Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborgs budget er på plads for næste år

Foto: Aalborg Kommune

22 ud af 31 byrådsmedlemmer står bag det nye budgetforlig i kommunen, der gælder fra 2020-2023.

Tirsdag aften er det lykkedes størstedelen af byrådet i Aalborg Kommune at blive enige om budgettet for de næste år. Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er heldigvis lykkedes os at få lavet et godt og anstændigt budget. Vi er en vækstkommune med 2.274 nye borgere alene i år, og det er dejligt, men det skaber også et udgiftspres. Vi har valgt at prioritere tre nye børnehaver, for vi ser et stigende antal små børn, og så bliver den nye skole på Stigsborg Brygge færdigfinansieret, siger borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (S) på vegne af forligspartierne.

- Det er også vigtigt at påpege, at der tages højde for behovet for pleje og omsorg af de ældre - der bliver også tilført penge til et stigende antal borgere med komplekse behov,

Borgerinddragelsen har været højt prioriteret i dette års budgetproces, oplyser kommunen. Over 300 borgere kom til budgetdebat i CREATE mandag den 21. oktober, mens andre har deltaget på sociale medier.

- Vi udvikler Aalborg sammen - det har været meget tydeligt i dette års budgetproces, hvor borgerne har været super aktive på vores to borgermøder og på vores sociale medier. Vi har blandt andet valgt at bevare tilbuddet "Aktiv med demens", da vi blev overbevist ud fra borgernes gode saglige argumenter, fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

I budgettet er der særligt fokus på følgende emner, skriver Aalborg Kommune. Følgende er direkte uddrag fra Aalborg Kommunes pressemeddelelse:

Demografiske udfordringer

Den demografiske udvikling betyder markant flere ældre og små børn i Aalborg Kommune de kommende år. Derfor er nye daginstitutioner en del af budget 2020, ligesom der er taget højde for behovet for pleje og omsorg af de flere ældre. Aalborg Kommune er et attraktivt sted at bosætte sig for unge familier. Det betyder, at der næste år investeres kraftigt i dagtilbud for at kunne matche det stigende børnetal.

Børne- og Ungeunivers på Stigsborg

Et helt nyt Børne- og Ungeunivers på Stigsborg Havnefront er kommet et
stort skridt videre med dette års budget og forventes færdigbygget i 2024. Universet skal omfatte en skole med plads til 1000 elever og en integreret institution med plads til 160 børn.

Flere borgere med komplekse behov

De senere år er der oplevet et udgiftspres på voksen-handicapområdet som følge af flere borgere og som følge af, at borgerne har mere komplekse behov. Med budgetoplæg 2020 er området tilført 6 millioner kroner årligt til forventet tilgang på området.

Flere skal i job

Aalborg har udviklet sig til at være en succesfuld studieby. Det har en stor positiv betydning for hele kommunen, men desværre ender et stigende antal studerende i ledighed efter studiet. Forligspartierne vil derfor gå nye veje for at få højtuddannede og andre grupper i job. Aalborg Alliancen skal fortsætte, og der er indarbejdet en række forslag på beskæftigelses- og erhvervsområdet, herunder også at Aalborg Kommune som arbejdsgiver sætte sig mål for at løfte indsatsen gennem IGU-aftaler for flygtninge, flere voksenlærepladser, flere praktikpladser m.m.

I grøn balance

Med dette års budget vil Aalborg Byråd sikre det fortsatte arbejde med at bringe Aalborg Kommune i front i den grønne omstilling. Blandt andet gennem fortsat udvikling af grøn transport, eksempelvis i form af en mulig el-færge til Hals-Egense overfarten, og fuldt fokus på den grønne omstilling til fremtidens klimavenlige multiforsyning. Der investeres 97,5 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger.

I Aalborg Kommune er bæredygtighed og den grønne omstilling højt politisk prioriteret - både i forhold til de overordnede ambitioner om at blive Danmarks Grønne Testcenter, men i ligeså høj grad i bevidstheden om, hvad hver enkelt af os kan gøre i hverdagslivet. På den baggrund igangsættes der, når Aalborg Kommunes nye bæredygtighedsstrategi er politisk godkendt, konkrete handlingsinitiativer målrettet både kommunes ansatte og borgerne i Aalborg Kommune. For at sikre prioritering og kvalitet i disse indsatser afsættes der 3 mio. kr. fra 2021 og frem.

