AaB-cheftræners datter har fået konstateret leukæmi
Foto: AaB
Jacob Friis, cheftræner for AaB, vil ikke være til stede på sidelinjen, når det nordjyske hold søndag møder Sønderjyske i Superligaen.
Jacob Friis, cheftræner for AaB, vil ikke være til stede på sidelinjen, når det nordjyske hold søndag møder Sønderjyske i Superligaen.
Jacob Friis' datter har fået konstateret leukæmi. Det er uvist, hvornår cheftræneren vender tilbage, skriver klubben.
- AaB’s cheftræner Jacob Friis’ yngste datter på tre år fik i går (torsdag, red.) konstateret leukæmi, og familien blev øjeblikkeligt overført til Aarhus Universitetshospital, Skejby for at begynde behandlingen, skriver de i en pressemeddelelse.
Jacob Friis vil derfor ikke deltage i søndagens Superligakamp i Haderslev, og hvornår han er tilbage på træningsbanen er endnu uklart.
Assistenttræner Lasse Stensgaard vil foreløbig overtage Jacob Friis’ opgaver flankeret af assistenttræner Allan K. Jepsen og U/19 Ligatræner David Olsen.