Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ahlmann gik i sort, da lynet slog ned: Havde fundet papirene med karrierestop

For få dage siden nød han, trods nederlag, pokalfinalen og står samtidig midt i vanvittig overlevelseskamp. For ni år siden oplevede AaB-profil også at flyve højt og falde dybt.

En historiske kulisse - aldrig havde så mange AaB-fans indtaget Parken - og familie og venner på lægterne.

AaBs venstre back med over 300 kampe, Jakob Ahlmann, startede kampen på bænken og havde derfor tid til at mærke kuldegysningerne.

Men for lige præcis 32-årige Ahlmann fra Brønderslev er der noget med Parken og en forsommer for præcis ni år siden.

Dengang i 2014 vandt AaB 4-2 i pokalfinalen mod samme modstander. Ahlman scorede og direkte derefter skulle han og holdkammeraterne Kasper Kusk og Rasmus Würtz direkte med landsholdet.

Hør Jakob Alhmann fortælle om sin tredje - og sidste landskamp i 2020, hvor corona gjorde det til en bizar oplevelse, der blandt andet inkluderer en pind i næsen med Simon Kjær på en rasteplads i Horsens. Se klippet øverst.

Få måneder - efter to fornemme landskampe på den notorisk plagede venstre back - slår lynet ned, da Jakob Ahlmann ødelægger korsbåndet.

- Jeg havde fået at vide af Morten Olsen (daværende landstræner, red.), at jeg var med næste gang, husker han.

Skæbnesvangert telefonopkald

Han troede egentlig ikke, det var så galt.

At der ville gå et par uger, måske et indgreb, så ville han være retur.

- Det øjeblik, jeg får at vide, det er korsbåndet, sidder jeg alene hjemme i sofaen, siger han og gør store øjne ved bare at tænke tilbage på det.

Men opkaldet fra Søren Kaalund, daværende læge for både AaB og landsholdet, som Jakob Ahlmann modtog hjemme på sofaen, sendte ham ned i et stort, sort hul. 

Et hul som tog to år at kravle op fra.

- Det sortner bare. Jeg hører ikke resten af det, han siger. Jeg knækker bare fuldstændig, fortæller han i dag - ni år senere.

- Alle ingredienser til et stort skifte var der. Det havde jeg også håbet på. Alt det, der kunne gøre det til startskuddet på udlandskarriere og fast del af landsholdet, det blev revet væk under mig på ingen tid, fortsætter AaB-backen.

Se hele afsnittet nederst.

Minutterne i og omkring telefonsamtalen med knæspecialisten er både helt tydelige, for så sekundet efter at være afløst af en mærkelig slørret hukommelse.

- Og så knækker jeg jo bare sammen.

Senere kommer kæresten - som nu er kone og far til parrets to børn - hjem, men her kan Ahlmann ikke finde ordene. Ikke engang forældrene fik et opkald. 

I stedet fik de en SMS om, at det ikke blev i dag Jakob kunne tale.

Sked på anbefalinger i Milano

- Jeg var jo ved at tro, jeg aldrig kom tilbage, siger han og trækker en dyb indånding.

Hudløst ærligt løfter han sløret for en samtale, offentligheden hidtil ikke har kendt til.

Igen er det med Søren Kaalund

På et hotelværelse i Tyrkiet sidder de to og finder karrierestop-papirerne frem. Halvandet år efter både landshold og Europa lå åben for Ahlmann.

- Der mistede jeg bare troen efter endnu et tilbagefald, husker han.

Under den efterfølgende AaB-træner, Lars Søndergaard, træner han mindre, end han spiller kamp. Knæet bliver ikke for alvor bedre.

Og så er det, han trodser på både læge og fornuft.

- Den sommer, det løsner er to år efter operationen, hvor jeg tager forlænget weekend - stadig med ondt i knæet - med min kæreste, siger han og fortsætter:

- Jeg har fået alle mulige anbefalinger fra lægen om ro. Men det skider vi på. Vi tager til Milano, og jeg tror aldrig, jeg har gået så meget før. Vi går, går og går.

I byen med Madonnina, statueen af Jomfru Maria på toppen af ​​byens katedral, er der om ikke guddommelig indgriben, så for knægten fra Brønderslev, et lille mirakel, der indtræffer.

Stik mod al logik og med vabler på fødderne.

- Det er sjældent, jeg tror på alle andre ting fixer noget. Men den tur gjorde noget for mig og mit sind. For den efterfølgende uge, hvor mit knæ burde reagere, kan jeg pludselig lave ting uden smerter, som jeg ikke har kunnet i to år, lyder det fra Jakob Ahlmann.

- De år er en del af min karriere, mit liv. Men jeg havde godt nok gerne været det foruden, slutter han.

Siden da er han vokset ind i en rolle som kulturbærer og samlingspunkt i truppen, erkender han.

Det har derfor også trukket veksler på skuldrene på en helt anden måde i dag, hvor AaB danser dødedans om nedrykningsstregen.

Helt modsat 2014, men med en pokalfinale til fælles.

Jakob Ahlmann løfter også sløret for en fortid i AaBs hadeklub, FCM, samt sine to meget overraskende favorithold. Og så afslører han også hvilken landskamp af de tre han har, som han – med afstand – er mindst stolt af. 

Men også hvorfor den alligevel betyder så meget.

Se eller lyt til seneste afsnit af Tredje Halvleg allerede nu på Salto, Youtube, Spotify eller hvor du normalt nyder dine podcasts.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.