Du kan finde hele referatet af Aalborg Kommunens budgetforlig her:

Udvalgte ændringer i budgettet:

  • Besparelser på dagpasningsområdet trækkes tilbage. Der var lagt op til at reducere i daginstitutionernes vikarbudget i sommerferien samt at skære i åbningstiden med en time om ugen. Begge forslag er rullet tilbage. Samtidig er de foreslåede besparelser om at lukke 24 aftenpladser i børnehaven Fuglsang trukket tilbage, ligesom den foreslåede omlægning af 20 natpladser til aftenspladser på Sdr. Skovvej annulleres. Hermed er der fortsat mulighed for pasningstilbud i aften- og nattetimerne.
  • Demensområdet. På demensområdet afsættes midler til den fortsatte drift af Aktiv med Demens, der er et uvisiteret rådgivnings- og aktivitetscenter til hjemmeboende borgere med en lettere til moderat demenssygdom og deres pårørende. Der er ligeledes afsat midler til den fortsatte drift af det praksisnære team der yder faglig rådgivning til plejehjemspersonalet i særlige borgerforløb. Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. årligt til den fortsatte drift af tilbuddene.
  • Øget normering i aften- og nattevagt på plejehjem. Der tilføres i alt 6 mio. kr. årligt til at øge normeringen i aften- og nattevagt på kommunens plejehjem.
  • Fortsat udbygning af plejehjemspladser. Der er i budgetforliget sikret midler til den fortsatte udbygning af plejeboligmassen i Aalborg Kommune. I Gandrup opføres et nyt plejehjem med 50 almene boliger. Der afsættes 1,9 mio. kr. i 2022 og netto 7 mio. kr. i 2023. Grundkapitalindskuddet på 9,6 mio. kr. afholdes af By- og Landskabsforvaltningen og er fuldt finansieret af indtægter fra det kommunale grundsalg på 10,6 mio. kr. I Storvorde udvides plejehjemmet med i alt 10 almene boliger. Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2022 og netto 0 mio. kr. i 2023. Grundkapitalindskuddet på 1,8 mio. kr. afholdes af By- og Landskabsforvaltningen og er fuldt finansieret af indtægter fra det kommunale grundsalg på 1,9 mio. kr. Det nye plejehjem i Klarup nednormeres fra 75 til 60 pladser. Det betyder, at udgiften til grundkapitalindskud reduceres med 2,2 mio. kr.
  • Bedre forhold for cyklister. Nøgletal viser, at cyklismen både på landsplan og i Aalborg er faldende. Budgetforligspartierne ønsker at understøtte, at denne udvikling kan vendes. Der afsættes derfor 5,0 mio. kr. pr. år til drift og vedligehold af cykelstier, så fremkommeligheden øges og flere vælger cyklen. Investering i bedre forhold for cyklisme understøtter flere af pejlemærkerne I Aalborg DNA - ikke mindst "Med gode forbindelse" og "I grøn balance". Bedre forhold for cyklister vil medvirke til at flere vælger cyklen til - både til arbejde, uddannelse og som pendling.
  • Parkering omkring Sauers Plads. Med budgetforslaget udvides antallet af p-pladser i området omkring Sauers Plads med op til 160 pladser. Det sker ved at lave parkeringspladser på fladen på arealer ved Toldstrupsgade, der ligger syd for det nuværende p-hus på Sauers Plads i retning med Jyllandsgade. Til budget 2019-22 blev det aftalt, at der i 2019 skulle ske en afklaring af parkeringsforholdene omkring p-huset på Sauers Plads. Der blev derfor i budgetårene 2019 og 2020 afsat anlægsbudget til at udbygge p-huset på Sauers Plads med et ekstra dæk. Med budgetforslagets løsning med parkering på fladen bortfalder planen om udbygning med et ekstra dæk. Samlet over 2019 og 2020 giver det en netto besparelse på 10 mio. kr. på dette projekt. Forligspartierne er enige om, at løsningen med parkering på fladen giver en bedre helhedsløsning - samtidig med at den skaber yderligere op til 70 bynære parkeringspladser i forhold til løsningen med udbygning af p-huset. Som forberedelse af planlægningen i forhold til den tidligere Kjellerupsgade skole indtænkes 24 af de 160 pladser til opfyldelse af en fremtidig plans afledte parkeringsbehov. Indenfor den samlede økonomi sikres midler til det nye forslag til parkeringsprojekt, hvor der afsættes i alt 5,5 mio. kr. i anlægsudgift i 2020. Heraf forventes knap 50% at kunne finansieres fra Aalborg Kommunes parkeringsfond. Arealerne, der tages i anvendelse til parkering, rummer i dag bl.a. skaterbane og legeplads. Som led i budgetforliget flyttes disse anlæg til andre arealer i midtbyen. Sideløbende med etablering af det nye parkeringsareal, udbydes p-huset på Sauers Plads til salg. Salget finder sted, når det nye p-anlæg er etableret. Der er indarbejdet et forventet salgsprovenu i 2020.
