Kinesiske og russiske tankskibe har denne vinter været genstand for flere bekymrende episoder i og omkring dansk farvand, hvor frygten for sabotage eller en miljøkatastrofe stiger.

Først kunne TV2 Nord tirsdag berette, at Danmark i samarbejde med Nato øger den militære tilstedeværelse i Kattegat og Østersøen ud for de nordjyske kyster for at afskrække fjendtlige magter.

Onsdag lyder det så fra Søfartsstyrelsen, at de nu også vil indføre særlig kontrol af gamle tankskibe, som dem, der har udløst spændinger ved Læsø den seneste tid.

Styrker indsats

I en pressemeddelelse skriver Søfartsstyrelsen således, at man styrker indsatsen for at sikre, at tankskibe, der befinder sig på Skagen Red, følger reglerne for sikkerhed til søs.

'Indsatsen sker som reaktion på aktiviteten fra ældre skibe, der transporterer olie gennem de danske stræder, og som medfører en øget risiko og bekymring for sikkerheden til søs, de søfarende og miljøet. Søfartsstyrelsen foretager derfor havnestatskontrol af skibe, der ikke kan siges at være i uskadelig passage, og som ankrer op på Skagen Re', lyder det blandt andet.

Skibe med risikoprofil

Derudover tydeliggør styrelsen også, at skibe, der tiltrækker sig opmærksomhed, som eksempelvis det 224 meter lange fragtskib Yi Peng 3, der lavede en mystisk manøvre over vigtige kabler i Kattegat 7. november, kan blive udtaget til kontrol.

'Det følger endvidere af eksisterende udvælgelsesmetoder af skibe til havnestatskontrol, at tankskibe har en særligt høj risikoprofil, som medfører, at denne type skibe prioriteres udtaget til kontrol i højere grad end andre typer af skibe'.

TV2 Nord har været på besøg i Skagen, hvor flere maritime aktører netop har kaldt på mere kontrol af tankskibe fra myndighedernes side.

Se interviewet med direktør i L&N Supply Ships, Rasmus Høj Larsen, herunder:

Han var i byretten blevet idømt ti års fængsel for medvirken til drabsforsøg.

Onsdag kan en 20-årig dog ånde en smule lettet op. Her blev han ved ankesagen i Vestre Landsret nemlig frifundet for både drabsforsøg og for at udsætte en person, der befandt sig i nærheden af skyderiet, for fare.

Et skyderi, der fandt sted i januar 2023, hvor en 33-årig mand blev forsøgt dræbt på Vesterbro i det centrale Aalborg.

Manden blev dog fundet skyldig i medvirken til våbenbesiddelse, hvilket han fik 2 år og 3 måneders fængsel for.

Den anden 20-årige og dø,mte i sagen, Emil Søren Bast, slipper dog ikke for mange års fængsel. I byretten blev han dømt 12 år bag tremmer for at være hovedmanden bag drabsforsøget, og den dom blev onsdag stadfæstet af et enigt nævningeting ved Vestre Landsret.

450 meter høje vindmøller i baghaven.

Det er, hvad indbyggerne i den lille by Østerild i Thy formentlig kan se frem til som følge af et ønske fra Folketinget om udvidelsen af det nuværende testcenter i området.

Men efter voldsomme protester fra de lokale har ministeriet for byer og landdistrikter nu udskudt den endelige beslutning om at placere mega-vindmøllerne i det nordjyske.

Yderligere undersøgelser kræves

Efter vedtagelsen af planerne satte man i februar 2024 gang i en vurdering af en eventuel påvirkning af miljø og boliger i Østerild.

Onsdag lyder det så i en pressemeddelelse fra By- Land- og Kirkeministeriet, at der er behov for flere undersøgelser, før man kan gå videre med planerne om de gigantiske vindmøller.

'På baggrund af de indledende miljøundersøgelser er det Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering, at der er behov for at undersøge alternative scenarier for placering af vindmøllerne for at sikre mindst mulig påvirkning af naboer og natur'.

Minister Morten Dahlin (V) uddyber:

- Som arbejdet skrider frem, bliver vi klogere på projektet ved Østerild. Jeg bakker op om at undersøge alle muligheder for at nedlægge så få boliger som muligt og påvirke naturen så lidt, som det kan lade sig gøre. Det betyder så, at vi må acceptere en længere proces. Jeg er meget bevidst om, at vi sætter nogle mennesker i en meget svær situation, siger han og fortsætter:

- Derfor gør vi alt, hvad vi kan for, at den her proces går så hurtigt som overhovedet muligt, så borgerne og lokalsamfundet omkring testcentret kan få en afklaring. Men den brede kreds af partier, som står bag aftalen om en mulig udvidelse af testcentret ved Østerild, kan først træffe en endelig beslutning, når resultaterne af undersøgelserne foreligger.

På baggrund af de indledende undersøgelser lyder det videre i pressemeddelelsen, at de nye resultater af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af projektet først er klar i 2026.

Vil påvirke boligejere

Den nuværende plan vil ifølge TV Midtvest tvinge mindst 34 boligejere fra deres hjem.

Det fik mellem jul og nytår mere end 100 bekymrende borgere til at møde op til generalforsamlingen i Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg

Det er ikke fordi han som sådan har haft en karriereplan undervejs.

Men det er en mand med et solidt cv indenfor forsvaret, der for nylig overtog posten som chef for Trænregimentet på Aalborg Kaserne.

- Siden jeg blev indkaldt første gang tilbage i 1997, har der undervejs åbnet sig nogle døre og vist sig nogle muligheder. Og dem har jeg forsøgt at gribe, fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Og den seneste mulighed resulterede for få uger siden i, at Michael Elsøe Frandsen, der har rang af oberst, kunne sætte sig bag det skrivebord på Aalborg Kaserne, som tilhører den øverste chef.

