med at skulle bo, fortæller han.

Men han ledte netop efter et sted på landet med plads til både familie og sit gulvfirma, og landejendommen begyndte at vinde ind på ham.

I år er det 25 år siden, at han købte huset, og meget er sket på de år.

Siden har han med hjælp fra familie og venner totalrenoveret huset til uigenkendelighed.

Se hele huset i 'Særlige boliger' herunder:

Naturen er kommet ind

Boligen blev oprindeligt bygget i år 1900 og har tidligere fungeret som fattiggård.

Men i dag er den trelængede gård det, man kalder liebhaveri.

Særligt da indretningsarkitekten Mie Hedeman Mortensen flyttede ind, skete der noget.

Her blev de små, mørke rum åbnet op og malet hvide, og de små bondevinduer blev udskiftet med panoramavinduer med udsigt til naturskønne Hammer Bakker.

- Det har også været den primære intention at gøre lidt op med de gamle bondehusvinduer og få det moderne ind. Og også få naturen meget ind, fortæller Mie Hedeman Mortensen.

Renoveringen har de gennemført, efterhånden som de fik sparet penge op. Og under corona kom de til udeområdet.

Alt, hvad hjertet kan begære

En aften holdt de et familieråd, hvor de skiftedes til at fortælle, hvad de godt kunne tænke sig.

Pool, udebruser, sauna og fitnessrum blev nævnt.

Og de besluttede, at de ville se, om alle ønsker kunne lade sig gøre, hvis de selv lavede det meste af arbejdet.

- Så nu er her alt, hvad hjertet kan begære, siger Søren Grønborg.

Selvom det ikke var drømmen kun at flytte tre kilometer væk fra sine forældre, har Søren Grønborg ikke fortrudt.

Han voksede selv op på en stor gård i Grindsted, hvor hans far havde eget firma hjemme.

Og det har også fungeret for Søren Grønborg og hans familie.

- Det har været rigtig super i forhold til pasning af børn, og jeg har altid været glad for det naturskønne område.

Familien har udover det luksuriøse udeområde også bygget en vinkælder og en garage med plads til Sørens elskede biler.

Se det hele i 'Særlige boliger' længere oppe i artiklen.

Nóel Atli Arnórsson.

Efternavnet ringer måske ikke en klokke hos sportsfanatikeren, men det er jo fordi, det kommer fra faderens fornavn, når du er fra vulkanøen.

Arnor Atlason, som det fædrene ophav hedder, er i dag træner for TTH i Herreligaen, ligesom han både har spillet bunker af islandske landskampe og var forbi AG København, Flensburg og sluttede i Aalborg Håndbold.

Næsten en halvleg med brud

Men sønnen spiller på græs. Han er lige fyldt 18 og var godt på vej mod et Superliga-gennembrud for AaB, da en skade bremsede raketfarten.

Faktisk spillede han 40 minutter med skaden, der i et bizart forløb viste sig at være et brud.

Var der nogen, der sagde islandsk mentalitet?

- Vi er bare vokset op med det. Se det på de landshold, vi har. Det er bare noget andet, siger Noel Arnórsson, der rundede 18 år i sidste måned og nævner kultholdet fra 2016, der tog EM i Frankrig med storm.

- Vi er ikke de bedste individuelt. Vi vil bare arbejde hårdere, sådan er vi bare, uddyber han.

Syv kampe havde midtstopperen nået i AaBs Superligacomeback. Som venstreback. Den seneste er 0-1-kampen mod Randers, hvor teenageren spillede med det, der viste sig at være et brud.

- Der er en, der lander på mit knæ. Men jeg kunne godt spille videre og troede ikke, det var særlig slemt, lyder det tørt.

Men det var det. Foreløbig er han ikke tilbage på træningsbanen. Imens har han brugt blandt andet far Arnor og 'fået gode snakke om, hvordan man håndterer det.'

Går i skole

Det har også betydet, at han har måttet fordybe sig yderligere i skolen og 3.g, som han passer – også mens han spillede fast i Superligaen. Faktisk blev TV 2 Sports første interview umuliggjort af en skoletime.

- Det er en fin balance at håndtere, griner han.

