Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afviser blankt: På trods af drukneulykker skal Aalborg ikke have havnehegn

10 drukneulykker på fem år i Aarhus Havn har fået politikerne i det østjyske til at sætte 400 meter hegn på udvalgte strækninger af havnen.

Kasper Sønderdahl har billeder i hovedet, som han aldrig slipper af med. 

Han er beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen, og det billede han ikke kan slippe af med, er af en mor, der står på kajen og kigger ned i det blå-sorte vand i havnen i Aarhus. En mor, der leder efter sin søn, som senere viser sig at være druknet i havnen.

- Det er jo noget, vi i brandvæsnet har oplevet mange gange. At stå der med de pårørende, når ulykken er sket, og vi er kommet for sent, siger Kasper Sønderdahl.

Ti drukneulykker på fem år i havnen i Aarhus fik i starten af 2022 byrådet i Aarhus Kommune til at tage en beslutning om at øge havnesikkerheden. På udvalgte strækninger er der blevet sat 400 meter hegn op på anbefaling af Kasper Sønderdahl og Østjyllands Brandvæsen.

- Jeg er meget taknemmelig overfor den lydhørhed, som politikerne lægger for dagen, siger Kasper Sønderdahl.

Fodgængerfelt direkte ud i havnebassinet

Brandvæsnet har udpeget særligt farlige steder. Blandt andet ved Navitas på Aarhus Havn, hvor et fodgængerfelt nærmest fører direkte ud i havnebassinet. Her er der kommet et hegn op.

- Det var helt oplagt, at der skulle hegn op her. Alene lige her er der tre menneskser, der er druknet, siger Kasper Sønderdahl.

Medlem af Aarhus Byråd, Jesper Kjeldsen (S) er en af de politikere, der pressede på for få et hegn op. Forud gik en debat om et hegn ville skæmme havnefronten.

- Når man kigger ud over havnen, så synes jeg ikke, det er noget, der har skamferet havnen på nogen måde. Det har tværtimod gjort det mere sikkert at færdes her, og det, synes jeg, er rigtig positivt, siger Jesper Kjeldsen.

Flere ulykker i Aalborg

I Aalborg er der også sket en række drukneulykker i Limfjorden. Flere gange er det blevet debatteret om løsningen kunne være et hegn, men By og Land-rådmand Jan Nymark Thaysen (V) vil ikke gå den vej, selvom de har gjort det i Aarhus.

- Vi har lavet en stor opgradering af sikkerheden med flere termiske kameraer på havnefronten, så vi synes jo egentligt at vi er ganske godt med, siger Jan Nymark Thaysen.

Tal fra Nordjyllands Beredskab viser at antallet af hændelser på Aalborg Havnefront og Limfjorden, hvor beredskabet må rykke ud med hjælp er stigende. I 2018 måtte Beredskabet rykke ud med hjælp syv gange. I 2022 var det steget til 18 episoder.

Lige som Aarhus har Aalborg lavet en byudvikling, der har fået flere mennesker til at færdes på havnen. Havnen er åbnet op og Jan Nymark Thyasen vil derfor ikke have et hegn.

- Det med at begynde at hegne det fra igen, det stider imod det vi har forsøgt at lave byplanlægning efter i de sidse mange år, siger Jan Nymark Thaysen (V).

I Aarhus mener Jesper Kjeldsen ikke, at hegnet har lukket havnen inde.

- Det handler jo om at finde noget, der passer ind til det design, der ellers er lavet. Det, synes jeg, bestemt man er lykkedes med i Aarhus, siger han.

Hændelser ved Aalborg Havnefront 2018-2022, hvor Nordjyllands Beredskab er rykket ud med hjælp. Kilde: Nordjyllands Beredskab

Frygter unge kåde mennesker

Et hegn på havnen i Aalborg vil også få nogen til at klatre på det kådhed frygter rådmanden, for det er der nogen, der gør på Limfjordsbroen. Den frygt deler beredskabsdirektøren ikke i Aarhus.

- Jeg tænker egentligt ikke, at det er kådhed og dumdristighed, der er vores store udfordring. Det er bare sådan, at når man laver et bynært havneareal, så er der steder, hvor der er indhak, hvor der er mørkt eller glat. Der er der en helt åbenlys risiko for, at du kan falde i, siger Kasper Sønderdahl.

Nordjyllands Beredskab har udarbejdet et kort, der viser de hændelser på havnefronten i Aalborg, som beredskabet er blevet kaldt ud til de seneste fire år. Mange hændelser er centreret omkring det centrale del af byen. Jan Nymark Thaysen vil gerne overveje et hegn, hvis man kan udpege særlige farlige steder. 

Den udpegning mener han ikke, man kan lave ud fra det kort over hændelser, som beredskabet har lagt frem.

- Det vi har er et meget komplekst billede af, hvor de her uheld er sket igennem årerne. Det er over en otte til ni kilometer lang havnekant bare her på sydsiden af fjorden, hvor de her uheld har været gennem de seneste fem år, som vi har statistik på, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus henter inspiration fra Aalborg

Med inspiration fra Aalborg har havnen i Aarhus fået 17 termiske kameraer op, og Brandvæsnets redningsbåd har nu også fået en fast plads i bassin tre. Før skulle den først fragtes til havnen på en trailer. Det har halveret redningsbådens udrykningstid. Politikerne i Aarhus har også besluttet, at der skal mere hegn op omkring i åen i Aarhus.

Selvom rådmand Jan Nymark Thaysen ikke er tilhænger af hegn, så har han dog tænkt sig, at tage på studietur til Aarhus.

- Jeg har haft planer om, at jeg skal til Aarhus. Jeg har bare ikke nået det endnu. Det er en god ide at kommer derned, for vi skal jo lære af hinanden, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus og Aalborg henter inspiration fra hinanden. Se indslaget herover.

Havnesikkerheden i Aarhus bliver aldrig perfekt, og der vil ske ulykker, erkender Kasper Sønderdahl. I 2022 har der dog ikke været nogen drukneulykker i Aarhus Havn. Om det er tilfældigt, eller det skyldes de nye sikkerhedsforanstaltninger, tør bedredskabsdirektøren ikke konkludere på for grundlaget er for spinkelt. Men han tror på, at de nye tiltag kommer til at redde liv.

- Hvis man med en relativ simpel hegnsløsning og kameraovervågning faktisk kan være med til, at forhindre at der er flere mødre, der står og kigger ned i dybet efter deres sønner. Det vil betyde meget. Det vil være godt, siger Kasper Sønderdahl.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.