Arkivfoto.
Det er langt fra hverdagskost, at to kommunale forvaltninger må aflevere it-servere og andet til politiet.
Normalt beder politiet pænt om oplysninger, de gerne vil have fra eksempelvis en kommune (og får dem). Når man vælger at ransage, er det tit udtryk for, at man ikke føler sig sikker på at få, hvad man beder om - eller at man frygter, at noget af relevans for politiet kan blive slettet.
En ransagning som den, den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, tidligere kendt som Bagmandspolitiet, i dag gennemførte i blandt andet to kommunale forvaltninger i Aalborg, er bestemt ikke hverdagskost. Det føjer ekstra dramatik til den i forvejen opsigtsvækkende sag om udbygningsaftaler i kommunen.
Angiveligt har ransagningerne forbindelse til udbygningsaftalerne.
Vi ved ikke, hvilken eller hvilke sag(er) der er tale om. Er ransagningen eksempelvis udløst af den stævning mod kommunen, som idémanden bag projektet på Spritten, Martin Nielsen, har afleveret? Han skriver i stævningen, at kommunen har tilgodeset sig selv og andre i den langvarige strid om arealerne med den tidligere spritfabrik - en nok så alvorlig anklage.
Det var Martin Nielsen, der udløste en advokatundersøgelse af de såkaldte udbygningsaftaler. Han nægtede at indgå en sådan, men andre havde tidligere indgået udbygningsaftaler.
Byrådet fik for et år siden fra et advokatfirma at vide, at der adskillige gange mellem Aalborg Kommune og entreprenører er indgået aftaler, som man ikke kan dokumentere er lovlige, blandt andet fordi kommunen i vidt omfang har forsømt at lave referat af forhandlingerne om dem.
Kernen er, om det er på bygherrens initiativ, det er aftalt, at bygherren betaler for en rundkørsel, et fortov eller andet, samtidig med at han får lov til at bygge boliger. Loven kræver tydeligt, at det skal være bygherren, der foreslår en sådan aftale.
Mange andre kommuner indgår også udbygningsaftaler - eksempelvis Hjørring, Aarhus og København. I de to sidstnævnte sikrer man sig, at der på skrift ligger en opfordring fra bygherren om at indgå en udbygningsaftale - og så er lovens bogstav opfyldt.
I Aalborg mangler i en lang række sager en sådan dokumentation. Derfor, konkluderede kommunens advokatfirma, kunne bygherrerne kræve erstatning. Det er allerede sket, men om den aktuelle efterforskning er udløst heraf, ved vi ikke.
Tyder på alvorlige forhold
Under alle omstændigheder sætter ransagningen nyt fokus på Aalborg og håndteringen af udbygningsaftaler og på forholdet mellem kommunen og investorer.
En helt nytiltrådt Venstre-rådmand i by- og landskabsforvaltningen har måttet fyre en stadsarkitekt og sige farvel til direktøren i kølvandet på advokatundersøgelse. En ny direktør er netop udnævnt, men ransagningen tyder på, at også han kommer til at bruge masser af tid på et emne, som, selvom sagerne slet ikke ligner hinanden, hos mange i og uden for Aalborg uvægerligt ripper op i den 40 år gamle Aalborg-skandale og det tvivlsomme ry, den i årtier gav kommunen og dens lidt for tætte relationer til bestemte lokale entreprenører.
At det er den politienhed, der tager sig af “særlig kriminalitet”, som har ransaget, tyder i hvert fald på, at den aktuelle sag handler om andet og langt mere alvorlige forhold end blot proceduren ved indgåelsen af nogle aftaler.
