Tre lejere har allerede fået overdraget nøglerne.

De er flyttet ind i et hus, der skiller sig ud. For rækkehusene er blandt andet bygget af alternative materialer som hamp og halm. De tre rækkehuse, som ligger i det østlige Aalborg i den nye bydel Tranders Høje, er første del af et større initiativ om at fremme brugen af CO2-reducerede byggemateriale.

Byggeriet har konkret afprøvet anvendeligheden af materialer som halm, hamp, ler og kalk.

Bag Halmhuset står pensionskassen PKA og entreprenør og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard via det fælles ejendomsselskab PKAE Ejendom

- Halmhuset er en del af vores fælles strategi om at fremme udviklingen af mindre CO2-belastende byggematerialer. Med de tre færdige og ibrugtagne boliger får vi en række vigtige erfaringer om biogene materialers kvaliteter – ikke bare i prototyper, men i rigtige byggeprojekter, som skal leve op til alle moderne krav til boliger, siger ejendomsdirektør Nikolaj Stampe fra PKA i en pressemeddelelse.

- Vores håb og formodning er, at det over tid kan bidrage til at udbrede mere klimavenlige materialer i byggeriet,

Rækkehusene er 100 kvadratmeter og er opført med et særligt fokus på brugen af biogene materialer i boligernes yder- og indervægge samt tagkonstruktioner.

Nye standarder for byggeri

Opførelsen af Halmhusene har betydet, at materialernes egenskaber og pålidelighed nu er blevet afprøvet i forhold til at leve op til alle relevante krav såsom brandsikkerhed, støj og isolering.

 - Det betyder jo i sagens natur, at det bliver lettere – både for os og andre – at benytte materialerne fremadrettet, fordi den påkrævede dokumentation og klassifikationer er på plads. Mindst lige så vigtigt er det, at vi har opbygget rigtig meget nyttig erfaring og viden gennem projektet, som vi ønsker at stille til rådighed for alle byggeriets parter, så vi sammen kan fortsætte udviklingen og tage nye skridt, siger afdelingschef i A. Enggaard Jakup Sjostein.  

Halmhuset skiller sig blandt andet ud ved, at der er anvendt halm til isolering, hampblokke i stedet for mursten og træspån i stedet for tagsten. Facaderne er behandlet med kalkpuds, mens indvendige vægge er afsluttet med lerpuds. Ifølge en LCA-analyse fra Ecolab har det betydet en CO2-reduktion på 60 procent på de konkrete dele af byggeriet, der var omdrejningspunkt for projektet.

2.0 er muligvis på vej

Opførelsen af Halmhuset er en del af et større initiativ fra PKA og A. Enggard, som ønsker at fremme brugen af CO2-reducerede byggematerialer via en række testbyggerier. Parterne er klar til at teste yderligere elementer.

- Med Halmhuset har vi fået rigtig gode erfaringer med de bygningsdele, vi har haft fokus på. Nu kigger vi på, hvilke andre materialer og bygningsdele vi kan teste, og derfor er vi lige nu på udkig efter nye forsøgsprojekter og leverandører, der vil være med, siger Jakup Sjostein og tilføjer:

- Vi vil også rigtig gerne lave et Halmhuset 2.0, hvor vi udvider testen til flere elementer og potentielt hele huset – herunder også de tungere bygningsdele som eksempelvis fundamentet, hvor der for alvor er potentiale for at nedbringe den samlede CO2-påvirkning per kvadratmeter.

Fra sommeren 2025 træder nye klimakrav i kraft, der blandt betyder, at kravene til den maksimale CO2-udledning per kvadratmeter skærpes hver andet år frem til 2029. Håbet er, at testbyggerier kan bidrage til, at branchen får lettere ved at levere på de strammere krav på en både teknisk og økonomisk forsvarlig måde.

Emma Jensen i Drastrup kan se frem til en 'retti', 'retti' stor overraskelse på sin 30-års fødselsdag i dag, lørdag.

