Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mirakel-Camilla eller Koma-Camilla prøvede i ni måneder at tisse stående

Ishockeypigen, der blev verdens bedste triatlet - både før og efter lægerne sagde, hun aldrig ville komme til at gå igen - elsker Nordjylland.

Man siger tit, at det bliver nemmere med barn nummer to.

Det gælder også for Camilla Pedersen - triatleten, der trodsede lægernes dom om et liv i kørestol og i stedet vandt VM kort efter.

Tre dage efter barn nummer to var atleten i gang med træning.

Ved barn nummer et gik der en hel uge.

- Jeg elsker at træne. Det er så stor en del af mig. Og det er også det, der gør, jeg bliver en glad person, fortæller den 39-årige triatlet i seneste udgave af Tredje Halvleg med Brix&Jørgensen.

Esbjerggenseren endte i 2013 i koma efter en træningstur, men kæmpede sig tilbage.

I podcasten løfter hun dog sløret for, at det absolut ikke er det eneste, hun har bøvlet med.

Blandt andet kollapsede hun under et løb i 2021, ligesom hun har gennemført 17 kilometers løb på en brækket hofte.

Imellem alt det er det blevet til et hav af hæder for Camilla Pedersen.

Så meget har hun vundet

EM-guld, langdistance triatlon, 2011

VM sølv langdistance triatlon, 2012

EM guld, halv Ironman, 2013

VM sølv, langdistance triatlon 2013

EM guld, Ironman 2013

VM guld, langdistance triatlon, 2014

VM sølv, langdistance triatlon, 2015

EM guld, Ironman 2015

EM guld 2017

Samt også i 2014 både Årets sportsnavn OG BTs Guld.

Men faktisk ærgrer det hende, at hun indimellem er mere kendt for ulykken end de mange præstationer.

Efter en dyb vejrtrækning kommer svaret:

- Det er jo med blandede følelser. Udadtil har jeg jo været en inspiration, og det har været superfedt at kunne give andre håb, siger Camilla Pedersen.

- Selvfølgelig er det også træls, sagt på godt jysk, at jeg hele tiden skulle høre om 'koma-Camilla', fordi jeg viste rimelig hurtigt, at jeg var tilbage. Jeg ville gerne ses som den atlet, jeg var.

Alligevel er det svært at komme udenom, at hun har bøvlet med mere end de fleste.

Til daglig cykler verdensmesteren faktisk rundt i Nordjylland, og samtidig balancerer hun et vildt familieliv til hendes udholdenhedssport, hvor hun i over ti år har taget bunkevis af medaljer til EM og VM.

Se klippet, der slutter med et brag: Camilla fortæller om det paradoksale i at være mere kendt for ulykken end resultaterne.

Elsker Nordjylland - på trods

Det var kærligheden, der trak hende herop nordpå.

Hendes mand havde job og var fra Nordjylland, men det var ikke uden skepsis.

- Da jeg startede med at flytte herop, tænkte jeg; Jeg skal satme ikke bo i Aalborg, det er røvsygt, men det var ligeså meget fordi, jeg var med landsholdet heroppe for 25 år siden, siger Camilla Pedersen, der i sine unge år var på svømmelandsholdet også.

Nu har hun adopteret Nordjylland, selvom det ikke er Esbjerg, hvor hun kommer fra, og hele hendes familie stadig er.

- Jeg må bukke mig i støvet og sige, at Aalborg ikke er så ringe endda.

- Bare det her med at to minutter, så er du ude af byen. Vi har Mølleparken, der er stier i Østerådalen og der er mange steder, uden du skal stoppe hver 200 meter, fordi der er et lyskryds - som i København, siger vestjyden, der dog alligevel er så integreret, at hun siger "vi" om Nordjylland.

17 kilometer med en brækket hofte

- Det var mit første Ironman, og jeg glædede mig også til at komme ud at løbe (som er sidste del i en triatlon, red.), men får så kigget på uret efter 3 kilometer og tænker: Fuck! 39 kilometer igen, husker Camilla Pedersen.

Hun husker dog ikke de sidste otte kilometer.

For med 17 kilometer tilbage smadrer hun sin hofte så meget, at den efterfølgende viser sig brækket. 

Hun ligger syv minutter.

- Det gjorde bare så ondt. Men det skal bare ikke ende her, tænkte jeg. Jeg skulle til at høre på, at folk begyndte at snakke om, at det kunne hun ikke. Så jeg rejste mig og haltede og humpede, efter jeg lige havde siddet og tudet ved Langelinie. 

Da løbets nummer to overhaler, vækkes der en djævel i hende, for som hun siger:

- Så var det jeg løb og kunne ikke rigtig huske noget før efter, hvor det viser sig, hoften er brækket.

- Nogle gange har jeg været lidt for dum.

Et enestående tilfælde

Og så er vi tilbage ved det der kælenavn: Mirakel-Camilla.

For op til VM i 2021, altså mange år efter ulykken og hendes tur i koma i 2013, er hun igennem en masse test, fordi superkvinden har svært ved at holde væske i sig.

- Alle læger i Europa havde mig inde som case til en konference. Men der er ikke nogen, der har de mén efter en ulykke, som jeg har - og så kører en ekstremsport, som jeg, forklarer hun.

- Så det har jo været frustrerende for mig.

I stedet endte hun med en læge, der blandt andet har arbejdet med Liverpool, ligesom hun også endte med at blive testet hos Red Bull Leipzig.

I samråd med dem fik hun en pille, der skulle nedsætte risikoen for opkast, mens hun sad på cyklen. Det ender med, at hun under VM, midt på cykelruten, besvimer.

Men - selvfølgelig, fristes man til at skrive - forsøger hun trods kollapset at fortsætte.

- Indtil min mand sagde: "Nu stopper du! Du har en søn", fortæller hun

Efterfølgende viste pillen sig, at den absolut ikke måtte tages, når man har den hjertefejl, jeg også har.

- Så jeg var rimelig heldig kun at besvime, siger triatleten, der netop er blevet nummer fire ved VM. Uden uheld, men 'bare' med forfærdeligt dårlige ben.

De hårde kampe for comebacks, den umulige opgave med at træne og være mor med 24 timer i døgnet og så en historie om at stå op og tisse i ni måneder bliver rundet, når Camilla Pedersen er forbi Brix & Jørgensens Tredje Halvleg.

Hør eller se den hér - eller hvor du henter dine podcast.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.