Når omsorgsvigtede som Michelle Røge selv skal tage affære og forsøge at få erstatninger for kommunale svigt, er retssagerne hårde at gennemgå for ofrene.

Derfor mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, at der skal oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan håndtere sagerne. Et nævn hvor kommuner og borgere kan mødes på mere neutral grund end en retssal.

- Og hvor man kan tage højde for det særlige forhold, der er, når sagerne er gamle, og at dokumentationen måske er ufuldstændig, men hvor der ikke er nogen, der rejser tvivl om, at børnene har været udsat for grove svigt og overgreb, konstaterer han.

Ønsket kommer efter TV2 Nord-dokumentaren 'Ingen kære kommune', hvor Michelle Røge fra Hirtshals står frem og fortæller om en barndom fyldt med svigt.

- Jeg synes, det er hjertegribende og rystende at se, hvordan de her to børn har været fuldstændig overladt til en dysfunktionel familie, og at de først meget sent i deres opvækst fik noget, som mindede om hjælp, og som i øvrigt er en meget billig hjælp for kommunen at give - nemlig sådan et efterskoleophold.

Sad utallige underretninger overhørig

I dokumentaren fortæller hun om sin og søsterens barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre, samt hvordan hun voksede op i et hjem præget af vold, både rettet mod Michelle og søsteren Nanna, men også indbyrdes forældrene imellem.

Både den hedengangne Hirtshals Kommune og senere Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel blev hun ikke fjernet fra den kaotiske situation derhjemme.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning. En sag, som hun har tabt i byretten, men som er blevet anket til Landsretten, hvor Michelle Røge har fået fri proces.

Men den opgave kan et erstatningsnævn altså klare bedre end domstolene, mener Børns Vilkår.

- For det første så specialiserer sådan et nævn sig jo, fordi de har mange ens sager. Det vil sige, at man kommer til at kende det her område rigtig godt, den daværende lovgivning, og hvilke krav man kan stille til dokumentationen, siger direktøren og fortsætter:

- Man kan måske også nuancere godtgørelserne mere i forhold til de konkrete sager, så det ikke kun bliver et spørgsmål om menneskerettighedskrænkelser, men egentlig også mere generelt et spørgsmål om, at kommunerne har svigtet deres ansvar, og at børnene har ret til et eller andet niveau af erstatningen, der kan hjælpe dem til at reparere en lille smule på de kæmpe store skader, som sådan en opvækst efterlader.

Ikke en usædvanlig sag

Desværre er Michelle Røges historie langt fra usædvanlig.

- Jeg vil ønske, at jeg kunne sige, at det var en meget usædvanlig sag. Det er det desværre ikke, konstaterer direktøren og fortsætter:

- I mine år i Børns Vilkår bliver den her type sager ved med at dukke op. Og den her er jo endda med forholdsvis ny dato, så desværre er det sager, som vi ser jævnligt, og det er sager, som jeg også forventer, vil dukke op fremover.

- Det er godt nok en speget sag - og en mærkelig sag.

Sådan lyder det fra en forundret Aalborg Håndbold-direktør, Jan Larsen, efter klubben onsdag blev bekendt med suspenderingen af Aalborg Håndbolds portugisiske spiller Miguel Martins.

Forundringen fra den erfarne direktør bunder blandt andet i, at den prøve, som har indkasseret Miguel Martins en suspendering, er over et år gammel. Den blev taget under EM-slutrunden, og er således afleveret 13. januar 2024.

- At der ikke er kommet en afklaring før, virker mærkeligt. Det kan godt være, der er en god forklaring på det, men jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvad den er, siger direktøren.

For der er mange ting, der ikke helt giver mening i sagen, mener direktøren. I går oplyste den europæiske håndboldorganisation, EHF, til TV 2 Sport, at det ikke er hos dem, at Miguel Martins har afleveret en positiv dopingprøve. Her var hans prøve negativ og derfor kører der ikke en sag mod portugiseren i det forbund.

Samtidigt har den internationale håndboldorganisation, IHF, ikke villet stillet op til interview om sagen. De vil faktisk ikke engang give yderligere detaljer.

- Det er ikke nemt at komme i kontakt med de rigtige personer, men vi håber da, at vi i nærmeste fremtid - både for Miguels men for Aalborg Håndbolds skyld - finder ud af, hvad der er op og ned i det her. For jeg har aldrig hørt om, at du først får svar et år efter, prøven er taget, siger Jan Larsen.