Og den gemmer på lidt af en historie. Det er nemlig den nu kendte fire meter høje fallos fra Hirtshals.

- Vi glæder os så meget til at se hendes ansigtsudtryk, siger Sabrina Lærke Nielsen, der sammen med fire andre veninder og Emmas lillebror har arrangeret den utraditionelle gave, som i skrivende stund bliver overrakt.

Tidligere i januar kunne TV2 Nord fortælle, hvordan selvsamme penisskulptur gjorde sig bemærket hos Tina Normann i Hirtshals, der forsøgte at skaffe sig af med den på Facebook.

Knækkede midt over

Det lykkedes i sidste weekend, da Malthe Ottov, Emmas lillebror, hentede den sammen med syv gæve gutter og en minilæsser.

Det skete dog ikke uden udfordringer.

- Jamen pikken knækkede jo, da vi løftede den med minilæsseren. Så vi har været ude og svejse den sammen igen. Men ellers gik det ganske fint, fortæller Malthe Ottov.

Nu glæder gruppen af venner sig til at 'pranke' fødselaren, når monstrummet stilles op i hendes indkørsel til hjemmet i Drastrup.

- Klokken 12 kommer vi og får Emma ud af huset. Så får hun peber, imens hun står op ad den, og så holder vi fest med vores biler omkring den, siger Sabrina Lærke Nielsen.

Peberet skal med, fordi Emma Jensen, der både har kæreste og barn, ikke er gift.

- Hun kommer til at synes, vi er pisseirriterende, og det er så typisk os. Og så tror jeg også, hun vil sige: 'Den kan I godt tage med, når I kører', griner veninden, der har lidt af en historik med Emma, når det gælder pranks.

- Vi har altid haft noget med, at vi pranker hinanden. Sidst fik jeg et konfettirør skudt ind i min bil. Så hun ved, at det er payback-time, siger Sabrina Lærke Nielsen.

Og fordi veninden er lidt af en kontrolfreak, så vil et blikfang i hendes indkørsel være det perfekte nummer.

- Hun går op i, at hendes hjem ser ordentligt ud, og så hader hun opmærksomhed. Hun er lidt perfektionistisk, så det kommer ikke til at passe hende, siger Sabrina Lærke Nielsen.

Næste aftager er klar

Og egentlig ville hun gerne lade det være en del af pranken, at Emma selv skulle finde ud af at komme af med penisskulpturen igen.

Men faktisk er en anden i Nordjylland klar til at afhente den.

- Der er allerede én, der har skrevet til mig, at han godt vil have den efterfølgende. Hun må dog godt lige nå at svede lidt over, hvordan hun kommer af med den, før vi afslører det, slutter Sabrina Lærke Nielsen.

En annonce på nettet blev skelsættende for Anamariia Joulié Fragtrups liv.

Efter perioder med stress, depression og ensomhed, havde hun lyst til at gøre noget godt for sig selv. Noget, der forhåbentlig ville kunne lindre de negative følelser og tanker.

Så da hun faldt over annoncen, der omhandlede behandling med et særligt lysprodukt, blev hun nysgerrig.

- Jeg tænkte, at jeg skulle prøve det, siger hun.

Se ”Englen fra kolonihaven” her – artiklen fortsætter under programmet:

Lysmaskinen Golden Angel havde stor effekt på Anamariia.

- Det virkede som om, jeg havde været ude at løbe et maraton. Jeg var høj af det. Jeg havde så meget energi, og min ensomhed var væk, fortæller 51-årige Anamariia Joulié Fragtrup.

Egen klinik

Faktisk overbeviste seancen hende så meget, at hun selv købte en lysterapimaskine og startede Fremtidens Lysterapi i Aalborg.

Her kombinerer hun lysterapien med sine healende evner.

