- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin

Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.

Hvis man døjer med helbredet, skal man nu ikke vente så længe med at komme til behandling som tidligere.

I andet kvartal af 2024 har ventetiden været på 39 dage i Region Nordjylland, hvis man har haft behov for en ikke-akut behandling. Det er nu på samme niveau som før corona, og til sammenligning var gennemsnittet på ikke-akutte behandlinger i 1. kvartal i 2023 på 46 dage.

- Det er meget glædeligt for de nordjyske patienter, at de venter kortere tid på for eksempel at blive behandlet for et nedslidt knæ eller grå stær. Kortere ventetid er ensbetydende med større livskvalitet, og patienterne har også mindre risiko for forværring af deres tilstand, hvis de kommer hurtigere i behandling, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Den kortere ventetid er et resultat af regeringens akutpakke fra 2023, hvor der blev afsat flere penge, så der kunne igangsættes flere behandlinger.

Akutpakkens målsætning er, at ventetiderne på behandling skal være normaliseret inden udgangen af i år. Det er et niveau, som Region Nordjylland nu indfrier.

- Det viser, at der var behov for ekstra midler for at indhente den pukkel, der var opstået. I de forhandlinger var det ikke mindst vores kendskab og kontakter til patienterne ude i regionerne, som var afgørende for resultatet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.

Det optager nok nogle mere end andre. Men for i hvert fald 14.500 ansatte i Region Nordjylland og for mange af landsdelens politisk aktive har det længe været et stort tema: Er der også i fremtiden noget, der hedder Region Nordjylland? Eller vælger regeringen at fjerne de 17 år gamle regioner eller i det mindste reducere de nuværende fem til færre?

På onsdag skulle regeringens bud på, hvordan den såkaldte sundhedsstruktur-kommissions overvejelser og anbefalinger udmøntes, blive præsenteret.

Og på vandrørene lyder det helt sikkert til, at Region Nordjylland består i regerings-udspillet. Opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat ændres. Antallet af folkevalgte i regionsrådet - p.t. 41 - bliver muligvis også mindre. Men en nordjysk region, der blandt andet og ikke mindst skal styre sundhedsvæsenet, vil der fortsat være. 

Samlet appel fra Nordjylland

SVM-regeringen har stået i et dilemma: Moderaterne vil helst af med regionerne. Socialdemokratiet og Venstre ønsker dem bevaret.

En anden udfordring har været, at tre af regionerne, Hovedstaden, Syd og Midt hver har langt over en million indbyggere og alene derfor vurderes at være mere robuste. De to sidste, Region Sjælland og Region Nordjylland, har henholdsvis 836.000 og knap 600.000 indbyggere.
I Nordjylland har en samlet landsdel - alle kommuner, fra den store Aalborg til de mindste, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, fagbevægelse m.fl.- i usædvanlig enighed appelleret til, at man bevarer Region Nordjylland med dens nuværende geografiske udstrækning, selv om den er regionen med færrest indbyggere.

Man har henvist til, at regionen har vist evne til at arbejde sammen om sit universitetshospital og om lokalt at uddanne læger og andet personale til sundhedssektoren, så patienterne i Nordjylland på en række vigtige parametre får en behandling, der er i top. 

Man har peget på regionens geografiske udstrækning; allerede i dag er der langt mellem regionens nordligste og sydligste punkt, og ved en fusion med Region Midt ville der blive endnu længere, fra nord til syd næsten 300 kilometer. 

Samtidig har man kunnet henvise til, at den kommission, der har leveret indspark til den politiske proces, vurderer, at en enhed med et befolkningsunderlag på størrelse med Nordjylland faktisk er det ideelle til at skabe et velfungerende og sammenhængende sundhedssystem. 

Tilsyneladende har den brede og entydige nordjyske appel og de fagligt set gode resultater gjort deres virkning i regeringstoppen. 

Det er også blevet bemærket, at en tilsvarende bred appel ikke er kommet fra Region Sjælland. Nærmere tværtimod. Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Dam, der er Venstre-borgmester i Kalundborg, har talt for at nedlægge regionen som selvstændig enhed.

Og tilsyneladende er det, hvad regeringen lægger op til forud for de kommende politiske forhandlinger: At Region Sjælland lægges sammen med Region Hovedstaden, så der i fremtiden bliver fire i stedet for fem regioner. 

S mangler en spidskandidat  

For de politiske partier i Nordjylland har det været en udfordring, at afklaringen af regionens eventuelle fremtid har trukket ud så længe. For hvis der stadig er regioner med folkevalgte regionsråd, er valget til disse (og til kommunernes byråd) fastsat til 18. november næste år. 

Under normale omstændigheder var man på nuværende tidspunkt for længst i gang med at planlægge valgkampen.

Det ene regeringsparti, Venstre, følte sig dog så sikker i sin sag, at man allerede i juni genvalgte den siddende regionsrådsformand, Mads Duedahl, som spidskandidat.

Socialdemokratiet, der hidtil havde haft formandsposten i regionsrådet, men mistede den til Venstre efter 2021-valget, står i en anden situation. Den mangeårige regionsrådsformand Ulla Astman har forladt politik, så en ny spidskandidat skulle under alle omstændigheder vælges. 

Partiets sundhedsordfører i Folketinget, Flemming Møller Mortensen, var angiveligt kørt i stilling som ny spidskandidat, men han har for nylig meddelt, at han alligevel ikke stiller op. Frederikshavns afgående borgmester, Birgit S. Hansen, har sagt i medierne, at hun har sagt nej til opfordringer til at gå efter posten - opfordringer, som dog ikke synes at være kommet fra partiets nordjyske ledelse, der efter Flemming Møller Mortensens nej nu igen er på spidskandidat-jagt.

Mulighederne i den eksisterende regionsrådsgruppe er til at overskue. Så alt taler for, at man må se sig om blandt andre, der er klar til at tage en tørn i regionsrådet. En af dem, der tidligere har signaleret en sådan interesse, er Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt.

Også andre partier afventer regeringens udspil, før de lægger sig fast på et kandidathold til regionsrådet. Men efter på onsdag ved de i det mindste officielt, at der efter regeringens opfattelse skal være et nordjysk regionsråd, som der i 2025 skal vælges medlemmer til.