Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vil ikke være nabo til solcelle-park: - Bare fordi de har mange penge, så kan de tromle os ned

Jens Back frygter at hans ejendom bliver omringet af solceller.

Vesthimmerlands Kommune er lige nu oversvømmet af ansøgninger fra energiselskaber, der vil lave projekter i kommunen.

Der er udsigt over gule rapsmarker fra Jens Backs ejendom og barndomshjem tæt på Havbro i Vesthimmerland. 

Men den udsigt risikerer at blive erstattet af en solcellepark 200 meter fra huset.

- Det er en total katastrofe. Jeg fatter ikke, at der er nogen, der kan finde på at gøre det ved vores område. Bare fordi de har har mange penge, så kan de komme og tromle os ned, siger Jens Back.

Jens Back viser udsigten fra sin have. Foto: TV2 Nord

Firmaet BioCirc har søgt Vesthimmerlands Kommune om at opføre 610 hektar solceller og 18 vindmøller, der er 200 meter høje i et projekt, der også omfatter produktion af biogas og eMethanol, der skal bruges i transportindustrien.

- De allertætteste naboer får man aldrig derhen, hvor man står med hænderne over hovedet og siger, at det er fedt, at man får solceller i baghaven, siger direktør for BioCirc Bertel Maigaard.

Fordele for lokalsamfundet

BioCirc lokker med, at projektet vil give overskudsvarme, som de vil forære til de lokale fjernvarmeselskaber, så folk i lokalsamfundet fremover vil få billigere fjernvarme. 

De vil også donere penge til lokale almennyttige projekter, og lave en grøn fond på mindst 40 millioner kroner, som kommunen skal administrere.

- Den mængde overskudsvarme, der er, er nok til at opvarme hele fjernvarmenettet i kommunen, lover Bertel Maigaard.

Jens Back mener ikke, at han får glæde af overskudsvarmen, for hans ejendom er ikke på fjernvarmenettet. 

Til gengæld spår han, at hans ejendom vil falde markant i værdi, hvis der kommer solceller og vindmøller rundt om den.

- Vi er nogle stykker herude, der betaler hele prisen for, at byerne får billigere strøm og fjernvarme, siger Jens Back.

Jeg synes simpelthen, at det er mafiametoder

Jens Back, husejer

Jens Backs ejendom er en udstykning af en tidligere herregård. Nu har naboerne dannet en forening, og de mødes hver uge til socialt samvær. 

Hvis projektet bliver en realitet bliver flere af ejendommene revet ned, og naboerne flytter. Det naboskab og foreningsliv kan gøres op for penge, lyder det fra Jens Back.

Vi skal have mere grøn energi, og der er nogen, der skal være naboer til det. Er det ikke bare sådan det er?

- Selvfølgelig er der nogen, der skal være naboer. Men hvem skal erstatte det her? Det kan ikke erstattes, siger Jens Back.

Drukner i ansøgninger

Vesthimmerlands Kommune er lige nu oversvømmet af ansøgninger fra energiselskaber, der vil lave projekter i kommunen. 

Forvaltningen, der kun har to medarbejdere, der håndterer energiprojeker, har modtaget 12 ansøgninger om milliardprojekter, som i alt indeholder svimlende 2850 hektar solceller og 81 vindmøller. 

Det er langt over det, politikerne vil tillade, og derfor skal der nu sorteres i dem. Byrådet vil nu holde et temamøde med energieksperter, der skal klæde politikerne på til at tage beslutningerne om, hvilke af projekterne der skal arbejdes videre med.

- Det er som om, energiselskaberne smider en lottokupon ind i byrådet for at se om ”går den, så går den”. Det er min helt klare fornemmelse, at byrådet slet ikke kan se for sig, at der bliver opført 81 vindmøller og 2850 hektar solceller i Vesthimmerland på nuværende tidspunkt, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

Udskældt tavshedsklausul

BioCirc har allerede lavet forhåndsaftaler eller direkte opkøbt 13 ejendomme. Flere fortæller til TV2NORD, at de har fået mere end det dobbelte af, hvad ejendomvurderingen lyder på.

 Samtidig har de skrevet under på en tavshedsklausul, og derfor tør de ikke sige noget til citat. De må ikke udtale sig nagativt om projektet.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

- Jeg synes simpelthen, at det er mafiametoder, siger Jens Back.

BioCirc kalder det en loyalitetsklausul, og Bertel Maigaard siger, at det er standard i den her type kontrakter. Alligevel vil han nu overveje, om klausulen skal skrives ud af kontrakterne.

- Vi skal være klar til at lytte til kritik og de følelser, der er fra folk. Hvis det giver anledning til, at der er mange føleser omkring det, så må vi jo revurdere, om det (klausulen, red.) kun skal gælde fra vores side og ikke fra husejerens side, siger Bertel Maigaard.

BioCirc har endnu ikke forhandlet med Jens Back. Men de vil tilbyde ham gratis strøm de næste 30 år som kompensation. De vil også gerne købe hans ejendom, men Jens vil ikke sælge sit barndomshjem.

- Jeg bliver boende. Jeg vil ikke herfra. Jeg VIL ikke herfra, slår Jens Back fast.

Se mere om sagen i videoen her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.