Ifølge det portugisiske forbund blev Martins tirsdag aften underrettet om suspensionen, "efter der ikke havde været nogen udvikling i sagen i flere måneder". Forbundet skriver også, at man har "fremsendt alle relevante oplysninger i sagen for at få afklaret situationen".

Fortvivlet og frustreret portugiser

Martins har spillet en stor rolle for Aalborg i denne sæson, hvor han er én af blot fire spillere, der har fået spilletid i samtlige 17 ligakampe. Bagspilleren står noteret for 37 mål samt 38 målgivende afleveringer i de 17 kampe.

Selv fik Jan Larsen overbragt nyheden af Miguel Martins 24 timer før, portugiseren skulle stille i sin første VM-kamp.

- Han ringede til mig sent om aftenen og var selvfølgelig rundt på gulvet. Han vidste næsten ikke, hvad han skulle gøre, men var heldigvis fattet og ville afvente b-prøven og finde ud af, hvad den forhåbentligt fornuftige og gode forklaring er. Det virker meget mærkeligt, for Miguel er absolut ikke sådan en type, men jeg er selvfølgelig nødt til at forholde mig til facts, siger direktøren og fortsætter:

- Vi tager afstand fra doping, selvfølgelig gør vi det, men vi håber, der er en god forklaring på det.

Hvis den gode forklaring ikke findes, og der rent faktisk er en lille dopingskandale under opsejling dansk håndbold, så ville Jan Larsen gerne have kendt til sagen, inden han underskrev en kontrakt med portugiseren, der blev hentet ind som Mikkel Hansens afløser.

Den 27-årige portugiser kom således først til Aalborg Håndbold i sommer. Han blev hentet i den ungarske storklub Pick Szeged.

- Ja, så var han jo ikke kommet til at spille her. Men Migael har jo heller ikke en positiv dopingtest på det tidspunkt, det har han i hvert fald ikke fået af vide, det har han jo først fået af vide nu. Og det er derfor, det kommer som en bombe både for ham og for mig.

En ting er sikker. Hvis dopingtesten er positiv og der er noget om sagen, er Miguel Martins færdig i Aalborg Håndbold.

- Vi tager dybt afstand fra doping, lyder det fra direktøren.

'Sygeplejerskerne vender tilbage'.

Sådan lød det i nytårstalen fra Statsminister Mette Frederiksen (S).

Det gælder dog ifølge Dansk Sygeplejeråd ikke i Nordjylland.

Aalborg Universitetshospital skal nemlig igen spare, og derfor planlægger sygehusledelsen at nedlægge 25 sengepladser, hvilket vil resultere i, at mange sygeplejersker forsvinder.

Det fremgår af en spareplan, der onsdag eftermiddag blev behandlet i det øverste samarbejdsudvalg på hospitalet, HMU.

- Selv om det ikke i første omgang betyder fyringer, vil der blive skåret i antallet af sygeplejersker og andet personale, lyder det fra sygeplejerskernes nordjyske kredsforkvinde, Christina Windau Hay Lund.

- Patienterne bliver stadig indlagt, så jeg frygter, at det går ud over kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes, tilføjer hun.

Lukker afdeling

Værst skulle det gå ud over Intermediært Afsnit, IMA, der har 25 sygeplejersker ansat og seks sengepladser. Efter spareplanen lukkes afsnittet den 28. februar i år, og afsnittets sygeplejersker skal ifølge planen genplaceres i andre, ledige stillinger på sygehuset.

- Især er jeg bekymret for de patienter, der kræver særlig observation, som de indtil nu har kunnet få på IMA, og som nu skal fordeles på andre afsnit, tilføjer sygeplejerskernes forkvinde.

Patienterne fra IMA skal i stedet flyttes til Lungemedicinsk afdeling, Intensiv afdeling, og enkelte skal også til specialafdelinger i andre dele af sygehuset.

De øvrige senge fjernes på en lang række afdelinger.

Her fortæller Dansk Sygeplejeråd, at hospitalsledelsen vurderer, at de nødvendige personalereduktioner kan opnås ved opsigelser og mindre brug af vikarer.

- Men det giver samlet set også færre personaleressourcer, lyder fra sygeplejerskerne.

Frygter patienter igen vil ende på gangene

Afdelingen IMA blev åbnet for fire år siden for netop at aflaste Intensiv og Lungemedicinsk ifølge Dansk Sygeplejeråd.

Det er en afdeling, der tager sig af voksne patienter, der har øget behov for observation og behandling, men som ikke er så dårlige, at de har behov for en sengeplads på en intensivafdeling.

