Det skal ikke være uden konsekvenser, at Donald Trump forsøger at annektere Grønland.

Det mener i hvert fald det nordjyske medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (EL).

- Trumps trusler mod Grønland og Danmark kræver et samlet svar fra EU. Hvis USA slipper godt fra denne opførsel mod Danmark, kan turen hurtigt komme til andre EU-lande, skriver han blandt andet på mediet X.

I en artikel på Enhedslistens hjemmeside uddyber han sit indlæg på X.

- Som minimum forventer jeg, at både EU’s udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, og kommissæren med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed kommer på banen. De må gøre det lysende klart over for USA, at hvis man truer ét EU-land med økonomisk pression på grund af territoriale ambitioner, så truer man hele EU.

Han mener, at hvis ikke der kommer en samlet udtalelse fra EU, har Trump igen haft held til at splitte EU.

- Han opfører sig som en bølle, og hvis Danmark bliver set som stående alene, vil det blot styrke Trump i troen på, at hans trusler virker. Det vil øge risikoen for, at han kan gentage taktikken over for andre, skriver Per Clausen.

Udelukker ikke militær tvang

Udtalelsen fra den nordjyske politiker kommer efter, at Trump på et pressemøde har sagt, at USA har brug for Grønland.

- Der er cirka 45.000 mennesker dér. Folk ved ikke engang, om Danmark har nogen juridisk ret til det (Grønland, red.). Men hvis de har, bør de opgive det, for vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed. Det er for den frie verden, sagde den kommende præsident Donald Trump på pressemødet.

Da Donald Trump bliver spurgt direkte, om han vil udelukke at bruge militær tvang, svarer han ikke på spørgsmålet.

Derfor er Danmark nu endt i det, som TV 2's politiske redaktør Hans Redder kalder for en udenrigspolitisk krise.

- Jeg ved, at Mette Frederiksen har haft kontakt til den tyske kansler, Olaf Scholz, EU-rådets formand, António Costa og flere af de nordeuropæiske og skandinaviske statsledere for at forsøge at blive forsikret i, at de står side om side med Danmark, siger Hans Redder om den 'travle dag', som statsminister Mette Frederiksen (S) henviser til i sit seneste Instagram-opslag.

Skovbrande i Californien er så voldsomme, at flere må se deres hjem brænde, mens mere end 7500 brandfolk og beredskabsmedarbejdere arbejder på højtryk for at beskytte de lokalsamfund, som brandene truer.

En af dem, der er blevet evakueret, er Sisse Marie Søby. Skuespillerinden, der stammer fra Klarup, startede sin karriere ved at vinde det første børne-melodigrandprix.

I dag bor hun i Los Angeles, og hun og familien har måttet forlade deres hjem som konsekvens af de mange brande.

- Vi snuppede nogle få ting og kørte bare. Det er så skørt. Vores tidligere hjem i The Palisades er brændt, og mine tanker går til alle menneskerne der, siger Sisse Marie Søby i en story på Instagram.

Hun fortæller, at familien nu opholder sig hos familiemedlemmer i San Diego.

- Lige nu er vi selvfølgelig bare super taknemmelige for, at vi alle sammen har det godt. Vi håber på, at vi har et hjem, når det her er overstået. Mange af vores tætte venner har mistet alt, fortæller Sisse Marie Søby til TV 2.

Trine Dalberg Klovnhøj var for kort tid siden dagplejer.

- Jeg følte mig både snydt og måske også en lille smule gjort til grin, siger hun.

Tilværelsen som dagplejer fik nemlig kun lov at vare tre måneder, før hun blev afskediget igen.

- Jeg gjorde alt, hvad de bad om ned til mindste detalje for så at få at vide tre måneder senere, at 'nej tak, vi kan faktisk ikke lige bruge dig alligevel.' Man gik lige fra den ene følelsesregister til det andet, siger Trine Dalberg Klovnhøj.

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende. Udfordringen er bare, at over 20 procent af dagplejerne i flere nordjyske kommuner snart kan gå på pension, og det kan betyde, at der fremover kommer til at mangle pasningstilbud til de mindste børn.

- Det er bekymrende, at flere kommuner vælger at opsige dagplejere i perioder med faldende børnetal - især når mange seniorer snart går på efterløn eller pension. FOA Nordjylland opfordrer derfor alle kommuner til at fremtidssikre dagplejen, siger Anne-Grethe Sveistrup, som er ansvarlig for pædagogisk sektor i FOA Nordjylland.

Satser på institutioner

I Morsø Kommune er 26 procent af dagplejerne ældre end 60 år. I Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommune gælder det 25 procent, mens tallet i Aalborg Kommune er 22 procent.

- Vi kan ikke holde på en arbejdskraft, vi ikke bruger. Lige nu har vi cirka 25 procent af vores kapacitet på dagplejeområdet, som vi ikke bruger ordentligt, og det er simpelthen for dyrt, siger Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, og fortsætter:

- Vi kan også se, at mange af familierne foretrækker faktisk at være i integrerede institutioner, og det er der, vi lægger de fleste af vores kræfter nu.

I Trine Dalberg Klovnhøjs distrikt er børnetallet meget lavt lige nu, men FOA mener alligevel, at Aalborg Kommune skal undgå fyringer.

Men er det ikke fair nok, at de steder, hvor der er for mange dagplejere, bliver man simpelthen nødt til at afskedige dem?