- Jeg har svært ved at få det ud over mine læber, men det er sådan, det er: Jeg har nogle magiske evner. Jeg vil ikke sige, at de kan helbrede, men det er tæt på, siger Anamariia Joulié Fragtrup.

Hun fortæller, at hun har mange succeshistorier fra sin klinik, men at særligt én har rørt hendes hjerte.

Nemlig historien om Marian Miklagard fra Frederikshavn.

Efter 15 år med kroniske smerter og mistet førlighed på grund af en ødelagt ryg var en førtidspension næste skridt for Marian Miklagard.

- Jeg var afhængig af kørestol og kunne ikke komme ud af hjemmet uden at få hjælp, siger hun.

Efter en behandling hos Anamariia skete der noget nærmest mirakuløst.

Hør Anamariia og Marian fortælle om det her:

I dag har Marian sit eget firma, nemlig Miklagard Coaching, hvor hun hjælper folk med coaching og mindsettræning.

Anamariia Joulié Fragtrup er ikke i tvivl om, at hun er velsignet med særlige evner - og dem har hun tænkt sig at bruge på at hjælpe andre.

- Jeg er jo klokkeblomst. Jeg er den der engel på jord. Jeg kan udrette noget helt særligt, siger hun.

Se ”Englen fra kolonihaven” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Da dele af en vindmølle i december blev transporteret gennem Midt- og Vestjylland, var der ingen informationer om, hvor stor møllen ville blive.

Møllen skal stå i Østerild på Det Nationale Testcenter for store vindmøller, og nu er detaljer om vindmøllens størrelse endelig blevet offentliggjort. 

På Energistyrelsens hjemmeside er der udstedt et prototypecertifikat til en vindmølle fra Siemens Gamesa, som har produceret den store vindmølle.

Nærmere bestemt er det vindmøllen SG DD-276, der er tale om. Registreringen af certifikatet giver også oplysninger om vindmøllens rotordiameter, samt dens ydeevne.

Den store vindmølle ender med en rotordiameter på 276 meter, hvilket giver et rotorareal på 59.828 kvadratmeter.

Det svarer til cirka 8,5 fodboldbaners areal.

Verdens største

Der har kun været gisninger om, hvor mange megawatt den store vindmølle kommer til at producere, men også de detaljer fremgår nu på Energistyrelsens hjemmeside.

Tidligere lød meldingen på 21 megawatt, men den store vindmølle kommer til at producere 21,5 megawatt.

I dansk sammenhæng er det en væsentlig opgradering fra den hidtil største vindmølle. Fra Energistyrelsens stamdata over vindkraftanlæg fremgår det, at den størst registrerede vindmølle i Danmark har en kapacitet på 15 megawatt.

I International regi er det også en ordenligt krabat, der er ved at blive samlet i Østerild. 

Ifølge Guinness Rekordbog er den største vindmølle i verden, der er taget i brug, den 16 MW store Mingyang MySE 16 260 fra Kina.

Kinesiske Dongfang er dog lykkedes med at installere en 18 megawatt prototype, som Siemens Gamesa-vindmøllen i Østerild også må regnes for at være.

Desuden pønser kineserne fra Dongfang på en kleppert af en vindmølle med en kapacitet på 26 MW. Denne er dog ikke sat op endnu.

Bliver flere hundrede meter høj

Der er ikke en melding om, hvad vindmøllens faktiske navhøjde er. Det kan dog siges med nogenlunde sikkerhed, hvor stor den minimum bliver.

Da TV MIDTVEST fulgte vindmøllens dele til testcentret i Østerild, blev det bemærket, at vindmølletårnet var markeret med metermål. Her blev det vurderet, at navhøjden er cirka 175 meter høj.

Ud fra den observation kan vindmøllens samlede højde beregnes.

Da vingerne har en længde på 138 meter giver det en minimumshøjde på 313 meter. Beregningen har dog visse usikkerheder. 