- Det kræver meget personale med specialviden at pleje og behandle de patienter, der i dag indlægges på IMA. Jeg er bange for, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer der, hvor patienterne nu flyttes hen, siger Rikke Vingaard Jørgensen.

Og da Region Nordjylland i forvejen den region, der har færrest intensivpladser i forhold til befolkningstallet, kan nedlæggelsen af de mange sengepladser derfor resultere i en situation, hvor der igen er overbelægning og patienter på gangene.

- Efter en lang periode med massiv overbelægning, er vi de seneste måneder endelig nået til en situation, hvor der er en positiv ændring i forhold til antallet af patienter på gangene i de almindelige sengeafdelinger. Med denne påtænkte lukning af sengepladser, frygter jeg, at det igen vil blive et problem med patienter på gangene, og det er bestemt ikke til patienternes fordel, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Aalborg Universitetshospital Rikke Vingaard Jørgensen.

'Vi ender ikke i de situationer'

Torsdag blev spareplanen endeligt godkendt i hospitalsledelsen. Det bekræfter Lars Dahl Pedersen, direktør ved Aalborg Universitetshospital, overfor TV2 Nord.

- Jeg kan godt forstå bekymringen, men der er taget højde for det og med de øvrige ting, vi gør, så ender vi ikke i de situationer, som de frygter, lyder det fra direktøren.

- Det er klart, at vi er nødt til at følge det tæt, så vi ikke havner i sådanne situationer, men vi har også en klar plan for at håndtere det, hvis det sker, tilføjer han.

Han forklarer desuden, at årsagen til, at man lukker IMA afdelingen, er, at ledelsen kan se, at man ikke er lykkedes med at få afdelingen brugt, som den var tiltænkt.

- Vi kan se, at belægningsprocenten de seneste år har været lavere, end det vi regnede med. Derfor tror vi på, at vi kan nøjes med det antal sengepladser, forklarer direktøren.

- Det er klart, når vi lukker IMA, må sygeplejerskerne på den afdeling finde beskæftigelse et andet sted, men derfor har vi også tilbageholdt 30 sygeplejerskestillinger, så det er altså muligt for dem at søge andre stillinger, selvom det ikke er præcis det samme, tilføjer han.

Den er rig, som er uden gæld, lyder et ordsprog.

Ordene tager de imidlertid ikke så nøje i Rebild Kommune. For her har borgerne i gennemsnit den højeste gennemsnitlige gæld i Nordjylland.

Det viser tal på baggrund af data fra Danmarks Statistik om danskernes gæld på kommune- og regionalplan, som Mybankers har stillet skarpt på.

Indbyggerne over 18 år i Rebild Kommune har i gennemsnit i alt en gæld på cirka 672.000 kroner hos bank og realkreditinstitut. Nederst på listen er Læsø, hvor borgerne blot skylder 394.000 kroner.

- Gældsniveauerne hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, og hvor mange der bor i ejer- eller andelsboliger frem for i lejebolig. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier, som boligen ofte er, siger cheføkonom i Mybanker, Jens Hjarsbech i en pressemeddelelse.

Se den samlede liste for Nordjylland i bunden af artiklen:

Indbyggernes gennemsnitlige gæld faldt i et flertal af de nordjyske kommuner i 2023. Der er dog tale om meget små fald. Størst var det i Morsø Kommune, hvor den gennemsnitlige gæld faldt med 1,6 procent. I Aalborg steg borgernes gæld modsat med to procent i 2023.

- 2023 bød på kraftige rentestigninger, der betød, at det blev ekstra attraktivt at afvikle gæld. Samtidig kan udsving i boligpriserne have betydet, at nogle har belånt friværdien i boligen med mere bankgæld, mens andre ikke har haft denne mulighed, siger Jens Hjarsbech og tilføjer:

- Så flere ting spiller ind - herunder udviklingen på det lokale boligmarked. Men man skal også være opmærksom på, at få personer med høj gæld kan skubbe til tallene på kommuneniveau, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne.

Den ene stak dokumenter efter den anden bliver lagt på spisebordet hjemme hos 29-årige Michelle Røge i Hjørring.

Det er hendes omsorgssvigtede barndom i papirform.

Dokumenterne er fra hendes erstatningssag mod Hjørring Kommune.

-  Det er ikke så chokerende for mig at læse. Jeg ved jo godt, hvad jeg har været udsat for, siger Michelle Røge, mens hun bladrer i de mange papirer.