- Jo, det er fair nok, hvis ikke der var andre greb at tage på. Og det er hele min pointe ved det her: At det er uheldigt at afskedige dagplejere, der har rigtig lang tid tilbage på arbejdsmarkedet, når vi samtidig ser, at der er en stor andel af dagplejere, der stopper i løbet af det næste år, siger Anne-Grethe Sveistrup.

Trine Dalberg Klovnhøj ærgrer sig over, at hun ikke nåede at bevise sit værd.

- Jeg nåede jo ikke at få chancen for at få fire børn ind og få lov til at være en del af dagplejen, før det hele bare var slut igen, siger hun.

Familien Pedersen fra Fjerritslev fik sig noget af en forskrækkelse, da de for nylig fik en besked i E-boks fra Alles Lægehus.

Der stod, at hackere havde begået indbrud i lægehusets system, og at familiens personlige oplysninger kan være faldet i kriminelle hænder.

- Det er ikke betryggende. Det har jeg det ikke særlig godt med. For hvad kan de oplysninger bruges til? Kan de optage lån i mit navn?, spørger Lars Pedersen.

Ingen hos familien Pedersen kan huske, at de nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus. Alligevel har de fået besked på, at deres personlige oplysninger kan været lækket i forbindelse med det hackerangreb, som lægehuset har været udsat for.

'Læger er travle mennesker'

Datatilsynet er lige nu i gang med at undersøge hackerangrebet. Her er meldingen, at man sagtens kan have været i kontakt med en læge fra Alles Lægehus uden at vide det.

- Læger er travle mennesker. De har ofte flere ansættelsesforhold og arbejder ikke kun et sted. De vaccinerer måske også folk i et vaccinationscenter, kører ud som lægevagt om natten eller arbejder på et privathospital ved siden af, forklarer Allan Frank, der er jurist og it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

Hvis man for eksempel har fået foretaget en coronatest eller er blevet coronavaccineret hos en tilfældig læge i et vaccinationscenter, så skal lægen opbevare personoplysningerne i årevis.

Det gælder også, selvom patienten er død. Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsen. Her står der, at ”læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere og tandplejere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år”.

Ordfører hacket

Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti har selv fået lækket sine personoplysninger i hackerangrebet, selvom han heller ikke mener, at han nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus.

Han vil nu have undersøgt, om der skal strammes op i forhold til lægernes opbevaring af personlige oplysninger.

- Jeg synes, vi er nødt til at have kigget voldsomt på det her. Vi kan simpelthen ikke leve med, at der er risiko for, at vores personlige oplysninger kommer ud til nogen, der vil os det ondt, siger Per Larsen (K).

Sundhedsordføreren vil diskutere sagen med sundhedsminister Sophis Løhde (V). Her vil han have undersøgt, om man skal have indsnævret, hvilke sundhedspersoner der skal have pligt til at opbevare sundhedsoplysninger.

- Jeg kan forestille mig, at man måske kan lave en central løsning, hvor man kan tilgå de oplysninger, der er behov for, hvis der kommer en patient ind, og så efterfølgende logge ud af det, så oplysningerne ikke er til stede der i længere tid, siger Per Larsen.

Lars Pedersen har forsøgt at gøre brug af sin ret til indsigt. Lægehuset har pligt til fortælle, hvilke oplysninger de har opbevaret, når patienterne beder om det. Men det er endnu ikke lykkedes Lars Pedersen at komme i kontakt med Alles Lægehus.

- Man tror, at ens oplysninger ligger trygt og godt, og så er det bare ud over det hele, siger Lars Pedersen.

Alles Lægehus har 130.000 patienter på landsplan. Det er endnu uvist, hvor mange der har fået deres personoplysninger lækket.

Det kom som et chok for mange, da byggevirksomheden Scandi Byg fra Løgstør torsdag meddelte, at virksomheden er gået konkurs, og at omkring 150 ansatte mister jobbet.

- Det er en stor virksomhed, og en virksomhed, der har været her i rigtig mange år, så det er et tab for byen, hvis de lukker helt, siger Brian Bertelsen, som er formand for fagforeningen 3F Midtfjord.

Med Scandi Bygs konkurs har Løgstør mistet to store virksomheder på kort tid. Sidste år fortalte den amerikanske dørproducent Jeld-Wen, at de lukkede deres fabrik i byen efter 43 år.

Jeld-Wens afdeling i den nordjyske by lukkede ved årsskiftet.

- Vi værner meget om vores arbejdspladser. Vi er meget stolte af dem, og jeg ved også, at vi fra kommunens side vil gøre alt for at understøtte vores virksomheder i at klare sig. Selvfølgelig er det svært at få nye virksomheder hertil. Det er lykkedes i mindre omfang, men Scandi Byg er en stor virksomhed, og det er jo det, der rammer rigtig hårdt, synes jeg, siger Rasmus Vetter (SF), som er formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

3F er klar til at hjælpe de Scandi Byg-medarbejdere, som bliver ramt af konkursen.

- Der er jo lidt bekymring for, hvad skal ske i fremtiden, hvad skal vi gøre? I 3F vil vi gøre alt for at hjælpe vores medlemmer - blandt andet også med dagpenge, hvis de skal melde sig ledig, og Lønmodtagernes Garantifond, hvis vi skal ind og søge nogle penge hjem, siger Brian Bertelsen.