Piger på 12 og 13 år blufærdighedskrænket - nu beder politiet offentligheden om hjælp
Har man set noget bedes man kontakte politiet.
To piger en på 12 og 13 år blev torsdag omkring klokken 16 blufærdighedskrænket på vej hjem fra skole.
Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.
- Det var en mindre grå bil formentlig på størelse med en Peugeot 108, der kom kørende på Hans Egedes Vej i Aars, fortæller han, mens han oplyser at nummerpladen formegentlig begyndte med XY.
Det var en mand, som var fører af bilen, og vagtchefen beskriver ham som værende mellem 50 og 60 år med kort, gråt hår.
- Han dytter svagt af pigerne, som kigger på bilen, og da de gør det, viser han dem sit lem, inden han kører videre. Han vender dog om og kører forbi igen, og her viser han igen sit lem, fortæller vagtchefen.
Derfor beder han nu offentligheden om hjælp.
- Hvis der er nogle, der har set sådan en bil, så vil Himmerlands Politi gerne høre fra dem, konstaterer han.