Fik du set Team Easy On - Jack Sparrow og Byggemand Bob til karnevallet ?
Titusindvis af glade mennesker er i dag samlet i Aalborgs midtby for at fejre det store karnevals genkomst efter coronaen. Og der er flere "kendte" ansigter.
Fra tidligt i morges og dagen igennem har Aalborg været fuld af mennesker i festlige kostumer, der fejrede, at det atter var muligt at af holde byens traditionsrige karneval.
TV2 Nord var med fra morgenstunden og havde reportere med i de tre optog, der gik gennem byen med kurs mod Kildeparken.
Her mødte TV2 Nords Jonas Lindberg blandt andre Team Easy On.
Og senere mødtes han med en flok Byggemand Bob´ber, der var klar på at hjælpe og fikse TV2 Nord mikrofonen.
TV2 Nords Julie Schou mødte blandt andre en flok fodboldvenner fra Øster Brønderslev, der var med til Aalborg Karneval for første gang. Og deres mål var klart:
- Vi skal være pisse-barcadi, lød det fra dem.
TV2 Nords Pia Beltoft havde i løbet af den tre timers live-sending blandt mange fat i en flok "brandmænd" fra Hirtshals.
Her var der styr på forsyningerne - med hjemmebragt vogn og kolde øl.
Og Julie Schou interviewede nogle seje sømænd med erfaring på bagen som karnevalister. Selv om alderen måske set med karnevals øjne er i den høje ende, så er de klar til at snuppe et par år mere, når Aalborg Karneval banker på.
Både i 2020 og 21 blev karnevallet i sin oprindelige form aflyst, men i år kunne den store traditionsrige parade altså gennemføres.
Se eller gense TV2 Nords tre timers direkte sending fra Aalborg Karneval.