Velspillende østriger øverst på skamlen: Bernd Wiesberger vinder Made in Denmark
Foto: Made In Denmark
To af de nordjyske profiler klarede ikke cuttet, mens Martin Leth Simonsen overraskede med en hole-in-one.
Østrigsk glæde til golfturneringen Made In Danmark i dag - da Bernd Wiesberger søndag eftermiddag kunne stille sig øverst på skamlen som sejrsherre i den prestigefyldte turnering.
I samlet 14 under par henviste han Robert MacIntyre til andenpladsen, mens Jeff Winther blev bedste dansker.
Bernd Wiesberger har op til sin sejr i dag været skadet gennem længere tid, og han var da også røget ned som nummer 389 på verdensranglisten.
Sådan klatrede de nordjyske profiler sig
Martin Leth Simonsen: 69 (6 over par)
Lukas Bjerregaard: 105 (missede cuttet: 3 over par)
Søren Kjeldsen: 145 (missede cuttet: 9 over par)
Men topformen kom tilbage, og den 33-årige østriger beviste endnu engang, at han hører til blandt de bedste spillere på Europa Touren. Sejren i dag var hans femte.
Ifølge en pressemeddelelse fra holdet bag Made In Denmark pressede Robert MacIntyre dagen igennem Wiesberger til det yderste, og den 22-årige venstrehåndede skotte gav ved flere lejligheder prøver på et short-game, der sendte tanker i retning af Phil Michelson.
Skotten spillede det hele over i hænderne på Wiesberger på 17. hul, da han sendte sit drive “out of bounds”. Kun 10 minutter senere gengældte Wiesberger den tjeneste, da han på 18. hul sendte sit drive i vandet.
Det lykkedes dog Wiesberger at redde en bogey, og dermed vandt han med ét slag til MacIntyre.
To nordjyder skuffede
Som bedste dansker spillede Jeff Winther også en fremragende afsluttende runde i 66 slag. En præstation, der fik ham i top 20.
– Det har været en fin uge. Jeg spillede to gode og to sløje runder. Især fredag (-4) spillede jeg virkelig godt. I dag kan jeg nok ikke klemme mere ud af runden, sagde Jeff Winther om sin 66’er, fem under par.
Nordjyske Martin Leth Simonsen var den positive overraskelse med sit flotte hole-in-one. De to øvrige nordjyske favoritter Lukas Bjerregaard og Søren Kjeldsen skuffede ved slet ikke at klare cuttet.
I alt heppede 65.684 tilskuere på spillerne til årets Made in Denmark, der foregik fra onsdag til søndag.
Du kan se alle resultaterne fra Made In Denmark 2019 lige her.