Helt. Eller skurk. Vitterligt afgjort af centimeter.

Det blev AaBs anfører Mathias Jørgensen, der ufrivilligt blev skurken i det gigantiske VAR-drama, der eksploderede i anden halvleg af kampen mellem AaB og Randers søndag eftermiddag.

Ved stillingen 1-0 til udeholdet, høvlede AaB-topscoreren bolden på undersiden af tværribben. I overtiden af overtiden blev det i stedet 0-2 - på kampens tredje straffespark efter VAR-gennemsyn.

- Jeg er mega ærgerlig over det, lød det naturligt slukøret efter kampen fra AaB-topscoreren, der bliver stående på seks sæsonmål, ligesom han og holdkammeraterne forbliver på 9. pladsen med 13 point, nu fem point op til Randers.

Stor dominans

- Vi havde en god chance for at sparke os tilbage i kampen, og den glippede. Vi har haft en del kampe, hvor man har stået som helten, og nu står man som skurken: Det er fodbold, og det skal jeg komme på den anden side af, uddyber AaB-talismanen.

Udover det missede straffe, havde AaB efter opgøret en xG - altså forventet mål - på 2,38. I alt var der 23 målforsøg - seks skud på mål, 11 forbi, seks blokeret. Hjørnesparksstatistikken vandt hjemmeholdet 6-1.

- Vi kæmper en brav kamp. Vi har et godt udtryk og dominerer i store dele opgøret. Især efter pausen kommer vi godt ud, lyder analysen.

Også Menno van Dam var efter kampen frusteret. Det kan du læse mere om her.

Derfor gør det også ondt, at han ikke konverterede spillets største chance.

- Jeg er selvfølgelig ikke stolt af ikke at sparke den ind. Tingene snurrer rundt i kroppen lige nu, og jeg er selvfølgelig superærgerlig over det på holdets vegne. Især, fordi jeg synes, vi fortjener mere, siger Mathias Jørgensen.

VAR ingen undskyldning

Han tilskriver ikke de lange VAR-gennemsyn nogen del af årsagen. Der var hverken gummiben eller ekstraordinære nerver over, at dommer Sandi Putros skulle ud til sin skærm.

- Det er ingen undskyldning for ikke at sparke bolden ind i målet. Sådan er det med VAR. Det kan tage noget tid. Og har man ikke følelser eller nerver til det, så er vi i den forkerte branche, siger Mathias Jørgensen, der allerede har rettet blikket mod fredag og kampen mod Silkeborg.

Han er klar til igen at balancere mellem helt og skurk, for som han siger:

- Man skal passe på med ikke at flyve for højt, når det går godt. Omvendt må man heller ikke falde for langt ned, når det ikke går, som man kunne tænke sig, lød det fattet.

Michelle Maria Langkilde har udskiftet penselstrøgene på et lærred med kommandoer på en computer.

Hun er en af de første kunstnere herhjemme, der kan præsentere en kunstudstilling udformet af kunstig intelligens.

Med AI-værktøjer ved hånden har hun brugt det sidste halve år for at kunne stå klar med sin udstilling. Ifølge Michelle Maria Langkilde er kunstig intelligens som hjælper ikke at sammenligne med, at det er nemt at udføre.

- Selvfølgelig kan man godt sætte sig ned, downloade nogle programmer og lave noget hurtigt, men at lave det konsistent i en form, der ligner det her. Det er noget, der tager lang tid, og som jeg har lagt meget energi i, siger hun.

Er det virkelig kunst?

Og kunstig intelligens i kunsten er da også et nyt syn i Danmark.

Alligevel har museumsdirektør på Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Gjøde, budt udstillingen velkommen.

- Vi er her egentlig ikke for at bevare. Vi er her for at registrere forandringer, og kunstig intelligens er i den grad med til at forandre vores samfund i de her år, siger Henrik Gjøde.

Men kan man overhovedet kalde det for kunst, når det er AI, der har skabt det?

- Ja, fordi der har jo siddet en og styret de informationer, som har generet de billeder, der er her. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad der er kunst. Men der har, selvom man ikke kan se det på resultatet, været en menneskelig hånd eller ånd bag det, vi ser her, siger museumsdirektøren.

Barndomsminder i moderne folder

Et af de værker, der har fået et stykke af Michelles ånd at mærke, er Klods Hans.

- I mit Klods Hans inspirerede værk tog jeg inspiration fra dengang, jeg kom til Frederikshavn, hvor tre af fiskegutterne tog mig under deres vinger, siger kunstneren Michelle Maria Langkilde.

Og det har stor betydning for hende, at hun kan præsentere sin udstilling i sin gamle hjemby.

- Det er heroppe, at jeg fik inspirationen til at starte op igen og gå ind i nogle af de her verdener, siger hun.

Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Se stillingen i Superligaen her.

Hvert år koster det Region Nordjylland ni millioner kroner, når nordjyske fødende kvinder vælger at føde deres børn på hospitaler udenfor regionens grænser.

Derfor afsættes der nu fire millioner kroner til at gøre det mere attraktivt for fødende at vælge Aalborg Universitetshospital til, når de vælger, hvor de vil føde.

- Først skal vi blive klogere på, hvad det er, de fødende vil, og så skulle vi jo gerne kunne lave nogle tiltag, der er noget kvalitet og tryghed i, lyder det fra Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der er næstformand i regionens sundhedsudvalg.

Det er cirka 300 nordjyske børn, der hvert år fødes udenfor regionen, og det er særligt dem, der bor ved den sydlige regionsgrænse, der istedet for at føde på Aalborg Sygehus Nord vælger at føde på hospitaler i Viborg og Randers, der ligger i Region Midtjylland.

Til sammenligning er det kun 20-30 fødsler om året, hvor udefrakommende forældre føder deres børn på et hospital i Nordjylland.

30.000 kroner for hver fødsel

Det betyder, at gynækologisk-obstetrisk-afdelingen på Aalborg Universitetshospital hver gang skal betale 30.000 kroner til naboregionen, når de tager sig af fødslen af en nordjysk baby. Det løber samlet op i ni millioner kroner. 

- Vi startede jo her først på året med at lave nogle udvalgte områder, hvor vi kunne se, at vi kunne trække en besparelse hjem. Og der var fødeområdet en af de ting, som vi kan spare mange penge på. Man har prøvet lidt, men det var åbenbart ikke nok. Så nu skal vi blive klogere på, hvad der skal til for, at vi kan få dem hjem, siger næstformanden.

Det er nemlig ikke første gang, at Region Nordjylland lægger sig i selen for at få de fødende nordjyske kvinder hjem til regionen. I juni lancerede man et 'ja tak'-tilbud på fødsler for gravide i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner.

Her blev gravide kvinder blandt andet tilbudt enestue, online ammeundervisning og gratis p-tilladelse.

Hvad de fire millioner mere konkret skal gå til, vides dog ikke endnu.

- Det kunne eventuelt være, at man laver sådan nogle kendte jordemoderordninger, så de fødende, kender deres jordemoder ved fødslen Det kunne være et af grebene. Men vi må prøve at se, om vi kan blive klogere på, hvad der ellers skal til, slutter Jørgen Rørbæk Henriksen.