- Vi har fået lagt en god plan om, hvordan jeg når flest mulige timer. Og træning ligger jo bare uheldigt, fortsætter islændingen, der kalder skolen 'en anden verden', men også en nødvendighed, uddyber han modent og nøgternt:

- Der er noget efter fodbolden, som er meget godt at have. Og jeg vil gerne have et liv.

Skulle vælge

Det er hårdt at være god. Og måske kunne han være blevet så god, at det ikke kun var farens råd om skader, han skulle høre på, men også taktiske dessiner.

Faktisk var sønnike så talentfuld, at han på et tidspunkt skulle vælge mellem håndbold eller fodbold.

'Det svære valg', som han kalder det. Og som han nævner, at farmand Arnor Atlasson også stod over for.

- Indtil U14 trænede jeg både håndbold og fodbold. Men jeg kunne mærke, fodbolden tog over og kunne se, jeg var bedre til det. Altså, det var jo svært, men endte med at være rimelig nemt.

Og hvordan tog farmand så det?

- Han var pisse-ligeglad, lyder det prompte, mens han slår en latter op.

Atypisk musiksmag

Skaden betyder, at skolebænken og fitnesslokalet er kontorene i øjeblikket fremfor græsbanerne på Hornevej.

Skal det hele nås, kræver det, man står tidligt op, og der kan man rende på AaBs sportsdirektør, James Gow, i fitnesslokalet.

Scouseren har også sat sit aftryk på den islandske komet, der ikke hører det, de fleste teenagere hører.

- Haha!

- Ja, han har en vild musiksmag, men jeg lytter til det hele. Oasis! Klasseband. Og Rolling Stones? Helt genialt. Wow, siger Noel Arnorsson.

Manchester-bandet, der netop har bekendtgjort comeback, blev opløst, da islændingen var tre. Og Rolling Stones? De er fra 1962 – det var 22 år, før hans far blev født.

Og han er ret alene blandt AaBs mange unge spillere om at være begejstret, afslører han.

AaB – uden Noel Arnorsson – spiller først om en uges tid, søndag mod Randers FC, hvor der er revanche til gode. Følg kampen på sport.tv2.dk.

Der kan være langt fra en kælder til at sidde midt i et symfoniorkester, hvor trompeter og oboer spiller om kamp, mens dirigenten styrer musikkens gang.

Men det er ikke desto mindre det, publikum kan opleve i disse dage i Musikkens Hus i Aalborg, når et virtuelt symfoniorkester spiller tredje sats af Tjajkovskijs 6. symfoni for fulde drøn.

Konceptet er udviklet af det London-baserede symfoniorkester, The Philharmonia, og det er musikerne herfra og dirigent Santtu-Matias Rouvali, publikummet kan se i VR-brillerne.

- Det er jo en måde at få fat i en anden type publikum på. Det der med at få en VR-oplevelse, det er jo noget, vi alle sammen gerne vil. Så vi synes, det er spændende at få besøg af en anden type publikum herinde, siger Producent i Aalborg Symfoniorkester, Jesper Mikkelsen.

Se indslaget herunder:

Ansigtsmimik og fingerspil

Instrumenterne pustes rene, der blæses fugt ud af messinginstrumenterne og noder, der skal vendes hurtigt er noget, man kan du opleve, når man kigger rundt i orkesteret.

Netop det, at kunne komme helt tæt på på musikerne, var noget af det, der overraskede en af publikummerne, Ulla Fruergaard.

- Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse, i det der med med, at det var så virkelighedsnært. Dem der sad i orkestret, de sad helt tæt på, så man kunne se både fingerspil og ansigtsudtryk, fortæller hun.

Og det kan også blive lidt for realistisk.

- Det føltes virkelig, som om man kunne falde ned af skamlen, selvom man godt ved, at det kan man ikke. Men det er det, der gør det lidt specielt. Det der Virtual Reality, griner hun.

Vender tilbage

Et anderledes indblik i musikernes verden.

- Det er et spændende koncept, og det er en sjov måde at opleve klassisk musik på, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, vi laver noget i den her stil, fortæller han.

For Ulla Fruergaard er det ikke den sidste klassiske koncert hun kommer til, og selvom hun før har hørt musik

- Det er en kæmpe lydoplevelse, så det kunne også være, at man også havde lyst til at komme op og høre en klassisk koncert, afslutter hun.