  • Byudvikling i oplandet. Med budgetforslaget afsættes midler til, at der kan fortsættes byudvikling i oplandsbyerne. Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2021 og 2022 til at afrunde det store oplandsbyprojekt, hvor der har været afsat 28,0 mio. kr. over 4 år. Med midlerne kan der udføres særligt ønskede projekter, der ikke blev prioriteret i første runde. Også byudviklingsplan for Skalborg følges der op på. Med 2,0 mio. kr. i 2020, der er fremrykket, kan der igangsættes nogle mindre projekter i bydelen, så byudvikling kan sættes på dagsordenen igen.
  • Støttet byggeri - også i oplandsbyer og landdistrikter. Indenfor det støttede byggeri prioriteres projekt i Frejlev, hvor der er forhold til vækst og udvikling er meget få almene boliger. Der afsættes op til 7 mio. kr. til grundkapitalindskud. For at kickstarte byudvikling og bosætning i de mindre oplandsbyer afsættes i 2021 og 2022 3 mio. kr. pr. år til grundkapitalindskud til projekter, der vil sikre almene boliger - og dermed et mere varieret boligudbud. Dette sikrer at mulighed for at blive boende i sit lokalområde i et passende boligtilbud styrkes. Finansiering sker ved dels ikke at gennemføre støttet boligbyggeri på Frederik Bajersvej og dels ved at overføre midler fra den såkaldte "jordfond" til landdistrikterne.
  • Landsbypedeller i By- og Landskabsforvaltningen. Forligspartierne ønsker at understøtte landsbyer og landdistrikter i de mange gode tiltag eksempelvis Samråd og lokale ildsjæle gør for at sikre gode rammer for fællesskabet. Aalborg Kommune har tidligere haft en Landsbypedelordning, hvor seniorjobbere i regi af Aalborg Kommunes entreprenørenhed (EBL) løste opgaver i byer og landsbyer. Der afsættes 1,0 mio. kr. pr. år til opgaven.
  • Fagdelt undervisning. Der er afsat 1,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. årligt fra 2021 til den fagdelte undervisning med henblik på at sikre skolerne de samme forudsætninger for den fagdelte undervisning fremadrettet som i skoleåret 2019/2020 i forhold til antallet af lærere i klasserne, mulighederne for holddeling osv.
  • Skoleledelse. Det er aftalt, at der indføres fælles ledelse mellem mindre og større skoler i Aalborg Kommune. Skoleforvaltningen skal inden 1. juni 2020 gennemføre en proces med henblik på udarbejdelse af et beslutningsgrundlag med forskellige modeller og strukturer for fælles ledelse. Det er hensigten, at en model fortsat skal understøtte ledelse tæt på kerneopgaven. Den endelige model for fælles ledelse skal være implementeret fra skoleåret 2021/2022. Det er aftalt, at den budgetmæssige besparelse ved fælles ledelse skal udgøre -2,0 mio. kr. i 2021 og -3,0 mio. kr. årligt fra 2022. Der er således ikke besparelser i 2020.
  • Skolemad. Det har vigtigt for budgetforligspartierne, at skolebørnene i Aalborg Kommune har mulighed for at godt og sundt måltid mad i løbet af skoledagen. Det er derfor aftalt, at der frem mod budget 2021 skal udarbejdes modeller for etablering af et bredt fælles skolemadstilbud for kommunens skoler som også tager højde for levering og anretning af den sunde skolemad samt muligheder for en differentieret betalingsmodel, hvor økonomiske udfordrede familier kan søge tilskud til madordningen. Modellen skal udarbejdes ved inddragelse af MadService Aalborg.
  • Aalborghus Slot. Projektet med at flytte Nordjyllands Historiske Museum til Aalborghus Slot skrinlægges. Der optages forhandlinger med Nordjyllands Historiske Museum om at realisere visionen for et moderne museum i eksisterende rammer.
  • Binderup Å. Der er bevilget midler til at fjerne spærring ved Binderup Mølle Dambrug og naturgenopretning i ådalen. Binderup Å er i dansk sammenhæng helt unik, og der er nu midler til at fjerne den sidste spærring i vandløbet. En samtidig indsats i forhold til naturgenopretning i Ådalen vil være et meget vigtigt bidrag til at bevare områdets naturtyper og en række arter på regionalt og nationalt plan

    Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

    Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

    Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

    Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

    - Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

    - Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

    Etagevask og tidlig aftensmad

    Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

    Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

    - Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

    El-tips

    • Hold snor i dine opladninger. 
      Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

    • Fnug i filteret øger forbruget.
      Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

    • Overvej hvordan du streamer film og serier.
      Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

    • Tjek fryser og køleskab.
      Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

    • Mindre kogevand
      Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

    Kilde: Norlys

    Flytter forbruget

    Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

    - Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

    - Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

    Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

    - Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

    Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

    Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

    - Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
    Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

    Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

    Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

    - Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


    Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

    Foto: Hans-Christian Lauritzen

    Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

    i kommer til at betale prisen.

    Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

    CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

    Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

    Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

    Det her vil ramme os hårdt.

    Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

    Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

    Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

    Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

    Fiskerne må gå tiggergang i banken

    I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

    Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

    - Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

    Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

    Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

    - Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

    Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

    Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

    Kommuner er hårdt pressede i forvejen

    I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

    Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

    Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

    - Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

    Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

    - Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

    Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

    Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

    Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

    Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.


    Nordjyske borgmestre raser over CO2-afgift på fiskeri

    Foto: Daniel Mikkelsen

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    De appellerer til handling fra regeringens side, der skal sikre, at fiskerierhvervet ikke bliver truet på sin eksistens.

    Ved årsskiftet træder en ny afgift i kraft.

    Det kommer nemlig til at koste lidt mere end to kroner ekstra per liter at tanke sin fiskekutter med diesel. Det er en såkaldt CO2-afgift.

    Problemet er bare, at fiskeriforeningen forudser, at cirka 45 procent af landets mellemstore kuttere bliver ulønsomme. Og det får nu seks nordjyske borgmestre til at gå i kamp for det erhverv, der er så vigtigt for så mange heroppe i Nordjylland. I et åbent brev opfordrer de regeringen til at udskyde afgiften.

    - Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft, lyder det blandt andet i brevet.

    De mener, det er risikabelt for Danmark at gå enegang med en CO2-afgift på fiskeriet, som kan ende med at lukke erhvervet lokalt i Danmark.

    Fiskeriet er et afgørende erhverv

    PÅ TV2 Nord har vi dækket sagen. En fisker har udtalt, at han overvejer at tanke sin kutter og sælge sine fisk i Sverige, og på havnen i Hirtshals frygter en lokal virksomhed for sin fremtid. For det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv.

    Tonen i det åbne brev er ikke til at tage fejl af. Den er hård.

    - De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift, står der blandt andet.

    Brevet er underskrevet af Søren Smalbro (V), borgmester i Hjørring Kommune, Karsten Thomsen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, Tobias Johansen (V), borgmester i Læsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune og Anne-Mette Ulstrup (DF), viceborgmester i Jammerbugt Kommune. Sammen udgør de Nordjysk Fiskerikommunenetværk.

    Se hele brevet her

    Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen

    De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.

    Afgiften må uden tvivl udskydes, afbalanceres og indfases i et tempo, som giver mening – dels ift. at finde den bedste løsning ift. klima og miljø, og dels ift. at behandle erhvervet med respekt og realisme.

    Vi er ganske enkelt nødt til at indfase afgiften i et tempo, som står mål med tilgængelighed og lønsomhed ved andre relevante drivmidler – om det så måtte være biobrændstof, batteriteknologi eller andet.

    Teknologien er ikke p.t. tilpasset, og i praksis vil vi med en særskilt dansk CO2-afgift presse fiskeriet i 2 mulige retninger – enten lukker en del af erhvervet ned, eller også flyttes en del af fiskeriet til udenlandske havne.

    Og dermed kender vi alle udmærket resultatet – vi ender som samfund med at importere fiskeprodukter fra lande og havne, som på ingen måde bekymrer sig om hverken miljø eller klima.

    Dermed har vi fat i kernen af et gammelkendt problem i dansk enegang på klimaområdet: Danmark ender med at være så meget på forkant, at vi blot skubber danske arbejdspladser og industriproduktion til andre lande.