Michelle Røge stod onsdag frem i dokumentaren ”Ingen kære kommune” på TV 2.

I dokumentaren fortæller hun om sin barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre.

Det var et hjem præget af vold, hvor forældrene ofte var i slagsmål. Ifølge Michelle blev hun også slået af sin mor.

Hirtshals Kommune - og efter strukturreformen i 2007 - Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel fjernede de hende aldrig.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning.

Hun og hendes advokat Mads Pramming mener, at kommunen har udsat hende for umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen ved at ikke at iværksætte foranstaltninger, der kunne forhindre dette.

- Kommunen skal tage ansvar for, at de har fejlet. Mine sagsakter skriger på, at det har været en stor fejl, siger Michelle Røge.

En dyr sejr

Hjørring kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og kommunen har vundet sagen i byretten.

Retten mener blandt andet ikke, at det er bevist, at Michelle Røge har været udsat for vold.

Men sejren er dyr.

TV2 Nord har fået aktindsigt i de advokatudgifter, Hjørring Kommune indtil videre har haft i sagen.

Regningen fra kommunens advokater fra firmaet Norrbom Vinding lyder på 943.454 kroner indtil nu.

Michelle Røge synes, det er vanvittigt, at kommunen har brugt så mange penge på sagen.

- Jeg synes, det er sindssygt, og jeg bliver også lidt sur over, at de har brugt tæt på en million kroner på ikke at anerkende mig, siger Michelle Røge.

Sympati, men ingen erstatning

Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V), fortæller, at han har stor sympati for Michelle Røge, men at kommunen blot følger retningslinjerne fra Kommunernes Landsforening.

Retningslinjerne siger, at en kommune kun må udbetale erstatning, hvis kommunen har tabt en retssag, eller hvis deres advokat vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at kommunen taber.

-  Synes du, at I bruger borgernes penge godt, når I bruger omkring en million kroner på en sag, I kunne have lukket for at langt mindre?

-  Vi har ikke lovhjemmel til at lukke sagen for langt mindre. Hvis vi havde haft det, havde jeg været med på, at vi kunne gøre det, siger Søren Smalbro.

Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (Vendelbo-listen) mener, at det kun er advokaterne, der er vindere i sagen.

Han har rejst sagen i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, hvor han har opfordret kommunen til indgå forlig.

Både for at Michelle Røge kan få fred i sjælen, men også fordi, det er den billigste løsning for kommunen.

- Når nu kommunen har vundet retssagen, viser det så ikke, at det var rigtigt ikke at indgå et forlig?

-  Der er en risiko for, at kommunen taber sagen i landsretten, og hvis ikke, så kan den gå videre til Højesteret. Pludseligt har vi brugt tre millioner kroner på en sag, der kunne have været bilagt for et meget mindre beløb, siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:

- Den her sag kan meget vel komme til at koste besparelser på vores skoler, så det går ud over alle.

Tidligere kritik i børnesager

I 2013 fik Hjørring Kommune sønderlemmende kritik af sin sagsbehandling i netop børnesager i en rapport, og det kostede fem kommunale chefer jobbet.

Selvom kommunen ikke erkender noget erstatningsansvar i Michelle Røges sag, så går borgmesteren så langt, at han siger, at kommunen ville have grebet ind i en lignende sag i dag.

-  Den viden og den lærdom, der er blevet, blandt andet ud af den her sag, det er noget af det, der gør, at vi har en langt mere effektiv og god tilgang til den type sager i dag, siger Søren Smalbro.

Regningen bliver større

Selvom byretten har vurderet, at Michelle Røge ikke er berettiget til erstatning, så vil hun stadig gerne have en undskyldning fra kommunen.

Det kan hun heller ikke få - til trods for at borgmesteren erkender, at Michelle Røge har haft en meget vanskelig barndom.

- I det lys, at Hjørring Kommune i den første retsinstans er blevet dømt ikke-skyldig, så er det svært efterfølgende at gå ud og give en undskyldning, siger Søren Smalbro.

Den manglende undskyldning fra kommunen gør Michelle Røge både vred og ked af det.

- Det er som om, at der nogen, der fortæller mig, at jeg ikke er det her værd. Det er ligegyldigt, at jeg haft det, som jeg haft det. Det tror jeg, er det, der rammer mig mest, siger hun.

Regningen for Hjørring Kommune bliver større endnu.

Michelle Røge har anket sagen til landsretten, og hun har fået fri proces. Det betyder, at staten betaler hendes del af sagen.