Den største vindmølle i Danmark har en navhøjde på 163 meter med en vingelængde på 118 meter. Det giver en samlet højde på 281 meter.

Lars Schou Andersen har drevet slagterforretning på hovedvejen mellem Aalborg og Hadsund det meste af sit voksne liv - og lige så længe har han skiltet med sin forretning, der ligger små fem kilometer fra Terndrup.

Men nu har han fået et påbud om at pille dem ned.

- Det er godt 26 år siden, jeg startede butikken, og der har været skilte lige siden, så det undrer mig lidt, at vi skal ende ved politiet nu, siger Lars Schou Andersen, der driver en butik med tre ansatte.

Men Vejdirektoratet har en anden udlægning af sagen, og de har mistet tålmodigheden med slagteren. Skiltene er nemlig i strid med Naturbeskyttelsesloven, der forbyder blandt andet skilte i det åbne land.

 - Vi har været i dialog med Lars Schou Andersen siden 2010, så vidt vi kan se, så sagen er ikke ny. Nu er vi altså der, hvor vi har sendt et påbud, siger Laura Sand Pedersen, der er afdelingschef ved Vejdirektoratet.

Slagtermesteren erkender da også, at Vejdirektoratet har loven på sin side.

- Jeg ved godt, at Naturbeskyttelsesloven også gælder for mig, men det er jo svært at drive en lille detailbutik på landet, hvis man skal være fuldstændig usynlig, siger Lars Schou Andersen.

'Tåbelige regler'

De omstridte reklamer er sat op på de læskure, som er sat op til det kvæg, der græsser på markerne omkring butikken det meste af året. Slagteren er lodret uenig i, at hans tilbudsskilte skulle skæmme naturen.

- Det har jeg svært ved at få øje på, for de er lavet rigtig neutralt og passivt i farver, der matcher læskurene. Jeg kunne forstå det, hvis skiltene havde været røde, gule eller grønne og alle mulige farver. Jeg synes jo netop, at jeg tager hensyn, og at det ser ordentligt ud, siger Lars Schou Andersen.

Selvom Vejdirektoratet har forståelse for slagterens problemer, har de ingen mulighed for at dispensere fra loven.

- Vi administrerer jo bare bekendtgørelser og love, og så retter vi ind efter, hvad den gældende lov nu måtte være. I den her sag er vi nu nået til, at et påbud og en politianmeldelse er nødvendig, siger Laura Sand Pedersen fra Vejdirektoratet.

Danmarksdemokraternes formand - og medlem af Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer - Inger Støjberg går nu ind i sagen. Hun forlanger skiltereglerne lavet om. Hun mener, at de er i strid med regeringens ønske om at skabe mere liv på landet.

- Der er noget fuldstændig galt, fordi vi ønsker jo, at der skal være et erhvervsliv og dermed også butikker og gårdbutikker på landet. Så duer det ikke, at vi blokerer for en virksomhed med nogle tåbelige regler om, at man ikke må sætte et skilt op. Regeringen siger én ting, men gør noget andet, siger Inger Støjbjerg (DD).

Kan ikke undvære skilte

Lars Schou Andersen er parat til at betale sine bøder - og han regner med at flytte sine skilte tættere på sin forretning, så de måske bliver lovlige. Uanset hvad, føler han sig tvunget til at skilte, hvis han fortsat vil have kunder i sin forretning.

- De betyder rigtig meget for min forretning, når vi laver et tilbud eller kommer med nye tiltag. Jeg har eksempler på, at mine skilte har mangedoblet omsætningen på et tilbud, så dem kan jeg ikke undvære, siger Lars Schou Andersen.

Inger Støjberg vil nu rejse sagen over for flere ministre: Miljøminister Magnus Heunicke (S), der står for Naturfredningsloven, transportminister Thomas Danielsen (V), der er ansvarlig for trafikskiltene og ministeren for landdistrikter og øer Morten Dahlin (V), som har til opgave at fremme livet på landet.