    Vi må på det skarpeste appellere til, at eksempelvis en CO2-afgift ikke indføres af Danmark alene – det må være en sag for hele EU. Vi kan ikke på den ene side have et fiskerierhverv, som er gennemreguleret i EU for blandt andet at tilsigte lige og fair konkurrencevilkår, og så samtidig indfase en afgift kun for dansk fiskeri, som vil gøre præcis det modsatte – at efterlade vores erhverv i en total ulige konkurrence.

    Nuvel, den danske stat udtrykker at ville kompensere fiskerne gennem de første 5 år af afgiftsperioden; men når vi samtidig har grund til at tro, at der end ikke er styr på denne kompensationsordning, blandt andet af skattetekniske årsager, ja så er vi på ingen måde trygge ved den kommende ordnings introduktion i al hast.

    Vi må gøre alt for, at Danmark ikke går enegang, men i stedet indfaser en afgift i samarbejde med alle øvrige EU-lande – alt andet er helt absurd. Danmark må ikke gå enegang på et så stærkt konkurrencepræget marked.

    Husk endvidere på, at lige præcis fiskerierhvervet er af afgørende betydning for lokale og kommunale økonomier i de danske – og ikke mindst de nord- og vestjyske – landdistrikter. Her er det samtidig nærmest umuligt at erstatte fiskerierhvervet med andre produktions- eller videnserhverv.

    Det er selvsagt kritisk, ikke mindst i lyset af, at stort set alle havnene har investeret massivt i moderne og udbygget infrastruktur, som i høj grad er tilpasset netop fiskeriet. I tilgift skaber en arbejdsplads til havs adskillige jobs i havnene og i de mange industri- og transportvirksomheder, som læner sig tæt opad fiskeriet.

    Hele denne fiskeriklynge kan vi ikke, som borgmestre i det vestlige og nordlige Jylland, tillade bliver smadret. Fiskeriet er pr. definition yderst mobilt, når det handler om køb af brændstof og anløb af fremmede havne, og konsekvensen af den kommende afgift skubber naturligvis erhvervet væk fra Danmark.

    Så enkelt er det!

    Nyere fartøjer, billigere og mere tilgængelige biobrændstof- og batteriteknologier, bedre og mere energibesparende redskaber kombineret med en ret massiv nedgang i fiskeriet gennem mange år trækker alt sammen i retning af et mere bæredygtigt fiskeri – men særligt de førstnævnte indsatser kan ikke indføres over natten.

    Det vil tage år, og det vil kræve forstående banker og kreditorer ift. fiskerierhvervet, som i forvejen har begrænset adgang til risikovillig kapital.

    Endelig er vi ganske enkelt også skuffede over at se, at de selvsamme kommuner, som indiskutabelt bidrager allermest til Danmarks grønne omstilling via vindmøller og solceller, nu skal lide den tort også at betale for omstillingen med en nedgang i det for os afgørende fiskerierhverv.

    Det kan ganske enkelt ikke passe, at vi betaler for den grønne omstilling på ALLE fronter, mens store dele af det øvrige Danmark kan læne sig komfortabelt tilbage. Vi kan ikke acceptere at blive straffet for vores indsats ved også at skulle afvikle det, som er afgørende for vores økonomiske sammenhængskraft, nemlig de arbejdspladser og den store værdi, som er knyttet til vores primære erhverv og produktionsvirksomheder.

    Regnestykket er endda endnu sværere at godkende, når vi kan forudsige, at produktion og jobs i stedet blot rykker til udenlandske havne. Det er ikke klog grøn omstilling!

    Vi vil på det kraftigste opfordre til, at CO2-afgiften udskydes, afbalanceres i en tæt dialog mellem statslige myndigheder, erhverv og kommuner – og ikke blot hastes igennem for at kunne demonstrere en national handlekraft.

    Med venlig hilsen
    Nordjysk Fiskerikommunenetværk

    Søren Smalbro, Borgmester Hjørring Kommune & Formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk
    Karsten Thomsen, Borgmester Frederikshavn Kommune
    Niels Jørgen Pedersen, Borgmester Thisted Kommune
    Tobias Johansen, Borgmester Læsø Kommune
    Hans Ejner Bertelsen, Borgmester Morsø Kommune
    Anne-Mette Ulstrup, Viceborgmester Jammerbugt Kommune


    Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

    Foto: (Privatfoto)

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

    Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

    Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

    Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

    - Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

    - Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

    Kunderne er med på lidt fis og ballade

    De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

    - Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

    Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

    - I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

    - Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

    Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


    Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

    Foto: Boligsiden

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

    Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

    Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

    Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

    Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

    Nordjysk fordobling

    Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

    - 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

    I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.