Ikke at det er der, man kommer til at finde ham i den kommende tid.

Tværtimod.

- Jeg sidder ikke bag skrivebordet her i starten. Jeg er ude for at møde soldaterne. Det handler om at få en direkte dialog med soldaterne – både her og i Vordingborg (hvor en del af Trænregimentet også har hjemme, red.), fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Det er dog ikke fordi de ansatte på hverken kasernen i Nørresundby eller Vordingborg skal forvente de store omvæltninger lige med det samme. Ifølge Michael Elsøe Frandsen er det nemlig en særdeles ”velsmurt maskine,” han har overtaget ansvaret for.

- Lige fra dag et – og også før det – har jeg haft et positivt indtryk af Trænregimentet. Mit eget indtryk er, at det er velfungerende. Det er dygtige og dedikerede soldater, fortæller han.

Så rygtet gik lidt forud?

- Ja, det gjorde det! Det var ikke sådan, at det overraskede mig den første dag. Det har været det samlede billede, at det er et godt sted, fortæller han.

Uventet indsatsområde

Det er dog kommet bag på den erfarne soldat, hvilken virkelighed han nu skal agere i som chef for Trænregimentet. For det er ikke mange år siden, at massive investeringer i forsvaret og en udvidelse af værnepligten fra fire til 11 måneder ikke akkurat var på tegnebrættet. Men Ruslands invasion af Ukraine og krig på det europæiske kontinent har dikteret en ny virkelighed – også hos Trænregimentet.

- Det er klart, at når jeg kigger tilbage på det træk, som Rusland foretog mod Ukraine tilbage i februar 2022, og den udvikling, der har været siden med intens dansk uddannelse af ukrainske soldater og donationer af materiel – det havde jeg ikke set komme i det omfang, siger Michael Elsøe Frandsen.

Den forandrede sikkerhedssituation i Europa betyder også, at de opgaver, som de værnepligtige hos Trænregimentet fremover bliver trænet til at kunne varetage, har skiftet karakter. For opgaver som værtsnationsstøtte, når NATO-styrker for eksempel skal benytte sig af Aalborg Havn, eller bevogtning af kritisk infrastruktur i Danmark er blevet mere aktuelle end nogensinde.

- Jeg har en forventning om, at den type opgaver vil stige i antal fremadrettet. Så der er nogle helt åbenlyse ændringer i det, vi uddanner de værnepligtige til, fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Mød oberst Michael Elsøe Frandsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet allerede nu i playeren eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik

- Det er sindssygt provokerende.

Barkan Smedstrup Christensen fra Saltum er tidligere udsendt soldat. Han har mistet venner til krige, USA har indledt, og som Danmark har bakket op omkring.

Alligevel lød meldingen søndag, at Danmark ikke er en god allieret. Sådan sagde USA's vicepræsident J.D. Vance i et interview til Fox News.

- Nu er det sgu nok. Jeg gider ikke nedgøres, siger Barkan Smedstrup Christensen, der er veteran og rådgiver hos Forsvaret.

Meldingen fra USA's vicepræsident kommer som følge af, at Danmark ifølge J.D. Vance ikke gør sit arbejde i forhold til at overvåge Arktis, og at Grønland derfor er bedre stillet, hvis det er på amerikanske hænder.

I et Facebook-opslag tirsdag reagerede den tidligere soldat på udmeldingen fra J.D. Vance. Her skrev han blandt andet 'Vi er den nation i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, når man kigger på vores befolkningsstørrelse. 3,8 soldater per en million indbygger.'

Og statsminister Mette Frederiksen reaktion er mere eller mindre enslydende. Mandag svarede hun igen og sagde til TV2:

'Vi har kæmpet side om side med amerikanerne gennem rigtig, rigtig mange årtier. Vi er en af USA's vigtigste og bedste allierede – og derfor vil jeg heller ikke have det siddende på Danmark, at vi er en dårlig allieret.'

Danmark mistede 43 soldater som direkte følge af kamphandlinger i krigene. 37 faldne i Afghanistan og 6 faldne i Irak. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

Veteran Barkan Smedstrup Christensen har været udsendt af flere omgange, og hans egen søn er ligeledes blevet sendt i krig.

- Med den her kommentar nedgør man alle, der på nogen måde har bidraget i Afghanistan og Irak, siger han og fortsætter:

- Han nedgør min mor, kone og børn, der har gået med ondt i maven i al den tid, jeg har været væk, og man nedgør det offer, de har bragt.

Retfærdigt Facebook-raseri

Men hvorfor skriver den tidligere veteran et frustreret opslag på Facebook, når modtageren sidder på den anden side af Atlanten og nok ikke læser med?

- Mine amerikanske venner er delt i to lejre. Den ene del forguder Trump, så opslaget er et signal til dem, siger den tidligere soldat.

J. D. Vances retorik er særligt det, der provokerer Barkan Smedstrup Christensen.

- En ting er, at USA gerne vil have fat i Grønland, men at han kalder os for en dårlig allieret. Det ramte mig bare, siger Barkan Smedstrup Christensen.

I sit Facebook-opslag har han da også fået stor opbakning fra både danskere og amerikanere.

- Der er mange amerikanere, der takker for mit opslag og skriver, at de ikke deler Vances holdning, siger han.

Holdningen til den nytiltrådte regeringen i USA er da også klar.

- Jeg bliver trukket tilbage til 30’ernes Tyskland, hvor man følger en eller anden god taler. Det er storhedsvanvittigt, men der bliver jo ikke leveret nogle resultater, afslutter han.