Politi modtog mystisk brev: - Nu begynder efterforskningen
Foto: Nordjyllands Politi
Politiet undersøger brevet for spor.
Lokalpolitiet i Himmerland forsøger nu at finde ud af identiteten på afsenderen.
Politiet modtog mandag en noget speciel efterforskningssag.
Med posten ankom nemlig en mystisk skrivelse til lokalpolitiet i Himmerland, hvori afsenderen afpressede dem til at gætte vedkommendes navn, ellers "laver personen ballade".
Det har fået vicepolitiinspektør Lasse Kragh til at starte en efterforskning.
- Formålet med vores efterforskningsskridt i sagen er at få tilvejebragt identiteten på afsenderen – og så må vi jo se, hvad det giver anledning til, konstaterer han.
Viceinspektøren forventer et snarligt gennembrud i sagen.
Afsenderen går i tredje klasse på Vindblæs Friskole i Norup, og er desuden ni år gammel, men fylder 10 år den 12. april.
Se hele skrivelsen her
”𝘎æ𝘬 𝘨æ𝘬 𝘨æ𝘬 𝘮𝘪𝘵 𝘯𝘢𝘷𝘯 𝘥𝘦𝘵 𝘴𝘵å𝘳 𝘮𝘦𝘥 æ𝘨 𝘱𝘢𝘴 𝘱𝘢𝘴 𝘱å 𝘥𝘦𝘵 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘭𝘢𝘷𝘦𝘳 𝘴𝘬æ𝘨. 0000 000000. (æ𝘨𝘨𝘦𝘯𝘦) 𝘑𝘦𝘨 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘧𝘳𝘢 𝘝𝘪𝘯𝘥𝘣𝘭æ𝘴 𝘧𝘳𝘪𝘴𝘬𝘰𝘭𝘦 𝘯𝘰𝘳𝘶𝘱 𝘰𝘨 𝘨å𝘳 𝘪 3. 𝘬𝘭.
𝘏𝘷𝘪𝘴 𝘪 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘬𝘢𝘯 𝘨æ𝘵𝘵𝘦 𝘩𝘷𝘦𝘮 𝘫𝘦𝘨 𝘦𝘳 𝘴𝘬𝘺𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘪 𝘮𝘪𝘨 𝘦𝘵 𝘣𝘦𝘴ø𝘨 𝘮𝘦𝘥 𝘦𝘵 𝘱å𝘴𝘬𝘦æ𝘨.
𝘑𝘦𝘨 𝘧𝘺𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘵 𝘧ø𝘳𝘴𝘵𝘦 𝘳𝘶𝘯𝘥𝘦 𝘵𝘢𝘭 𝘢𝘭𝘵𝘴å 10 𝘥. 12/4 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘵 𝘴𝘵ø𝘳𝘴𝘵𝘦 ø𝘯𝘴𝘬𝘦 𝘢𝘵 𝘱𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘦𝘵 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘱å 𝘮𝘪𝘯 𝘧ø𝘥𝘴𝘦𝘭𝘴𝘥𝘢𝘨. 𝘑𝘦𝘨 𝘨𝘭æ𝘥𝘦𝘳 𝘮𝘪𝘨 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘴𝘦 𝘫𝘦𝘳 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘪 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳.
𝘏𝘪𝘭𝘴𝘦𝘯 0000 000000”